I dag har børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) igen indkaldt til endnu et forhandlingsmøde om fremtidens folkeskole. Efter flere uger med talrige forhandlingsmøder skal Christine Antorini til at levere på regeringens – og især statsminister Helle Thorning-Schmidts – helt store prestigeprojekt: en reform af den danske folkeskole.
Ved dagens møde og formentlig flere forhandlingsmøder i løbet af ugen vil regeringen klart og tydeligt fortælle de borgerlige forligspartier, hvor langt man kan imødekomme dem på deres ønsker. For den borgerlige ønskeseddel er lang.
På ønskesedlen står blandt andet karakterer til eleverne fra 4. klasse, ingen grænser for niveaudeling og en daglig idrætstime.
Det er krav, som regeringspartierne har svært ved at se det fornuftige i.
»En blandet buket,« kaldte Socialdemokraternes børne- og undervisningsordfører, Troels Ravn, kravene, da de blev fremført på det seneste forhandlingsmøde før weekenden.
»Der er både skidt og kanel, lad mig sige det på den måde. Men jeg vil nok sige, at der er mest skidt,« lød det mindre diplomatisk fra SF’s børne- og undervisningsordfører, Pernille Vigsø Bagge.
Regeringspartierne tvivler på, hvor afgørende de borgerlige krav er for at nå et endeligt forlig. Her lyder analysen nærmere på, at de borgerlige – især Konservative og Dansk Folkeparti – har brugt forhandlingerne til at skaffe sig tid i medierne med klassisk borgerlig politik ved at afvise regeringens forslag om aktivitetstimer og sidste uges pludselige ønske fra Dansk Folkeparti om at holde en dags »time out« i forhandlingerne.
Sidste uges forhandlingsforløb begyndte nemlig med, at regeringen leverede et stort offer på forhandlingsalteret: aktivitetstimerne. Den store nyskabelse i regeringens udspil til en reform var øget brug af bevægelse og motion ledet af lærere og pædagoger i fællesskab. Men det kunne de borgerlige partier ikke acceptere. »Det manglede faglighed,« lød argumentet, og det ultimatum endte med, at ministeriet udarbejdede et notat, hvor ministeriet oplyste, at »forslaget om aktivitetstimer trækkes tilbage«.
Den indrømmelse fik flere interesseorganisationer til at gå i brechen for aktivitetstimer – og nye alliancer opstod: Erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv og Dansk Industri hyldede regeringens fremsynethed med at tænke læring anderledes i aktivitetstimerne, mens Danmarks Lærerforening overhovedet ikke kunne se, hvorfor pædagogerne skal have en større rolle i skolen. Formanden for pædagogernes fagforening, BUPL, Henning Pedersen, op-fordrede politikerne til helt at droppe forhandlinger, hvis det ikke lykkes at gøre skoledagen »anderledes, mere varieret og spændende«.
Derfor håber regeringspartierne nu, at »hulahop-tiden hos de borgerlige er ovre«, som en regeringskilde udtrykker det med henvisning til de borgerliges øgenavn til aktivitetstimerne.
Tiden går og går
Men mens forhandlingerne formentlig nærmer sig deres afslutning, begynder tiden også snart at rinde ud for en reform.
I morgen holder Folketinget den traditionelle afslutningsdebat. Da statsminister Helle Thorning-Schmidt åbnede folketingsåret i oktober sidste år var hendes helt store satsning en reform af folkeskolen. Det er snart et helt folketingsår siden – og det er over et halvt år siden, at regeringen i begyndelsen af december præsenterede sit folkeskoleudspil.
Det er dog en yderst besværlig politisk opgave, Christine Antorini er blevet sat på af sin chef. Aldrig har forligskredsen på folkeskoleområdet været så stor, som den er i øjeblikket. I dag spænder forligskredsen helt fra Dansk Folkeparti til Socialistisk Folkeparti, og det har vist sig som en alt andet end nem opgave for Christine Antorini at forene så vidt forskellige synspunkter på børns læring, som de to fløjpartier repræsenterer.
Gennem hele forhandlingsforløbet har regeringen arbejdet med en deadline, der hedder »sommerferien«. Det er nødvendigt at blive færdige inden sommer, hvis reformen skal kunne nå at træde i kraft ude i de enkelte kommuner fra skoleåret 2014/2015, men samtidig har både kommuner og regering brug for at kende de økonomiske konsekvenser af folkeskolereformen. De to parter forhandler netop nu om næste års kommunaløkonomiske ramme, og her er det væsentligt at have vished for, hvilket udgiftsniveau kommunerne kan forvente, folkeskolen vil have næste år – og ikke mindst hvor meget regeringen har tænkt sig at finansiere. Derfor er det ikke kun de borgerlige partier, der presser Christine Antorini – snart begynder tidspresset også at nærme sig.
