Hvorfor gøre rent, når en au pair kan gøre det
Det er blevet så almindeligt blandt middelklassen at ansætte au pairs, at forskergruppen i Det Nationale Center for Velfærd SFI fik deres første kontakter til au pairs fra deres eget sociale netværk. I dag udkommer rapporten Den danske au pair-ordning – en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, baseret på interview med både au pairs og værtsfamilier.
Mange af værtsfamilierne i undersøgelsen giver udtryk for, at de tidligere havde fordomme om folk, der ansatte ’billig hushjælp’, men at de havde ændret holdning efter at de selv havde valgt at ansætte au pair. Valget er ofte motiveret af, at ankomsten af barn nummer to eller tre – eller anskaffelsen af f.eks. en hund – gør det umuligt for folk at få hverdagen til at hænge sammen, med mindre de skærer ned i deres arbejdstid. I stedet hyrer de så en au pair.
At husarbejdet i Danmark stadig primært hænger på kvinderne, illustreres af, at det er dem, der har måttet overveje, om de burde gå ned i tid for at kunne nå rengøringen og madlavningen. Ikke hos et eneste værtsparrene havde det været på tale, at manden skulle gå ned i tid. Samtidig oplever mange værtsfamilier, at det er under deres værdighed og kvalifikationer at bruge tid på husligt arbejde. Som en ’værtsfar’ udtrykker det: »Det giver jo ikke mening, at Lise skulle arbejde 25 timer for så istedet at gå herhjemme og lave arbejde, som en ufaglært filippiner eller polak kunne gøre.«
Hverken denne eller flertallet af værtsfamilierne har imidlertid ufaglærte til at udføre lavstatusarbejdet. Blandt de filippinske au pairs har langt de fleste mindst mellemlang videregående uddannelse, men i de danske hjem er det deres ufaglærte arbejdskraft, der efterspørges.
Hun bager endda boller!
SFI konkluderer, at det sjældent er kulturudveksling, der er den primære motivation for hverken au pair eller værtsfamilie.
En ’værtsfar’ siger f.eks. om, hvorfor de endte med at ansætte en au pair:
»Vi forsøgte os med en professionel rengøringsordning. Vi gav næsten 4.000 kr. om måneden for at få gjort rent i det her hus én gang om ugen, og kvaliteten var helt håbløs. En ung pige i huset ville koste en 7-8-9.000 kr. eller sådan noget, og hvis man så oveni skulle have rengøringshjælp, så er det pludselig 11-12-13.000 kr. om måneden.«
Debatten i medierne og de mange historier om au pairs, der bliver udnyttet ud over kontrakten, betyder imidlertid, at mange værtsfamilier føler stort behov for at legitimere deres beslutning og understrege, at de behandler au pairen helt »efter bogen«.
For mange værtsfamilier bidrager au pairen både til nødvendige huslige pligter såsom rengøring og med mere luksusprægede service, som f.eks. at gøre morgenerne behagelige. En ’værtsmor’ fortæller f.eks.:
»Det er fantastisk om morgenen! Og hun har lært at bage boller! Vi står alle sammen op ved 6-tiden, og hun er så heroppe 6.20. Så går hun i gang med at dække morgenbord, og lige hvis der er noget, rydder hun det sidste op. Så smører hun madpakker og smækker bollerne i ovnen, og så når vi kommer ned ved 7-tiden, går hun med hunden. Så er der ligesom ro hernede. Og når vi så smutter af sted kvart i 8, sætter hun sig selv ned og spiser, og så rydder hun op.«
Af interviewene fremgår også, at værtsfamilier muligvis begynder at stille højere krav til f.eks. rengøringsstandarden, end de ville have gjort, hvis det var dem selv, der skulle udføre arbejdet. Et grelt eksempel er en au pair, som skal gøre hele huset rent mandag, onsdag og fredag, og hver dag vasker tøj, badeværelser og køkken.
Intet nyt
Au pair-markedet er de sidste 10 år blevet så omfattende, at mange værtsfamilier foretrækker at finde au pair gennem deres netværk af andre værtsfamilier eller tidligere au pairs. Søger de på nettet, får de alt for mange hits, og slår de selv en annonce op, for de alt for mange ansøgere. Samtidig er der opstået en underskov af ’agenturer’, der ofte viser sig at være enkeltpersoner, som kræver gebyrer fra både au pair og værtsfamilie for uigennemskuelige service.
Som SFI selv skriver i indledningen af rapporten, lægger undersøgelsens resultater sig i forlængelse af allerede eksisterende viden på området. SFI dokumenterer dermed ikke noget, som ikke allerede har været kendt viden, siden migrationsforsker Helle Stenum udarbejdede rapporten Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling? på opdrag fra fagforbundet FOA i 2008. Det ’nye’ i SFI’s rapport er ifølge forskergruppen omfanget af datamaterialet, der omfatter interview med 39 au pairs og 31 ’værtsforældre’, 10 forskere og foreningsfolk, og analyser af registerdata fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering samt Danmarks Statistik.
Problemet er indbygget
Mens flere af au pairerne fortalte om brud på kontrakten og dårlig behandling, var det ikke muligt for SFI at få interview med værtsfamilier, som selv mente at misbruge ordningen – men flere fortalte, at de kendte andre værtsfamilier, som brød kontrakten. I fem tilfælde har SFI interviewet både au pair og værtsfamilie i samme husstand, hvilket på den ene side kan have dæmpet interviewpersonernes åbenhed, men på den anden side kunne give indsigt i, hvordan en situation kunne opfattes forskelligt af parterne.
SFI konkluderer, at roden til mange af problemerne bunder i selve den »tvetydige karakter af relationen imellem værtsfamilier og au pairs, og det paradoks, at opholdet bør være ’ligeværdigt’, men samtidig er fundamentalt ulige, med værtsfamilierne som den stærke part.
Dermed kan en del af de oplevede problemer føres tilbage til ordningen selv og de ganske uklare rammer, den udstikker, samt det grundvilkår, at opholdene finder sted i den ene parts private hjem.«
Opholdet er ifølge SFI oftest til gensidig glæde, hvis au pairen er der for »mere end penge«, og værtsfamilien har ansat hende af andre årsager end blot hjælp til huslige pligter.
En del af de interviewede au pairs fortæller imidlertid, at de føler sig som en »tjenestepige«, »billig arbejdskraft«, »robot« eller »slave«, og at de oplever, at værtsfamilier truer med at smide dem ud, hvis de ikke accepterer, hvad der kræves af dem.
Anerkendes som arbejde?
Blandt andre FOA og Enhedslisten har foreslået, at Danmark tiltræder ILO-konventionen om husarbejderes rettigheder fra 2011 og anerkender au pairs som arbejdere.
I opdraget til undersøgelsen er SFI imidlertid ikke blevet bedt om at tage stilling til disse spørgsmål.
Men SFI-rapporten peger på, at au pair-modellen strukturelt befinder sig i en gråzone.
I au pair-kontrakten står bl.a.: »Det skal understreges, at au pair-personen ikke er en billig hushjælp. Au pair-personens deltagelse i værtsfamiliens husholdning anses ikke for arbejde, som kræver arbejdstilladelse. Au pair-personen får derfor kun en opholdstilladelse.«
Alligevel er opholdet underlagt dansk lovgivning om ferie og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom værtsfamilien skal sørge for en arbejdsskadeforsikring til au pairen.
Flere af de interviewede au pairs har tidligere opholdt sig i andre lande for at tjene penge, enten som husarbejdere i f.eks. Hong Kong eller Mellemøsten og/eller som au pairs i europæiske landesom Norge eller Holland, og i rapporten står der:
»For en del au pairs vedkommende indgår et au pair-ophold i Danmark som en del af en langsigtet livsstrategi: Unge filippinske kvinder arbejder i vidt omfang i udlandet, fordi deres hjemlands arbejdsmarked ikke kan opsuge landets arbejdsstyrke,« skriver SFI.
At opholdstilladelsen for au pairs vedkommende er direkte bundet op på den konkrete arbejdsgiver, betyder, at mange au pairs finder sig i vilkår, de ikke finder rimelige, af frygt for at blive smidt ud af familien – og dermed af landet – konkluderer SFI.
Vores sunde fornuft
Da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i 2012 afskaffede muligheden for, at også ældre kunne anskaffe sig au pair – de såkaldte olde au pairs – som var blevet indført af den borgerlige regering i 2010, bebudede hun samtidig en kritisk revidering af ordningen, som ikke »fungerer, som den skal«.
»Vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi ser på au pair-ordningen frem for at bruge en masse konsulentkroner på at gennemtrawle hele området,« sagde Mette Frederiksen – og bestilte så den netop offentliggjorte undersøgelse fra SFI.
Den skal angiveligt danne basis for ’forbedringer’, og allerede ved udgangen af 2012 var pair-bureauerne i beredskab:
»Sidste chance at få en au pair!!!!!!« stod der på forsiden af Au Pair Agency Denmarks hjemmeside. »Husk at fra 2013 er det sandsynligt, at au pair skal have mindsteløn. Det betyder, at hendes løn skal ligge på omkring 14-16.000/måned. Hvis I booker en au pair i 2012 inden 30. januar og I booker hende for 2 år, skal I kun give hende 3.150 kr. i løn, de næste par år. Vi har pt. en super filippinsk au pair iFilippinerne, der har kørekort.«
Højere løn er da også på au pairs – omend ikke værtsfamiliernes – ønskeliste til forbedringer af ordningen, skriver SFI i rapporten. Men om undersøgelsen får konsekvenser,er foreløbig uklart.
Det har ikke været muligt at få beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at kommentere rapporten.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Den nye 'elite' af vellønnede 1.generations-akademikere har fået overklassenykker. Nu er de blevet så fine på den, at de også vil have gjort rent og have passet deres børn af andre til discountpris, ligesom de hvide 'overmennesker' i Sydafrika, før apartheid-systemet blev afskaffet.
Og kan de ikke få det på andre måder, kan de jo altid ansætte en 'au pair' fra Filippinerne, hvor kvalificeret huslig arbejdskraft er til at få for en slik. Så de selv kan være rigtigt veludhvilede og oplagte til at spidse albuerne, før de skal ud og konkurrere om de bedste statusjob med deres netvært af ligesindede karriereryttere i de brancher, hvor lønnen er højst og den praktiske nytte af det arbejde, der udføres, er mindst.
For det er da ikke til at holde ud at tænke på, hvad de lokale indfødte skal have af kontanter og andre goder for at holde skidtet fra dørene og ungerne i ørerne for medlemmerne af den nye 'elite' af videns- og informationsarbejdere af begge køn og alle professioner med en bachelor i branding af varm luft og selvpromovering fra en 'højere læreanstalt'.
Bvadr!
Forbyd dette helt misforståede herskab- og-tjenestefolk-system, som vi afskaffede med udbredelsen af køleskab og komfur.
P.S. slåfejl. Det hedder netværk - ikke 'netvært', selvom der måske også snart bliver kreeret en stillingsbeskrivelse for sådan en 'ding'.
Fy for Satan.
Yes, Peter Hansen.
Så kan de snottede unger selv tage deres lud og kolde vand ud af køleskabet og varme det i mikrobølgeovnen, når de kommer hjem fra heldagsskolen, mens far og mor netværker for fulde hørm i hjemmekontoret.
Er det ikke morsomt, at velstillede borgerdyr, der ikke vil passe deres egne børn - i modsætning til de arbejdsløse - ikke konstant får at vide at de bare skal se at komme i gang, for der er sandelig ikke noget arbejde, der er finere end andet?
Hvis man får børn får man også et ansvar for dem. Man skal sørge for at de får deres behov dækket, især behovet for omsorg, nærhed og kærlighed. Det er et ansvar der er langt vigtigere end at springe badut på arbejdsmarkedet. Den selvhøjtidelige bisnis-verden har sgu at vente, mens far eller mor tager barns første sygedag. Det er vigtigere.
Artiklen peger på et overset problem, nemlig at mange børn med karriereforældre bliver omsorgssvigtede, fordi far og mor synes det er sjovere at tjene penge end at tage sig af lille Tobias. De sociale myndigheder bør være langt mere opmærksomme på disse familier, og om nødvendigt gribe ind.
At læse værtsfamiliernes udtalelser får jo en til at tænke på Matador eller Hans Scherfigs tekster. Også den gang - da man stadig var ærlige nok til at kalde det for herskab og tyende - beklagede de rige sig over hvor dyrt det dog var at få andre til at rydde ens skidt op. Desværre tyder meget i samfundets udvikling på at den socialdemokratiske velfærdsstat kun var et kort glimt af relativ civilisation, og at vi med hastig fart er på vej tilbage til tidligere tiders undertrykkende hierarkier.
Og det breder sig, disse rige snot-forkælede nasserøvs-svin tror også de kan ansætte en gartner til 35 kr i timen, de mener nærmest det er en menneskeret !
Hvis man vil bo i hus, må man være indstillet på, at det tager tid til hus og have. Alternativet er selvfølgelig at bo i hus med nogen - og når man ser på de store, gamle kasser i Nordsjælland, er de jo som skabte til kollektiver og bofællesskaber med selvforsyning og vedvarende energi.
Venstrefløjen har vist noget uforløst had tilbage i hjertet....
Hvis man er en børnefamile og gerne vil have et rent hjem, så er løsningen i dagens Danmark ikke at være hjemmegående.
Den socialdemokratiske regering kunne jo lade husarbejde være fradragsberettiget, så skulle I se arbejdspladser.
Au Pair får for lidt i løn eller bliver pålagt for store byrder , så langt er vi dog enige.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Hvorfor er det had i hjertet, når man ønsker gode løn og arbejdsvilkår for andre?
Hvis husarbejde skal være fradragsberettiget så skal det vel gælde for alle - forstået sådan at ledige så også kan få afskrevet nogle timer per dag og disse kunne så medtages til optjeningstitiden til dagpenge.
@ Dorte Sørensen
De ledige vil ophøre med at være ledige i takt med at der skabes job i private hjem. Under ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennert Kampmann hvor stort mener du fradraget bør være?
Disse familier mener åbentbar, at under 4000 kr. om måneden er mere end rigeligt for at få gjort rent og til det beløb er der ikke mange der kan leve for i dagens Danmark.
Derudover hvorfor skal skatteyderne være med til at betale for andres husarbejde - det er galt nok at der er fradragsordninger til håndværkerløn i egen bolig - herunder også til husarbejde . Det er i mine øjne ikke mest for pengene, der i lige så høj grad kunne give lokale håndværkere et arbejde , hvis disse skatteyder penge i stedet blev brugt til renovering af offentlige bygninger og anlæg.
@ Dorte Sørensen
100 procent og gerne uden egentligt øvre loft. Jeg vil foretrække at pengene går direkte til ansættelse af naboen/den lokale håndværker/den lokale rengøringshjælp fremfor at give pengene til staten, hvor min vetoret er væk.
Jeg forstår ikke at du er i mod fradragsordninger til håndværkerne - skal de hellere sidde på kontanthjælp mens husene forfalder? (så kan vi diskutere om en bureaukratisk ordning er til skade eller gavn senere)
Jeg vil kontanthjælpen til livs, ved at skabe arbejdspladser.
Med venlig hilsen
Lennart
Kære Lennart Kampmann :
For det første : Billige håndværker-Polaker kan (heller) ikke få kontanthjælp .
For det andet : Hvorfor skal 'samfundet' dvs os alle, betale for at nogle mennesker
ikke gider bruge deres tid på noget der ikke er penge i ?
Hvis du vælger at arbejde så meget at du ikke har tid til at passe dit hjem og dine børn
må du SELV betale for dit valg .
For det tredje : Det er hamrende associalt at arbejde så mange timer som disse stakler åbenbart gør . Der er masser af mennesker der gerne vil 'aflaste' dem ..
Nej Lennart, det er ikke samfundets opgave at betale rige svins hushjælp .
Nu har de fleste børnefamilier altså ikke nogen au pair, og alligevel får de mad på bordet, rent tøj på kroppen og støvsuget skidtet op. Hvis nogen ikke har tid til at passe deres eget hus og deres egne børn, så er det altså enten fordi de har urealistiske forventninger til standarden, eller fordi de arbejder for meget.
Hvis vi vil aflaste børnefamilierne, så skal vi ikke som nu tilbyde dem underbetalte au pairs, som det alligevel kun er overklassen der har råd til. I stedet bør vi sætte arbejdstiden ned. Det vil gavne alle der i dag er for stressede, ligesom det også vil formindske arbejdsløsheden betragteligt.
Hvad vi rent faktisk ser med dagpengeforringelserne, er en ualmindelig brutal måde at rulle tiden tilbage på, hvor den ene part går hjemme og lever af ægtefællens indtægt.
@ John Møller
Til dit spørgsmål om hvorfor vi skal betaler til andre, kan man jo svare at det skal vi da heller ikke. Hvorfor overhovedet betale skat? Lad folk være i fred og lad dem selv finde ud af at deles om arbejdet.
Jeg synes ikke det er værdigt at au pair ordningen benyttes til at holde moderne slaver, men jeg er bestemt for at man skal have råd til at hyre hinanden til at udføre arbejde for sig. Hvis et toilet skal sættes op, skal man jo have råd til en faglært, så det ikke ender med lort i hovedet på underboen.
Rengøring i hjemmene er en naturlig konsekvens af arbejdsdeling. At forestille sig at vi alle skal til at arbejde 25 timer om ugen for så at kunne gøre rent hjemme, er virkeligt et tilbageskridt. I den model bliver vi virkeligt fattige.
Lad dog være med at se ned på folk der arbejder, ligesom man ikke skal se ned på dem der ikke gør.
Med venlig hilsen
Lennart
@)Lennart Kampmann: "Hvorfor overhovedet betale skat? Lad folk være i fred og lad dem selv finde ud af at deles om arbejdet."
Godt spørgsmål! Lad os privatisere hele dynen og vende tilbage til feudalsamfundet. Så bliver der med garanti ikke rørt en lønnet finger til andet end det, som feudalherrerne, (hvem de nu bliver i næste ombæring) kan se en mulighed for at udvide deres territorier og udkonkurrere deres rivaler med.
P.S. Er der amfetamin i drikkevandet fra dit lokale vandværk? ;oD
@ Grethe Preisler
velkommen til tråden. Måske opdagede du efter du trykkede "Send" at jeg svarede John Møller.
Med venlig hilsen
Lennart
PS. Vandet i hanen kan om sommeren smage en anelse af overfladevand. Desværre intet ophidsende i det.
@)Lennart Kampmann
Goddag mand, økseskaft. Det var ikke John Møller, der spurgte, 'hvorfor vi overhovedet skal betale skat'. Det var dig.
John Møller spurgte, hvorfor 'samfundet' skal kompensere dig med et nedslag i skatten, fordi du ikke at gide bruge din kostbare tid på at gøre rent og passe børn hjemme hos dig selv. Og du svarede med et modspørgsmål, gående ud på at det kunne vi med fordel ordne indbyrdes uden at blande 'skattefar' ind i foretagendet.
Hvordan har du tænkt dig, det skulle kunne lade sig gøre at få det billigere ved at holde 'skattefar' ude af billedet? Med mindre du betjener dig af 'sort' arbejdskraft af dansk aftapning, når du skal have andre til at installere et lokum og/eller muge ud i privaten for dig.
Lennart Kampmann 07. maj, 2013 - 09:18 #
Du spørg hvorfor jeg er mod fradragsordningen til håndværkere og om jeg heller ville ha´dem på kontanthjælp.
Beklager at du har misforstået mit indlæg. Det jeg skrev var at der kunne komme ligeså mange håndværkere i arbejde - og væk fra dagpenge og kontanthjælp - ved at de samme skatteyderpenge blev brugt til at renoverer de offentlige bygninger og anlæg - altså en fremtidssikring til glæde for os alle.
Er der i øvrigt, for nu at vedligeholde illusionen om ligestilling, nogensinde noge, der har set en mandlig au pair?
@ Grethe Preisler
Der er god mening i at en person i stedet for passiv forsørgelse har mulighed for at tjene sine egne penge. Det kan blandt andet foregå ved at gøre rent hos naboen.
I stedet for at have en model som nu, hvor en person kan være på overførselsindkomst og arbejde sort for naboen, vil det være langt mere interessant at personen arbejde med regulære arbejds- og lønforhold hos naboen. Derfor er det nødvendigt at naboen kan fradrag omkostningerne til rengøring. Dels skaber det en arbejdsplads, dels fjerner det behovet for en overførselsindkomst. Det samlede resultat for samfundet er positivt.
Hvorfor gider jeg ikke gøre rent? Jeg vil gerne gøre rent, men jeg er også gymnasielærer. Hvor kan jeg gøre mest gavn? Ved at gå ned i tid og gøre mere rent selv, så jeg ikke betaler så meget i skat og forhindrer en anden i at gøre rent? Det får staten mindre ud af, det får jeg mindre ud af og det får den ledige mindre ud af.
Med den nuværende model, spekuleres der i at udnytte au pair, at hente polsk arbejdskraft samt underbetale hvor man kan. Med fuldt fradrag vil beskæftigelsen eksplodere og behovet for understøttelse til en stor gruppe forsvinde.
Derfor skal samfundet bruge pengene således og derfor er det fornuftigt at jeg bliver ved med at undervise og skabe værdi der, hvor jeg kan gøre det bedst.
Det bedste vil være en ordning hvor alle bliver betalt ordentligt. Ikke den nuværende hvor alt for mange spekulerer i sort arbejde og au pair.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Dorte Sørensen
OK, det kan naturligvis også skabe arbejdspladser at det offentlige vedligeholder mm.
Jeg er dog mest interesseret i at private borgere har mulighed for at hjælpe hinanden, da man dermed bevarer mere kontrol med egne penge.
Jeg er ikke så begejstret for en for stor stat, som du måske allerede har bemærket ;)
Med venlig hilsen
Lennart
Aupair ordningen har udviklet sig fra at være interkulturel udveksling i Europa, til legaliseret slavearbejde. Det er grundlæggende usympatisk, og desværre symtomatisk at dele af den velstående elite udnytter ordningen så groft som det ses.
Er dette her ikke lidt ligesom når socialdemokrater sender deres børn i privatskole?
- Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér - Nej. Socialdemokraters børn i privatskoler er en art hykleri. Emnet vi diskutterer er udbytning.
For sadan da...jeg brækkede mig første gang efter 20 sætninger...er det gennemsnits danskeren idag, så er der godt nok lang vej
Lennart Kampmann: "Derfor skal pengene bruges således, og derfor er det fornuftigt, at jeg bliver ved med at undervise og skabe værdi, der hvor jeg kan gøre det bedst."
Du snakker godt for din syge moster. Jeg kender heller ikke ret mange akademikere på det offentliges lønningsliste, der har rengøring som hobby og spidskompetence, når de selv skal sige det. Ih, gu' dow nej - lad dem om det, som ikke duer til andet.
Gad vist, hvor mange nyuddannede cand. mag.'er, du forhindrer i at udnytte deres kvalifikationer til andet end gøre rent hjemme hos sofister som dig, ved at insistere på, at din kostbare tid er bedre anvendt på at undervise gymnasiaster, for det er du bedst til.
Det kunne da være, at et par af dem gerne vil aflaste dig nogle timer om ugen i din vellønnede lærergerning, hvis du til gengæld vil gøre rent hjemme hos dem for det halve i timen i den tid, du så får til overs til andet end undervisning af flere vordende gymnasielektorer. Måske ville et par af dem endda være endnu bedre til at undervise, end du er. Det kan man jo aldrig vide, hvis ikke de får chancen for at vise det i praksis, før de har glemt, alt hvad de har lært på universitet :-)
Grethe - en kompliment til din alternativbetragtning...
Lennart - hvorfor er det nødvendigt med fradrag for lønudgifter, hvis man vil ansætte i et i øvrigt yderst ærværdigt husarbejde? Fordi man ellers ikke har råd til det ? Måske kunne vi finde et kompromis der hedder, at fradraget skal stå ifht arbejdsgivers egen lønindtægt?
Mange danskere med gnsnitsløn har ikke råd men stort behov i en stresset hverdag - og det går som altid ud over de svageste, børnene.
Husarbejdet forsvandt ud af ligningen, da mor kom på arbejdsmarkedet. Måske godt for mor - ikke godt for børn, familieliv og husarbejde
Er det bare mig ..
Eller var de ovenstående kommentarer ikke møntet på en HELT ANDEN ARTIKEL ??
(noget med : hvorfor skal jeg/min kone passe børn og hus når man kan få en ufaglært polak/philipenser til at gøre det for meget mindre)
HVAD FANDEN SKER DER LIGE HER INFORMATION ?????
Blev I lige selv ramt i bollerne eller hva' ?????
Lennart Kampamann :
"Lad dog være med at se ned på folk der arbejder, ligesom man ikke skal se ned på dem der ikke gør. "
Jeg arbejder selv, så hvad det er du ævler om fatter jeg ikke .
Derimod fatter jeg sagtens at jeg ikke længere kan optjene en anstændig løn,
fordi landet er blevet fyldt med folk der underbyder mig på det groveste !
Nej, jeg 'gider' naturligvis ikke arbejde for en haltredser i timmen og bo i en campingvogn på Lars Tyndskids mark !
Og Lennart, er der ikke noget med at du er offentligt ansat skole-lærer ?
Jeg har slavet den i produktions-erhverv, altså gjort din skatte-yder betalte indtægt mulig !
Og så skal jeg alligevel høre på hvordan din Klasse nedgør vort arbejde ?
Helt ærligt : Du, og det såkaldte samfund, kan snart rende mig noget så grusomt !
Der findes mandlige au-pair:
http://www.sn.dk/Hoersholm/Direktoerfamilie-havde-ulovlig-au-pair/artike...
I min nærmeste familie har to søstre og en nevø været au pair. Én skiftede efter 2 måneders helvede. Det er 50 år siden, uden mobil og far og mor lige ved. Filippinerne er ikke au pair, de er billig arbejdskraft, som af bitter nød tager slæbet. Vi andre køber elektronisk legetøj, tøj og hårde hvidevarer som underbetalte arbejdere øst for Suez har fremstillet under umenneskelige forhold. Inden man bliver kvalt i forargelsen skulle man måske se lidt på sig selv.
Det undrer mig at værtsfamilierne skal lægges for had som det sker herinde i kommentarsporet. Der er tale om almindelige mennesker, der formentlig arbejder meget og som benytter en lovlig mulighed for at få hjælp i hverdagen.
Hvis de forargede herinde selv har købt et billigt fjernsyn fornylig så er de vel skyldig i den samme brøde.
" Det, vi kan tilbyde dig:
- Provisionsløn. Individuelle præstationer værdsættes og belønnes kontant.
- Løbende evaluering og vejledning. Vi hjælper dig med at sætte individuelle mål og udvikle dig til at blive en bedre sælger.
- Et gratis abonnement på Dagbladet Information. Vi tror på, at en god sælger kender sit produkt. "
For ansættelses-samtale, se :
http://service.information.dk/303351
"Thomas Koch
07. maj, 2013 - 19:40 #
Det undrer mig at værtsfamilierne skal lægges for had som det sker herinde i kommentarsporet. Der er tale om almindelige mennesker, der formentlig arbejder meget og som benytter en lovlig mulighed for at få hjælp i hverdagen.
Hvis de forargede herinde selv har købt et billigt fjernsyn fornylig så er de vel skyldig i den samme brøde."
NÅ !
Nu har jeg altså ALDRIG købt et billigt fjernsyn,
vil du venligst forklare mig hvilken brøde jeg er skyld i ?
@ Grethe Preisler
Du kender mig ikke og derfor drager du en konklusion. Jeg oplever det fordomsfuldt.
Hate the game, not the player
Med venlig hilsen
Lennart
Jeg har HELLER aldrig købt en hus-slave fra "Den 3. Verden"
for 3500 DKR pr måned !
Lennart Kampmann
07. maj, 2013 - 20:10 #
@ Grethe Preisler
Du kender mig ikke og derfor drager du en konklusion. Jeg oplever det fordomsfuldt.
Hate the game, not the player
Med venlig hilsen
Lennart
Nice try Lennart ..
Desværre gør du ofte dig selv skyldig i nøjagtigt den samme bommert ...
@ John Møller
Jeg underbyder dig ikke.
Fortæl mig hvor jeg nedgør dit arbejde.
Med venlig hilsen
Lennart
@John Møller, dit fjernsyn eller den computer du læser på lige nu er formentlig produceret af en arbejder, der er billig i drift. Det foregår bare i et andet land, men kommer stadig dig til gode.
Hvad angår "dit køb af en slave" , så er det heller ikke det værtsfamilierne gør. De rejser frivilligt hertil og arbejder. Familierne skal naturligvis behandle dem ordentligt og ikke bryde kontrakten. Så længe de eksisterende regler er overholdt behøver du ikke være forarget.
Man kunne give private husholdninger fradrag for overenskomstmæssig løn , atp o s v til hushjælp (organiseret i en ordentlig fagforening) m v..
Så skabes der nogle arbejdspladser, de pågældende huslige arbejdere betaler indkomstskat, får atp o s v og slipper for at leve på arbejdsløshedsunderstøttelse og kontanthjælp m v.
Har vi f eks en super god forsker , elitesportsmand/-kvinde, skuespiller, arkitekt , læge, politiker, fagforeningsformand/-kvinde o s v så er det vel fint, at han/hun bruger mest mulig tid på sit arbejde og får f eks noget af det huslige klaret af andre ???
Mea culpa, mea maxima culpa.
Lige meget, hvordan jeg vender mig, har jeg enden bagud. Jeg går med mit tøj og mine støvler og sko, til det og de falder fra hinanden. Og vasker og stryger og pudser det hele selv uden brug af elektronisk legetøj og andre 'arbejdsbesparende' dippedutter fremstillet under umenneskelige forhold i Langtbortistan.
Så det er i virkeligheden min skyld, at omsætningen i detailhandelen stagnerer, og det 'økonomiske opsving' udebliver. Hvis bare jeg var lidt flinkere til at svinge dankortet, ville det se bedre ud for det danske BNP,
For det er jo kun det, man får penge for at gøre (eller betaler andre for at gøre for sig), der får det hellige almindelige BNP til at vokse, så vi kan få 'gang i økonomien' og 'fuld beskæftigelse' igen.
Bare spørg Helle og Margrethe og dem, de 'lytter til', når de ikke selv snakker sort i fjernsynet.
Det er vel menneskesyn der er til diskussion her?
For mange værtsfamilier bidrager au pairen både til nødvendige huslige pligter såsom rengøring og med mere luksusprægede service, som f.eks. at gøre morgenerne behagelige. En ’værtsmor’ fortæller f.eks.:
»Det er fantastisk om morgenen! Og hun har lært at bage boller! Vi står alle sammen op ved 6-tiden, og hun er så heroppe 6.20. Så går hun i gang med at dække morgenbord, og lige hvis der er noget, rydder hun det sidste op. Så smører hun madpakker og smækker bollerne i ovnen, og så når vi kommer ned ved 7-tiden, går hun med hunden. Så er der ligesom ro hernede. Og når vi så smutter af sted kvart i 8, sætter hun sig selv ned og spiser, og så rydder hun op.«
Af interviewene fremgår også, at værtsfamilier muligvis begynder at stille højere krav til f.eks. rengøringsstandarden, end de ville have gjort, hvis det var dem selv, der skulle udføre arbejdet. Et grelt eksempel er en au pair, som skal gøre hele huset rent mandag, onsdag og fredag, og hver dag vasker tøj, badeværelser og køkken.
Hvorvidt deres løn svarer til og hvad deres arbejdstider er, det skal der selvfølgelig også sættes rammer for, der svarer til hvad man byder almindeligt dødelige her i landet.
Men problemet er vel her at folk kræver mere end hvad der er rimeligt af et andet menneske.
@Michael Pedersen.
Hvad med et "husmoder (M/K)"-tilskud til alle husstande med en hjemmegående person? Det ville afhjælpe nogle af dagpengeproblemerne.
Drop den ordning,det er sgu synd for begge parter.
Den, der tror, at det bliver lettere for forskeren at arbejde maksimalt, hvis det almindelige husarbejde fratages ham, kan aldrig have prøvet at vaske op eller støvsuge - for det er under disse aktiviteter, at langt de fleste originale og brugbare ideer og tanker opstår for mange af os.
Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér
Sjovt nok med den "ligestilling". Ikke en mand overvejede at gå ned i tid. Nø, de mente det var da dumt kone gik ned i tid. Så istedet en Au Pair.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor få der faktisk tegner en forsikring som de skal for Au Pair personen.
Som i øvrigt ikke må være gift eller have børn selv. Det er vist blevet indføjet efter at det måske kunne støde den rigtig mor i familien, at den au pair person de havde måske selv havde børn. Og det ville gøre "ondt" på familien at au pair personen skulle være hjemmefra og passe fremmede mennesker unger. Det var vist for grov kost for de der rigtige mødre. De rigtige fædre var sikkert skide ligeglade. bare de ikke skulle støve af. ;)
Sider