Læsetid: 7 min.

Hvorfor gøre rent, når en au pair kan gøre det

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har lovet forbedringer af au pair-ordningen, men ville først have området undersøgt – igen. I dag offentliggør SFI den længe ventede rapport om au pair-ordningen i praksis
Foto: Scanpix

Foto: Scanpix

7. maj 2013

Det er blevet så almindeligt blandt middelklassen at ansætte au pairs, at forskergruppen i Det Nationale Center for Velfærd SFI fik deres første kontakter til au pairs fra deres eget sociale netværk. I dag udkommer rapporten Den danske au pair-ordning – en kvalitativ og kvantitativ undersøgelse, baseret på interview med både au pairs og værtsfamilier.

Mange af værtsfamilierne i undersøgelsen giver udtryk for, at de tidligere havde fordomme om folk, der ansatte ’billig hushjælp’, men at de havde ændret holdning efter at de selv havde valgt at ansætte au pair. Valget er ofte motiveret af, at ankomsten af barn nummer to eller tre – eller anskaffelsen af f.eks. en hund – gør det umuligt for folk at få hverdagen til at hænge sammen, med mindre de skærer ned i deres arbejdstid. I stedet hyrer de så en au pair.

At husarbejdet i Danmark stadig primært hænger på kvinderne, illustreres af, at det er dem, der har måttet overveje, om de burde gå ned i tid for at kunne nå rengøringen og madlavningen. Ikke hos et eneste værtsparrene havde det været på tale, at manden skulle gå ned i tid. Samtidig oplever mange værtsfamilier, at det er under deres værdighed og kvalifikationer at bruge tid på husligt arbejde. Som en ’værtsfar’ udtrykker det: »Det giver jo ikke mening, at Lise skulle arbejde 25 timer for så istedet at gå herhjemme og lave arbejde, som en ufaglært filippiner eller polak kunne gøre.«

Hverken denne eller flertallet af værtsfamilierne har imidlertid ufaglærte til at udføre lavstatusarbejdet. Blandt de filippinske au pairs har langt de fleste mindst mellemlang videregående uddannelse, men i de danske hjem er det deres ufaglærte arbejdskraft, der efterspørges.

Hun bager endda boller!

SFI konkluderer, at det sjældent er kulturudveksling, der er den primære motivation for hverken au pair eller værtsfamilie.

En ’værtsfar’ siger f.eks. om, hvorfor de endte med at ansætte en au pair:

»Vi forsøgte os med en professionel rengøringsordning. Vi gav næsten 4.000 kr. om måneden for at få gjort rent i det her hus én gang om ugen, og kvaliteten var helt håbløs. En ung pige i huset ville koste en 7-8-9.000 kr. eller sådan noget, og hvis man så oveni skulle have rengøringshjælp, så er det pludselig 11-12-13.000 kr. om måneden.«

Debatten i medierne og de mange historier om au pairs, der bliver udnyttet ud over kontrakten, betyder imidlertid, at mange værtsfamilier føler stort behov for at legitimere deres beslutning og understrege, at de behandler au pairen helt »efter bogen«.

For mange værtsfamilier bidrager au pairen både til nødvendige huslige pligter såsom rengøring og med mere luksusprægede service, som f.eks. at gøre morgenerne behagelige. En ’værtsmor’ fortæller f.eks.:

»Det er fantastisk om morgenen! Og hun har lært at bage boller! Vi står alle sammen op ved 6-tiden, og hun er så heroppe 6.20. Så går hun i gang med at dække morgenbord, og lige hvis der er noget, rydder hun det sidste op. Så smører hun madpakker og smækker bollerne i ovnen, og så når vi kommer ned ved 7-tiden, går hun med hunden. Så er der ligesom ro hernede. Og når vi så smutter af sted kvart i 8, sætter hun sig selv ned og spiser, og så rydder hun op.«

Af interviewene fremgår også, at værtsfamilier muligvis begynder at stille højere krav til f.eks. rengøringsstandarden, end de ville have gjort, hvis det var dem selv, der skulle udføre arbejdet. Et grelt eksempel er en au pair, som skal gøre hele huset rent mandag, onsdag og fredag, og hver dag vasker tøj, badeværelser og køkken.

Intet nyt

Au pair-markedet er de sidste 10 år blevet så omfattende, at mange værtsfamilier foretrækker at finde au pair gennem deres netværk af andre værtsfamilier eller tidligere au pairs. Søger de på nettet, får de alt for mange hits, og slår de selv en annonce op, for de alt for mange ansøgere. Samtidig er der opstået en underskov af ’agenturer’, der ofte viser sig at være enkeltpersoner, som kræver gebyrer fra både au pair og værtsfamilie for uigennemskuelige service.

Som SFI selv skriver i indledningen af rapporten, lægger undersøgelsens resultater sig i forlængelse af allerede eksisterende viden på området. SFI dokumenterer dermed ikke noget, som ikke allerede har været kendt viden, siden migrationsforsker Helle Stenum udarbejdede rapporten Au pair i Danmark: Billig arbejdskraft eller kulturel udveksling? på opdrag fra fagforbundet FOA i 2008. Det ’nye’ i SFI’s rapport er ifølge forskergruppen omfanget af datamaterialet, der omfatter interview med 39 au pairs og 31 ’værtsforældre’, 10 forskere og foreningsfolk, og analyser af registerdata fra Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering samt Danmarks Statistik.

Problemet er indbygget

Mens flere af au pairerne fortalte om brud på kontrakten og dårlig behandling, var det ikke muligt for SFI at få interview med værtsfamilier, som selv mente at misbruge ordningen – men flere fortalte, at de kendte andre værtsfamilier, som brød kontrakten. I fem tilfælde har SFI interviewet både au pair og værtsfamilie i samme husstand, hvilket på den ene side kan have dæmpet interviewpersonernes åbenhed, men på den anden side kunne give indsigt i, hvordan en situation kunne opfattes forskelligt af parterne.

SFI konkluderer, at roden til mange af problemerne bunder i selve den »tvetydige karakter af relationen imellem værtsfamilier og au pairs, og det paradoks, at opholdet bør være ’ligeværdigt’, men samtidig er fundamentalt ulige, med værtsfamilierne som den stærke part.

Dermed kan en del af de oplevede problemer føres tilbage til ordningen selv og de ganske uklare rammer, den udstikker, samt det grundvilkår, at opholdene finder sted i den ene parts private hjem.«

Opholdet er ifølge SFI oftest til gensidig glæde, hvis au pairen er der for »mere end penge«, og værtsfamilien har ansat hende af andre årsager end blot hjælp til huslige pligter.

En del af de interviewede au pairs fortæller imidlertid, at de føler sig som en »tjenestepige«, »billig arbejdskraft«, »robot« eller »slave«, og at de oplever, at værtsfamilier truer med at smide dem ud, hvis de ikke accepterer, hvad der kræves af dem.

Anerkendes som arbejde?

Blandt andre FOA og Enhedslisten har foreslået, at Danmark tiltræder ILO-konventionen om husarbejderes rettigheder fra 2011 og anerkender au pairs som arbejdere.

I opdraget til undersøgelsen er SFI imidlertid ikke blevet bedt om at tage stilling til disse spørgsmål.

Men SFI-rapporten peger på, at au pair-modellen strukturelt befinder sig i en gråzone.

I au pair-kontrakten står bl.a.: »Det skal understreges, at au pair-personen ikke er en billig hushjælp. Au pair-personens deltagelse i værtsfamiliens husholdning anses ikke for arbejde, som kræver arbejdstilladelse. Au pair-personen får derfor kun en opholdstilladelse.«

Alligevel er opholdet underlagt dansk lovgivning om ferie og arbejdsmarkedsbidrag, ligesom værtsfamilien skal sørge for en arbejdsskadeforsikring til au pairen.

Flere af de interviewede au pairs har tidligere opholdt sig i andre lande for at tjene penge, enten som husarbejdere i f.eks. Hong Kong eller Mellemøsten og/eller som au pairs i europæiske landesom Norge eller Holland, og i rapporten står der:

»For en del au pairs vedkommende indgår et au pair-ophold i Danmark som en del af en langsigtet livsstrategi: Unge filippinske kvinder arbejder i vidt omfang i udlandet, fordi deres hjemlands arbejdsmarked ikke kan opsuge landets arbejdsstyrke,« skriver SFI.

At opholdstilladelsen for au pairs vedkommende er direkte bundet op på den konkrete arbejdsgiver, betyder, at mange au pairs finder sig i vilkår, de ikke finder rimelige, af frygt for at blive smidt ud af familien – og dermed af landet – konkluderer SFI.

Vores sunde fornuft

Da beskæftigelsesminister Mette Frederiksen i 2012 afskaffede muligheden for, at også ældre kunne anskaffe sig au pair – de såkaldte olde au pairs – som var blevet indført af den borgerlige regering i 2010, bebudede hun samtidig en kritisk revidering af ordningen, som ikke »fungerer, som den skal«.

»Vi skal bruge vores sunde fornuft, når vi ser på au pair-ordningen frem for at bruge en masse konsulentkroner på at gennemtrawle hele området,« sagde Mette Frederiksen – og bestilte så den netop offentliggjorte undersøgelse fra SFI.

Den skal angiveligt danne basis for ’forbedringer’, og allerede ved udgangen af 2012 var pair-bureauerne i beredskab:

»Sidste chance at få en au pair!!!!!!« stod der på forsiden af Au Pair Agency Denmarks hjemmeside. »Husk at fra 2013 er det sandsynligt, at au pair skal have mindsteløn. Det betyder, at hendes løn skal ligge på omkring 14-16.000/måned. Hvis I booker en au pair i 2012 inden 30. januar og I booker hende for 2 år, skal I kun give hende 3.150 kr. i løn, de næste par år. Vi har pt. en super filippinsk au pair iFilippinerne, der har kørekort.«

Højere løn er da også på au pairs – omend ikke værtsfamiliernes – ønskeliste til forbedringer af ordningen, skriver SFI i rapporten. Men om undersøgelsen får konsekvenser,er foreløbig uklart.

Det har ikke været muligt at få beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at kommentere rapporten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lisa Ahlqvist
  • Per Torbensen
  • Jørn Vilvig
  • Martin Karlsson Pedersen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Kim Houmøller
  • Kristian Rikard
  • Rasmus Kongshøj
  • Grethe Preisler
Lisa Ahlqvist, Per Torbensen, Jørn Vilvig, Martin Karlsson Pedersen, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Kim Houmøller, Kristian Rikard, Rasmus Kongshøj og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

I fortsættelse af mit tidligere indlæg:

Jeg har lige haft en VVS'er til at reparere lidt i huset.

Han agter at tage hyre på en oliebore platform de næste 3-5 måneder for at øge familiens opsparing. ( Platformen ligger på et rigtigt "møg-sted" , så hyren er "astronomisk".)

"Familiemæssigt" kan denne plan kun hænge sammen, hvis de får en au pair , så han og hans kone plus deres tre børn søger nu en sådan.

Det er vel ret fornuftigt. OG det kunne også være fornuftigt, hvis familien i denne situation kunne få fradrag for en overenskomstmæssig løn til en "voksen" hushjælp ?

(Skatten af hans hyre betales i Danmark - der er ikke noget skattefusk fra hans side. Statskassen tjener faktisk fedt på hans "udlandsophold".)

Victor Christopher Olsen

Lad os afskaffe ordningen. Au pair arbejderne skal ikke ansættes under disse slavelignende tilstande. Nej, så er det bedre at de ender som arbejdsløse i deres hjemland, eller bliver ansat som hushjælp i et mellemøstligt hjem, hvor arbejdsforholdene med sikkerhed er bedre end det vi tilbyder.

Altid dejligt når en sag som denne bliver vurderet på et rationelt grundlag, uden ens ideologiske overbevisning skygger for de konsekvenser en afskaffelse af ordningen ville have.

randi christiansen

Robert K - fastlæggelsen af fradrag baserer sig vel bl.a på en vurdering af national husholdning ifht den enkelte husholdnings rådighedsbeløb.

Og så længe 'man' ikke vil fastlægge en fattigdomsgrænse kan øvrige grænser være vanskelige at enes om, men klart at indtægtsregulerede fradrag kumne være en god ide - med mindre altså at det tilter det mationale husholdnings budget - så vil det være et større regnestykke

Lisa Ahlqvist

ET SPØRGSMÅL OM PEST OG KOLERA

Det er nemlig, lige hvad det er for Filippinerne. For, på den ene side synes jeg, o.m.a., at det minder en hel del om små slaver. For gennem årene har vi hørt alt for meget om misbrug af au pairkvinder, såvel i DK, som Saudi Arabien, Malaysia osv. Endog voldelig overfald, voldtægt og selv mord, samt piskestraf og henrettelser i Saudi Arabien.

Og den slags må civiliserede mennesker sig nej til.

Men på den anden side betyder alle de mange dejlige millioner, disse filippinske au pairs trofast sender hjem til deres familier forskellen mellem liv og død hjemme i Filippinerne og et par andre lande. Hvilket betyder, at uden disse millioner, risikerer landet bankerot, som det har været på kanten af i årevis.

Derfor er det et alt eller intet for såvel de gode filippinske au pairkvinder, som mister nærhden til deres familier ved arbejet i udlandet,som det er et nødvendigt onde for deres lands og families overlevelse.

Intet mere eller mindre.

De gode kvinder ofrer deres liv i ensomhed, langt, langt væk fra deres elskede børn og andre familiemedlemmer, som de gør alt for.

Netop også derfor skal vi respekere disse stærke, modige kvinder, for de fortjener vores ros og venskab og respekt. Og ikke hån og misbrug.

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP

ellen nielsen

"En heldig kartoffel" har jeg vist været,
idet jeg var au-pair for nogle årtier siden i England!
Det kunne jeg skrive meget om - stort set kun godt,
men gider ikke her....

ellen nielsen

Au-pair ordningen
er i sin tid lavet for unge mennesker (ikke voksne familiemødre eller -fædre)
som gerne ville en tur til udlandet..og naturligvis arbejde lidt - efter fastsatte regler - for kost, logi, sprogundervisning og lommepenge..før de begyndte på en uddannelse..
Fra DK var var de ønskede mål primært England og Frankrig - p.g.a.disse sprog.

Steffen Gliese, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Ingen respons på forslaget om indtægtsreguleret fradragsberettiget hushjælp?

Der er ellers mange gode job her - uddannelsen til kvalificeret hushjælp bør selvfølgelig være passende.

Men det er som om arbejdsmarkedstænkningen skal tvinges ind i nogen rammer, således at tabere ikke kan undgås.

En blandt mange af de systemfejl og djævelske dynamiske effekter som det på fællesskabets ressourcer privatkapitaliserende og indbyrdes konkurrerende samfund må lide under. Frihed til selv at bestemme? Vor Frue for en gang bedragerisk sludder. Systemet er at ligne med et Hieronymus Bosch billede af fortabelsen ...

randi christiansen

Og nyttejob? Jeg talte forleden med en ansat i intensiv jobservice - de bliver ikke engang inddraget i samtalen, for slet ikke at tale om de mennesker, som skal udfylde disse nye nyttige job. Det er en ukonstruktiv attitude fra de folkets tjenere, som i stedet for hovmodig magtbrynde burde udvise den ydmyghed, som er passende for deres betroede stilling - hvorfor vil de ikke i dialog med de, hvis liv og hverdag bliver allermest berørt af deres lovgivning? Ikke betryggende og igen et forhold hvor de taber stemmer til mere folkenære partier som fx EL og DF.

randi christiansen

Michael P - meget snedigt at fange mig i at være upræcis - nej, hvorfor i al verden skulle de, der har, mere gives? Det er naturligvis den anden vej rundt - sådan skabes også flere job, fordi flere får råd til at ansætte hushjælp.

Sider