Læsetid: 4 min.

International presse advarer mod ny offentlighedslov

Stramningerne i regeringens forslag til ny offentlighedslov kan inspirere andre lande til lignende udemokratiske procedurer, lyder advarslen fra Det Internationale Presseinstitut, IPI. Europæiske Journalisters Forbund tog på en kongres i går afstand fra loven. Justitsminister Morten Bødskov (S) mener, kritikken er ’stærkt overdrevet’
Justitsminister Morten Bødskov (S) siger om kritikken af offentlighedsloven  af udenlandske medie-organisationer: ’Jeg synes, det er naturligt, at mange journalister ønsker maksimal åbenhed. Men jeg må sige, at International Press Institute’s (IPI) påstand virker stærkt overdrevet.’

Keld Navntoft

15. maj 2013

Samtidig med, at modstanden mod regeringens ny offentlighedslov griber om sig i befolkningen, har to af lovforslagets paragraffer også vakt international opsigt og massiv kritik bl.a. fra flere internationale medieorganisationer.

Den samlede europæiske journaliststands forbund, EFJ har i går send en opfordring til den danske regering om at droppe lovforslaget.

Og det samme har Det Internationale Presseinstitut (IPI) gjort. Normalt retter det sit fokus mod pressefriheden i lande som Ungarn, Ecuador, Hviderusland, Nigeria eller Bangladesh. Men regeringens forslag til ny offentlighedslov er så opsigtsvækkende, at IPI helt usædvanligt har valgt at sende en advarsel til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og justitsminister Morten Bødskov (S).

»Det er et stort tilbageskridt for demokratiet, hvis Danmark gennemfører de planlagte begrænsninger,« siger seniorrådgiver i IPI med ansvar for pressefriheden i Europa, Steven Ellis, om lovforslaget.

Derfor opfordrer IPI stats- og justitsministeren til at trække paragrafferne 24 (reglen om ministerbetjening) og 27 stk. 2 (politikerreglen) ud af lovforslaget. I modsat fald vil andre statsledere »kynisk bruge Danmarks eksempel til at undertrykke demokratiet i deres egne lande,« som IPI udtrykker sig i advarslen.

Danmark går den forkerte vej

IPI frygter ifølge Steven Ellis, at »de danske stramninger vil inspirere andre lande, både i og uden for Europa, til at gøre det samme. De danske stramninger kan bruges som en undskyldning for at mørkelægge den politiske beslutningsproces i andre lande, hvor regeringen ikke er interesseret i at referere til folkets bedste.«

Danmark har ellers ry for at være et meget åbent samfund, hvor forvaltningen sammenlignet med andre lande har stor troværdighed, mener Steven Ellis.

»Men vi mener, at flere paragraffer i forslaget til ny offentlighedslov går den forkerte vej,« tilføjer han og bekræfter, at IPI’s henvendelse til de to danske ministre »set fra vores perspektiv ikke er en almindelig handling, i det mindste ikke for et vesteuropæisk demokrati.«

Tværtimod er det ifølge IPI »temmelig sjældent«, at »etablerede demokratier med et ry for åbenhed laver lovændringer, der går den modsatte vej.«

Hvis lovforslaget gennemføres, vil det føre til politisk apati hos vælgerne, mener IPI.

»Den ny offentlighedslov vil gøre det vanskeligere for borgere at få viden og indsigt i de beslutninger, som deres demokratisk valgte politikere tager. Det vil givet øge borgernes aparti. De får færre informationer om, hvad der foregår, og har derfor et dårligere grundlag for at forholde sig til de beslutninger, politikerne tager. Det fører til større passivitet og fremmer befolkningens opfattelse af, at det vil være spild af tid at involvere sig,« forklarer Steven Ellis.

Rykker ned af listen

International Press Institute (IPI) blev stiftet lige efter Anden Verdenskrig og er dermed verdens ældste internationale presseinstitut. IPI udgør et globalt netværk af redaktører, mediedirektører og fremtrædende journalister fra 120 lande, der arbejder for at sikre presse- og ytringsfrihed samt den frie strøm af nyheder og oplysninger.Ifølge IPI er Danmark ikke længere et foregangsland, når det drejer sig om offentlighed og aktindsigt i den offentlige forvaltning.

»Den danske offentlighedslov ligger i dag på linje med de fleste andre europæiske lande, men med de nye stramninger rykker Danmark klart ned ad ranglisten,« mener seniorrådgiveren og tilføjer:»Der findes lignende bestemmelser om undtagelse af ministerbetjeningsdokumenter i bl.a. USA, men det er helt klart ikke noget, vi kan gå ind for.«

I IPI’s henvendelse til Helle Thorning-Schmidt og Morten Bødskov opfordrer IPI til at tilføje en ’solnedgangsklausul’ til lovforslaget, således at dokumenter, som fremover bliver undtaget fra offentlighed, efter et antal år alligevel bliver tilgængelige.

’Virker stærkt overdrevet’

Justitsminister Morten Bødskov skriver om kritikken i en mail til Information:

»Jeg synes, det er naturligt, at mange journalister ønsker maksimal åbenhed. Men jeg må sige, at International Press Institute’s (IPI) påstand virker stærkt overdrevet, hvis man forestiller sig, at den danske offentlighedslov skulle igangsætte en – som IPI påstår – undertrykkende dominoeffekt verden over,« påpeger Morten Bødskov og tilføjer:

»En kommission med den tidligere ombudsmand som formand og med repræsentanter for mediebranchen har brugt syv år på en betænkning og et lovforslag. Regeringen har på den baggrund sammen med Konservative og Venstre indgået en politisk aftale om en ny offentlighedslov, der samlet set øger åbenheden i den offentlige forvaltning. Jeg vil i al stilfærdighed minde om, at både det grundige forarbejde og det fremsatte lovforslag bygger videre på en lang, dansk tradition for en åben og demokratisk forvaltning.«

28 landes presse fordømmer

Repræsentanter for omkring 300.000 europæiske journalister og mediefolk har i går på European Federation of Journalists (EFJ) kongres i Verviers i Belgienvedtaget en udtalelse, der klart tager afstand fra de problematiske paragraffer i den nye danske offentlighedslov. I deres udtalelse med 28 landes repræsentanter bag hedder det:»European Federation of Journalists (EFJ) er bekymret over udviklingen i Danmark, idet den danske regering og et folketingsflertal er tæt på at vedtage en ny offentlighedslov.«

»EFJ kender Danmark som et land, der støtter åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen ... men sådan en negativ udvikling i dansk lovgivning vil kunne føre til lignende negativ udvikling i andre europæiske lande og i EU som helhed.«

»EFJ opfordrer derfor den danske regering til at bevise, at åbenhed er nødvendig for at udvikle demokrati og derfor bør den trække de to fremsatte paragraffer (24 og 27. stk. 2) om klassificering af aktstykker tilbage,« slutter udtalelsen fra EFJ, som er blevet formuleret i går på initiativ af Dansk Journalistforbund.

I dag kl. 16 er der protestdemonstration på Christiansborg Slotsplads mod forslaget til ny offentlighedslov.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • June Beltoft
  • Lisa Ahlqvist
  • Dennis G. M. Jensen
  • Søren Roepstorff
  • Dan Johannesson
  • Johannes Linnet
  • Marianne Rasmussen
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Vivi Rindom
  • lillian simonsen
  • Peter Jensen
  • Merete Jung-Jensen
  • lars abildgaard
  • Dorte Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Henrik Darlie
  • Steen Sohn
  • Jette Abildgaard
  • Torben Nielsen
  • Hugo Barlach
June Beltoft, Lisa Ahlqvist, Dennis G. M. Jensen, Søren Roepstorff, Dan Johannesson, Johannes Linnet, Marianne Rasmussen, Heinrich R. Jørgensen, Vivi Rindom, lillian simonsen, Peter Jensen, Merete Jung-Jensen, lars abildgaard, Dorte Sørensen, Carsten Mortensen, Henrik Darlie, Steen Sohn, Jette Abildgaard, Torben Nielsen og Hugo Barlach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Christensen

Vi alene vide.regeringen møder nu modstand ikke alene i den dandke befolkning, men ud over landets grænser. tak for det.

Den danske befolkning har brug for al den støtte den kan få fra det internationsle samfund.

June Beltoft, Lisa Ahlqvist, Rasmus Kongshøj, Britta Hansen, Else Damsgaard, Peter Poulsen, Marianne Rasmussen, n n, Michael Madsen, Kim Houmøller, Niels-Holger Nielsen, Henrik Darlie, Jette Abildgaard, Flemming Andersen og Anders Kristensen anbefalede denne kommentar
Morten Pedersen

Husk demoen på Rådhuspladsen 15. maj! Det er nu eller aldrig ser det ud til, partiernes baglande vakler. De førende politikere prøver at lyde upåvirkede, men de må føle presset, spørgsmålet er om det når at blive stort nok.

Dan Johannesson, Britta Hansen, Else Damsgaard, Marianne Rasmussen, n n, Michael Madsen, Merete Jung-Jensen, lars abildgaard, Mads Jensen, thomas pedersen, Jette Abildgaard og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Det er svært sympatisk, vi takker.
Men også ret gennemskueligt : Et par danske journalister skriver til nogle venner i et par faglige foreninger nede syd på, der så formulerer en ganske rimelig men også ret tandløs kritik af de kendte problem-paragraffer.
Hvis de ikke allerede har fattet problemet, hvilket intet tyder på, vil dette desværre næppe flytte regeringen nævneværdigt.
MB brilierer da også med det allerede lasede og ret usympatiske forsøg på at betvivle journalister og andre kritikeres motivation.

Hugo Barlach

Tak til såvel IPI som EFJ til opbakningen omkring offentlighedens naturlige indsigelser imod forslaget til Offentlighedslov herhjemme. Det er de selvsamme bekymring om udviklingen i det moderne, åbne og aktive demokrati, som store dele af befolkningen har givet til kende. Så perspektiverne har absolut noget på sig.

At justitsminister Morten Bødskov så slår aotomatsvarerne til igen og igen, gør på ingen måde den udtalte kritik mindre relevant, snarere tværtimod. Det understreger nok engang, at Morten Bødskov har valgt sit eget stædige og magt-arrogante spor uden hensyn omfanget af kritikken. Og understreger dermed, at ministeren ikke hár ret meget andet end sine spinmæssige monologer at byde på i debatten med egen offentlighed...

Med venlig hilsen

June Beltoft, Henrik Christensen, Rasmus Kongshøj, Dan Johannesson, Heinrich R. Jørgensen, Janus Agerbo og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar

Danmark som foregangsland for hvordan man ganske lovligt ændrer demokratiet til demokraturet. Selv Berlusconi kunne lære noget her.

Søren Roepstorff, Heinrich R. Jørgensen og n n anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

I det mindste kan man flytte til Ungarn.

H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jette Abildgaard, Anders Feder og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Hugo Barlach

Man kunne såmænd også godt forestille sig, at kommende skandaler formidlet over f.eks Open Leaks, andre whistle blower foraer eller lokale danske aviser, formåede at nå ud til et bredere europæisk og internationalt publikum, og dermed understregede Morten Bødskov som dén socialdemokrat, der insisterede på at sætte demokratiudviklingen i bakgear. Hvilket han i den grad fortjener...

Med venlig hilsen

Marianne Rasmussen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Heinrich R. Jørgensen, Michael Madsen, Flemming Andersen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

1000 tak til de Internationale medier!!!

Og Danmark....saa er det i seng...i morgen skal I ud at kaempe for vort land og vort demokrati, for vor frihed, for alt det hele, som vi altid havde lige indtil denne og den sidste regering huserede...!!!

Lad dem ikke vinde dette.....aldrig, aldrig, aldrig!!!

Rigtig god protest og husk.....vis den lille...helt uendeligt lille regering hvem der bestemmer i Danmark:

Det danske folk!!!!!

Lisa Ahlqvist, Rasmus Kongshøj, Marianne Rasmussen og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
thomas pedersen

Morten Bødskov udtaler i indledningen :
Kritiken er stærkt overdrevet.......
Javel ja, er det ikke det samme som at indrømme, at loven vil begrænse demokratiet og åbenhed ?
Medierne skriver, at folket vil have arbejdspladser som et mantra om og om igen.Jeg tror , at folket først og fremmest vil have åbenhed og ikke mindst ærlighed !!

Jette Abildgaard, Marianne Rasmussen, Janus Agerbo og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Nick Mogensen

Jeg ved efterhånden ikke hvad der konkret er op og ned i sagen om offentlighedsloven.

Men jeg ved da nok om spin til at kunne sige, at en spindoktor ikke ser et pludseligt ildebefindende med opkast til følge for det det nu engang er: et ildebefindende, men i stedet ser det som en praktisk måde at skylle munden på :-)

Dermed ikke sagt at det Bødskov siger er noget bræk - men det kunne det godt være :-)?

Herdis Weins

Ja, her viser magtfuldkommenheden sit ækleste ansigt. Hvis der var bare en lillebitte smule retfærdighed til, burde Morten Bødskov sparkes ud af justitsministeriet i vanære. Samtidigt burde han, fordi han i den grad har udvist foragt for sine vælgere, fratages muligheden for at kunne opstille til selv posten som 3. suppleant til kasserposten i Østre Bøvelse partiforening. Men lur mig om ikke den tro partisoldat også til næste valg får en høj placering på partilisten: han har jo ikke fuldført en uddannelse eller haft et regulært job, så hvordan skulle han dog kunne klare sig udenfor Borgen? ikke engang et akutjob kan han komme i betragtning til.
OG - hvis I ikke allerede har gjort det, eller I kender nogen, der ikke har gjort det, så skriv under nu:
http://www.skrivunder.net/nej_tak_til_den_nye_offentlighedslov
79.673 har gjort det. Det tal skulle gerne runde 80.000 inden demonstartion i morgen kl. 15

Marianne Rasmussen, Torben Nielsen, Heinrich R. Jørgensen, Jette Abildgaard og Michael Madsen anbefalede denne kommentar
Niels-Holger Nielsen

Morten Pedersen

Din kommentar er vildledende: Demoen finder sted på Christiansborgs Slotsplads kl. 16-18, taler og masser af musik. Se Herdis' link.

thomas pedersen

Nej, Morten Bødskov burde sparkes ind i dr 2 Deadline til et nyt interview med hr Krasnik og til spørgsmål nummer 29 .... !!

randi christiansen

Pinligt - hvad andet er der næsten at sige til dette krysteragtige og dårligt tænkte overgreb på folkestyret. Siddende forvaltning fortsætter jo bare med stadig værre historier, og synes at konkurrere med AFR tidens fanatiske behov for at forandre så meget som muligt så hurtigt som muligt i den valgperiode, der måtte blive den tildelt.

Siddende regerings reformiver er påfaldende. Den kaster sig frenetisk over alt fra folkeskole til dagpenge til praksislægers praksis til demokratiske begrænsninger i forvaltningen - har det ingen ende? Man frygter fremtidige ideer fra skrivebordsgeneralerne. Selvom det var R, som vandt magten, så udvikler denne regerings liv sig stadig mere ufattelig langt fra det forventede. Stemmerne på S-SF må føle sig i stigende grad snydt og misbrugt. Har danskerne virkelig det styre, som de fortjener?

randi christiansen

Nå ok, dagpengene har de så arvet fra de foregående lakajer for 'Foreningen til afmontering af Danmark som et højt udviklet samfund' - håndteringen derimod er jo en ren parodi. Nu havde de ellers lige chancen for at markere socialdemokratisk politik ... nåh nej, glemmer hele tiden Margrethe den 3.

Det er nu også lykkedes S-SF at overbelaste enhver fremtidig troværdighed som oppositionsparti - hårde odds for et dansk fokus på miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed - smukkest i modvind?

Jens Overgaard Bjerre

Det er stadig en stor forundring for mig, at det er de såkaldte liberale og såkaldte socialistiske partier, som laver indskrænkningerne i demokratiet. Men det er sådan! De er ikke liberale. De er ikke socialistiske. Og værre er: De er heller ikke demokratiske. Det er jo tydeligt,når de indskrænker loven om offentlighed i administrationen. Hvad bliver så ikke det næste?

Ud med sammenrendet af de kristlige borgerbørn, som bilder sig selv ind, at de er liberale. Ud med de borgerbørn, som af taktiske grunde har meldt sig ind i et tidligere arbejderparti. Hvad skal vi med dem? De forvirrer bare billedet og rykker alt og alle mod højre. Mod en dræbende konservatisme, hvor man er stolt over kongehuset og de medaljer, som man får der for at holde 'pøblen' nede. Og til alle dem, som ikke vil social lighed og vil bevare guden Mammon. For de få.

Man må stille sig det spørgsmål, om Danmark er 'et forsøg' på, hvor langt man kan presse en befolking i en udemokratisk retning. Med EUs stærkeste kontrol over borgerne og det modsatte for borgeren: Det land i EU med den mindste kontrol over de folkevalge og deres bevæggrunde til at indskrænke demokratiet.

Gud bevare Danmark. For der snart ikke andre til det.

Rasmus Kongshøj, Jette Abildgaard, n n og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Når, hvis Offentlighedsloven bliver vedtaget - er det eneste træk mod denne ikke at lade være med at møde op og stemme til Folketingsvalgene.. Begrundelsen når vælgerne ikke må få oplyst på hvilket grundlag osv. de forskellige forlig og love bliver vedtaget på så kan vælgerne ikke træffe deres valg om hvem de kan stemme ind i Folketinget.

Mon ikke en stemmeprocent fx. omring 20 pct, ville give genlyd og grund til overvejelser.

@Dorte Sørensen
Jeg ville ikke turde løbe an på at en lav stemmeprocent til folketingsvalg ville få nogen af magthaverne til at reagere. Jeg stemmer fortsat efter min overbevisning.
Socialdemokraterne er ikke længere hverken socialistiske eller demokratiske, og sicialistisk folkeparti er hverken socialistiske eller folkelige. Trods mangler er eneste tilbageværende kandidat Enhedslisten.

Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
H.C. (Hans Christian) Ebbe

På den anden side...så er det da rart at Danmark igen er blevet et forgangsland...synd at man som dansker (igen) ikke kan være stolt

Simon H. Petersen

Det er så vildt som regeringen går fra den ene dødssejler til den anden ift. politiske beslutninger. Lars Løkke kan jo bare smide sig i den nærmeste hængekøje, få det ene hysteriske grineflip efter det andet og vente på næste folketingsvalg. Selvmål på selvmål på selvmål.

Marianne Rasmussen

"Ifølge IPI er Danmark ikke længere et foregangsland..." - desværre gælder det på mange områder.

Gør det slet ikke indtryk, at udlandet i den grad har ændret holdning til vores førhen så højt respekterede land? I dag er det pinligt at være udlandsdansker.

randi christiansen

Planeten er rig - men fattig på vise mennesker.

Rigdommen bliver misbrugt og spildt

Læren er hård - noget kan ikke blive til ingenting, så måske du høster som du sår

Jette Abildgaard

Jens Overgaard Bjerre,

Du spoerger i dit indlaeg bl.a. ''Man må stille sig det spørgsmål, om Danmark er 'et forsøg' på, hvor langt man kan presse en befolking i en udemokratisk retning.''

Jeg har foer skrevet om Danmark netop er et lille 'test-land'' Jens, og jeg er alvorligt bange for det netop sagtens kunne vaere noejagtigt dette....

Det er raedselsfuldt hvad der sker i landet......''foregangsland'' ja.....for menneskelig oedelaeggelse og, intet andet......

Nogle gange igennem livet taenker man, at nu har man proevet det vaerste, men Danmark bliver ved og ved at komme med noget der er endnu vaerre og, til sidst stopper man med at taenke andet end ''menneskelig oedelaeggelse'' naar man blot hoerer navnet Danmark :(

Det Boedskov & Co.er i gang med nu, er vist blot en fuldfoerelse af Pia K's oenske om at lukke landet, ikke sandt??

Ebbe Wagner Smitt

MB´s argumenter holder ikke. Og hans hukommelse må være mølædt. Det er ikke længe siden, at han var i opposition til en regering, der mere eller mindre fordækt fiflede med så mange ting og sager, som nu har spektakulære retslige efterspil. Han taler magtens sprog, men har det problem, at han næppe beholder den ret længe. Og hvad så MB? Lad os få lidt lys ind i magtens korridorer i stedet for dette mummespil, der lægges op til.

Thomas Krogh

Figaro-Pravda
Hvad kan vi vide når vi tillader statsapparatet samme kildebeskyttelse som den såkaldte frie presse nyder? Hvad skal vi kalde den nye statpresse under et skiftende flertal?. "Embedsmænd består, folkevalgte forgår". Spin-doktorere skriver eulogier og heler deres sår, kunne man tilføje. Måske også en dag for Mr. Bødskov.

Heinrich R. Jørgensen

Morten Bødskov er nyttig avatar, for de kræfter der ønsker de pågældende ændringer gennemført, og formodentligt af ganske andre årsager end de der fremføres.

Morten Bødskov er ikke problemets kerne; han er blot prügelknabe med hård hud og stenansigt.

Søren Roepstorff, Henrik Darlie, Marianne Rasmussen og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

80.356 - det er det seneste tal på underskrifterne!

Håber virkelig, folk møder talrigt op i eftermiddag....og det er der noget, der tyder på :-)

Erik Lang:

"Berlusconi?
Er det ikke ham der skal i fængsel?
Måske kunne vi lære noget af Italien?"

Nu var mit indlæg ment ironisk. Og i den forstand kunne Berlusconi netop lære noget af Bødskov, nemlig hvordan man fusker uden at ende i fængsel.

Ib Christensen

Hørte noget i radioen på arbejde i går. En fortaler for den nye lov, begrundede indførelsen af den med, at det ikke betyder noget. Sjovt så ivrige politikerer er for at bruge vores tid/penge på noget der "ikke betyder noget"

Også ret interessant mønster der er i hvornår vi sandelige ikke kan gå enegang, og hvornår vi da skal være et foregangsland.

Rasmus Kongshøj, Jette Abildgaard og Henrik Darlie anbefalede denne kommentar
Henrik Darlie

Jeg kommer netop fra demonstrationen ved christiansborg, og kunne ikke undgå at bemærke at udkommanderet politi var iført skudsikre veste.
Det er åbenbart farligt at opholde sig på slotspladsen (så farligt at det er nødvendigt af være iført skudsikker vest), hvorfor det så undrer mig at folk ikke bliver advaret mod at demonstere der.
Er det farligt at være der eller ej ? Hvis ja, hvorfor bliver folk så ikke advaret, og hvis nej, hvorfor så vestene?

Søren Roepstorff, Marianne Rasmussen, Rasmus Kongshøj, Niels-Holger Nielsen, Marianne Christensen, Jette Abildgaard og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Niels Graverholt

Jens Otto Krag: Man har et standpunkt, til man tager et andet.
Bødskov og den øvrige S-top: Man har et standpunkt, til man får magten.

Marianne Christensen

SUNE OLSEN

Det er da en gensidig klub til at udveksle erfaringer omkring, hvordan man søger for at folket ikke styrer. Altså at demokratiet fingerer af navn og ikke i praksis.

Derfor er det også så herligt, når ydre Sibirien begynder at kalde den danske offentlighedslov for halvmafiotisk.

Demokrater i alle lande forener eder mod rssf-regeringen.

Jette Abildgaard

Danmark....Information.....hallo.....er der nogen hjemme????

Den der demondstration...var det ikke i dag? Sidder I alle i futtog inde paa Christiansborg, er I blevet gassede....blevet slaat.....misbrugt eller, paa anden vis faaet noegt oedelagt??

Hvorfor er der intet nyt om denne meget omtalte demonstration....

Klokken ma nu vaere 22.38 i DK...demonstrerer I stadig allesammen eller, er det bare gaaet op i druk det hele???

Nyt...please...Danmark....;)!!!

Jette....udlandsbrokkeriet.....tilbage til Information

Lilli Wendt

Det er bekymrende med tilbudet om "3 års prøvetid", hvis loven bliver vedtaget. For hvordan skal vi nogensinde finde ud af, om der har været grund til bekymring, hvis der har været mørklægning i de 3 år...?

Hørte diskussionen i Deadline her til aften, og er kun blevet bestyrket i min bekymring.

Jette Abildgaard

Lilli Wendt,

3 aars proevertid??? Undskyld hvis jeg spoeregr dumt, men der har stort set intet vaeret noget sted i de Danske nyheder om hverken demonstrationen eller hvad der er sket derinde i dag???

3 aars ''proevetid'' lyder bestemt som en noget lumsk og ussel maade at indfoere et lukket land paa og ja korrekt...hvordan i alverden skal I da kunne finde ud af om de 3 aar er gaaet godt eller skidt....!? Til den tid, da er I sikkert ikke laengere i strand til at kunne eller ville finde ud af det....manipulation til fingerspidserne i de 3 aar er jeg alvorligt bange for...hvad er det dog der foregaar??

randi christiansen

Hvis det er indviklet og svært at forklare, så er der nok lusk med i spillet. Hvis I har en god sag, må I simpelthen føre den bedre - så godt, at også Maren i kæret kan være med. Kort sagt : det en ommer.

Rasmus Kongshøj

"hvordan i alverden skal I da kunne finde ud af om de 3 aar er gaaet godt eller skidt?"

- Det er da meget let. Når de tre år er gået, mødes ministrene over en hyggelig frokost, og snakker om hvilke møg-sager, der er blevet holdt hemmelige på grund af mørklægningen. Hvis de har undgået nok pinlige sager, kan de konkludere at loven er en succes, der skal fortsætte.

Lisa Ahlqvist, Dennis G. M. Jensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Lisa Ahlqvist

JURAPROF. EVA SCHMIDT DANSER TIL SOSSERNES FALSKE MELODI PÅ DR2

For åben skærm på DR2 Deadline 15.5.13, solgte juraprof. Eva Schmidt sin juridiske moral til billigste pris - som en anden Aldi tilbudsvare, før sidste salgsdato.

Det er meget betænkeligt, at en juraprofessor, som skal være uomtvistelig neutral, stod frem for åben skærm sammen med en højrøstet tilhænger af de udemokratiske §§ i Offentlighedsloven, Socialdemokraten Mogens Jensen. Og ingen andre til at give de to et balanceret modspil.

Dette er endnu mere betænkeligt, idet en respekteret og neutral juraprof. selvsagt ville takke nej, fordi det i dette tilfælde ellers klart ville udstille Eva Schmidt, som fuldstændig enig og i lommen på Socialdemokraterne, og derfor enig i Mogens Jensens rigide forklaring om, at den nye Offentlighedslovs §24, den såkaldte ministerbetjeningsregel, §27, stk 2, vedr udelukkelse af aktindsigt af dokumenter mellem ministre og MFere og §29, stk 1, der nægter aktindsigt i interne vurderinger.

Derfor er det i allerhøjeste grad relevant, at Deadlines Martin Krasnik bemærker, at Eva Schmidt er født og opvokset i en stærkt Socialdemokratisk præget Hækkerupfamilie.
For en juraprof., i særdeleshed, ville ganske klart og utvetydigt vide, at en sådan sammensætning ville fremstå som en alvorlig belastning ved enhver domstol.

Min anseelse af juraprof. Eva Schmidts neutralitet efter denne uheldige Jura Sitcom er nu ikke-eksisterende.

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP

Dennis G. M. Jensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Selv om jeg tilhører "Enhedslisten", må jeg give Lisa AhlQvist ret. Det, som jura "profien" hos DR2 præsterede ligger langt uden for min rækkevide, hvis "demokrati" fornemmelsen ønskes taget alvorligt.

NB: Samtidig vil jeg gerne takke DR2 og Martin Krasnik, for udsendelsen. En "Journalist", kold og med begge ben på jorden. Hvor det pollitiske og juristiske "ordkløveri" med et "klarsyn" åbnes og overfor os de såkaldte "primitive" individer åbenbares.

Katrine Visby

Dette bør være en øjenåbner for regeringen, at international presse nu reagerer på offentlighedsloven.
Det er et stort tilbageskridt for Danmark, og gavner ikke ligefrem vækst og fremgang.
Denne regering er en skandale for landet.

Hvis regeringen heller ikke reagerer på dette, så har vi reelt et fordækt diktatur i DK.

Hans Hansen

Bødskov er slet og ret ikke på niveau. Sådan er det bare. Han lader hånt om demokratiet og er udelukkende interesseret i sine egne arbejdsbetingelser. Det er sgu indskrænket. Længere er den ikke. Sørgeligt.

Søren Roepstorff

Jette Abildgaard

Jeg var til demonstrationen og blev forfærdeligt skuffet over fremmødet. Pladsen var ikke halvt fyldt.

De fremmødte, jeg talte med, brændte for sagen, men den manglende folkelige opbakning skuffede dem tydeligt, og klokken var ikke meget over 17, før folk begyndte at sive.

Jeg og mine børn gik ved 17:30 tiden...

Det ser sort ud!

Jette Abildgaard, Heinrich R. Jørgensen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

HSL er fuldt ud symptomatisk for den forråelse der i øjeblikket pågår i Socialdemokraternes retsbevidsthed.

Jette Abildgaard

Søren Roepstorff,

Tusind tak for din up-date :) Det er da dejligt at det Danske folk gider opdatere hinanden, for jeg kan se at Information ikke mener vi boer tale mere om det, som vi (og de selv) ellers har talt om i et godt stykke tid....

Jeg kan godt forstaa I er skuffede og, desvaerre tyder dette jo paa, at Danskerne nu - enten har givet op - eller, som saa ofte foer, blot lader staa til....i dette tilfaelde lader staa til, mens regimet lukker landet i sort indefra.......

Det er ikke kun du og de andre fremmoedte der er skuffede Soeren...ogsaa jeg er ...det er som om Danskerne blot, lige saa stille finder sig i at vort land overgaar fra at have vaeret et godt demokrati, til nu lige saa stille at blive omdannet til et diktatur.....

En tom fornemmelse....et lille land, man har elsket hele sit liv, men med stoerstedelen af befolkningen der saa helt klart, hverken har lyst eller mod til at sige fra naar noget er saa helt vanvittigt og, naar en saa stor forbrydelse bliver begaaet mod dem....det faar mig naesten til at graede, fordi det....for mig....ser ud som om den stoerste del af befolkningen blot sidder lige saa stille og, finder sig i at faa alting oedelagt. Det vil jeg aldrig kunne forstaa, ligesom du og de andre der gad bruge disse faa timer af Jeres liv paa at - i det mindste forsoege - at kaempe lidt for vores menneskelige frihed, ogsaa for alle Jer maa det foeles helt uforstaaeligt og saa uendeligt trist......:(:(

Tak igen Soeren for at fortaelle lidt om demonstrationen i gaar...;)

Søren Roepstorff, Lisa Ahlqvist og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hvad er politikernes svar på det forhold at tidens største skandaler indenfor offentlig forvaltning ikke ville komme til offentlighedens kendskab under den nye lov? Krasnik stillede spørgsmålet men fik ikke svar og forfulgte det ikke.

Marianne Rasmussen

Forslag: Gør mange flere udenlandske medier opmærksomme på, hvad der foregår.

Lisa Ahlqvist

Johannes Aagaard

Kære Johannes, en ting er så sikker som Amen i kirken, at man aldrig blander humoristisk sans og Socialdemokrater sammen. Ikke blot er det en fysisk og psykisk umulighed. Det strengt forbudt! Iflg Sossernes Lille Røde, om korrekt opførsel for Sosser-kloner. Jeg må indrømme, at jeg heller aldrig grint af en Sosser, bortset fra når de kvajer sig.

Og iflg Murphy's Lov nr 17,3, stk 1-7 er det en naturlov, at de konstant kvajer sig.

Men den måde disse født-igen-stalinister pt opfører sig på, er mere til tårer end smil. Hvilket igen bekræfter min filosofi, "Der sgu ikke meget at grine af med Sosserne!".

Tag bare Helles Jern-Henrik, som vist nok selv Køge-rockerne ryster i bukserne over. Er han morsom? Meget dumt spørgsmål. Næste. Hvad så med Udsmider-Bjarne? Ja, ja, selv små børn bryder ud i gråd, hyl og skrig og lover mor, altid at opføre sig sødt de næste 15 år. Og det vel ik noget at grine af. Jeg mener, det børnemishandling.

Så der Bøddelskovl! Et kapitel i sig selv og forbillede for den perfekte race-rene Sosser! Du ved, ham der lige har lukket kæften på de rapkæftede, nysgerrige Venstre-orienterede journalister, helt klart betalt af Lille-Lars & Mindre-Lars og, sat små ekstreme kriminelle1½-2 årige børn i jern-lænker, fordi alle deres mødre viste sig at være højkriminelle udlændinge. Og terrorister! Plus, og lyt godt efter - de var lige lovlig solbrændte iflg Dansk Ufolkeligt Partis Arier-Marie-lovgivning termometer. Han har aldrig, aldrig nogensinde været morsom i hele sit liv. Og han er altså ikke noget at grine af.

Så det skal du ikke spilde mere tid på, Johannes. De nemlig til at dø af grin af!

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP

Sider