Læsetid: 3 min.

Justitsministeren kaldt i samråd om svartider i aktindsigter

Retsudvalget har udsat betænkningen om forslaget til ny offentlighedslov, indtil justitsministeren tirsdag morgen i et samråd har forklaret, hvordan tidsfristerne i lovforslaget kan overholdes, når besvarelsen af de fleste sager i dag trækker ud over fristen
18. maj 2013

Justitsminister Morten Bødskov (S) og medlemmerne af Folketingets Retsudvalg skal tidligt op efter pinsen og i samråd tirsdag morgen kl. 7.30.

»Hvordan vil regeringen sikre, at ministerier og andre offentlige myndigheder vil overholde tidsfristerne i forhold til ansøgninger om aktindsigt,« lyder samrådsspørgsmålet.

Anledningen er Informations aktuelle opgørelse over ministeriernes svartider i sager om aktindsigt, hvoraf det fremgår, at kun 36 af i alt 1.352 sager fra 14 departementer er blevet besvaret inden for den gældende offentlighedslovs frist på 10 dage. I hver tredje sag har besvarelsen trukket ud i mere end en måned, mens svartiden for hver sjette sag har været længere end to måneder. Informations opgørelse er første gang, myndigheders svartider er blevet undersøgt systematisk.

At så mange sager trækker ud over lovens tidsfrist har mødt kritik fra retsordførere fra højre til venstre: Jan E. Jørgensen (V) har kaldt de lange svartider for »nedslående«, mens Tom Behnke (K) har understreget, at »fristerne skal overholdes«. Julie Skovsby (S) har brugt formuleringen »ikke tilfredsstillende«, Pernille Skipper (EL) har brugt ordet »pinligt«, mens Jeppe Mikkelsen (R) har kaldt det »kritisabelt«.

Pia Adelsteen (DF), der er medstiller af samrådsspørgsmålet, peger på, at Justitsministeriet ifølge Informations opgørelse selv har haft svært ved at overholde tidsfristen: Kun én ud af fem sager er blevet besvaret inden for 10 dage.

»Man kunne overveje, at ministerierne og andre myndigheder skulle indføre en slags smiley-ordning, så man på hjemmesiden kunne se en sur smiley, hvis man er for længe om at svare,« foreslår hun.

Tidligere er de fem partier, der er med i den politiske aftale om den ny offentlighedslov, kommet kritikken af lovforslagets to mest omstridte paragraffer (om ministerrådgivning og den såkaldte politikerregel) i møde. Om tre år skal Ombudsmanden således vurdere, om de to paragraffer administreres efter lovens ordlyd.

»Det vil give god mening, hvis myndighedernes svartider også kommer til at indgå i Ombudsmandens evaluering,« mener Pia Adelsteen.

Simon Emil Ammitzbøll (LA), der også er kritiker af forslaget til en ny offentlighedslov, håber ikke, at justitsministeren på samrådet blot vil læse op af de gældende regler om svartider:

»I stedet for en sådan omgang højtlæsning for dværge kunne regeringen jo konkretisere de tanker, der er i regeringsgrundlaget, om god regeringsførelse. Eller man kunne afsætte flere ressourcer i visse ministerier til at besvare aktindsigterne,« siger han.

16 måneder om at svare

Tidligere har Morten Bødskov i et svar til Retsudvalget afvist at forholde sig til Informations opgørelse over svartiderne og blot repeteret, at ifølge den gældende offentlighedslov afgør en myndighed »snarest«, om en aktindsigt kan imødekommes.

Regeringens forslag til ny offentlighedslov, L 144, omformulerer tidsfristen fra de gældende 10 dage til syv arbejdsdage, med mindre det på grund af sagens omfang eller kompleksitet »undtagelsesvist« ikke er muligt, som ministeren skriver.

Når flere end 60 procent af sagerne trækker ud, kan det tyde på, at ministerierne fortolker begrebet »undtagelsesvist« ret bredt, så det i stedet for kun at gælde for et mindretal af sagerne reelt gælder tre ud af fem sager.

»Opgørelsen viser, at det nærmest er hovedreglen, at sager behandles ud over fristen i offentlighedsloven,« som professor i forvaltningsret på Københavns Universitet Michael Gøtze tidligere har udtalt om Informations opgørelse.

Problemet med de lange svartider er selvfølgelig, at især pressens muligheder for løbende med aktindsigt som redskab at dække aktuelle sager i den offentlige forvaltning – som er et udtrykkeligt formål med offentlighedsloven – underløbes, når der går lang tid, inden der svares på en aktindsigt.

Ombudsmanden har flere gange udtalt sig kritisk om aktindsigter, der trækker ud. Et eksempel er Informations aktindsigt i Socialministeriet om den såkaldte Burka-arbejdsgruppe, der blev nedsat under VK-regeringen. Her bad Information om aktindsigt i arbejdsgruppens dokumenter i februar 2011, men først 16 måneder senere kom der en afgørelse fra Socialministeriet. Så lang svartid fandt Ombudsmanden »helt uacceptabelt«, specielt fordi »sagen har ’ligget død’ i lange perioder. Det vil sige, at der i disse perioder ikke er foretaget ekspeditioner i sagen«, som ombudsmanden skrev.

Pressejuristen Oluf Jørgensen, der var medlem af Offentlighedskommissionen, mener, at myndighederne med vilje trækker besvarelsen af visse sager i langdrag:

»Det gør man, fordi det er bekvemt, og det hænger sammen med den lukkede embedsmandskultur, der stadig præger centraladministrationen,« har han sagt.

Opdatering 29.08.2014: I artiklen skriver vi, at »kun 36 af i alt 1.352 sager fra 14 departementer er blevet besvaret inden for den gældende offentlighedslovs frist på 10 dage«. Det er ikke korrekt. Der skulle have stået, »at kun 36 procent af i alt 1.352 sager...«. Vi beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Bertram
  • Heinrich R. Jørgensen
Eva Bertram og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu