Nyhed
Læsetid: 3 min.

Kampen om aktivitetstimerne foregår også uden for Christiansborg

En række organisationer diskuterer nu regeringens forslag om aktivitetstimer lige så intenst som politikerne på Christiansborg. Fokus på kombinationen af leg og læring er altafgørende for folkeskolen, mener Skole&Forældre og Dansk Erhverv
Indland
23. maj 2013

Mens politikerne på Christiansborg fortsat går ind og ud af forhandlingslokalet i Ministeriet for Børn og Undervisning for at diskutere og forhandle om indholdet i regeringens forslag til en reform af folkeskolen, blander en række organisationer sig nu højlydt i forhandlingsforløbet.

Debatlysten retter sig især mod de såkaldte aktivitetstimer – eller blot aktivitetstid – som regeringen har foreslået i sit udspil, men som de borgerlige partier er modstandere er.

Lars Klingenberg, formand for Forældrenes Landsorganisation, siger:

»Vi ønsker ikke en længere obligatorisk skoledag, og så må politikerne sådan set selv finde ud af, hvad de vil proppe ind i den skoledag. Men det tjener ikke noget formål, at børnene skal have en længere skoledag. Der er så mange andre ting, børnene skal lære, og de foregår i fritiden. Indskrænker man de muligheder, vil man komme til at opleve, at børnene kommer til at mangle nogle andre ting, som er lige så væsentlige, som de ting, der sker i skolen.«

Hans kollega i foreningen Skole&Forældre, Mette With Hagensen, deler dog ikke den opfattelse.

»Vi skal have flere læringsformer og undervisningsmetoder i spil. Her kan aktivitetstid være en indgang til det. Det er vigtigt for os, at vi nytænker den tilgang, vi har til undervisning, så flere skoler begynder at undervise på flere forskellige måder til gavn for eleverne. Der skal altid være fokus på faglighed, men der skal også være fokus på pædagogik, og der tror vi, det kan være relevant at trække på de kompetencer, pædagoger har. Vi skal skabe en helhed i skolen,« siger Mette With Hagensen.

Lars Klingenberg fra Forældrenes Landsorganisation mener dog, at et klassisk fritidstilbud giver børnene andre kompetencer end dem, de får i skolen.

»Aktivitetstimer i en udvidet skoledag vil være mindre kompetencegivende, end de fritidstilbud, som foregår i gode klubber og fritidshjem. Det er problematisk, at man ukritisk vil gøre et indhug i den del af børnenes liv,« siger Lars Klingenberg.

Pause i forhandlinger

Forud for gårsdagens forhandlingsmøde hos børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) var et notat fra ministeriet blevet lækket til en række medier. Heraf fremgik det, at regeringen var parat til at droppe begrebet ’aktivitetstid’, men fastholdt at »motion og bevægelse samt tilbud om lektiehjælp« skal være en del af reformen.

Men på Dansk Folkepartis opfordring blev der i går taget en pause i forhandlingerne. Partierne i forligskredsen – regeringen samt Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, genoptager forhandlingerne i dag.

Mens eleverne håber, at aktivitetstimerne overlever i det politiske kompromis, partierne forsøger at forhandle sig frem til, håber folkeskolelærerne, at aktivitetstimerne bliver konverteret til undervisningstid, som lærerne skal stå for. Pædagogerne håber, at de kan få en ny rolle i fremtidens folkeskole – ellers frygter Henning Pedersen, formand for pædagogernes fagforening BUPL, at kommunerne kommer til at fyre flere tusinde pædagoger, hvis folkeskolereformen ender med at gøre skoledagen længere, så børnene ikke skal være i SFO’er og fritidshjem om eftermiddagen.

På sidelinjen står Dansk Erhverv. Her mener forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Jannik Schack Linnemann – lige som Mette With Hagensen fra Skole&Forældre – at den nye aktivitetstid er en nødvendighed for den danske folkeskole, fordi man er nødt til at tænke leg og læring sammen på en ny måde.

»Ved at blande leg og læring, tror vi på, at man kan få en højere faglighed. Det tror vi ikke, man kan få ved at sidde på sin flade hele dagen. Det skal bidrage til, at de elever, som synes, det er kedeligt at sidde på skolebænken hele dagen og få den samme form for undervisning, bliver mere motiverede og stimulerede, så de bliver mere læringsparate. Det gælder både de bogligt stærke og svage elever,« siger han.

Det er fortsat regeringens forventning, at der kan indgås en aftale om en reform af folkeskolen inden sommerferien, så den kan nå at træde i kraft fra skoleåret 2014/2015.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Bruus

Kampen om aktivitetstimerne foregår også uden for Christiansborg skriver information.

Jeg ser ingen kamp over hoved, jeg ser 4 forskelige synsvinkler, som samlet set hedder: samme skoledagslængde, med nye indlæringsmetoder og samme fritidstilbud som før.

Og helt personligt, tror jeg også på den løsning og meget taler for, at der også politisk er ved at komme en lignende syntese ud af deres synsvinkler, men måske med en lidt længere skoledag.

Både fra det politiske og fra erhvervslivet ser der ud til at blive set på børnene med produktbriller. Altså som et resultat og den udvikling finder jeg farlig.

Lars Klingenberg

"Hans kollega i foreningen Skole&Forældre, Mette With Hagensen, deler dog ikke den opfattelse." Halløj, vi snakker om to forskellige ting! Som vagthund for børnenes fritidsliv er det primært den dagsorden Forældrenes Landsforening har. Hvis Skole&Forældre, Regeringen, eleverne og erhvervslivet vil have aktivitetstimer, så er det ikke noget Forældrenes Landsforening blander sig i - så længe den obligatoriske skoledag ikke udvides. For hvorfor udvide skoledagen for alle elever i hele landet, uden viden om, hvorvidt det virker. Det virker lidt tosset, synes jeg. Og det med leg og læring... Er det ikke noget der sker både i skolen og fritidslivet i dag? Og hvis ikke, så kunne man måske pippe et lille: hvorfor ikke? Og vil det ske bare fordi man kalder noget af tiden 'aktivitetstid', hvis det ikke allerede sker i dag?

Konkret indlæring og kreative øvelser tager tid. Fri aktivitet og fysisk udfoldelse tager tid. Fritiden udenfor skolen tager tid. Ialt ca 10 timer, fra 8 til 18.
Debatten kan koges ned til, hvor meget af børnenes tid, der skal fordeles til de tre dele.
Ideologisk set vil socialisterne maksimere skoletiden og liberale vil det modsatte.
Herom står kampen.
Undervisning i effektivitetens hellige navn er politikerne stort set enige om. De er kommet i økonomismens kløer. Altså, at eleverne generelt ikke er dygtige nok, når de forlader skolen. Det er midlerne, man er uenige om.

Udenfor står skolen - lederne, lærerne, eleverne, bestyrelserne, skoleforvaltningerne og politikerne i kommunerne - og ser måbende til. Dem, som har ansvar for at føre undervisningen ud i livet, er sat udenfor døren. Smidt ud !
Svært at se rationalet.

Nogen, det kunne være de liberale, burde tale mod ensretning og detailregulering og for større selvbestemmelse hos undervisningsleverandørerne.

Det kunne måske være forfriskende, om skolerne brandede sig. Nogle kunne tilbyde kortere, men mere koncentrerede skoledage. Andre kunne tilbyde heldagsskole med aktivitetstimer. Hos nogle skoler kunne den traditionelle klasseinddeling efter alder brydes op, mens andre kunne praktisere samlæsning, værkstedsundervisning, niveaudeling - fantasien sætter grænser.

Alle er vel interesserede i at facilitere læring, i at tilbyde god undervisning for glade og harmoniske, motiverede børn.

Sæt skolerne fri.

Morten Kjeldgaard

Kampen står om hvorvidt børnenes aktiviteter skal foregå i skoletiden og være relateret til skolens faglige indhold, som regeringen ønsker, eller, som de borgerlige ønsker, at de skal være uden faglig tilknytning, og udelukkende for bedre folks børn, der har råd til at gå til ridning og musikundervisning. De konservative tuder over at det er synd for børnene, at de skal have længere skoledage. Men den korte tid, børnene så tilbringer i skolen, skal efter de konservatives mening tilbringes med røven i et sæde.