Det, lægekonflikten egentlig handler om, er ...

Selvfølgelig skal alle kunne komme til lægen, hvor de bor, lyder det nu fra en række praktiserende læger, som har henvendt sig til Information.

Det har ellers været hovedargumentet for regeringen for at gribe ind i den langstrakte konflikt mellem de praktiserende læger og regionerne.

»Men det kan ingen være imod, heller ikke os læger,« skriver eksempelvis Mireille Lacroix, der er praktiserende læge i Skårup på Sydfyn. På samme måde afviser hun og flere andre at være imod bedre samarbejde med kommuner og sygehuse, bedre åbningstider og sågar at diskutere økonomi midt i en krisetid.

Det, der virkelig hidser dem op ved regeringens indgreb i lægekonkliften, er derimod, at de praktiserende læger mister deres plads ved bordet, når der skal lægges rammer for deres arbejde i de nye såkaldte praksisplanudvalg. Hidtil har de haft lige så meget at skulle have sagt som regionerne og kommunerne, men fremover skal lægerne kun sidde i et rådgivende udvalg.

Og dermed frygter de, at regioner, kommuner og ministeren reelt kan bestemme i detaljen, hvordan de skal indrette deres private butik, og hvad der skal stå på hylderne – uden at lytte til lægerne, siger Henrik Dibbern, formand for de Praktiserende Læger (PLO).

»Ministeren har givet sig selv så meget elastik, at hun selv kan bestemme, hvor meget loven skal omfatte. Men vi skal jo stadig være selvstændige erhvervsdrivende og have ansvar for vores butikker,« siger Henrik Dibbern.

Hyppig vetobremse

Samtidig kommer praksisplanudvalgene til at mangle en kontakt til virkeligheden, mener Henrik Dibbern.

»Regionerne har jo ikke megen faglig kunnen på vores område. De repræsenterer myndighedernes vilje til, hvordan tingene skal være, og så er det os, der leverer den faglige kunnen, og fortæller, hvordan verden ser ud bag statistikkerne,« argumenterer han.

»Hvis man kun ser på tal og statistikker, kan man hurtigt få skruet sig i en forkert retning.«

Og dér har lægerne en pointe, mener sundhedsøkonom Jes Søgaard, adjungeret professor ved Aalborg Universitet.

»Ulempen er, at man ikke udnytter den ekspertise, lægerne har på deres eget område. I stedet bliver udvalget domineret af det kommunale perspektiv og sygehusperspektivet,« siger han.

Samtidig kan han dog godt forstå behovet for at lave det nuværende system om, hvor de praktiserende læger reelt har haft vetoret.

»Det har bremset udviklingen i praksissektoren for meget de seneste 10 år, fordi de hyppigere og hyppigere har udnyttet den vetoret,« siger Jes Søgaard.

Brug for præcisering

I forbindelse med sin forskning har han set mange sager, hvor han ikke mener, at de praktiserende læger burde have nedlagt veto. Blandt andet i spørgsmål om, hvor man skulle placere en lægepraksis, eller hvorvidt man skulle indgå samarbejde om hjemmebesøg, fortæller han.

»Måske kunne kompromiset være, at man fik lægerne tilbage i planlægningsudvalget, men uden vetoret,« foreslår han. Det samme foreslår professor i sundhedspolitik Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet. Også han mener, at tiden er løbet fra vetoretten.

»Men lægerne skal da med ved bordet. Måske i en tilpasset rolle, så dem, der betaler, også sætter betingelserne.«

Ubrugeligt lovforslag

Samtidig anerkender han lægernes frygt for, hvor meget ministeren og regionerne vil gå ned i detailstyring, for lovforslaget sætter ingen grænser for, hvad de kan blande sig i.

»Der skulle man måske tilføje nogle angivelser af, hvad der præcis skal indgå i praksisplanerne, og dermed underforstået hvad der ikke skal indgå. Så man kan relativt let moderere det lovforslag, så det vil tilgodese begge parter,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har også godt lagt mærke til, at bekymringen om detailstyring fylder meget for mange læger. Det er et af de steder, der er brug for præcisering, siger hun.

»Det er jo blandt andet det, man bruger en høringsfase til: at finde ud af, om loven kan give anledning til uklarheder. Jeg mener ikke, man bør have den bekymring, men det er der mange, der har, og det vil vi forholde os til,« siger hun.

Hun vil dog ikke love lægerne en plads ved bordet i praksisplanudvalget, før hun har læst anbefalingerne i de høringssvar, der kommer i løbet af de næste uger.

Formanden for PLO, Henrik Dibbern, kan dog allerede nu afvise, at en præcisering skulle hjælpe på noget som helst.

»Det lovforslag er ubrugeligt. Det bedste ville være, hvis det blev taget helt af bordet, og vi kunne sætte os tilbage ved forhandlingsbordet,« siger han.