Læsetid: 9 min.

Livmoderen som kampplads

Har 40 år med fri abort ændret vores syn på indgrebet? Det har vi spurgt fem abortdebattører om
Illustration: Katrine Bælum/iBureauet

Illustration: Katrine Bælum/iBureauet

31. maj 2013

Bente Hansen: Alting kan rulles tilbage

- Hvordan var debatten op til vedtagelsen af den fri abort?

»Diskussionen har bølget i et lille århundrede og har altid været meget lidenskabelig. Det kommer dels af sagens alvor og dels af, at det også handler om magtforholdet mellem kønnene. Op til 1973 blev der hvert år foretaget tusindvis af illegale aborter, som satte unge kvinders helbred på spil, og det var slemt for de kvinder, som var faldet for fristelsen. Mændene blev sjældent holdt moralsk ansvarlige, og tilbage i tiden kunne de sådan set bare nægte det hele. Med 1960’erne kom de store generationer af krigsdøtre med kravet om at kunne vælge selv. På Politisk Revy bragte vi en instruktion fra ’Individ og Samfund’, som viste, hvordan man selv kunne foretage abort.«

- Har du andre overvejelser om abort i dag end for 40 år siden?

»Jeg har mange flere overvejelser omkring spørgsmålet i dag end dengang, og en del af dem skyldes selvfølgelig teknologien, som har været med til at komplicere billedet. Jeg er stadig tilhænger, og de lovmæssige retningslinjer kan og skal altid føres ajour, men vi skal ikke gøre det tungere for de kvinder, som har taget den svære beslutning.«

- Er abort stadig tabu?

»Abort er stadig tabuiseret, og vi skal aldrig tage for let på det. Men vi skal heller ikke stable glødende kul på de aborterende kvinders hoveder. De har en lovmæssig ret til at søge om abort og – inden for lovens rammer – at få det bevilget.«

- Ser du nogle farer for den fri aborts bevarelse?

»Alting kan rulles tilbage, både love og moralske normer. Jeg har levet længe nok til at se, hvordan vundne rettigheder pludselig fjernes igen. Det er et demokratisk eksistensvilkår, at man aldrig kan lægge sig til hvile på vundne laurbær.«

- Er der etiske problemer omkring abort?

»Selvfølgelig er der et uomgængeligt etisk aspekt i spørgsmålet. Må man overhovedet slå ihjel? Og er det at slå ihjel? Abortspørgsmål blandes tit sammen med religiøse eller åndelige normer, men jeg ville ønske, det kunne bevares som et humanistisk og etisk valg. Religioner er ikke (og skal ikke være) lovgivende. De spiller ind som noget grundlæggende i vores holdninger, men selv religiøse retningslinjer ændres med nye tider og nye fortolkninger.«

Helle Degn: En ret, hverken staten, far eller Vorherre kan tage fra den unge kvinde

- Har du andre overvejelser om abort i dag end for 40 år siden?

»Grundlæggende har jeg samme stillingtagen til sagen – en menneskeret for den enkelte kvinde og en frihed fra truslen om et seksuelt tyranni og social udstødning, fængsling og ydmygelse, som tidligere generationer af kvinder har måtte stå igennem. Endelig kunne både unge kvinder og unge mænd nyde deres ungdom og seksualitet på lige fod. Frygten for at blive gravid kendte enhver kvinde dengang – hver eneste ene måned afventede ens mor og man selv, om blødningen nu også kom rettidigt.«

- Er samfundsnormerne anderledes i dag en dengang?

»Fundamentalt. Nu er det en ret – og hverken staten, far eller Vorherre kan tage denne ret fra den unge kvinde. Bliver en ung kvinde i dag gravid, sættes der ind med alle mulige støtte- og hjælpeforanstaltninger både økonomisk og uddannelses- og boligmæssigt. Og hverken præsten eller lægen kan påtrykke den unge kvinde sine personlige moralske og borgerlige normer. Jeg var selv udsat for en sådan læge blot to uger før lovens vedtagelse. Han mente, at jeg skulle sidde og høre på hans moralske foredrag. Jeg måtte blot lige minde ham om, at jeg selv var lovgiver og kendte min lov og ret, så han kunne godt spare mig for sine moralske udgydelser og blot skrive under, så jeg kunne få min retmæssige abort, otte dage efter at loven var vedtaget. Det var nok en bitter pille for ham at sluge.«

- Ser du nogle farer for den frie aborts bevarelse?

»Nej, men selvfølgelig eksisterer der stadig en religiøs, fanatisk minoritet, som kan løbe om hjørner med folk. Men kvinders lige ret til menneskelige rettigheder er meget langt og bredt accepteret her i Norden.«

Birgit Petersson: Abort må aldrig blive automatik

- Hvorfor skal man løbende diskutere abortspørgsmålet?

»Det er spirende liv, der afbrydes, fordi samfundet sætter kvindens liv højere end det begyndende liv. Det må aldrig blive automatik. Abort kan misbruges på mange måder. Det er ikke mange år siden, at græske læger hellere ville lave aborter end at udskrive prævention, for så tjente de flere penge.«

- Har du andre overvejelser om abort i dag end for 40 år siden?

»Nej. Jeg betragter stadig retten til den legale abort som meget vigtig . Da retten til fri abort blev vedtaget, var det en befrielse. Frihed fra angsten for at blive uønsket gravid. Frihed fra at skulle finde et menneske, der måske ville hjælpe en til en abort. For dengang som nu er alternativet til abort ikke at føde et uønsket barn. Der var mange illegale aborter, de fleste foretaget af kvaksalvere. Efter Anden Verdenskrig rejste man til Polen eller England. I Polen var det ikke tilladt at udføre abort på kvinder fra andre lande, men det var ikke svært at finde en abortklinik. Man skulle bare have valuta fra Vesten med. Det var ikke noget, vi gjorde for sjov, det var med livet som indsats. I dag er langt de fleste dødsfald i den fertile alder i Afrika relateret til illegale aborter. Måske var det også sådan her i landet, det findes der ingen opgørelser over.«

- Er samfundsnormerne anderledes i dag end dengang?

»Der er himmelvid forskel på samfundet i starten af 1970’erne og nu. Der var dengang en fandenivoldskhed på baggrund af de mange økonomiske problemer efter krigen, Den Kolde Krig og den tyngende seksualmoral. Skamfølelsen hos kvinder var meget større, selv om den absolut ikke er væk. Den har blot taget andre drejninger, så det nu blandt andet er krop og spisning, man skammer sig over.«

- Er abort stadig tabu?

»Både og. Det er ikke et tabu at søge abort, men det er ikke noget, man taler om. Det er noget privat, og måske skal det også være sådan. Mennesker skal have deres private rum.«

Pia Fris laneth: Kvindens livskvalitet er helt overordnet fostrets skæbne

- Har du andre overvejelser om abort i dag?

»Jeg var 16 år, da loven om fri abort blev vedtaget, og jeg havde oplevet skrækken ved en forsinket menstruation. Så jeg støttede helhjertet parolen om kvindens ret til at bestemme over sin egen krop og accepterede ukritisk argumentet om, at et foster ikke er liv. Senere overbeviste billeder af 10-12-ugers fostre mig om, at der er liv på spil. Billederne ændrede derimod ikke min holdning til fri abort som en forudsætning for ligestilling.«

- Er abort tabu?

»Ikke hvis man er for ung, for fattig, under uddannelse, har mange børn, eller hvis fostret er handicappet. Til gengæld er det ilde set at få mange aborter og aborter på grund af barnets køn.«

- Har et ændret syn på moderskabet haft betydning for, hvordan vi ser på abort?

»Ideen om frivilligt moderskab er tæt snoet sammen med holdningen til abort. For 150 år siden var moderskabet et vilkår underlagt Guds vilje og naturens love – og straffen for abort, fødsler i dølgsmål og barnemord (som var talrige) var gammeltestamentligt streng: halshugning og hovedet sat på en stage. Kondomer og pessarer var opfundet og måtte sælges, men det var forbudt at reklamere for varerne. Syndikalisten Christian Christensen var den første, som lavede en oplysningskampagne for børnebegrænsning og brug af kondomer. Han udgav bogen Arbejderen og børneflokken i 1911. I de følgende årtier blev adgangen til seksualoplysning og prævention trinvis lettere, bedre og billigere. Parallelt hermed blev det lettere at få legal abort, og straffen for illegale aborter blev mildere. Moderskabet er i dag et valg, ikke et vilkår. Kvindens livskvalitet er helt overordnet fostrets skæbne.«

- Er der etiske problemer med abort?

»Masser. En scanning afslører fostrets køn i 14. graviditetsuge, og hvis det er ’forkert’ kan man få legal abort i Sverige indtil 18. uge. Abortrådet bevilgede i 2011 næsten 500 aborter efter 12-ugers grænsen. De fleste, fordi fostret var stærkt handicappet, men også Downs og Turners syndrom, tvillinger samt ’fejlstilling af begge hænder’ var accepteret grundlag for abort i 22. uge. Så er vi tæt på et levedygtigt foster. Kort sagt skærpes dilemmaet mellem kvindens livskvalitet versus fostrets skæbne med den lægefaglige udvikling.«

Erling Tiedemann: Løsning af sociale problemer bør ikke findes gennem aflivning

- Har du andre overvejelser om abort i dag?

»Da den frie abort blev indført i 1973, var jeg formand for sygehusudvalget i Vejle Amt og optaget af sygehusvæsenets etiske problemstillinger. Aborter på sygehuse var ikke nyt, men det var nyt, at der ikke skulle være en medicinsk eller social-etisk begrundelse. Et hospital skal ikke være et sted for aflivning, men for livredning. Det mener jeg stadig.«

- Du er abortmodstander, men nægter at bruge ordet ’drab’ om abort. Hvorfor?

»Når jeg ikke bruger ordet ’drab’, skyldes det ikke uvidenhed om, hvad abort går ud på. Det skyldes derimod et hensyn til de mange kvinder, der ikke kunne se sig ud af en vanskelig situation, og som bagefter – måske gennem mange år – har lidt af samvittighedsnag eller af en uopnåelig længsel efter det barn, de ikke fik. Selv om jeg ikke går ind for fri abort, deltager jeg derfor ikke i fordømmelse af kvinderne og vil ikke gennem anvendelse af stærke ord gøre det endnu sværere for dem at leve med fortiden, som den blev.«

- Er holdningen anderledes i dag?

»I dag er der større konkret viden om abort end i 1973, og vi ved godt, at hverken hensynet til en trussel mod kvindens liv eller alvorlige handicap hos barnet tilnærmelsesvis kan forklare eller legitimere et abortantal på ca. 16.000. Så selv om situationen stadig er den samme, nemlig at et stort flertal accepterer abort, samtidig med at et stort set lige så stort flertal finder abort etisk anfægteligt, så opskræmmes vi alligevel, når vi hører, at abortankenævnet har givet en kvinde adgang til en sen abort, fordi barnet var en pige, som ikke var ønskelig i kvindens etniske familie.«

- Hvad er etisk forkert ved abort?

»Vores danske samfundsetik hviler på en grundlæggende respekt for menneskeliv. Løsning af sociale problemer bør ikke findes gennem aflivning. Især opleves abort som stridende mod dette, hvis der er tale om et foster, som er nået så langt, at det ved en for tidlig fødsel ville have kunnet overleve. Men de etiske problemer manifesterer sig også, når brugen af fosterdiagnostik fortæller vores børn, at ’hvis vi havde fået at vide, at der var noget i vejen med dig, så ville vi ikke have haft dig’.«

- Er abort tabu?

»Ja, abort er ikke et emne, man uopfordret tager op med sin borddame. Og specielt er det tabu, hvis man går for meget i detaljer om, hvordan f.eks. en såkaldt sen abort helt konkret finder sted. Der er sikkert også nogle , som bliver vrede på mig på grund af mine svar i denne artikel, men jeg har nu ikke fundet det meningsløst at sige ja til at svare, hvis jeg skulle respektere dette tabu.«

- Tror du, at der kan rokkes ved opbakningen til fri abort?

»Jeg tror ikke, der foreløbig bliver rokket ved opbakningen, som i dag mere grunder sig på selvbestemmelsen end på, hvad abort egentlig drejer sig om. En udbredt holdning er, at en kvinde selv må bestemme, om hun vil føde det barn, hun har undfanget. Men flere og flere fosterundersøgelser, der fører til flere og flere sene aborter, vil vedligeholde den etiske anfægtelse. Og når det går op for mange, at en femtedel aborterer de børn, som samfundet kommer til at mangle, hvis velfærden skal bevares, vil forståelsen for relevansen af at nedbringe aborttallet vokse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Majbritt Nielsen
  • Robert Ørsted-Jensen
Majbritt Nielsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

det er da lidt tankevækkende, at det er gamle hønisser, der er de største modstandere af fri abort, måske skulle det være sådan at abortmodstanderne skrev sig på en adoptionsliste, så kvinder der blev ufrivilligt gravide kunne gennemføre graviditeten og så aflevere barnet til en af modstanderne.
Dog mener jeg at der er en grænse, der går ved den 12. uge, og det er måske lidt for let at få dispensation, men det er mere et lægeligt spørgsmål, end et etisk og jeg mener heller ikke at etiske spørgsmål af denne karakter overhovedet kan besluttes af personer, der ikke har en livmoder. Hvordan ville d´herrer i etisk råd mon have det, hvis det var kvinder der besluttede hvem og hvornår der skulle foretages sterilisation af mænd??

Toke Andersen

Hvorvidt en abort skal afslutte en graviditet kan kun den gravide kvinde beslutte. INGEN ANDRE!
Det er sympatisk hvis kvinderne tager den befrugtende part med i ovevejelserne og ethvert civiliseret samfund stiller rådgivende eller behandlende resurser tilrådighed for den gravide. Men det er hendes valg.

-Den danske grænse ved 12. uge er yderst arbitrær. Der findes ABSOLUT INGEN saglig medicinsk begrundelse herfor. Der burde ikke være nogen grænse overhovedet.
Men for så vidt det offentlige skal betale, kan der kræves konsultation med sundhedsfagligt personale samt evt en process der afklarer kvindens motivation for aborten samt muligvis sikrer at den befrugtende part er blevet hørt..
Chancen for uheldige bivirkninger af indgrebet, for moderen, stiger beskedent som graviditeten skrider frem, men det kan kun være den gravide kvindes skøn om det er risikoen værd.

Hugo Pieterse

Toke Andersen: "-Den danske grænse ved 12. uge er yderst arbitrær. Der findes ABSOLUT INGEN saglig medicinsk begrundelse herfor. Der burde ikke være nogen grænse overhovedet."

Du har faktisk ret. Der er principielt ingen forskel på om man dræber et 12 uger gammelt foster eller en nyfødt. Og lad os ikke glemme, at P-pillen faktisk også er en form for abort, da den forhindrer et befrugtet æg i at sætte sig fast og viderudvikle sig. Abortmodstandere bør derfor straks holde op med at benytte de farlige P-piller (ikke kun farligt for fostre men også for dem som indtager dem) som svangerskabsforebyggende foranstaltning.

Martin B. Vestergaard

@Hugo Pieterse
P-piller er ikke ikke abort, det du tænker på er de såkaldte fortrydelsespiller. P-piller virker ved at forhindre ægløsning og dermed befrugtning.

Og ja, jeg er en af de der abortmodstandere, og ja det er tabu at snakke om, ikke abort men abortmodstand. Når jeg en gang imellem nævner det, bliver jeg mødt med en blanding af bestyrtelse og forargelse. Men hvorfor skal de være sådan? Hvorfor må jeg ikke synes at det er et problem, både socialt og etisk, at vi slår hvert 5. barn ihjel inden det når at blive født?

Hvis formålet med fri abort er at begrænse antallet af handicappede børn og børn der fødes i familier der ikke kan tage sig af dem, så sig det dog lige ud! Det er jo i vid udstrækning det abort anvendes til. Og når vi nu taler om resultaterne af fosterdiagnostik, er det så ikke et problem at vi ikke kan diagnosticere os ud af adfærdshadicaps, det er trods alt dem der er mest belastende for samfundet?

Jeg har i mit professionelle liv taget mig af mange børn, også børn med diverse fysiske og mentale handicaps, og hvis I lover ikke at sige det til nogen skal jeg fortælle jer en hemmelighed: Det er de børn der kræver en ekstra indsats jeg husker bedst, når de er kommet videre i daginstitutionssystemet, og dem jeg oftest "savner".

Toke Andersen

@Martin
Det er da beklageligt at du føler dig mødt med bvestyrtelse eller forargelse, hvis du drister dig til at dele din modstand mod abort.
Du er i din fulde ret til at danne din egen mening og følge den med dine valg, i dit liv.

Problemet kan imidlertid være hvis du vil tvinge eller presse andre til at føje dine meninger. Andre mennesker kan gå igennem præcis de samme overvejelser, men nå til en væsentlig anderledes konklussion. Disse har ligeså den fulde ret til at danne en mening og følge den med deres valg, i deres liv.

Den centrale knast i debatten mellem abortmodstandere og tilhængere, er modstandernes(de fleste eller i hvert fald de mest synliges) forestilling om at et foster skulle have (menneske)rettigheder allerede fra undfangelsen. Der findes ikke saglige eller alment gyldige argumenter herfor. Alligevel byder denne forestilling mange abortmodstandere at blande sig i andres liv, netop med den begrundelse at de beskytter uskyldige liv.

Med så meget respekt jeg kan mønstre...- Jeg finder denne forestilling absurd!
Jeg kan ikke se et argument herfor der ikke enten er religiøst eller overdrevet sentimentalt
Det står dog endeligt klart at det for langt, langt de fleste er en religiøs

Alex Pedersen

Fri abort.. Fri for hvem?
Fri for barnet, kvinden eller manden…

Man kan vel næsten sige at den er en anakronisme al den stund af den ikke passer ind i den efterfølgende ligestillingsdebat.
Ved at lade retten til at bestemme om det lille liv i maven skal overleve, alene ligge hos kvinden, har man dermed umyndiggjort manden når det kommer til at bestemme om man vil være far eller ej.
Kvinden kan alene træffe afgørelsen over om hun vil få barnet fjernet eller om hun vil føde det. Manden kan blot stå ved siden og se til og affinde sig med de konsekvenser dette måtte have. Den eneste måde han kan få lidt indflydelse er ved brug af kondom, men kun i retning af at forhindre et svangerskab. Det ændre dog ikke på det faktum, at hun alene kan bestemme om han skal tage sit ansvar som far og betale bidrag, eller om hun vil unddrage ham denne glæde ved at undlade at fortælle hvem faderen er. Fri abort som det praktiseres nu, harmonerer derfor ikke med ligestilling. I et ligestillet samfund ville manden også have ret til at kræve abort, eller at barnet bliver født og derefter tage forældremyndigheden over dette hvis han ikke ønsker moderen, og kræve bidrage for moderen. Det ville være rigtig fri abort, eller??

Blot en refleksion.....

Toke Andersen

Jep,,,evolutionen har fordelt magten mellem kønnene uligeligt. Eller i hvert fald forskelligt. Der er dog galemattias at forestille sig et nævneværdigt opgør hermed.

Kvinderne bestemmer om en graviditet skal gennemføres eller ej. Det bedste den befrugtende part kan gøre sig forventninger om, er at blive hørt og få evt protester noteret.
Tilgengæld står det os frit for at udskifte kranen med en yngre model og vores eneste forpligtelse overfor børnene er et økonomisk bidrag.
Hvis vi er utilfredse med denne deal skulle vi aldrig have stukket rumsterstangen op i kærlighedsgrotten uden 45 kondomer og en liter anti-sperm-creme.

Majbritt Nielsen

Der som regel en ting der undre mig, når talen falder på abortmodstand. Og dem der så er i mod abort, har i rigtig mange tilfælde ikke rigtig noget svar, eller bare tilnærmelsevis noget der ligner en løsning på at forhindre at det når til en abort.

I stedet for at bruge den energi på at være mod abort, ville det hjælpe meget mere at de mange, skønne spildte kræfter blev brugt på forebyggende arbejde.