Læsetid: 6 min.

Magten til at stoppe en akademisk karriere

Problemer med en vejleder kan få store konsekvenser for den studerendes fremtid. I læge og ph.d. Trine Sønders tilfælde førte det til halvandet års kamp for at få lov til at forsvare sin afhandling
Læge Trine Sønder indleverede sin ph.d.-afhandling, men hendes daværende vejleder trak sin godkendelse af ph.d.-forløbet tilbage. En lang stressfyldt kamp begyndte.

Jakob Dall

11. maj 2013

Egentlig er det en formssag. Trine Sønders ph.d.-afhandling bliver indleveret på sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet i oktober 2011. Vejlederen har godkendt de tre års forskeruddannelse, flere af forskningsresultaterne er offentliggjort og lykønskninger strømmer ind. Forude venter ph.d.-forsvar af de 120 sider om, hvordan man kan måle forandringer i blodkarrene hos sukkersygepatienter.

Stemningen mellem Trine Sønder og hendes vejleder er imidlertid på nulpunktet.

En uges tid før afleveringen af afhandlingen er der opstået en diskussion omkring de blodtryksmålinger, ultralyds- og ct-scanninger, som Trine Sønder har indsamlet til sin ph.d.

En af medvejlederne vil opbevare data til senere brug, men Trine Sønder har skrevet under på, at personoplysningerne ikke må videregives til anden brug end ph.d.-afhandlingen uden Datatilsynets tilladelse.

Hovedvejlederen skruer imidlertid bissen på og truer med en fyreseddel, hvis hun ikke udleverer data, viser dokumenter, som Information har fået indsigt i. Samme dag som Trine Sønder indleverer sin ph.d.-afhandling sender vejlederen en mail til ph.d.-skolen om, at han trækker sin godkendelse af ph.d.-forløbet tilbage, da han ikke kan udtale sig om, hvorvidt data er »reelle eller fabrikerede«.Juridisk konsulent i Yngre Læger Lisbeth Lindorff Riis bliver inddraget i sagen.

For hende er der ingen tvivl om, at Trine Sønder er juridisk og personligt ansvarlig for, at blodprøver og andet kun bliver brugt til ph.d.’en.

»Det virker, som om det har været kutymen på det pågældende sygehus bare at arbejde videre på persondata, men det er i strid med loven, hvis ikke man får tilladelse til det,« siger Lisbeth Lindorff Riis.

Patientfølsomt

Ifølge Trine Sønder har vejlederen fået tilsendt alle data fra forskningsartiklerne, der ligger til grund for afhandlingen, han har skrevet under på dem og er kommet med kommentarer til dem. At man ikke må give persondata videre til anden brug, kan derimod ikke komme som nogen overraskelse, mener Trine Sønder.

»Patienterne er meget opmærksomme på, hvad deres blodprøver og lignende skal bruges til, derfor mener jeg også, det er vigtigt at overholde reglerne. Jeg havde regnet med, at når man henviser til en lov, så respekterer folk det, men jeg havde ikke noget valg: Jeg kunne holde min ret og risikere ikke at få min ph.d., eller jeg kunne bryde loven,« siger Trine Sønder, der efter et par måneders strid, hvor også Ph.d.-skolen begynder at bakke vejlederens krav op, ender med at give ham adgang til alle data.

Men det er ikke nok. Vejlederen ønsker ifølge Trine Sønder en udredning af dataene i forbindelse med 20 patienter samt at få udleveret hendes adgangskode til arbejdet som læge i Region Syddanmark. Ph.d.-skolen bakker ifølge Trine Sønder op om de mange krav fra vejlederen.

»Det er ikke Ph.d.-skolens ansvar, hvis bedømmelsesprocessen forsinkes som følge af uoverensstemmelser mellem dig og din hovedvejleder. Ansvaret ligger hos jer,« skriver ph.d.-skolens leder, Hans Jørgen Kolmos, i et brev til Trine Sønder i løbet af efteråret, hvor hun ender med at sygemelde sig med stress og i februar trækker sin afhandling tilbage.

Yngre Læger oplever et stigende antal sager i forbindelse med ph.d.-forløb, hvilket kan skyldes, at antallet af ph.d.- studerende er stigende forklarer Lisbeth Lindorff Riis, men Trine Sønders skiller sig ud.

»Uanset hvad hun gør, virker det, som om det ikke er godt nok. Jeg er overrasket over, at en vejleder kan få lov til at blive ved med at fremsætte krav, som ikke kan lade sig gøre, og dermed trække forsvaret ud. Men det gør i hvert fald, at alle forsøg på at komme til enighed bliver forpurret, så der til sidst ikke er andet at gøre for Trine end at trække sin ph.d.-afhandling,« siger Lisbeth Lindorff Riis.

Magtkamp, og hun har ret

Efter halvandet års tovtrækning forsvarer Trine Sønder i begyndelsen af maj sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet (KU) i stedet for Syddansk, hvor hun har forsket i tre år. På KU er vurderingen nemlig, at der ikke er noget galt med afhandlingen.

»Jeg ser det her som en magtkamp om rettigheder til data, hvor hele debatten til sidst er kørt op i en spids,« siger Niels-Henrik Holstein-Rathlou, der er professor på KU og ny vejleder for Trine Sønder.

God videnskabelig kutyme er dog, at den ph.d.-studerende, der har indsamlet data, ejer dem, mener Rathlou:»Man kan jo ikke som vejleder bare tage den ph.d.-studerendes data og lade andre arbejde videre med dem.«

Niels-Henrik Holstein-Rathlou mener ikke, at uredelighedsanklagerne fra Trine Sønders vejleder holder. Alle forskningsartiklerne, der er lavet ud fra afhandlingen, er publiceret, uden at det har ført til nogle indvendinger fra bedømmere på artiklerne, medforfattere eller andre forskere, og det er ifølge professoren i medicinsk fysiologi med til at sikre forskningsresultaternes validitet.

Trine Sønders oprindelige hovedvejleder på SDU vælger dog kort efter, at hendes ph.d.-forsvar på KU bliver annonceret i foråret at trække sig som medforfatter på en artikel – godt halvandet år efter de første påstande om uholdbare data.

Sønders ph.d.-forsvar bliver aflyst i sidste øjeblik, fordi den tidligere vejleder oplyser ph.d.-skolen om, at Sønders forskningsartikler er ved at blive undersøgt og måske skal trækkes tilbage.

Tidsskrifterne kan imidlertid hurtigt konstatere, at der ikke er problemer med artiklerne, så Trine Sønder kan forsvare sin ph.d. som planlagt.

Niels-Henrik Holstein-Rathlou kalder Trine Sønders sag for et klassisk eksempel på, hvad der sker, når ledelsen svigter den ph.d.-studerende. Vejlederen er en prominent forsker med stor anseelse på universitetet, og det kan have stor effekt på situationen, lyder Rathlous analyse.

»En stærk forsker kan trække i mange tråde og hele tiden påvirke situationen. Hans ord vejer tungt, og så virker det, som om der er gået Penkowa i den – efter beskyldningerne om uredelighed,« siger Niels-Henrik Holstein-Rathlou, der mener, der er tale om et stort svigt fra ph.d.-skolens side, hvis opgave det normalt er at hjælpe den studerende igennem eventuelle stridigheder med vejleder.

»Ph.d.-skolen har ikke gjort deres arbejde i den her sag, for det er deres fornemmeste opgave at beskytte den ph.d.-studerende. Enhver kan jo sige sig selv, at ph.d.-studerende er meget udsatte, fordi vejlederen som regel sidder både på forskningsmaterialet, de økonomiske midler, magten til at godkende den studerendes arbejde, og derfor er en vigtig adgang til en forskerkarriere,« siger Niels-Henrik Holstein-Rathlou.

Fortrolighed

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken den tidligere vejleder eller ph.d.-skoleleder på SDU. Dekan på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, Ole Skøtt, forklarer, at det er en personsag og derfor omfattet af tavshedspligt. Selvom konflikter mellem vejleder og studerende ikke er nogen ukendt sag, så er det dog sjældent, at de ikke kan løses med en samtale og et eventuelt skift af vejleder, forklarer Ole Skøtt. Ifølge Trine Sønder søgte hun dog allerede i 2010 om at skifte vejleder, men ph.d.-skolen gav hende ikke lov.

»Det er ph.d.-skolens opgave at guide den studerende igennem, så vedkommende får sin grad. Udgangspunktet er, at den ph.d.-studerende står i udsat position, fordi vedkommende står alene overfor en institution, derfor er ph.d.-skolens opgave at hjælpe,« siger Ole Skøtt.Hvis ph.d.-skolen ikke kan hjælpe, så må den studerende gå videre i systemet til f.eks. medvejledere, institutleder eller dekan, mener Ole Skøtt.

Han afviser, at fakultetets forskere generelt skulle se stort på persondataloven.

Nils Billestrup, der er ph.d.-skoleleder på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på KU,støder 10-20 gange om året på konflikter imellem vejledere blandt de mere end 1.500 ph.d.-studerende.Problemerne svinger fra småting til alvorlige sager og kommer typisk frem, når de ph.d.-studerende hvert halve år evaluerer uddannelsesforløbet.

»Der er jo ingen ph.d.-studerende, der har lyst til at komme i konflikt med lektorer og professorer, hvis man vil gøre karriere på universiteterne eller senere skal søge om forskningsmidler, så er det alt andet lige et problem for den studerendes fremtidige karriere, hvis der har været en konflikt,« siger Nils Billestrup.

Han mener, at den ph.d.-studerende skal have mulighed for at tale om sine problemer i fortrolighed, da det hurtigt kan stemple den ph.d.-studerende, hvis vedkommende brokker sig, derfor har KU udpeget en uvildig person til at tage sig af eksempelvis konflikter mellem ph.d.-studerende og vejledere.

Trine Sønder er i dag ansat som forsker på Gents Universitet i Belgien.

»På et tidspunkt var jeg overbevist om, at jeg aldrig ville få min ph.d. og havde tænkt på at starte helt forfra, fordi jeg gerne vil blive ved med at forske, men jeg synes da også, det er et underligt forløb, når jeg egentlig synes, jeg har lavet en god afhandling og nogle rigtig gode forskningsartikler,« siger Trine Sønder, der gerne så en bedre beskyttelse af de ph.d.-studerendes rettigheder:

»Jeg havde forventet, at ph.d.-skolen ville gå ind og hjælpe mig i sådan en situation, men de har nægtet at tage stilling til noget som helst,« siger Trine Sønder.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Hviid
  • jørn charles sønder jensen
  • Maja Skov
  • Ida Mette Holm
  • Tom Larsen
  • Trine Koustrup Sønder
  • Søren Jessen
Christian Hviid, jørn charles sønder jensen, Maja Skov, Ida Mette Holm, Tom Larsen, Trine Koustrup Sønder og Søren Jessen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

Hele historien lyder en smule besynderlig, men det er jo ikke første gang, at information bringer en historie om en ph.d. afhandling der er sået tvivl om.
I øvrigt undrer det mig, at det skulle være løsningen, at man shopper rundt efter en uddannelsesinstitution, der vil godkende arbejdet?

Trine Koustrup Sønder

Du har fuldstændig ret i at historien er besynderlig. Jeg synes det er besynderligt at man som professor og PhD vejleder vælger at insinuere, at en PhD studerende har begået videnskabelig uredelighed i et forsøg på at få gennemtrumfet sin vilje i forhold til at få overdraget data uden på noget tidspunkt at trække sit medforfatterskab eller indklage vedkommende for UVVU. Nå, jo - medforfatterskabet blev selvfølgelig forsøgt trukket 1½-2 år efter artiklerne var skrevet i et forsøg på at spolere den PhD studerendes forsvar. Besynderligt? Helt sikkert!

Til lykke med PhD!

Nogen gange kræves overmenneskelig sejhed for at nå mål!

Miljø på PhD-skole på SDU virker ikke støttende og sagligt!

Jeg læste beskæmmet denne artikel - om at forsøge at lægge hindringer i vejen for forskerkarriere - på mange måder - uden saglige belæg - i flere omgange!

Støttende saglighed er vigtigt i alle sammenhænge!

Trine Koustrup Sønder

Hvor er det dog trist at se at en vejleder af dette format modtager en hæderspris med denne begrundelse:
"Prisen gives især som en anerkendelse af Kenneth Egstrups store indsats for at skabe et forskningsmiljø af høj international standard. Et forskningsmiljø, der har været i stand til at bidrage væsentligt til udviklingen i dansk kardiologi."
Trist at se at Dansk cardiologisk selskab hylder evnen til at chikanere og lyve.
http://www.dagensmedicin.dk/karriere/navne/kenneth-egstrup/