Læsetid 5 min.

Ministerier umuliggør ordentlige høringssvar

Ministerierne sender lovforslag og bekendtgørelser i høring med så kort varsel, at de berørte organisationer ikke kan nå at aflevere et kvalificeret høringssvar. Folketinget anbefaler høringsfrister på mindst fire uger, men mange lovforslag og bekendtgørelser bliver sendt i høring med frister på under en enkelt uge
Sundhedministeriet har en kedelig rekord i korte frister for høringssvar. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) fik under en offentlig høring om opbevaring af atomaffald overrakt en stak protestunderskrifter fra borgere. Foto: Scanpix

Sundhedministeriet har en kedelig rekord i korte frister for høringssvar. Sundhedsminister Astrid Krag (SF) fik under en offentlig høring om opbevaring af atomaffald overrakt en stak protestunderskrifter fra borgere. Foto: Scanpix

13. maj 2013

Hvert år sender regeringens ministerier hundredevis af lovforslag og bekendtgørelser i høring blandt relevante organisationer og foreninger, som bliver bedt om at komme med skriftlige kommentarer. Formålet er, at kommentarerne skal indgå i ministeriernes og Folketingets vurdering af, om forslagene er rimelige og hensigtsmæssige.

Men i mange tilfælde sender ministerierne lovforslag og bekendtgørelser i høring med så kort varsel, at organisationerne ikke kan nå at aflevere et kvalificeret høringssvar.

Mens Folketingets Udvalg for Forretningsordenen anbefaler høringsfrister på mindst fire uger, bliver langt størstedelen af alle lovforslag og bekendtgørelser sendt i høring med kortere frister. Og mange har frister på under tre uger, to uger eller én uge.

Særligt Sundhedsministeriet, Skatteministeriet og Social- og Integrationsministeriet udsender mange høringsanmodninger med kort varsel. Det viser en gennemgang Information har foretaget af høringsrunderne for alle lovforslag og bekendtgørelser fra det seneste folketingsår.

Ud af 24 høringer har Sundhedsministeriet udsendt ni med svarfrist på under én uge, og yderligere fire med frister på under to uger, fire med frister på under tre uger og fem med frister på under fire uger. Skatteministeriet har sendt 24 lovforslag og bekendtgørelser i høring, heraf fem med frister på under én uge og yderligere fem med frister på under to uger, fem med frister på under tre uger og to med frister på under fire uger.

Social- og Integrationsministeriet har udsendt 21 høringsanmodninger, heraf seks med frister på under én uge, yderligere tre med frister på under tre uger og syv med frister på under fire uger.

Et alvorligt problem

Der kan naturligvis være undtagelsestilfælde, hvor man ikke kan nå en høringsfrist på fire uger, siger Peter Munk Christiansen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Men der er langt fra den verden, hvor kun særlige forhold begrunder meget korte høringsfrister, til den virkelighed, jeg her bliver præsenteret for. Mange af disse høringsfrister er helt uacceptabelt korte, og jeg kan kun i meget få af tilfældene se, at det kan være velbegrundet,« siger Peter Munk Christiansen.

»Korte høringsfrister signalerer, at centraladministrationen ikke er interesseret i at høre, hvad det omgivende samfund siger. Og det giver ikke de interesserede parter mulighed for at sætte sig ordentligt ind i forslagene og levere et velbegrundet høringssvar. Men der er altså en offentlighed og et samfund, som har krav på at kunne kommentere på de politiske beslutninger,« siger han.

Også Udenrigsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har en høj andel af høringsanmodninger med korte frister. Størstedelen af høringerne har her frister på under to eller tre uger.

Ministeriernes praksis står i kontrast til regeringsgrundlaget, hvori regeringen forpligter sig til rimelige høringsfrister: »Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgår lovforslag og udarbejde kommentarer.«

»Det her er et alvorligt problem. Både denne og den tidligere regering har italesat høringsfristerne og lovet bedring, men der sker ingenting på det område. Det er simpelthen ikke rimeligt over for det omgivende samfund, at man i centraladministrationen vedbliver at forberede lovarbejdet på den måde,« siger Peter Munk Christiansen.

Bremser at gennemarbejde svar

Blandt de organisationer, der ofte modtager høringsanmodninger fra ministerierne, skaber de korte høringsfrister problemer. Dansk Erhverv modtog sidste år 800 høringsanmodninger fra forskellige ministerier.

»Der er for mange høringer med en urimeligt kort høringsfrist. Den ideelle høringsfrist for os er en måneds tid. Men vi kan også klemme os længere ned, og så længe vi holder os over 14 dage, er det stadig håndterbart for os. Når vi kommer under 14 dage, bliver det et reelt problem, og det er der flere eksempler på. Enkelte gange afholder vi os helt fra at sende et høringssvar, fordi vi ikke har haft den fornødne tid til at gennemarbejde tingene ordentligt,« siger Søren Büchmann Petersen, ansvarlig for erhvervspolitisk koordinering i Dansk Erhverv. Også Retspolitisk Forening modtager hyppigt høringsanmodninger fra ministerierne. Foreningen har ved flere lejligheder påtalt de korte høringsfrister.

»Vi hindres i at gennemarbejde vores høringssvar med de korte frister. Under den tidligere regering fik vi hos den daværende opposition en vis lydhørhed, når vi kritiserede de korte høringsfrister og påpegede, at den del af lovgivningsprocessen er vigtig. Nu har de selv ministerierne, og alligevel oplever vi det samme,« siger Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening.

Forsømmer egne målsætninger

Flere centralt placerede embedsmænd i ministerierne erkender, at høringsrunderne ikke lever op til ministeriernes egne målsætninger.

»Der er ingen tvivl om, at vi tilstræber at give så lang høringsfrist, som overhovedet muligt. Men ofte er vi jo bundet af et fremsættelsestidspunkt i lovprogrammet, som vi helst skal overholde. Hvis man er i en langstrakt politisk forhandlingsproces og kommer tæt på fremsættelsestidspunktet, kan det betyde, at det koster lidt på høringen,« siger Frank Bundgaard, kontorchef i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

»Målsætningen er helt klart, at vi skal nå op på de fire uger. Men vi må være realistiske og sige, at omstændighederne ofte gør, at vi må forkorte høringsfristen,« siger han.

Også Ministeriet for Børn og Undervisning forsøger at holde høringsfristerne for lovforslag over fire uger, men det er ikke altid muligt, siger departementschef Jesper Fisker.

Han peger på, at to af ministeriets korte frister vedrører følgelovgivning til finansloven, som altid vedtages sent på året, hvilket medfører presset lovarbejde i de efterfølgende uger.

Social- og Integrationsministeriets chef for jurakontoret, Dorte Bech Vizard, erkender, at ministeriets høringsfrister i nogle tilfælde er for korte.

»Ministeriet arbejder målrettet på at forbedre lovprocessen og give passende høringsfrister, da vi må erkende, at høringsfristerne ikke altid har været lange nok. Vores interne retningslinjer for høringsfrister har tidligere været tre uger, men er blevet tilpasset ved årsskiftet, så høringsfristerne som udgangspunkt nu sættes til fire uger. Det vil dog ikke altid være muligt at opnå f.eks.ved lovgivning, som gennemfører finanslovsaftalen,« siger hun.

Også skatteminister Holger K. Nielsen (SF) erkender, at Skatteministeriet ikke altid lever op til ministeriets målsætning om høringsfrister på fire uger.

»Som skatteminister har jeg naturligvis en ambition om rimelige vilkår for vores høringspartnere, så de har mulighed for at komme med input til lovgivningsprocessen. Der er imidlertid altid tale om en afvejning af en række modsatrettede hensyn, forstået på den måde, at vi både skal tænke på høringspartnerne, muligheden for at give høringssvarene en seriøs behandling og hensynet til en ordentlig lovproces i Folketinget. Det hele tager tid, og det hele skal prioriteres. Når det er sagt, må vi erkende, at vi på nogle stræk ikke lever op til de målsætninger, vi selv har for, hvor længe lovforslag i gennemsnit skal i høring. Og det vil vi selvfølgelig arbejde målrettet på at forbedre,« siger Holger K. Nielsen.

Han peger ligesom Jesper Fisker og Dorte Bech Vizard på, at eksempelvis finanslovsprocessen er så komprimeret, at det uvægerligt går ud over høringsrunderne.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), udenrigsminister Villy Søvndal (SF), undervisningsminister Christine Antorini (S), bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) eller uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

Ministervælde

Seneste artikler

  • Al magt til regeringstoppen

    6. juni 2013
    Regeringsmagten er i dag centreret omkring en lille håndfuld ministre i regeringens økonomiudvalg og koordinationsudvalg. De øvrige ministre har siden 80’erne mistet betydelig indflydelse på deres egne ressortområder og er i dag reduceret til facilitatorer for regeringstoppens beslutninger
  • Organisationer presses ud af lovgivningsarbejdet

    3. juni 2013
    Lovforslag bliver i dag i vidt omfang lavet uden at de berørte organisationer inddrages. Regeringens indgreb i lægekonflikten er det seneste eksempel på, at organisationernes indflydelse på lovgivningsprocessen er blevet reduceret betydeligt. Kontrollen er i stedet centraliseret omkring ministrene
  • Anklage: Bødskov stækker folketinget

    14. maj 2013
    Justitsminister Morten Bødskov (S) begrænser ifølge medlemmer af Folketingets Retsudvalg og Integrationsudvalg mere end nogen anden minister udvalgenes adgang til ministeriets arbejde. Bødskov afviser i nogle tilfælde at svare på udvalgenes spørgsmål uden at belyse grundlaget for det
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hugo Barlach
    Hugo Barlach
Hugo Barlach anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Kunne der ikke laves sanktioner - træk i ministernes løn ol. hvis ikke høringstiden overholdes.
Naturligvis skal der være undtagelser ved hastelove - men de er jo godkendt af et flertal i Folketinget, at disse sager bliver hastebehandlet.

PS:et flertal af Folketingetsmedlemmer har jo ikke noget imod at lave sanktioner med træk i kontanthjælp ol. Så sanktioner mod den ansvarlige minister må da ligge lige til højre benet. Der skal vel være lighed for Loke som for Thor.

Michael Madsen, Rune Petersen, Kirsten Stausholm, Verner Nielsen, Janus Agerbo, Brian Jensen, Tue Romanow, Mikkel Bang Jørgensen, Jette Abildgaard, Jens Falkesgaard, Inger Sundsvald og Ellen Jeppesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jette Abildgaard
Jette Abildgaard

''Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF), social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S), udenrigsminister Villy Søvndal (SF), undervisningsminister Christine Antorini (S), bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S), beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) eller uddannelsesminister Morten Østergaard (R).''

Er det ikke ogsaa netop disse ministerier der har uendeligt svaert ved selv at overholde de love, de selv udarbejder?

De kan altsaa ikke naa at sende lovforslagene i hoering foer de bliver til love og, bagefter kan de ikke finde ud af selv at overholde selvsamme love......jamen det gaar jo godt Danmark.....jeg kan sandelig godt forstaa disse ministerier ikke oensker at give nogen kommentarer....maaske det er et af de ''lys'' der er gaaet op for f.eks. Mette Frederiksen...at hun blot skal undlade at svare paa spoergsmaal, indfoere love efter eget forgodtbefindende - uden at hoere andre hvad de mener etc. etc...???

''Flot'' virkelig ''flot'' :( !!

Lykke Johansen, Janus Agerbo, Wilhelm May og Brian Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Jensen
Brian Jensen

Ikke Høre ---> For korte høringsfrister

Ikke Se ---> Negligering af evidensbaseret viden (skolereform etc.)

Ikke Tale ---> Offentlighedsloven

Det går godt...

Søren Bro, Michael Madsen, Lykke Johansen, Rune Petersen, Benny Jensen, Janus Agerbo og Benjamin Bach anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jansson
Claus Jansson

Desværre er det vel næsten forventeligt at høringsfristerne bliver kortere og kortere.

Vi så i 2012 indtil flere eksempler på lovforslag som blev fremlagt og sendt i høring uden den fornødne tidsfrist og endnu værre uden den fornødne vilje til at reelt inddrage de høringsberettigedes høringssvar i det endelige grundlag for lovenes videre behandling i Folketinget.

Det meste skyldes dels de ønskede slutresultater fra politisk hold, men også den forholdsvise kompakte reform kalender, der ikke overlod mange ledige kalenderdage.

En af de for mig mest tydelige eksempler på det forudbestemte politik slutresultat og totalt tilsidesættelse af alle høringsberettigede må være L 53 (reform af førtidspension og fleksjobordningen).

Magen til skuespil og spil af andre menneskers gode kræfter skal man lede længe efter. Invitationen lød på en inkluderende debat - det leverede var en kold skulder og en nærmest ignorerende politisk opførsel.

Der er ingen grund til at stramme offentlighedsloven. Uanset om vi får indsigt i den politiske proces, så giver det os ingen reel indflydelse, når lovene alligevel gennemtrumfes så det næsten tangerer udemokratisk.

Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

Processerne er så komprimerede, at det UVÆGERLIGT !!! vil gå ud over høringsrunderne !!!!!

Så er det måske på tide at gå i dialog med kreative procesdesignere - eller skal demokratiet til stadighed ofres på systemfejlenes alter?

Brugerbillede for Gert Romme

Det er vel bananrepublikkers mål, at stække demokrati og offentligt indsyn.

Brugerbillede for Benny Jensen
Benny Jensen

Beklager, men jeg finder vinklen på artiklen helt forkert. Jeg ville syntes, det var interessant, hvor mange høringssvar der i realiteten bliver indarbejdet i den endelige lov? Hvis det tal er nul, har jeg det fint med urimelig korte frister. Så er det blot endnu et spil for demokrati-galleriet.

Brugerbillede for Mogens Højgaard Larsen
Mogens Højgaard Larsen

Demokratiet – klædt af til skindet.

Danmark anno 2013 ledes reelt set af et teknokrati. Et embedsværk der fører ”den nødvendige politik”. Ikke nødvendigt ud fra hvad vælgerne ønsker, eller har stemt på. Ikke nødvendigt i forhold til de demokratiske processer, men alene nødvendigt i forhold til, hvad kapitalmagten og EU dikterer, som den rette vej til fortsat vækst.

Sabotagen af den demokratiske proces der ligger til grund for høringsrunder, er bare ét af mange tiltag, der skal sikre, at demokratiet aldrig igen skal få fodfæste i dansk politik.
Offentlighedsloven, der i virkeligheden burde hedde Den skjulte agendas lov, er et andet glimrende eksempel på, at folkestyret i dag varetages af en lille elite, der ser sig selv som bedrevidende og elitært overlegne, og som ønsker, at arbejde i fred for forstyrrende demokratiske elementer.

Det mest latterlige er næsten, at selvom alle ved, at det er dette, der foregår, gøres der fortsat et stort nummer ud af, at alt for guds skyld skal se demokratisk ud. – Endnu en omgang Kejserens nye klæ’r. Og skulle nogen være i tvivl, så er der ét helt klart bevis for, at politikerne ikke gider lege demokrater længere: Helt i Foghsk ånd – nægter alle involverede politikere at udtale sig om alt, hvad kunne ligne en dårlig sag, (ovenstående artikel inklusiv) for sæt man nu uforvarende kom til at tage rollen som den lille dreng, der afslører, at demokratiet ikke har noget på sig.

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Sagen illustrerer hvor let et statskup kan laves i Danmark. Det kræver blot 90 velbetalte mandater.