Læsetid: 3 min.

Musikterapi afdækker udsatte familiers mønstre

Igennem sit skelsættende ph.d.-studie har Ph.D. Cup-vinder Stine Lindahl Jacobsen indset, at musikterapi er et neutralt værktøj, der kan forbedre kommunernes mulighed for at gennemskue, om et barn skal tvangsfjernes eller ej
’Musikterapien har en positiv effekt på forælderens og barnets kommunikation og på forælderens evne til at aflæse barnets følelser. Det kan samtidig synliggøre forælderens stressniveau – om han eller hun bliver stresset over barnet,’ siger musikterapeut Stine Lindahl Jacobsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om musikterapi.

Asbjørn Sand

13. maj 2013

Det begynder meget simpelt, for det er forudsætningsløse familier, der pludselig skal til tangenterne og trommerne. Først får familiemedlemmerne et instrument hver. Det kunne være en tromme til sønnen og en marimba til moren. Og så får de besked på at spille lavt, derefter får de besked på at spille højt.

»Det er i disse handlinger, at man kan se, hvordan de forskellige familiemedlemmer arbejder sammen« forklarer Stine Lindahl Jacobsen, der er musikterapeut og igennem 42 måneder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling har arbejdet på at sikre tværfaglig udredning af familier. Tanken er, at disse musikterapeutiske udredninger ville kunne tilføjes kommunernes såkaldte familieundersøgelser, der bruges til at vurdere, om familien fungerer, eller om barnet skal tvangsfjernes.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu