Læsetid: 3 min.

Musikterapi afdækker udsatte familiers mønstre

Igennem sit skelsættende ph.d.-studie har Ph.D. Cup-vinder Stine Lindahl Jacobsen indset, at musikterapi er et neutralt værktøj, der kan forbedre kommunernes mulighed for at gennemskue, om et barn skal tvangsfjernes eller ej
’Musikterapien har en positiv effekt på forælderens og barnets kommunikation og på forælderens evne til at aflæse barnets følelser. Det kan samtidig synliggøre forælderens stressniveau – om han eller hun bliver stresset over barnet,’ siger musikterapeut Stine Lindahl Jacobsen, der har skrevet ph.d.-afhandling om musikterapi.

Asbjørn Sand

13. maj 2013

Det begynder meget simpelt, for det er forudsætningsløse familier, der pludselig skal til tangenterne og trommerne. Først får familiemedlemmerne et instrument hver. Det kunne være en tromme til sønnen og en marimba til moren. Og så får de besked på at spille lavt, derefter får de besked på at spille højt.

»Det er i disse handlinger, at man kan se, hvordan de forskellige familiemedlemmer arbejder sammen« forklarer Stine Lindahl Jacobsen, der er musikterapeut og igennem 42 måneder i forbindelse med sin ph.d.-afhandling har arbejdet på at sikre tværfaglig udredning af familier. Tanken er, at disse musikterapeutiske udredninger ville kunne tilføjes kommunernes såkaldte familieundersøgelser, der bruges til at vurdere, om familien fungerer, eller om barnet skal tvangsfjernes.

»Jeg kom frem til, at det musikterapeutiske element i familieundersøgelserne kan udgøre et nyt og objektivt studie af familierne. Metoden kan sikre kvaliteten og bidrage med værdifulde oplysninger i det tværfaglige team. Specielt i de situationer, hvor det ellers kan være vanskeligt at indhente dybdegående information om forældre-barn-relationen i et tempo, der kan sikre barnets tarv,« siger Stine Lindahl Jacobsen, der tilså familier i to gange 25 minutters musikterapeutisk undersøgelse på en familieinstitution i Aalborg. »Det kan vise sig at være en billig måde at tilføje mere objektivitet til undersøgelserne, fordi det ikke er dyrt at have en musikterapeut til at tage to gange 25 minutter med hver familie, der skal undersøges.«

Musikken er et frirum

Den optimale familieundersøgelse foregår oftest i samspil mellem psykologer og socialrådgivere og består af samtaler, hvor forældrenes evner vurderes, barnet personlighedstestes, og hverdagen i familien undersøges. Det, som musikterapi kan tilbyde familierne, er et rum, hvor de ikke behøver forklare sig eller tale, forklarer Stine Lindahl:

»Familierne ved godt, at jeg er der for at observere dem, men de er ikke tvunget til at tale om deres liv. Det er ikke, hvad der bliver sagt, eller hvad der bliver spillet. Det er, hvordan familien enten spiller eller ikke spiller sammen. Fordi musikterapi er så konkret, kan man se deres måde at være sammen på på en helt ny måde. Det er knap så angstprovokerende som en samtale med en psykolog eller en socialrådgiver, fordi man slapper af, og det er sjovt,« siger Stine Lindahl, der igennem sin ph.d.-afhandling foretog musikterapeutiske undersøgelser af 18 udsatte familier og 33 ikkeudsatte familier. De 33 ikkeudsatte familier blev undersøgt for at kunne sammenligne med de udsatte familier. Musikterapien er ikke kun til gavn, for den der observerer, men musikterapien kan også hjælpe familierne indbyrdes, påpeger Stine Lindahl Jacobsen:

»Musikterapien har en positiv effekt på forælderens og barnets kommunikation og på forælderens evne til at aflæse barnets følelser. Det kan samtidig synliggøre forælderens stressniveau – om han eller hun bliver stresset over barnet,« siger hun.

Udskældte undersøgelser

Og der har været behov for en optimering af familieundersøgelserne, der generelt har været udskældte, vurderer Stine Lindahl Jacobsen. Socialministeriet har kun udstedt vejledende retningslinjer til familieundersøgelserne, og derfor bliver kvaliteten af dem ofte varierende i de forskellige kommuner. Samtidig anklages undersøgelserne for at være præget af subjektive vurderinger fra enkelte sagsbehandlere og psykologer. Og det har, ifølge kritikken, kunnet føre til store udsving i undersøgelserne. Derfor synes musikterapien at falde på et tørt sted, fordi undersøgelserne har brug for en større objektivitet, siger Stine Lindahl Jacobsen:

»Kommunerne kritiseres for ikke at foretage kvalitetskontrol. Det kan man måske godt forstå, fordi disse undersøgelser potentielt anvendes som afgørende argument i tvangsfjernelsessager, og derfor er utrolig vigtige. Der er ingen tvivl om, at tvangsfjernelse kan være den eneste løsning for en familie, men som samfund bør vi foretage meget saglige og pålidelige undersøgelser til at bygge de beslutninger på.«

Fremover håber Stine Lindahl Jacobsen, at kommunerne vil overveje at indføre musikterapi både som led i familieundersøgelserne, men også som terapi over for udsatte familier, hvor barnet ikke skal tvangsfjernes: »Der har været stor interesse for det – også på internationalt plan, og jeg håber selvfølgelig, at der er andre, der får glæde af det. Men samtidig ved jeg også godt, at det er trængte tider rent økonomisk, og derfor kan det blive svært.«

Allerede nu har Stine Lindahl Jacobsen dog undervist en række musikterapeuter i sine opdagel-ser om, hvordan metoden kan benyttes som led i familieundersøgelser.

– Sådan som du fortæller det, lyder det til, at du faktisk er den første i verden til at lave de her former for undersøgelser?

»Ja, det kan man vel godt sige.« Hun trækker lidt på det.

– Det må man da godt lige nævne, hvis man ligefrem er den første i verden?

»Ja,« griner hun: »Det må man vel.«

Serie

Seneste artikler

  • En torsk er ikke bare en torsk

    8. maj 2013
    For at forstå, hvordan den globale opvarmning påvirker den grønlandske torskebestand, må man vide, hvordan den har udviklet sig historisk. Derfor har havbiolog Nina Overgaard Therkildsen været i støvede arkivkældre og sterile dna-laboratorier under arbejdet på sin ph.d.
  • En torsk er ikke bare en torsk

    8. maj 2013
    For at forstå, hvordan den globale opvarmning påvirker den grønlandske torskebestand, må man vide, hvordan den har udviklet sig historisk. Derfor har havbiolog Nina Overgaard Therkildsen været i støvede arkivkældre og sterile dna-laboratorier under arbejdet på sin ph.d.
  • Med børn bag tremmer

    6. maj 2013
    Pædagogikken preller af, når unge kriminelle frihedsberøves i sikrede institutioner, hvor det heller ikke lykkes at afhjælpe den kedsomhed, der får de unge til at dyrke kriminalitet. Ph.d. Cup-vinder Tea Torbenfeldt Bengtsson delte i to en halv måned hverdag med de unge
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu