Læsetid: 3 min.

Organisationer positivt stemt over for tolkeaftale

Den brede politiske aftale om afghanske tolke, som forsvarsminister Nick Hækkerup præsenterede onsdag, får ros fra Dansk Flygtningehjælp og Amnesty. Aftalen åbner for, at afghanske tolke kan søge om asyl i Danmark
De danske soldater i Afghanistan har haft omkring 200 afghanske tolke på lønningslisten siden 2008. Nu får tolkene mulighed for at at søge asyl i Danmark. Her inspicerer de danske styrker en bygning.

Erik Refner

23. maj 2013

De afghanske tolke, som har arbejdet for det danske forsvar i Afghanistan, har med en bred politisk aftale fået mulighed for at søge om asyl i Danmark. Dén nyhed bliver positivt modtager af Dansk Flygtningehjælp og hos Amnesty Internationals danske afdeling.

»Vi synes, det er meget positivt, at man tager ansvaret for personer, som tydeligvis vil være i risiko for overgreb i Afghanistan, og giver dem mulighed for at søge asyl i Danmark,« siger asylchef hos Dansk Flygtningehjælp, Eva Singer.

Juridisk konsulent i Amnesty International Claus Juul finder det ligeledes »glædeligt, at man tager ansvar for de tolke, som er havnet i vanskeligheder«.

Ved en pressebriefing på Christiansborg onsdag forklarede Nick Hækkerup (S), at de danske myndigheder vil foretage en »konkret og individuel« vurdering af den enkelte tolks situation efter de gældende asylregler.

»De, der vurderes til at være tilstrækkelig truet, vil kunne få asyl. De, der ikke er tilstrækkeligt truet, vil der blive fundet en anden løsning for lokalt i Afghanistan«, sagde han.

Aftalen har bred politisk opbakning, og kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten står udenfor.

Bekymret for restriktiv praksis

Tolkeaftalen betyder, at danske udlændingemyndigheder vil sende repræsentanter til Afghanistan for at ’screene’ tolkene. De tolke, som myndighederne vurderer, er i størst fare, vil få visum til Danmark, og kan derefter søge om asyl efter den almindelige danske asylansøgningsprocedure. De tolke, som de danske udlændingemyndigheder vurderer til ikke at være tilstrækkeligt truede, vil i stedet blive tilbudt løsninger i deres hjemland. Trods Amnesty Internationals positive reaktion på aftalen, udtrykker Claus Juul bekymring for den særlige screening, som de danske myndigheder skal foretage:

»Vi er bekymrede for, at der bliver anlagt en for restriktiv praksis. Hvis man efter en screening i Afghanistan bliver afvist, er man i forhold til en normal asylprocedure afskåret fra klageadgang til Flygtningenævnet og advokatbistand. Det er ikke godt nok,« siger Claus Juul.

Den bekymring deler asylchef Eva Singer ikke:

»Når man laver sådan en aftale, er det fordi, man har tænkt sig at give beskyttelse, og så vil jeg umiddelbart mene, at man må have tillid til, at screeningen sker i den rigtige ånd ud fra et ønske om at beskytte de tolke eller andre, der er i risikogruppen, fordi de har arbejdet i Danmark,« siger hun.

Som Information fortalte i går, har fire internationale tolkeorganisationer netop sendt et åbent brev til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og forsvarsminister Nick Hækkerup og bedt om, at Danmark tager ansvar for tolkene.

Jørgen Christian Wind Nielsen, som er korresponderende medlem af menneskerettighedsudvalget hos International Federation of Translators – en af de fire organisationer – tager også godt imod aftalen.

»Det er det, vi har arbejdet på, og det ser ud til at lykkes. Det er klart, at det bedste ville være, hvis alle tolke, som har arbejdet for Danmark, kunne få asyl, men det er nok for meget at forlange. Nu er den formaliserede mulighed tilstede, og det er i hvert fald mere end før,« siger han.

Jørgen Christian Wind Nielsen deler Amnesty Internationals bekymring for de tolke, som måske vil blive afvist af Udlændingestyrelsens repræsentanter i Afghanistan:

»Hvad sker der i de tilfælde, hvor de danske myndigheder er i tvivl eller ligefrem siger nej? Vi mangler at få at vide, hvordan man konkret vil håndtere det i Afghanistan.«

Den danske aftale kommer dagen efter, at op til 600 afghanske tolke fik mulighed for at søge asyl i Storbritannien. For de britiskansatte tolke gælder, at de skal have været ansat efter 19. december 2012 og have arbejdet for det britiske forsvar i mindst ét år for at kunne opnå asyl.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lars R. Hansen

Som juridisk konsulent - ville det måske være vær at bemærke - at Danmark intet juridisk ansvar har over for denne gruppe af afghanere.

Ingen nationale love eller internationale forpligtelser binder Danmark i denne forbindelse.

Mandatar Torben Wilken

Nej Lars R Hansen det har du nok ret i, MEN nu er livet jo ikke en juridisk størrelse som gør, at der hvor man ikke er forpligtiget rent juridisk, der kan man bare vende ryggen til. Nej, så pålægger almindelig god menneskelig opførsel, set med min optik, at man ikke svigter personer der loyalt har været i ens tjeneste. Alt andet vil betegnes som kynisme og det er ikke en fremherskende egenskab hos os danskere..

Det der er værd at registrere her er, at Danmark og dermed den danske regering ikke af egen drift fandt man havde en menneskelig forpligtigelse.

Danmark gik ind i denne krig uden at et lands regering bad herom. Afghanistan er ikke noget land eller en stat. Det har det været en gang. Det er et kludetæppe af små og større områder ledet af en klanleder eller med vores mellemkomst en person der alene med vores penge har tiltaget/fået/købt sig magten med anvendelse af magt og terror overfor de andre mennesker, der bor og lever i området. At føre en befrielseskrig under sådanne betingelser er dømt til at fejle. Når Danmark sammen med andre lande trækker sig ud,, sker det ikke fordi missionen er lykkedes, men fordi en fortsættelse af vores tilstedeværelse ikke har nogen mening for nogen af parterne.
Derfor skal vi huske at tage alle de personer med ud, som vi har brugt ved vores tilstedeværelse. Det er der god mening i. Deres familier skal med ud. Bliver de tilbage, vil vi se "kidnapninger" der er langt mere ubehagelige end det Somalia kan fremvise ved deres pirateri. Ingen af os borgere blev spurgt om vi skulle gå ind i hverken Irak eller i området kaldet Afghanistan. Vi skal bare betale regningen også til dem der besluttede dette vandvid..

Maja Skov, Kristen Carsten Munk og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Når det nu intet har med jura at skaffe - er det da sært man indhenter en kommentar fra en juridisk konsulent - dog ikke nær så sært som det mandataren ytre af sære udsagn.

Mandatar Torben Wilken

Kære Lars R. Hansen dit bidrag er slet ikke så sært når man betænker din almene opfattelse om alm.. god opførsel. Hvis tilværelsen ikke gav plads til en medmenneskelig grundholdning ville menneskets liv her på jorden blive krigerisk og fattigt. Vi behøver ikke at have religionen for at blive mindet herom, vi kan godt udvise den alligevel.
Den dag du står i en situation,, hvor du er afhængig af et andet menneske vise menneskesind,, vil du sikkert afvise det med bemærkningen, at det er vedkommende ikke forpligtiget til juridisk. Godt at hovedparten af befolkningen ikke har din opfattelse.

Lars R. Hansen

Hvad mener mandataren mon - at vide om min og hovedparten af befolkningens opfattelse af 'menneskesind' - se det et spørgsmål, som ikke kalder på et svar.

De danske soldaters organisation opfordrer forsvarsministeren til at tilbyde asyl til de tolke, som har hjulpet de danske styrker i Afghanistan.

FN advarer om, at Taleban har optrappet angrebene mod afghanere, der hjælper de internationale styrker:

http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2013/03/08124858.htm

Storbritanien tilbyder asyl til alle 600 tolke, der har arbejdet for de britiske styrker i Afghanistan.

Danmark må nu på samme måde tilbyde asyl til de 200 tolke som har bistået danske soldater i Afghanistan.

http://www.information.dk/telegram/461170