Politisk flertal frygter sindelagskontrol i EU

EU-Kommissionen lægger op til, at partier skal kunne idømmes bødestraf, hvis de ikke respekterer unionens værdier. ’Det ville svare til, at Folketinget sad og idømte bøder til partier med de forkerte meninger,’ lyder det fra kritikere
18. maj 2013

EU’s forsøg på at straffe de såkaldte europæiske partier med bøder, hvis de ikke respekterer unionens »værdier«, møder nu modstand i Folketinget.

Et flertal i Folketingets Europaudvalg kræver således, at europaminister Nicolai Wammen (S) garanterer, at Kommissionens forslag ikke vil føre til forfølgelse af politiske modstandere, før han får lov til at underskrive EU-Kommissionens forslag.

»Betingelsen er, at Nicolai Wammen kan svare på, hvad partierne kan få bøder for. Det skal være afgrænset, så det ikke kan bruges til nogen politisk vendetta over for modstandere. Der må være klare objektive kriterier for de bøder,« siger Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, efter at Europudvalget fredag udstyrede europaministeren med et såkaldt betinget mandat for de videre forhandlinger.

Sidste år var der i alt registreret 13 europæiske partier (og 12 hertil knyttede fonde) i Europa-Parlamentet. Til sammen modtog de 31 millioner euro – eller en kvart milliard kroner – i støtte.

Ifølge forslaget fra EU-Kommissionen skal disse partier fremover leve op til nogle regler om internt demokrati, åbenhed – og altså også respekt for unionens værdier – for at få del i millionerne. Europa-Parlamentet skal også have mulighed for at kontrollere de europæiske partier samt for at fratage dem støtten og idømme dem bøder.

Kravene er blandt andet blevet fremsat af Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe, der ifølge dens formand, østrigeren Hannes Swoboda, ser dem som et værn mod, at der gives EU-støtte til »højreorienterede og fremmedfjendske partier, som systematisk fører kampagne mod EU’s værdier og principper«.

Hertil kommer, at kun politiske partier og hertil knyttede fonde, som er repræsenteret med mindst ét medlem i Europa-Parlamentet, fremover skal kunne få støtte. Det sikrer, at pengene kun går til partier med »sande europæiske ambitioner og ægte vælgerstøtte«, lyder det fra EU-Kommissionen.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslistens afviser helt EU-Kommissionens forslag.

»Det ville svare til, at Folketinget sad og idømte bøder til partier med de forkerte meninger. Derfor er det dybt problematisk, at Europa-Parlamentet nu vil straffe partier for deres holdninger,« siger Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen.

På mødet i Europaudvalget måtte europaministeren præcisere, at en formulering om, at kontrollen med de europæiske partier også gælder »de underliggende partier på nationalt niveau samt partiernes medlemmer« ikke betyder det, det lægger op til: Nemlig at de europæiske partier risikerer bøder, hvis nationale partier eller partimedlemmer udtaler sig i strid med unionens værdier.

»Europaministeren har præciseret, at det ikke skal omfatte de nationale partier og politikere samt at det ikke skal bruges til sindelagskontrol. De ting er altså allerede ændret i hans mandat,« siger Lykke Friis.

Nicolai Wammen understreger i en mail, at regeringen – ligesom en række andre landes regeringer – har »forbehold over for dele af forslaget«:

»Når det er sagt, svarer forslaget i vidt omfang til de eksisterende regler. Det søger at styrke de europæiske partiers stilling, samtidig med at der stilles krav til regnskabsførelse m.v. og overholdelse af grundlæggende værdier som demokrati, retsstatsprincipper og respekt for mindretal«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Allan Vinther Tønder
    Allan Vinther Tønder
  • Brugerbillede for Jette Abildgaard
    Jette Abildgaard
  • Brugerbillede for Alexander Ildhøj
    Alexander Ildhøj
  • Brugerbillede for Christian Pedersen
    Christian Pedersen
  • Brugerbillede for Henrik Jensen
    Henrik Jensen
Allan Vinther Tønder, Jette Abildgaard, Alexander Ildhøj, Christian Pedersen og Henrik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Som de siger i rockerkredse: Respekt, maand!

Men har man betalt partierne så mange penge, ....så forventer de se'fø'li' noget til gengæld.

Så resten blev solgt. Det er sorte tider.

Mette Hansen, Bo Carlsen, Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj og Jeanne Kruse anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

Ikke underligt. Nor nogen tid siden fik Nigel Farrage fra Ukip en bøde på 3000 euro for at kalde Herman van Rompuy for "en karklud".

Farrages tale var nu ret morsom:
http://www.youtube.com/watch?v=bypLwI5AQvY

Bill Atkins, Michael Madsen, Nille Torsen, Torben Nielsen, Levi Jahnsen, Jette Abildgaard, Christian Harder, Morten Dreyer, Niels Mosbak, Karsten Aaen og Jeanne Kruse anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Ud af horisonten toner fremtidens politiske vilkår, faciliteret af Neuropa. De sande europæiske værdier lyder ganske enkelt voldsomt bekymrende.

Bill Atkins, Michael Madsen, Mette Hansen, Bo Carlsen, Morten Vifeld Issa, Niels-Holger Nielsen, Marianne Rasmussen, Jette Abildgaard, Torben Nielsen, Christian Harder, Morten Dreyer, Brian Pietersen, Hugo Barlach, Niels Mosbak, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Jeanne Kruse anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Uanset politisk observans må det efterhånden stå krystalklart for enhver pragmatisk sjæl blandt EU-landenes mere end 500 millioner borgere, som går ind for demokratiet som politisk styreform i stedet for et totalitært regime, at de vestlige socialdemokratier overhovedet ikke promoverer ”europæiske værdier”, men udelukkende deres egne ”socialdemokratiske værdier” i ly af unionens rammer, som overhovedet ikke har noget som helst at gøre med den forsamlingsfrihed, demonstrationsfrihed og ytringsfrihed, som er hjertet i demokratiet og folkestyret for alle frihedselskende mennesker, og som vores forfædre har kæmpet så hårdt for gennem flere hundrede år.

Dokumentationen for denne påstand får vi endegyldigt i denne artikel, hvor østrigeren Hannes Swoboda fra den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet uden omsvøb siger, at der ikke fremover skal gives økonomisk EU-støtte til ”højreorienterede og fremmedfjendske partier, der systematisk fører kampagne mod EU’s værdier og principper”, og sådant et forslag sidder vores egen socialdemokratiske europaminister Nicolai Wammen og bringer ind til Europa-udvalget i håb om, at samtlige danske EU-partier hopper med på galejen, så vi kan få slettet enhver bevidsthed om nationalstaten Danmark.

”Højreorienterede og fremmedfjendske partier”???

Kort sagt fortæller de afstumpede og antidemokratiske socialdemokrater hos EU, at de alene fremover vil definere, hvad der er EU’s værdier og principper, og enhver der ikke er på linje med dem skal bare uden videre brændemærkes som ”højreorienterede” og ”fremmedfjendske” med deraf politisk og menneskelig udstødelse, hvilket i realiteten vil sige langt over halvdelen af den europæiske befolkning, der er modstandere af unionen samt den massive indvandring af u-integrerbare muslimer fra det afrikanske og asiatiske kontinent, og som tillader sig at bruge ytringsfriheden som demokratiets kronjuvel til at protestere over for de forskellige politiske beslutningsprocesser fra EU’s side hen over hovedet på vælgerbefolkningerne.

Socialdemokraterne urinerer groft på Danmarks Riges Grundlov af 1849.

Dag efter dag falder masken på de europæiske socialdemokratier, hvor vi ser deres hæslige antidemokratiske tendenser, alt imens de står til alle mulige skåltaler som for eksempel Grundlovsdagen den 5. juni og kæfter løs om, at netop de går ind for demokrati og menneskerettigheder, at netop de forsvarer åbenhed og ytringsfrihed, at netop de forsvarer politisk mangfoldighed, alt imens de bag kulisserne systematisk nedbryder demokratiet som verdens bedste politiske styreform gennem skabelsen af hæslig politisk konsensus, og dermed gør verdens bedste politiske styreform til en modbydelig teaterkulisse for en fremtidig totalitær europæisk stat på bekostning af de personlige frihedsrettigheder.

Gid de alle til sin tid måtte brænde op i Helvede.

Michael Madsen, thomas pedersen, Levi Jahnsen, Jette Abildgaard, Karsten Aaen, Alexander Ildhøj, Hugo Pieterse og Claus Wøbbe anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

Hvis forslaget 'svarer til allerede gældende regler', hvorfor så ?
Og det kan spørges om allerede inden nogen moralsk debat om indhold.
'Salami-metode' hedder det vist.

Men det er godt at blive påmindet om, at 'Socialt demokrati' betyder at alle har samme opfattelse, og ikke er specifikt venstreorienteret som kommunisme, men historisk har været parlamentarisk venstrefløjsafhængig på en måde som har givet et sådant indtryk.
Tankegangen er som man godt ved. ikke ? - dimmiteret historisk fra samme årgang som kommunismer, fascisme, mafiaer og fagforeninger : Sene 1800-tal.
Skal socialdemokrati have en fremtid bør der tales om det, og folk som Wammen skal naturligvis fjernes fra partiets præsentations-powerpoint.

Brugerbillede for Alan Strandbygaard
Alan Strandbygaard

Herman van Rompuy er "en karklud", og EU er "en gulvspand".

Michael Madsen, Bo Carlsen, Brian Pietersen, Hugo Barlach, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Mette Hansen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hugo Pieterse
Hugo Pieterse

Mange tror at EU fra starten af kun var et økonomisk projekt, og hvis det går højt så husker de fleste også noget om at det skulle "tjene til at bevare freden". De fleste ved bare ikke at det som nu er EU fra starten var et ideologisk projekt som allerede fandtes i ret udviklet form samtidigt med Hitlers opkomst i Tyskland. Udviklingen i dag afspejler det program som Greve Richard Coudenhove Kalergi havde strikket sammen omkring 1924 i bogen; "Praktischer Idealismus" (Aspekter af Per Stig Møllers "Utopi og virkelighed", fra 1979 tyder på mulig inspiration herfra)'. Coudenhove Kalergi var medstifter af Pan Europabevægelsen og som er æresborger i EU hvor han hvert år hædres ved officielle lejligheder. Det er en rædselsvision af et "forenet Europa" (også plaber for resten af verden) under forskellige eliters ledelse... Bogen er kontroversielt nok til at et trykt eksemplar som et forlag i Tyskland havde planer om at genudgive blev beslaglagt ved hjælp af en indsatsstyrke.

Michael Madsen, Linda Kristiansen, Jette Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeanne  Kruse
Jeanne Kruse

Jeg troede vi skrev 2013.
Jeg er åbenbart 1000 år for langt fremme i tiden.
Hvis vi nu fyrede hele banden, og satte dem til at samle affald langs alle Europas veje, ville vi få et rent Europa og slippe for deres idioti og magtbegær.

Torben Nielsen, Jette Abildgaard, Brian Pietersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse
Peder Kruse

Er der ikke nogen, der vil være med til at sige STOP ? Det udarter jo langt ud over enhver surrealistisk fantasi. Hvad er EU i bund og grund ? Hvor langt ud i fremtiden skal vi være bundet til en udvikling i en retning, som alle fornuftsvæsener kan se, er riv-rav-ruskende gal. Skolen, sundhedssektoren, ja hele vores velfærdssystem, al vores erfaring efter anden verdenskrig. Det, vi danskere, på tværs af politisk observans, har været enige om var godt og rigtigt, totalt smadret i løbet af ganske kort tid. Vores såkaldte regering forringer selve den velfærd, som længe har skaffet Danmark en sammenhængskraft, som andre nationer har misundt os, og nu lukker magten sig om sig selv ved at begrænse folks mulighed for at få indsigt i eventuelle rævekager, og sidste skud på stammen af dette rådne træ, er så åbenbart sindelagskontrol af anderledes tænkende. Hallo, hvad sker der. Hjælp os for fanden. Er der ikke længere nogen vilje til frihed og selvstændighed tilbage i Danmark ?

Michael Madsen, Tue Romanow, Per Torbensen, Bo Carlsen, Morten Vifeld Issa, Niels-Holger Nielsen, Jeanne Kruse, Dan Johannesson, Linda Kristiansen, Levi Jahnsen, Jette Abildgaard, Peter Jensen, Morten Dreyer, Brian Pietersen, Hugo Pieterse, Niels Mosbak, Troels Brøgger, Peter Poulsen, Rasmus Kongshøj og Merete Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
Rasmus Kongshøj

Det ser ud til at de europæiske 'socialdemokrater' værner om demokratiet på samme måde som de danske værner om velfærden; ved at maltraktere det.

Tør du lade en 'socialdemokrat' passe dit barn? "Jeg har fremtidssikret ungen mens du var væk; jeg huggede hans ene arm af, så han ikke skulle komme til skade med den. Han har det bedre end nogensinde før."

Michael Madsen, Bo Carlsen, Jeanne Kruse, Dan Johannesson, Maiken Guttorm, Torben Nielsen, Jette Abildgaard, Christian Harder, Peter Jensen, Morten Dreyer, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

@ Peter Kruse
Har det på samme måde. Men ingen gør det for os, og vi kan ikke gøre det ved at sidde inde i dette forum og prædike for de frelste.
Pænheden må slutte. Vi må turde at være pinlige og bringe disse emner på bane alle vegne: Til familiefester, i frokostpausen på arbejdet, overfor venner og bekendte, i sportsklubben o.s.v. kort sagt alle steder hvor "vi ikke skal diskutere politik, for nu skal vi have det hyggeligt" må du og jeg og alle andre turde at være "landsbytosser", "kommunister", "højtråbende" og alt hvad vi ellers kan blive kaldt.
Går det hurtigt ? Nej. Men jeg tror det er den eneste måde. Og vi er nødt til at være mange om det, supertankeren vender kun langsomt.

Michael Madsen, Tue Romanow, Bo Carlsen, Morten Vifeld Issa, Niels-Holger Nielsen, Jeanne Kruse, Dan Johannesson, Linda Kristiansen, Peder Kruse, Jette Abildgaard, Rasmus Kongshøj, Peter Jensen, Morten Dreyer og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kasper Hviid
Kasper Hviid

Politiske partier vil ifølge forslaget kunne blive ramt på pengepungen, hvis de har elendigt medlemsdemokrati og er fremmedfjendske. Det overrasker mig ikke at et flertal i folketinget frygter denne lov.

Niels-Holger Nielsen, Jette Abildgaard, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det sker jo altid, når EU er i krise - kampen stod også i 80erne og i 90erne, hvor vi fik hhv. Maastricht-traktaten og den blå fane; men befolkningen satte også dengang hælene i, og det, man selvfølgelig skal være opmærksom på, er, at politikerne hele tiden jævner deres egen vej for at kunne gennemføre senere, hvad de i første omgang måtte opgive.
Man skal imidlertid ikke være blind for, at politikerne trods alt ikke er gudgivne, og de ved det - det er måske en del af problemet, at de mangler tidligere tiders herskerydmyghed - så de kan kun komme så langt, som Europas befolkninger vil lade dem gå, samtidig med at de også godt ved, at de er uden befolkningens tillid og opbakning som bærere af samfundsmagten.

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

Hvor ville alting være nemmere, hvis der ikke var tale om en politisk union, men et fællesmarked, det ville også være meget nemmere at få flere lande med.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Et fælles marked ville være irrelevant, det er løsningen af verdensdelens fælles problemer, der er vigtigt.

Kristen Carsten Munk og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Brian Pietersen
Brian Pietersen

EU bør lukkes og slukkes.

Bo Carlsen, Jeanne Kruse, John Vedsegaard, Linda Kristiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll
Robert Kroll

Skal et demokrati på demokratisk vis kunne afskaffe sig selv ???

Tja - hvis et demokrati ikke er mere "ægte" end at folket vil stemme det ud, så er det nok ikke noget værd ?

Forslaget er vist et forsøg på at beskytte demokratiet mod sig selv ved at besværliggøre visse ekstremistiske og demokratifjendtlige holdninger - men er det rigtig demokratisk ?

Det bedste værn mod ekstremisme er ikke censur og undertrykkelse, men oplysning og lige ret og lige muligheder for alle.

Jeanne Kruse, Morten Rasmussen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvad er de europæiske værdier?

Ifølge Lissabontraktaten er det :
" Unionen bygger på værdierne respekt for menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd”.

I øvrigt nøjagtig den samme tekst, som i Forfatningstraktaten, der faldt ved folkeafstemninger i Frankrig, Holland og Irland, men lad det ligge. Hvis man gik hvert enkelt EU-land igennem med en tættekam, ville de færreste af dem nok bestå prøven om at kunne leve op til værdierne. Men de europæiske partier skal altså være bedre. .
EU skulle nok hellere gå foran med et godt eksempel, og lade partierne passe sig selv, og ikke understøtte dem med 250 millioner kr. årligt for at udbrede idéerne og promovere EU-bevidstheden i befolkningerne.

Michael Madsen, Bo Carlsen, Per Torbensen, Karsten Aaen, Morten Rasmussen og John Vedsegaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Linda Kristiansen
Linda Kristiansen

Robert Kroll
19. maj, 2013 - 10:02 #

"Skal et demokrati på demokratisk vis kunne afskaffe sig selv ???"

Det saa vi jo i 1030erne, Hitler blev stemt in.

Brugerbillede for Linda Kristiansen
Linda Kristiansen

"Ifølge forslaget fra EU-Kommissionen skal disse partier fremover leve op til nogle regler om internt demokrati, åbenhed – og altså også respekt for unionens værdier – for at få del i millionerne. Europa-Parlamentet skal også have mulighed for at kontrollere de europæiske partier samt for at fratage dem støtten og idømme dem bøder."

EU kommissionen har ingen demokratiske vaerdier selv, de sidder og forhandler for lukkede doere om hvad der skal ske. At give dem mere magt ville vaere en katastrofe!

Brian Pietersen, Niels-Holger Nielsen og Jeanne Kruse anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jeanne  Kruse
Jeanne Kruse

Troels Brøgger!

Du har ret, det er jeg også begyndt på.
Væk med pænheden og på med vanten. Der er rent faktisk et nystiftet parti, der har sat sig for at tage kampen op.
Det er et tværpolitisk parti, hvor hovedformålet er at komme ud af EU.
Partiet er tværpolitisk, og de søger kandidater fra højre til venstre.
En meget interessant og nytænkende, demokratisk idé.
De samler opstillingsstemmer ind. Her er et link til deres Face book side.

https://www.facebook.com/demokratiskeuropa

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

contradictio in subjecto

Et tværpolitisk parti lyder som noget vrøvl, man nok bør holde sig fra. Hvad er der i øvrigt i vejen med Folkebevægelsen mod EU?

Brugerbillede for Gorm Petersen
Gorm Petersen

A: Jeg vil kæmpe for din ret til at mene det modsatte af mig.

B: Var det så ikke mere fornuftigt, at du samtidig overtog min holdning ?

A: Nej for du tager fejl.

B: Var det så ikke mere loyalt, at du kæmpede for at ændre min forkerte holdning til din rigtige holdning, frem for at kæmpe for min "ret" til at fortsætte med at tage fejl ?

A: Joeeh .. egentlig.

GP: Demokratiet er nok den religion, der er befængt med flest selvmodsigende påstande.

Brugerbillede for Jeanne  Kruse
Jeanne Kruse

Niels-Holger Nielsen!

"Et tværpolitisk parti lyder som noget vrøvl, man nok bør holde sig fra. Hvad er der i øvrigt i vejen med Folkebevægelsen mod EU?"

Vi kan godtage din kommentar og sige ok, så dropper vi det, således kan endeløse debatter fortsætte, hvor folk er enige om EU er noget hø, men det ændrer intet, før vi forlader computeren og handler i den virkelige verden. Lad os i stedet tænke lidt over ideen.

Et af problemerne i folketinget, er den tid der bliver brugt til mudderkastning og beskyldninger mod rød/blå fra rød/blå.

Hvis politikerne skal arbejde for Danmark, som jeg synes må være prioritet 1. 2. 3. 4. ....osv. Vil det være betimeligt at have et tværpolitisk parti.

Som sagt er hoved formålet, at komme ud af EU. I dag er det meget meget vanskeligt at få stemmer nok i folketinget mod EU. Det skyldes partiloyalitet.

Der er mange røde og blå vælgere, der er imod EU, men de har ikke en Kinamands chance for at gøre sige gældende i de pro EU partier fra begge fløje.

Derfor et tværpolitisk parti, der stemmer sammen om alt, hvad der har med EU at gøre og stemmer efter deres øvrige partiforhold i alle andre sager.

Folkebevægelsen er fine, men er jo ikke et parti i folketinget derfor er det ikke nok.

Brugerbillede for Annette Rosengren
Annette Rosengren

Lad os nu lige spise lidt brød til.
Vi er mange, der er utilfredse med det demokratiske underskud i EU. Nogle vælger, at svaret er, at vi skal ud. Andre vælger blandt mange andre løsninger, at støtte tværNATIONALE (europæiske, ikke danske) partier, økonomisk og på anden vis. Det sidste har EU selv valgt, med stemmeafgivning og enighed fra et stort flertal, måske alle medlemsstater (gider ikke lede efter tallene). Så vidt jeg kan se (gider igen ikke at lede), så drejer det sig nu om, at man ikke vil give millioner til partier, der går imod EU-landenes, EU-borgernes (ikke kun EU's!) 'sande værdier', som igen er nogle vi alle har vedtaget (mere eller mindre direkte) bl.a. i form af præambler til traktater og charteret om de grundlæggende rettigheder - noget vi vel alle kan blive enige om, ik? Under alle omstændigheder står der lignende 'værdier' opført i vi alles forfatninger. Vi er i hvert fald alle blevet forpligtet til at arbejde for de værdier, en forpligtelse vi har påtaget os (mere eller mindre direkte) uden at kny det helt store. Det synes bestemt ikke at dreje sig om at forbyde partier, der modarbejder de 'værdier', de skal blot ikke have borgerbetalt millionstøtte. Det synes jeg lyder helt fornuftigt. Det kan vist ikke sammenlignes med Folketingets eller andres godkendelse af partiers holdninger. Jeg kan slet ikke få øje på sammenhængen. De tværNATIONALE partier kan stadig have de holdninger, de vil, de får bare ingen penge, hvis de vil undergrave EU's 'værdier' (lige sagt i parentes, de må sågar gerne stadig undergrave EU, men ikke 'værdierne'). Kan vi ellers finde nogen foreninger, organisationer o.lign., hvis medlemmer gerne betaler store beløb til andre medlemmer, der vil hindre foreningens, organisationens grundtanke? -og så er det jo altså kun et forslag, der nu skal tygges igennem i et par år af samtlige EU-borgeres valgte Europa-Parlamentsmedlemmer og regeringer (hvor nationale parlamenter skal høres også). Det er da lidt naivt at tro, at et forslag fra Kommissionen kommer hurtigt og uhindret igennem det forhindringsløb. EU er ikke Kommissionen alene, hvornår går det op for ellers politisk interesserede danskere? Kommissionen stiller forslag, kan ikke stemme. Dem, der stemmer, er folk, som I har valgt (mere eller mindre direkte) (jeg siger I, fordi jeg ikke har stemmeret i Danmark som udlandsdansker, det er en overtrædelse af menneskerettighederne og EU's værdier i den danske grundlov, så jo, der er arbejde at tage fat på mht. de 'værdier' og demokratisk underskud - også i Danmark)

Brugerbillede for John Vedsegaard
John Vedsegaard

->Peter Hansen
Et fælles marked, er absolut ikke irrelevant og en nødvendighed for at de fattigste lande kan få afsat deres produkter, selv om en frihandelsaftale også kunne klare sagen, måske oven i købet på en billigere måde.

Ved nedlægning af den politiske union, vil der frigives meget store resurser, da store dele af administrationen ikke længere vil være nødvendig og pengene bruges på genopretning i de lande der virkelig har brug for det.
Personligt vil jeg hellere hjælpe de fattige lande, frem for politikere med flere millioner i løn.

Brugerbillede for Annette Rosengren
Annette Rosengren

@Johannes Aagaard
Lidt erindringsforskydning, du er blevet spurgt, alt hvad der vedtages af Ministerrådet og Europa-Parlamentet, vedtages af de folk, du er blevet spurgt om at vælge (du er også blevet spurgt ifb folkeafstemninger), det drejer sig både om traktater og budgetter osv osv. Du er blevet spurgt, du glemte bare, at når du valgte, valgte du også stemmen i EU, eller også var du bare i mindretal.
Jeg arbejder i Kommissionen og kender derfor reglerne bedre end de fleste. Kommissionen er sågar blevet svagere. Den stiller nu hovedsageligt forslag, der bunder i retningslinjer udstukket af Det Europæiske Råd (igen bl.a. den regering, du har været med til at vælge). Forslag på helt eget initiativ er blevet sjældne, selv om Kommissionen fortsat i teorien har initiativbeføjelsen. Og...Kommissionen stemmer altså ikke om noget som helst, vi er teknokrater, som embedsmændene i ethvert ministerium (i teorien og juraen i hvert fald, i praksis er der selvfølgelig altid nogen, der hellere vil føre sig frem politisk, men det er der altså ikke traktatmæssigt belæg for). Kommissionen forhandler heller ikke for lukkede døre, for den forhandler slet ikke. Den gennemfører høringer på mange planer, faktisk mest af civilsamfundet. Derefter stiller den forslag, som så jeres folkevalgte stemmer om (og det ender meget sjældent med at være noget i nærheden af Kommissionens oprindelige forslag). Og der gives rigtig rigtig god tid til de folkevalgte. Jeg tager ikke stilling til ud af EU eller ej, jeg prøver bare at forklare nogle udbredte misforståelser. Ingen udlandsdansker har stemmeret i Danmark efter 12 år ude, det være sig som ulandsfrivillig, ansat i international organisation (der også plejer danske interesser) eller i skattely eller noget som helst andet. Højreorienteret: der står ikke noget i noget EU-dokument om uønskede højreorienterede. Jeg ved ikke, hvor det ord kom ind i debatten. Formoder, at det er pga 'værdien' 'bekæmpelse af fremmedhad', men det må den, der indfortolkede ordet 'højreorienteret', selv stå for at forklare. Jeg tror godt, jeg kan skrive under på, at der ikke i noget officielt Kommissionsforslag står ordet 'højreorienteret'...

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Annette Rosengren - kort sagt er kommissionen udemokratisk derved, at den ikke udpeges af EU-parlamentet, men af de enkelte landes parlamenter, og at den ikke er udøvende magt i EU, da denne magt tilkommer Rådet, parlamentet og kommissionen i forening, ligesom den slet ikke er lovgivende, da denne magt ligger hos de tre allerede nævnte i forening. Kommissionen er et levn fra fransk feudalisme, enevælde, men tiden er løbet totalt fra den tanke, derfor har kommissionen heldigvis ingen magt mere, men må alene indstille sig på, hvad Rådet beder den om, og med hensyn til Rådet, er de egentlige magthavere som bekendt Angela Merkel plus en lille smule François Hollande, når det virkeligt gælder. Kommissionen var tænkt som en europæisk superstatsregering, men tiden og udviklingen løb heldigvis fra den tanke, og i dag må vi se tonsvis af unyttig og dyr administration spilles bort i Bruxelles og andre mange andre steder.

Brugerbillede for Annette Rosengren
Annette Rosengren

@ Johannes: Jeg er realpolitik-apparatchnik ! Og det ved vi alle...intet nyt under solen om det. Ikke nødvendigvis fordi jeg synes om det, men fakta er fakta.

Vil gerne lige citere dagens Connie Hedegaard efter det topmøde i dag, som hun jo kun var tilskuer til, selv om hun er klimakommissær : "Og Kommissionen har fået grønt lys til at præsentere konkrete forslag inden årets udgang, så Europæisk Råd kan vende tilbage til emnet i marts næste år. En god dag for EU's klimapolitik!" Ja, sådan er situationen - desværre...Ingen juhuuuu herfra...

Nej, Mickey Mouse Parlamentet hører vi heller ikke meget til, kun trækker de hastende ting i langdrag, men er det Kommissionens fejl? EU's fejl? Hvem er egentlig EU? Hvem skal EU være?

Det er den danske regering, der har fastlåst kronekursen til euroen - jeg tager ikke stilling til om det var godt eller dårligt.

Maastricht-traktaten var ekstrem ulæselig - hvem vedtog den? Og hvornår var det nu, det var? Kommer vi nogensinde over det?

Det er måske ved at gå op for dig, at jeg ikke er 100% positivt indstillet over for EU, men til gengæld kan jeg også blive enig med dig i, at danske politikere er under lavmålet, dvs. under 0%, så jeg ved godt, hvilke heste jeg spiller på...Håber, at du finder ud af det også en dag...

@ Michael: Kommissionen er ikke udemokratisk ved at den ikke udpeges af Europa-Parlamentet, for den udpeges faktisk af Europa-Parlamentet. Formanden vælges af regeringerne. Heldigvis kunne det de seneste år på betagende vis betragtes som vel et af de punkter, hvor Parlamentet faktisk lavede noget positivt, idet Parlamentet i nyere tid har 'fyret' en del af kommissærkandidaterne.

Og jeg ser da gerne dit forslag til, hvem der så skal udføre det arbejde, der foretages i Kommissionen? På samme niveau?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Annette Rosengren - der er forskel på at godkende en kommissær, og så at udpege en (kandidat). Det er jo hjemlandene, der stiller med disse koryfæer, hvad enten det er af kammeratlige grunde, eller for at få nogen af vejen, eller for at promovere sig i den hjemlige opinion som i tilfældet med Connie Hedegaard (eller for at lappe på såret over det mislykkede klimatopmøde i København).

Hvem skulle lave arbejdet i stedet for, spørger du. Som udgangspunkt ingen, da det er overflødigt og nyttesløst.

Brugerbillede for Annette Rosengren
Annette Rosengren

Netop, du sagde ordet...hjemlandene. Det er dér kritikken skal rettes. Ingen traktat, forfatning, konvention eller andet kan rette op på hjemlandenes inkompetence! Jeg tror ikke, at 20.000 specialisters arbejde (under hårdt pres de seneste 10 år) vil vise sig overflødigt, men lad os da bare prøve...Hvordan vil du så bevæge dig rundt? Dig og din virksomhed? Med hvilke kurstab? Med hvilke administrative hindringer? Med hvilke kulturelle hindringer? Når nu alt det dér overfladiske med fælles værdier er et overstået kapitel? Når fransk feudalisme har fået overtaget igen? Og hart wie KruppStahl gælder igen? Og medierne er overtaget af Berlusconis dansepiger? Og microsofistiske mystikere får frit løb og danser væk med dervisherne lige om hjørnet? Og ingen grædepiger gider stille op for de fortabte bankdirektører og deres kreditorer (indlånere)? Og Danmark, som dronningen af Saba bliver til Jellingesten og kun det? Har der nogensinde været oplysningstid i Danmark? Er fred noget man vil eller noget man studerede? For et par hundrede år siden eller tre?

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Hvis hjemlandene er inkompetente, repræsenterer EU summen af al inkompetence, nivelleret og udjævnet, divideret med laveste fællesnævner, magt og ensretning kombineret med dumhed er ikke nogen rar cocktail. De enkelte lande har deres fulde baggrund og kultur intakt, men EU vil tvære det ud og pålægge europæerne en ny identitet, i bedste eller værste reklamestil bruges millioner af kroner på at påvirke europæernes mentale tilstand, så de føjer sig efter kommissionens elitære drøm. Der i sidste instans handler om magt. Europæisk magt i verden, deraf også den tåbelige udenrigsrepræsentation, der koster kassen uden at have den mindste betydning.

Men for lige at gøre det klart - EU´s indre marked er ok. Hvorfor skulle vi ikke kunne handle frit med hinanden uden hindringer. Men den politiske overbygning er en misforståelse og fejl.