Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Problemet er, at jeg er blevet lyttet til af så mange forskellige’

Mens gruppen af udsatte unge vokser, forsøger regeringen med sin kommende kontanthjælpsreform at slå endnu et slag for en mere koordineret hjælp til den enkelte. Og det er der brug for, mener både socialrådgiverne og de unge selv. Men reformen risikerer at spænde ben for sine egne ambitioner, lyder advarslen
26-årige Keis har oplevet at være kastebold mellem forskellige sagsbehandlere, socialrådgivere og psykiatere – det seneste år har han været tilknyttet i alt 10 forskellige sagsbehandlere og psykiatere.
Indland
1. juni 2013

Det skal være slut med, at unge på kontanthjælp bliver sendt frem og tilbage mellem socialrådgivere, mentorer og sagsbehandlere i det kommunale system. Regeringens nye kontanthjælpsreform vil give de udsatte unge adgang til en mere tværfaglig og sammenhængende indsats. Blandt andet vil de unge fremover have krav på en koordinerende sagsbehandler.

»Det er behov for en langt mere forebyggelse, en grundigere udredning af de unge og frem for alt en mere helhedsorienteret indsats,« sagde socialminister Karen Hækkerup (S), da Rådet for Socialt Udsatte i denne uge holdt konference om de socialt udsatte unge. Tankerne om en mere helhedsorienteret og tværfaglig indsats er dog langtfra nye.

»De begreber kan man jo hakke af på sin buzz word-liste, for det har man jo snakket om i årevis. Men nu har vi i regeringen sat gang i en række reformer og initiativer, der i virkelighedens verden skal gøre noget ved det,« understreger Karen Hækkerup.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, er positiv stemt over, at kontanthjælpsreformen giver mulighed for en mere koordineret hjælp: »Nu handler det om at holde det politiske niveau ansvarlige, for de ting, de selv italesætter. Systemet skal til at indrette sig på en ny måde, så borgerne ikke skal løbe spidsrod,« siger Majbrit Berlau. Hun taler til en sal fuld af de mange typer aktører, som på hver deres måde arbejder med udsatte unge: kommunale konsulenter, socialrådgivere, mentorer, integrationskoordinatorer, uddannelsesvejledere, opsøgende medarbejdere, case managers, kontaktpersoner og mange flere.

Listen af tilbud, der skal hjælpe udsatte unge, er lang. Alligevel oplever man i disse år, at gruppen af udsatte unge vokser: Antallet af unge i (den ikkearbejdsmarkedsparate) matchgruppe tre er næsten tredoblet siden 2008, ungdomsledigheden er stigende, og det samme er antallet af unge hjemløse – endda på trods af de senere års storstilede hjemløseindsats.

Kæmpe problem

Også en del af de unge, som det hele jo handler om, er mødt op til dagens konference. En af dem er den 26-årige Keis, der selv har oplevet at være kastebold mellem forskellige sagsbehandlere, socialrådgivere og psykiatere.

»For det meste er jeg blevet lyttet til. Men problemet er, at jeg er blevet lyttet til af så mange forskellige personer, og at de ikke kan tale sammen. Det er et kæmpe problem. De journaler, der bliver skrevet, bliver ikke brugt, så man skal fortælle de samme ting igen og igen til forskellige sagsbehandlere,« siger Keis og fortæller, at han det seneste år har været tilknyttet i alt 10 forskellige sagsbehandlere og psykiatere.

Keis er født og opvokset på Nørrebro og fik første gang kontakt med det psykiatriske system, da han var 18 og flere gange måtte indlægges. Han fik diagnosen bipolar lidelse – det, som man før i tiden kaldte manio-depressivitet. Siden gennemførte han en HF, men for to år siden blev han igen syg, mistede sin bolig og måtte flytte hjem til sine forældre. I dag har han det bedre og har egen bolig. Han modtager kontanthjælp, mens han er kursist på det afklarende kommunale tilbud, Fremtidsfabrikken.

»Det lyder fint med ideen om helhedsorienteret indsats, og jeg håber virkelig, de får det implementeret,« siger han.

Lav ungeydelse

Mens flere deltagere på dagens konference roser kontanthjælpsreformens nye toner om øget koordinering af de mange tiltag, er der også kritik af den nye reform. Især den del af reformen, der markant nedsætter ydelserne for særlig de 25-29-årige kontanthjælpsmodtagere, vækker kritik.

»Man taler om, at fattigdomsydelserne er afskaffet, men det er de ikke. De er udvidet med kontanthjælpsreformen. Man kan kun frygte at flere unge får svært ved at klare sig, når reformen træder i kraft, og hovedparten af alle unge under 30 skal leve på den lave uddannelseshjælp,« siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen.

Majbrit Berlau er enig.

»Den lave ydelse kommer til at være en kæmpe barriere. Jeg kan ikke understrege, hvor problematisk det bliver for de unge, der klassificeres som aktivitetsparate. Det betyder, at mange ikke får råd til at betale deres boligydelse. Det er et kæmpe problem, som kommer til at spænde ben for de mange gode intentioner,« siger Majbrit Berlau.

Heller ikke Keis er begejstret for den nye, lave ydelse:

»Det synes jeg egentligt er noget pjat, for vi ser jo, at der kommer flere unge hjemløse. Det er jo nærmest umuligt både at leve og at betale en lejlighed for 5000 kroner om måneden,« siger han, inden han siger farvel.

Han er nødt til at forlade konferencen tidligt, da han skal til sin praktiserende læge for at hente en lægeerklæring til en ansøgning om revalidering. Til sommer vil han søge ind på en uddannelse som bibliotekar og søger derfor økonomisk støtte, så han kan fokusere på sine studier.

Keis’ fulde navn er redaktionen bekendt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Rasmus Kongshøj

Fattigdomsydelsen til de unge under 30 er en regulær svinestreg, der helt konkret vil være den direkte årsag til at folk må gå fra hus og hjem - også børnefamilier. Dette ubestridelige faktum bliver enten ignoreret af de ansvarlige politikere, eller også får man et læs sort snak og spin i hovedet.

Derudover misbruger man de arbejdsløses trængte situation til at arbejde til polske lønninger i Mette "Claus Hjorth" Frederiksens udnyttelsesjobs. Dette bygger på den helt vanvittige liberalistiske antagelse at ledighed skyldes mangel på vilje hos den ledige selv, og ikke mangel på arbejdspladser. Ordningen vil desuden fortrænge rigtige arbejdspladser, for hvorfor i alverden skulle en kommune dog ansætte en pedel eller en gartner, når man blot kan tvangsudskrive arbejdsløse borgere, der ikke har andet valg end at arbejde til en horribel underbetaling?

Der er sikkert flere gode idéer i kontanthjælpsreformen, men så længe fattigdomsydelserne og udnyttelsesjob-fidusen står tilbage, må debatten om reformen nødvendigvis handle om disse svinestreger, idet de medfører den langt største konsekvens for borgerne.

At lade som om man ikke forarmer og udnytter de arbejdsløse med den nye reform, men i stedet fokusere på nogle lidt smidigere sagsbehandlingsregler, svarer til at have motorvejsbyggeri og flotte uniformer som hovedindholdet i sin bedømmelse af nazisterne.

Vivi Rindom, Jakob Silberbrandt, Sten Victor, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Marianne Rasmussen, Heidi Larsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Rune Petersen, kim jensen, Claus Jørgensen, Jesper Wendt og Reda Ammari anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Udsatte unge

Unge på herberg, forsorgshjem m. fl (18-29 år):
2007: 1.149
2011: 1.339
Unge hjemløse (18-29 år):
2007: 1.242
2011: 1.598
Unge i behandling for stofmisbrug (18-29 år):
2008: 2.403
2011: 3.027

Kilde: Rådet for Socialt Udsatte

5753 kroner om måneden før skat.

”Vi ønsker dem det alt det bedste.” Påstanden om at hjælpe udsat unge runger hult.
De skal have tag over hoved.

Hvad er det i ovenstående sætning, danskere ikke forstår?

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, kim jensen, Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com, Reda Ammari og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lars Kristensen

Hvorfor anses udsatte unge som værende ikearbejdsmarkedsparate?

Dette er et klart bevis for, at vort samfund opfatter os mennesker som et arbejdsredskab for erhvervslivets kapitalejere.

Skal vi have et menneskeværdigt samfund, så erdet vigtigt, at vort samfund opfatter os som værende mennesker, der har et livsbehov og ikke et arbejdsmarkedsbehov.

Derfor er det vigtigt, at vort samfund sørger for, at især unge mennesker får brugsmulighed til jord, hvorpå de kan dårke deres egen føde og bågge sig en billig bolig.

På den måde vil mennesket blive livsøkonomisk fri for at blive opfattet som et arbejdsredskab for erhvervlivets kapitalejere, fordi et arbejde nu skal være meningsfyldt for aåle parter.

Esben Maaløe, Carsten Mortensen, Niels Duus Nielsen, Heidi Larsen, Peter Ravn Mikkelsen, Lise Lotte Rahbek, kim jensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Som jeg ser det er kommunerne en stor del af problemet, sanktioner er deres eneste værktøj.

Philip B. Johnsen, lars abildgaard, kim jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

jeg er bums.. http://www.youtube.com/watch?v=ZTYvgdwV9T4

Nyder min hjemmedyrkede pot i min lille have,og er glad for at være arbejdsfri.Solen skinner og jeg har det pragtfuldt.

Gorm Petersen

Jeg advarede allerede i 2007 (før krisen) om at den lille efterlønsreform fra 2006 ville forværre ungdomsarbejdsløsheden, og skabe hele tabergenerationer i stil med dem vi så hos de generationer, der skulle ud på arbejdsmarkedet i perioden 1978-83.

Generationerne der skulle på arbejdsmarkedet i tiden omkring 1980 var ganske små - men fylder i dag fælt meget i misbrugs og selvmordsstatistikkerne.

Selv hvis der kom et opsving i morgen, er løbet kørt for dem der blev færdige med deres uddannelser 2008-2010. Studiegælden må nedbetales med skiftende ufaglært arbejde afbrudt af meningsløs aktivering og tilbud om behandling for et misbrug, der endnu ikke er påbegyndt.

De kommer aldrig i arbejde inden for deres fag - arbejdsgiveren vil i 2014 hellere ansætte en nyuddannet, end en person, der i 6 år ikke har haft relevant kontakt til sit fag.

Tør slet ikke tænke på hvilken effekt den store tilbagetrækningsreform vil få på ungdomsarbejdsløsheden, fremadrettet.

Thomas Krogh

@Gorm

I flere og flere fag kan du skrue de 6 år ned til 1-2-3 år. Starten af 2000-tallet var en anormalitet fordi økonomien gjorde at arbejdsgiverne var tvunget til at tage folk ind med flere års pause fra deres faglighed. Sådan et økonomisk boom får vi næppe igen og vi skal være glade for blot at kunne ansætte hver ny generation. Så vi har en masse mennesker som med de nuværende regler og den nuværende kultur bare er tabt.

Peter Günther

Vi er her for at leve livet.
Livet kan være meget udfordrende
Livet kan være for lidt udfordrende
Vi gider ikke at lytte til hinanden
Vi forventer at størrelsen "samfundet" løser alt, som ikke passer ind i mit samfundssyn
Samfundet består af os, hvilket er den største udfordring
Hvordan får jeg nogen i tale, kan jeg gøre noget anderledes, som øger min livsglæde
..., o.s.v.