Nyhed
Læsetid: 2 min.

Raske kvinder får langvarige følger af screeninger

Følelsen af at være rask, men ramt er ikke kun forbeholdt kvinder med BRCA-genfejlen. Ny forskning viser nemlig, at mammografi-screeningen har store sociale og psykiske konsekvenser for kvinder, der får en ’falsk alarm’
Indland
24. maj 2013

Naomi og Henriette er BRCA-bærere, og med den genfejl ved de, at de har markant højere risiko for at udvikle brystkræft. De føler sig raske, men ramt, og den følelser viser sig ikke kun at være forbeholdt BRCA-bærere.

Ny forskning viser, at kvinder i det almindelige screeningstilbud, der gives til kvinder mellem 50 og 70, også føler sig ramt. John Brodersen er lektor ved Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet og forsker i, hvilke skadevirkninger screeningsprogrammer har for raske. Han har netop præsenteret en ny forskning, der viser, at kvinder, der får en ’falsk alarm’, når de screenes for brystkræft, får langvarige psykiske og sociale men.

»At få at vide, at man måske har brystkræft, og at man skal sendes igennem yderligere undersøgelser for så til sidst at blive erklæret rask, er ikke bare en række uskyldige undersøgelser. Det skader kvinderne,« siger han om fænomenet ’falsk alarm’.

John Brodersen har fulgt 1.300 kvinder tre år efter, at de var til mammografiscreening. Hans undersøgelse viser, at selv tre år efter screeningen har kvinder med falsk alarm det værre end de kvinder, der fik et normalt svar.

»De hyppigste sociale og psykiske følger er angst, bekymring, søvnbesvær, en ændret relation til andre mennesker, og at kvinderne hyppigt undersøger sig selv for knuder i brystet,« fortæller han. Faktisk mener han, at ulemperne overstiger fordelene ved mammografiscreening.

»Hver gang mammografiscreeningen redder én kvinde fra at dø af brystkræft, vil 200 eller flere raske kvinder opleve at få en falsk alarm. Det synes jeg, taler for sig selv.«

Den måde at opstille statistikken på anerkendes ikke hos Kræftens Bekæmpelse. Her påpeger overlæge Iben Holten, at der også er undersøgelser, der peger i den anden retning, og viser, at kvinderne ikke får langvarige mén af at sige ja til mammografi.

»Vi anbefaler stadig kvinder at blive screenet, fordi chancen for at nedsætte dødelighed langt overstiger ulemperne ved mammografi,« siger hun.

Raske mænd, og syge kvinder?

Ifølge John Brodersen ligger det i vores kultur, at det er bedre at forebygge end at helbrede, og diskursen er derfor at spore sygdomme så tidligt som muligt.

»Men en sygdom kan opdages for tidligt, for mange såkaldte ’forstadier’ til brystkræft udvikler sig aldrig til brystkræft, og i de situationer er vores kræftsprog fattigt. For forstadier til brystkræft er ikke brystkræft, men kan være ganske ufarlige,« siger han.

John Brodersen mener, at den kønslige ulighed i sundheden tydeliggøres i forbindelse med screening for kræft. For tilbuddet om mammografi ligner mest af alt en indkaldelse.

»Når kvinder får brevet, er der allerede booket tid og sted for mammografien. Det synes jeg er et problematisk signal at sende, fordi der findes masser af dokumentation for, at screeningen skader mere, end den gavner,« siger han.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her