Læsetid: 5 min.

Rønns forklaring: ’Jeg følte jorden slå revner under mig’

Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech modsagde embedsmændenes forklaring under onsdagens afhøring i Statsløsekommissionen: Intet lå hende mere på sinde end at følge konventionerne. Først over et år efter, at ministeren første gang havde hørt om sagen, gik det angiveligt op for hende, at embedsmændene ikke havde sat en stopper for ulovlighederne
Birthe Rønn Hornbech ankommer til afhøring i statsløsekommissionen onsdag 8. maj 2013. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Birthe Rønn Hornbech ankommer til afhøring i statsløsekommissionen onsdag 8. maj 2013. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

8. maj 2013

For første gang i løbet af Statsløsekommissionens afhøringer var tilhørerpladserne i retslokalet på Fremtidsvej nr. 1 i Søborg pakket til sidste stol, da tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech onsdag skulle give sin version af sagen om de statsløse over for kommissionen.

Hvis de mange tilhørere og pressefolk havde forventet at se en slagen eller brødebetynget politiker, måtte de tro om igen. Tværtimod viste det sig, at Birthe Rønn Hornbech ikke mente, hun havde noget at bebrejde sig selv.

Embedsmændene i ministeriet – senest departementschef Claes Nilas i mandags – har over for kommissionen skubbet ansvaret for den uheldige sag opad i ministeriet, op mod ministeren. De har fortalt, at Birthe Rønn Hornbech igen og igen bad om undersøgelser af de øvrige nordiske landes praksis, før hun ville rette ind efter en FN-konvention, der skal sikre unge statsløse statsborgerskab.

Men Birthe Rønn Hornbech pegede den modsatte vej: Hun troede, at embedsmændene som en selvfølge hurtigst muligt rettede ind efter konventionen, da hun i august 2008 blev præsenteret for et såkaldt mavebælte, det vil sige en samling dokumenter med en indstilling og en sagsfremstilling fra ministeriets Indfødsretskontor, der foreslog at gøre netop dette. Omvendt har departementschef Claes Nilas forklaret, at ministeren afviste at følge indstillingen, før embedsmændene havde undersøgt de øvrige nordiske landes praksis for at se, om der var muligheder for en strengere fortolkning af konventionen, end dens ordlyd umiddelbart lagde op til.

Hellig med konventionerne

Birthe Rønn Hornbech forklarede, at hun selv havde været »meget hellig med konventionerne«, og derfor havde det skidt med tanken om »alle de fingre, der ville blive peget fra venstrefløjen«, når det kom frem, at hendes ministerium havde begået konventionsbrud. Men at Folketinget skulle orienteres, var hun ikke desto mindre sikker på, og det skrev hun også i hånden på mavebæltet fra embedsmændene – et mavebælte, de imidlertid ifølge deres forklaring først fik tilbage, efter at ministeren havde givet besked om, at de skulle undersøge de nordiske landes praksis, før hun ville rette ind.

Selv var hun ifølge sin forklaring ganske klar over retsstillingen ifølge konventionen:

»Jeg var ikke i tvivl om, at det var konventionsbrud,« sagde hun og understregede gang på gang, at det således heller ikke var hendes ønske, at embedsmændene forhørte sig om de øvrige nordiske landes praksis. Det var tværtimod noget, der af dem selv »blev ført frem den ene gang efter den anden«. Hvorfor de ønskede den nordiske høring, forstod hun aldrig, eftersom de mulige svar fra de andre lande ikke havde nogen betydning for den danske praksis. Hun gik dog med til at embedsmændene foretog undersøgelsen, men var ifølge sin forklaring helt uvidende om, at de dermed også udsatte lovliggørelsen af sagsbehandlingen og orienteringen af Folketinget. Og hun fandt det ikke nødvendigt at følge op på sagen, men antog som en selvfølge, at den var »kommet i en god gænge«.

Påstand mod påstand

Selv om embedsmændene igen i januar 2009 i et nyt mavebælte indstillede til ministeren, at hun skulle rette ind efter konventionen, fik det ingen betydning. Birthe Rønn Hornbech forklarede nemlig, at hun ikke havde set papirerne, på trods af at både hendes tidligere ministersekretær og departementschef Claes Nilas over for kommissionen har forklaret, at hun fik mavebæltet. Departementschefen har desuden forklaret om et møde med ministeren, hvor de diskuterede indholdet af mavebæltet, og hvor ministeren angiveligt gav besked om, at hun nu selv ville tage sagen op med sine nordiske ministerkolleger ved et møde den følgende sommer. Og endelig skulle ministeren ifølge Claes Nilas ved et opfølgende møde have besluttet, at ansøgninger om statsborgerskab fra statsløse foreløbig skulle behandles som alle andre ansøgninger - og dermed i strid med konventionen.

Departementschefens forklaring blev fuldstændig afvist af ministeren, der fastholdt, at hun ikke var klar over, at ulovlighederne fortsatte, og at hun på intet tidspunkt udtrykte ønske om at få de øvrige nordiske landes praksis undersøgt. Men at hun blot gik med til at tage sagen op på ministermødet for at få lukket ned for embedsmændenes evige snakken om de andre nordiske lande.

På grund af sygdom kunne Birthe Rønn Hornbech ikke deltage i ministermødet, og først i november 2009 gik det ifølge hendes forklaring op for hende, at embedsmændene siden august det foregående år havde undladt at rette ind efter konventionen og orientere Folketinget. Det skete, da hun modtog endnu et mavebælte om sagen. »Jeg følte jorden slå revner under mig,« forklarede hun og understregede, at hun sørgede for, at praksis hurtigst muligt blev ændret, og Folketinget orienteret. Det skete i januar 2010, næsten halvandet år efter at Birthe Rønn Hornbech første gang blev orienteret om sagen.

Sagde det omvendte

Kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, slog ned på flere punkter, hvor Birthe Rønn Hornbechs vidneudsagn kunne forekomme skrøbeligt.

Hvor den tidligere minister over for kommissionen forklarede, at hun ikke var i tvivl om fortolkningen af konventionen og ikke ønskede nogen nordisk undersøgelse, er hun tidligere kommet med en forklaring, der snarere understøtter embedsmændenes version af sagen: At det var hende og ikke dem, der ønskede at høre om de nordiske landes fortolkning af konventionen, før hun ville gå med til at ændre praksis.

I folketingssalen sagde hun således i december 2010: »Jeg synes, at det her var en svær sag, og derfor har jeg også indhentet udtalelser og råd i andre lande for at høre, hvordan man har gjort der.« Eller som hun sagde ved et samråd om sagen i Folketingets Indfødsretsudvalg den 9. februar 2011: »Jeg var så overrasket, så jeg sagde, skulle man nu ikke lige høre, hvordan de gør i de andre lande, fordi kan det her overhovedet være rigtigt? Og derfor er der selvfølgelig gået noget tid. Det siger sig selv.«

Poul Heidmann bemærkede, at hendes tidligere udtalelser ikke »harmonerer med, at du slet ikke interesserede dig for at spørge«. Men Birthe Rønn Hornbech svarede, at »når vi nu har gjort det«, så var der ikke noget galt i, at hun over for Folketinget gav udtryk for, at det var efter hendes ønske, at undersøgelsen blev foretaget.

Systemets melodi

Poul Heidmann fremhævede også en bemærkning, som Birthe Rønn Hornbech kom med i Politiken, der interviewede hende om sagen i slutningen af februar 2011. Mens hun over for kommissionen forklarede, at hun ikke var klar over, at hendes embedsmænd fortsatte med at give afslag i strid med konventionen, efter at hun var blevet orienteret om sagen i august 2008, sagde hun dengang til Politiken om situationen i 2009:

»Vi er stadig ikke nået til, hvordan konventionen skal fortolkes, og så siger jeg: Gør I som I plejer, men I skal kunne finde sagerne, så vi kan genoptage dem. Hvis I så spørger, hvorfor stiller I ikke sagerne i bero? Så svarer jeg: Fordi ombudsmanden har sagt, at man ikke må stille sager i bero. Vi giver afslag med åbne øjne, fordi jeg stadig ikke kan tro på denne her sag.«

Hertil svarede Birthe Rønn Hornbech, at hun blot svarede i overensstemmelse med den forklaring, som ministeriet var ved at lægge sig fast på, efter at pressen havde afdækket sagen. »Jeg kørte den melodi, der var fra systemets side,« sagde hun og tilføjede: »Jeg gjorde mig ikke nogen umage med at tale fyldestgørende og rigtigt til Politiken. Jeg dækkede over embedsmændene.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mandatar Torben Wilken
  • Niels Henrik Hansen
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
  • lillian simonsen
  • Jette Abildgaard
Mandatar Torben Wilken, Niels Henrik Hansen, Dorte Sørensen, Torben K L Jensen, lillian simonsen og Jette Abildgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mandatar Torben Wilken

@ Lars R. Hansen
Nu er det ikke første gang du skriver Gældende ret i DK, er kun DANSK RET med henvisning til Grundloven. Meget vand er løbet i stranden siden dengang. DK har afgivet suverænitet hver gang vi har indgået en aftale eller tilsluttet os et samarbejde, en konvention eller EMRK og vores medlemskab af EU. Her gentager du det igen, du skriver: "...hviler ikke på gældende dansk lov - de pågældende statsløse havde alene konventionsmæssig ret til dansk statsborgerret, konventioner, der vel at mærke ikke var eller er indskrevet til dansk lov."

Jeg synes du skal forholde dig til virkelighedens FAKTA, ikke for din egen skyld, der kan du have din egen mening, MEN fordi du misinformere andre der burde kunne stole på det du skriver. I Indfødsloven har Birthe Rønn Hornbech (V) som den seneste udtalt mindst 4 gange i tirsdags d. 7. maj 2013 på Fremtidsvej nr. 1. Det står i denne lov, at Internationale aftaler og konventioner SKAL overholdes, det er Dansk Lov Lars selvom det står i bemærkningerne. Dette oplyste Borthe Rønn Hornbech helt faktuelt, at hun fra starten som minister forehold "De to DFér" som var så ivrige på netop dette punkt. De forstod budskabet og at regeringen ville overholde denne kendsgerning og var enige i, at her kunne de ikke hente noget. Derfor INGEN ændringer i den lovmæssige rettighed. Derfor lovbrud af Dansk Lov. Lad nu også du Lars, lade dig overbevise. Hvis det ikke var som jeg skriver, ja så var der slet ingen sag og så var der ingen fyring af Birthe Rønn Hornbech.

@ Heinrich R. Jørgensen
Tak for din reminder.
Du skriver: "Vi mangler at få Tom Behnke hevet frem (medforslagsstiller i 1999 til ændring af proceduren for tilståelse af indfødsret, "
Ja, jeg er helt enig, men han har ikke lavet lovbrud som Indfødsrets-kommissionen er sat til at afdække. Bertel Haarder (V) og Rikke Hvilhøj (V) er begge på listen og er afhørt.
Du skriver videre: "Anders Fogh Rasmussen var næppe uvidende om, hvilke rævekager der skulle til for at lokke BRH i uføre".
Nej ikke helt rigtigt her. Du ved i politik gælder det om at få en "klemme" på kollegaerne og de andre, for er fremmende og det gør det hele lidt nemmere. Birthe Rønn Hornbech havde lige fra sin entre´i Folketinget (1984) den rolle, at hun afprøvede Anders Fog Rasmussens (V) "prøvebalonner" Han kunne ikke rigtig selv efter han måtte gå af som Skatteminister. Derfor hvad Birthe Rønn Hornbech fremførte, var i de fleste tilfælde ikke hendes egne ideer, det var Anders hun afprøvede for.. Derfor vidste jeg allerede da valgresultatet i 2001 lå klart, hvilken politik der ville blive ført på hele Udlændinge-området og derfor var jeg med i "Spejlsalen" d. 17. januar 2002 da Bertel Haarder (V) som nyudnævnt minister flankeret af Claus Hjort Frederiksen (V) fremlagde regeringens "Udlændingeudspil".
Anders Fog Rasmussen er også på listen.
Da Birthe Rønn Hornbech endelig blev minister i nov. 2007 og blev "total tavs" demonstrativt efter et samråd d. 6. jan 2008, kendte jeg tilfældigvis årsagen og hun vidste at jeg kendte den. Vi sad over for hinanden ved det lille bord inden vi gik ind til det åbne samråd, jeg havde fået stablet på benene. Anders Fog Rasmussen blev efterfølgende spurgt, om ikke hans minister skulle svare pressen og han affejede det med sit vanlige skæve smil og orderne:" Birthe Rønn har sin egen måde at håndtere pressen. Den vil jeg ikke blande mig i" Han skulle ikke sige noget til Birthe Rønn Hornbech og det skulle Lars Løkke Rasmussen (V) heller ikke. Birthe vidste inside alt for meget om dem begge. Hun fik jo "praktiske opgaver" lige efter regeringsdannelsen i 2001. Tingene giver mening når man kender tilstrækkelige detaljer tæt på.

Heinrich R. Jørgensen og Jette Abildgaard anbefalede denne kommentar
Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"din præmis for din påstand om pågældende statsløse ikke var udlændinge - hviler ikke på gældende dansk lov"

Nej, selvfølgelig hviler min præmis ikke på gældende dansk lov. Min pointe er netop, at dansk lov i praksis omtolker begrebet 'udlænding' i modstrid med almindelig og universel forståelse.

Begrebet 'udlænding' er et almindeligt, konstitutionelt begreb, som sædvanligvis er ganske velforstået. Det var det f.eks. i 1849, da den første danske grundlov blev forhandlet og vedtaget. Dokumentation er forlængst givet. Mange gange, bl.a. her: http://www.information.dk/comment/234819#comment-234819

At det er et almindeligt, velforstået konstitutionelt begreb udenfor de danske territorialgrænser, er ganske åbenbart, hvis man læse f.eks. Eva Ersbølls doktordisputats.

Du kan også tjekke nedenstående tråde, om samme emne. Du har deltaget i adskillige af disse, og der er ingen grund til at gentage argumenter der allerede er blevet ytret før.

http://www.information.dk/259989
http://www.information.dk/266480
http://www.information.dk/270511
http://www.information.dk/272564
http://www.information.dk/274009

Lars R. Hansen

"Min pointe er netop, at dansk lov i praksis omtolker begrebet 'udlænding' i modstrid med almindelig og universel forståelse."

Hvad ikke er korrekt - jus solis er ikke mere universel end jus sanguinis er det - i nationalstater især er jus sanguinis ganske udbredt.

At du - som den retsaktivistiske jurist Eva Ersbøll - politisk mener jus solis er at foretrække frem for jus sanguinis - ændrer ikke på den danske jus sanguinis lovgivning ikke strider mod den almindelige forståelse af begrebet udlændinge - men ønsker man politisk at nedbryde nationalstaten, da er 'født i en svinesti, så er man et svin'-modellen klart bedre end en herkomst-model som den danske.

Lars R. Hansen

Men det kan jo sådan set være lige meget - om folketinget giver de pågældende statsborgerskab ved lov eller om de fik det administrativt - ændrer jo ikke på de får de rødbedefarvede.

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"Hvad ikke er korrekt - jus solis er ikke mere universel end jus sanguinis er det"

Jeg skrev intet om hvilket princip nogen tildeles indfødsret/statsborgerret på.

Jeg henviste til det abstrakte begreb, der betegner de der ikke har opnået en sådan rettighed, betegnet 'udlændinge'. Et yderst veldefineret begreb, der er mildest talt meget enkelt at fatte.

Det er jo ikke sandt, at dansk lov definerer begrebet 'udlænding'. Dansk lov kan sgutte gøre sig til herre over abstraktioner og koncepter.

Dansk lov definerer hvem der har rettigheden til at kunne opnå indfødsret/statsborgerret, og dermed også dets negation -- hvem der er udlændinge.

Min anke er, at mellemfolkelige aftaler tidligere er blevet inkorporeret i dansk lovgivning, dvs. i indfødsretslovgivningen. Det skete iflg. Norden (den nordiske pasunion) ca. 1950, hvor Indfødsretsloven blev ændret, således at nordiske borgere bosiddende ikke længere var udlændinge, da deres rettigheder fremgår af dansk lov. Det er sket ifht. den mellemfolkelige institution EU, hvis bestemmelser om EU-borgeres rettigheder er blevet indarbejdet i dansk lovgivning. Det er skete ifht. FN på samme vis.

Det der skete med ændringen af Indfødsretloven i 2004, var at alle referencer til én af de tre mellemfolkelige institutioner, blev systematisk fjernet fra dansk lov.

Det er Indfødsretslovgivningen i 2004, der er fadæsen. Den formår ikke korrekt at beskrive hvem der har indfødsret, og dermed hvem der vitterligt er udlændinge.

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"ønsker man politisk at nedbryde nationalstaten"

Det, der har ødelagt nationen og nationalstaten, er folket. De uduelige politisk valgte ledere, deres håbløse politiske beslutninger, de løgnagtige medier, massemediers fordummelsesbestræbelser og destruktion og pervertering af mange samfundsinstitutioner, er de direkte årsager til derouten, men de der bærer ansvaret for at det ikke blevet bragt på ret køl igen, er folket som kollektiv.

Det er ynkeligt, selvbedragerisk og udtryk for rodfæstet uansvarlighed, at hævde, at det var udefrakommende rådne æbler, der fordærvede hele høsten. Helt ærligt Lars -- dine åndsevner rækker til langt mere end at fnidre rundt i sådanne hjælpeløse betragtninger.

Lars R. Hansen

Hr. mandantar Torben Wilken,

jeg overså dit indlæg af 09. maj, 2013 - 21:45 - hvori du bl.a. påstår, at:

"...det ikke første gang du skriver Gældende ret i DK, er kun DANSK RET..."

Hvilket er usandt - eftersom jeg har aldrig skrevet, at alene dansk ret er gældende i Danmark - jeg har påpeget det faktuelle forhold, at de i denne sag relevante konventioner ikke er blevet indskrevet til dansk lov - i modsæting til fx. EMRK.

Du skriver videre:

"...DK har afgivet suverænitet hver gang vi har indgået en aftale eller tilsluttet os et samarbejde, en konvention eller EMRK og vores medlemskab af EU..."

Hvad åbenlyst er en fejlopfattelse - visse typer af konventioner og traktater indbefatter dansk suverænitetsafgivelse - andre gør ikke.

Den danske tiltræden - af de to i denne sag relevante konventioner - indbefatter ikke dansk suverænitetsafgivelse.

Du fortsætter:

"...Det står i denne lov [om dansk indfødsret], at Internationale aftaler og konventioner SKAL overholdes"

Hvilket er usandt - intet sted i lov om dansk indfødsret nævnes internationale konventioner - endsige kræver sådanne overholdt.

Hvis Hornbech har påstået noget andet - har Hornbech påstået noget forkert - intet heri pålægger folketinget at tildele de i de relevante konventioner omfattede personer dansk statsborgerskab.

De pågældende statsløse udlændinge - var henvist til at ansøge om dansk statsborgerskab ved naturalisation - da indfødsretsloven ikke efterlader de pågældende andre muligheder for opnåelse af dansk statsborgerskab.

De pågældende kan altså alene - følgende af indfødsretsloven - tilstås dansk statsborgerskab af folketinget jf. Grundlovens § 44.

Lars R. Hansen

Heinrich:

"Det er jo ikke sandt, at dansk lov definerer begrebet 'udlænding'. Dansk lov kan sgutte gøre sig til herre over abstraktioner og koncepter.
Dansk lov definerer hvem der har rettigheden til at kunne opnå indfødsret/statsborgerret, og dermed også dets negation -- hvem der er udlændinge.
"

Du modsiger dig selv - men du har ret i din anden påstand - det følger rigtig nok af dansk lov, hvem der er udlændinge, nemlig alle som ikke kan få statsborgerskab administrativt.

"Det er Indfødsretslovgivningen i 2004, der er fadæsen. Den formår ikke korrekt at beskrive hvem der har indfødsret, og dermed hvem der vitterligt er udlændinge."

Vist gør den så - alle som ikke, jf. indfødretloven, kan få dansk statsborger ved erklæring (administrativt) - er udlændinge.

Heinrich R. Jørgensen

Lars,

kan du nævne konkrete eksempler, der modsiger følgende generelle betragtning?

"Dansk lov kan sgutte gøre sig til herre over abstraktioner og koncepter."

Dansk lov fastlægger kriterier for hvilke personer der er det modsatte af udlændinge, og dermed hvilke der er udlændinge. Det er ikke det samme som at kunne definere betydningen af et abstrakt begreb kaldet 'udlænding'.

Hvorfor skulle den danske stat vælge at 'naturalisere' 'udlændinge' en masse, når udlændinge som bekendt må forstås som nogle, der netop ikke er blevet givet rettigheder? Hvordan kan et specifikt udsnit af gruppen af udlændinge, udgøre en særlig gruppe af de rettighedsløse udlændinge, som dog har ret til at anmode om at blive givet, hvad de ikke er tildelt rettigheder til?

Hvordan håndhæves og respekteres GRL § 44, stk.1, der handler om 'udlændinge', i ordets korrekte betydning, når dansk lov i praksis kategoriserer personer som 'udlænding', efter et ganske andet kriterie end det GRL afspejler?

Hvis du ikke kan få øje på misforholdet og det selvmodsigende, må jeg have overvurderet din formåen. Prøv nu at komme med et opvakt svar, i stedet for at køre på autopilot. Lad f.eks. være med at påstå, at 'sådan er dansk tradition på området' -- du kan nok forudse at du straks får svar igen, der gør opmærksom på at 'det ikke altid har været sådan', og 'hvis dansk retsorden grundlæggende de anomisk og dysfunktionel, må det være på tide at erstatte den dansk absolutiske kodifikationstradition, med en mere opvakt og gennemtænkt retsorden, a la USA's, Storbritanniens, Tysklands eller andres'.

Lisa Ahlqvist

HJALLERUP MARKET FLYTTET TIL JUSTITSMINISTERIET
Mange bliver ved med at tale overvældende om kriminelle ansøgere, ja, selv terrorister. Men det der kendetegner den store gruppe af 700-900 er, at de kendetegnes som "Pasbørnene" eller "De statsløse børn" og altså ikke de 30 palæstinensere.

Om nogle få af disse 700-900 unge, der blev statsløse som børn, idet staten konfiskerede de danske pas de i god tro fik tildelt, selv så lang tid, som 13-15 år, før de blev beslaglagt af myndighederne, er da muligt i mindre grad men ikke et centralt punkt og ikke fremført med bevis. For hvordan kan myndighederne have ret til at beslaglægge pas, som har været i de unges varetægt, i god tro, i op til 13 år?

Der må da være noget meget galt i Danmark. Ifald der var noget galt, burde myndighederne have reageret prompte. Men 13 år er ikke rettidig omhu.

Yderligere har børn modtaget imaginære staborgerskab af vel at mærke de danske myndigheder, uden at fortælle de pågældende lande om det. Hvilket er bedrageri og for folket ville det være strafbart. Men embedsflokken er endnu ikke straffet pga dette svindelnummer. som formentlig flere børn har lidt under.

Disse børn kommer nemlig til at lide under det at have et falskt statsborgerskab i et andet land. For det falske statsborgerskab, "designet" af danske embedsmænd, og det rene svindel, blokerer reelt børnene fra dansk statsborgerskab, da de allerede "har en eller andet asiatisk indfødsret", men som er rent fup. De forbliver tvangs statsløse i limbo for evigt. Ifald de ikke forstår hvad Indfødsretkontoret ellers har gang i.

Det er jo ren og skær Hjallerup Marked i Justitministeret, som minder ikke så lidt om Nixons "Blikkenslagerbande", hvor alle blev idømt fængselsstraffe.

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP

Lars R. Hansen

Heinrich,

Loven definerer implicit eller eksplicit de begreber den anvender - herunder hvad der menes med udlændinge - som ikke er et særligt vanskeligt abstrakt eller konceptuelt begreb juridisk.

Det er vist ganske sjældent - en person indbringer staten for retten med en påstand om staten uretmæssigt definere personen som udlænding - jeg kender ikke til et eneste eksempel herpå - gør du?

HRJ:"Hvorfor skulle den danske stat vælge at 'naturalisere' 'udlændinge' en masse, når udlændinge som bekendt må forstås som nogle, der netop ikke er blevet givet rettigheder?"

Det korte svar er - fordi folketinget ønsker at give præcis hver enkelt i denne gruppe ansøgere dansk statsborgerskab - hvad det alene er folketinget der kan.

Her var tanken den i sin tid - hvor man ikke kunne forestille, at flere tusinde udlændinge hvert år ville søge om og få dansk statsborgerskab - at hvert enkelt ansøger enkeltvis blev bedømt af folketinget om den pågældende var værdig til at blive statsborger eller ej.

Det er helt umuligt med så mange ansøgere i vores tid - derfor har folketinget opstillet nogle retningslinjer for tilståelse af dansk statsborgerskab til udlændinge - blandt andet krav vedr. danskkundskaber, vandel, offentlig gæld.

Disse retningslinjer er ikke vedtaget ved lov - men alene nogle retningslinjer folketinget har oplyst indfødsretskontoret, der bistå folketinget ved udfærdigelse af 'forslag til lov om indfødsrets meddelelse', om - og blot fordi en person opfylder de nævnte retningslinjer - og derfor kommer på lovforslagets navneliste - har folketinget ikke på nogen måder bundet sig til at tilstå pågældende ansøgere statsborgerskab.

Altså - selvom en ansøger opfylder alle krav i de nævnte retningslinjer har pågældende ikke et lovkrav på statsborgerskab - retningslinjerne er alene en grovsortering for at gøre opgaven overkommelig for folketinget.

De pågældende ansøgere - som har konventionsmæssig krav på statsborgerskab - vil således ikke have retskrav på dansk statsborgerskab selvom pågældende konvention nævnes i retningslinjerne - som tilfældet er - da naturalisation udelukkende beror på folketingets bestemmelse.

"Hvordan håndhæves og respekteres GRL § 44, stk.1, der handler om 'udlændinge', i ordets korrekte betydning, når dansk lov i praksis kategoriserer personer som 'udlænding', efter et ganske andet kriterie end det GRL afspejler?"

Det mener jeg heller ikke er tilfældet - jeg mener ikke indfødsretsloven eller udlændingeloven anvender et udlændingebegreb, der afviger fra grundlovens ditto - jeg vil i det hele taget afvise din påstand om det vanskelige ved at definere og forstå udlændinge i dansk ret.

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"Det er vist ganske sjældent - en person indbringer staten for retten med en påstand om staten uretmæssigt definere personen som udlænding - jeg kender ikke til et eneste eksempel herpå - gør du?"

En person, som staten mener at være 'udlænding' og dermed at være en person som er staten uvedkommende, kan i sagens natur næppe anlægge eller føre en sag ved danske domstole. Situationen er jo, at de der kategoriseres som udlændinge, dermed er blevet nægtet mange øvrige rettigheder (udover retten til at kunne begære statsborgerskab) som ikke-udlændinge har.

Udlændinge kan f.eks. ikke nødvendigvis erhverve sig fast ejendom (GRL § 44, stk. 2 fungerer her som rammelov), og nyder ikke samme retsbeskyttelse som andre (GRL § 71, stk. 6). De to eksempler fra grundloven, tager udgangspunkt i én forståelse af hvad der forstås ved konceptet 'udlænding' -- et koncept, der gives et ganske andet, konkret indhold gennem almindelige lov.

Jeg har intet problem med at grundloven agerer som rammelov, når det gælder indfødsret. Jeg har et problem med at Indfødsretsloven nægter at anerkende visse gruppers rettigheder, og således erklærer disse som udlændinge. Dermed har Indfødsretsloven i praksis tiltaget sig hjemmel, til at stå over grundloven, ved at diktere grundlovens forståelse af begrebet 'udlænding' i strid med grundloven(e)s ord og hensigt.

Det er indlysende, at mange tusinde udlændinge vil søge om statsborgerskab ved naturalisering. Det er navnligt en konsekvens af at have erklæret mange der kunne ansøgt om statsborgerskab (ved begæring) for at være udlændinge. Før Indfødsretslovens ændring i 2004, var der langt færre 'udlændinge' der blev naturaliseret.

Der var ganske vist mange der blev tilstået indfødsret ved lov
i perioden december 1999 og frem, men det skyldtes en ændret administrative praksis, hvor ikke-udlændinge ikke længere blev tildelt statsborgerskab ved begæring, men ved lov.

Du beskriver meget præcist, hvor folketinget (Indfødsretsudvalget) er gjort til forvaltere, og hvor lovgivernes forvaltning med omhu er frataget de principper som forvaltning sædvanligvis er grundet på. Nemlig at denne skal henholde sig til vedtagen lov. Dermed har den egentlige forvaltningsmyndighed (ministeriet) kunnet vende det blinde øje til konventionsbrud og uretfærdige handlinger, ud fra devisen om at de var fritaget fra myndighed, ansvar, pligt og opgave i den henseende.

randi christiansen

Hvis man ser på, i hvilket miljø Tamilsagen som den første store indfødsretssag opstod i, så var der tale om politisk populistisk forsøg på at håndtere tidligere tiders uduelige indvandringspolitik.

Et klokkeklart eksempel på poltisk hovmod og manglende kontakt med almindelige danskeres hverdag - en frækhed og dumhed i særklasse.

Indvandring fra meget anderledes kulturer bør administreres med omtanke - når almindelige danske statsborgere kæmper en hård kamp for det daglige brød kan man ikke forvente overskud til at dele den smule man har arbejdet så hårdt for og så samtidig - og det var, hvad der fik bægeret til at løbe over - skulle håndtere disse meget svære problemstillinger og traumer med agressive reaktioner mod det danske samfund som en følge - det er opskriften på ballade og DF. Samme overgreb på det danske folk, der blev begået med Schengen - nu skider de hjemløse romaer i buskadset i vores baghaver - og alt dette for at tilfredsstille nogen verdensfjerne skrivebordsgeneralers fantasier om det indre marked og fanden og hans pumpestok - når det eneste, der i virkeligheden skal til for godt samarbejde, er sund fornuft.

Fremmedgørelsen florerer og her stinker tiltagende af lort.

randi christiansen

Selvfølgelig skal danskerne kunne modtage flygtninge - forvaltningen heraf må foregå med respekt for den danske borger, og ikke blotttrække veksler på velvilje og investering uden medejerskab og samtykke i processen. Som sagt - politisk hovmod og inkompetent forvaltning af fællesskabets resort.

Mandatar Torben Wilken

@ Lars R Hansen
Når du skriver "Hr. mandantar Torben Wilken," ligger der så en signalværdi i det? (mandatar)
Er vi enige om, at bemærkninger til en lov har samme lovkraft som en paragraf eller artikel ?
Det Birthe Rønn Hornbech (V) fremførte ved sin afhøring var, at hun ikke kunne få konventionen med i selve lovteksten, men kun i bemærkningerne langt nede i teksten.
Konsekvensen blev så også, at Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister måtte fyre Birthe Rønn Hornbech da hun ikke ville gå selv, hvilket jeg godt forstår baggrunden for. Hun havde i alt efterlevet det hun var blevet pålagt at gøre, også det der ikke var i orden.
Årsagen til de skabte forsinkelse på at genindføre en korrekt sagsbehandling for de statsløse der var født i DK i.h.t. FN konvektionerne (de to) har vi ikke fået afdækket. Her er der flere vitale interesser indblandet. I enkel ord: Konventionsbrud, administrativ ulovlig sagsbehandling, manglende efterlevelse af oplysningspligten. Der er naturligvis en sammenhæng mellem "Den betændte Kultur i ministerierne og deres Departementer og så Morten Bødskovs (S) redningsforsøg , mørklægning og afskærelse af muligheden for at dokumentere hvad der egentlig er foregået op gennem 00´lerne og som embedsmændene ikke tør ændre på nu, for ikke at afsløre noget alt for tydeligt. Desværre kan det vise sig, at store dele af Folketinget er involveret eller har kendskab til disse forhold. Der er naturligvis en årsag til, at Udlændingeforhold ikke MÅ DRØFTES af medlemmerne. Jeg er bange for, at det danske demokrati i dag, er ikke eksisterende, kun et glansbillede fra fortiden.
"DK har afgivet suverænitet" er dit næste punkt. Hvis man laver en aftale om at handle på en bestemt måde, så bestemmer man ikke selv 100 % mere. Det er jo aftalen mellem parter. DK har ved de to FN-konventioner lovet at ville handle på en bestem måde, med det formål at få nedbragt antallet af personer som er statsløse. ved at give dem dansk statsborgerskab. Det er en god aftale for hele verden. Alle som fødes her på Jorden har lige ret til at leve her og denne ret har de ikke, hvis de ikke har et statsborgerskab med de rettigheder vi indbyrdes er blevet enige om følger med et statsborgerskab i stater vi har indrettet os med. Den onde cirkel med forældre der er statsløse og som børnene overtager og ikke kan komme ud af, Hittebørn og andre som er i en statsløs situation, skal vi gøre alt for at nedbringe antallet af. Skal vi have fred her på kloden, skal vi respektere alle personers legitime ret til at være her, ikke kun dem der har magten skal bestemme her. Se på forholdene i Afghanistan. Har du penge og kan du lønne nogle tusind militzfolk, så kan du på bedste Mafia vis dræbe, lade dræbe, alle dem du vil uden repressalier. Selv vestens deltagelse bremser ikke dette vanvid af overgreb. Intet har vi opnået ved Anden Verdenskrig. Kriminelle stopper man i deres virke ved en domstol og tidsfastsat frihedsberøvelse. At fratage dem deres ret til at leve her på Jordkloden, kan ingen, må ingen tage fra dem.

Jeg er opvokset i en tid, hvor ord havde en bestemt betydning. De tider er desværre delvis forbi og konsekvenser er, at "banditterne" kan køre os alle "rundt i Manegen". Ved du hvad en "EU-statsborger" er? Det skrev Søren Pind i sin visdom som minister ind i en dansk udlændingelov. Vi har ikke fået Europa´s forenede stater, som er en klar forudsætningen for betegnelsen. Ord som man bruger i et sprog, skal have en klar betydning, som man enkeltvis ikke skal til at forklare betydningen af. Det samme gælder betegnelsen "Udlændinge" Det er et ord uden en klar definition. Den samme håbløshed med ordet "Integration" som betyder: "At komme ind i og blive en del af". Hvornår bliver jeg integreret i min polske svigerfamilie? Det bliver jeg den dag, hvor De accepterer mig som et medlem af deres familie og det uanset om jeg kan sproget, landets historie eller deres religion.

Lars R. Hansen

Heinrich R. Jørgensen:

"En person, som staten mener at være 'udlænding' og dermed at være en person som er staten uvedkommende, kan i sagens natur næppe anlægge eller føre en sag ved danske domstole...

En udlænding i dansk ret - er en person, der ikke har dansk statsborgerskab - forskellige udlændinge vil have forskellige rettigheder i Danmark - som følge af indskrivningen af fx. EU/EØS, Schengenkonventionen eller det nordiske samarbejde i dansk ret - alle udlændinge kan dog anlægge sager ved danske domstole på lige fod med danske statsborgere.

Når det gælder anmodning om statsborgerskab - da vil nogle udlændinge have statsborgerret, hvorfor samme kan opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, mens andre udlændinge ikke har statsborgerret, og derfor kun kan opnå dansk statsborgerskab ved lov - hvem er hvem følger klart af indfødsretsloven.

HRJ:"Jeg har et problem med at Indfødsretsloven nægter at anerkende visse gruppers rettigheder, og således erklærer disse som udlændinge. Dermed har Indfødsretsloven i praksis tiltaget sig hjemmel, til at stå over grundloven, ved at diktere grundlovens forståelse af begrebet 'udlænding' i strid med grundloven(e)s ord og hensigt."

Nej, nej, nej - eftersom grundloven ikke definerer udlænding, men alene i denne forbindelse at sådanne kun kan få statsborgerskab ved lov - er det ikke heri det grundlovsmæssige tvivlsomme ved indfødsretsloven består.

Men dermod at indfødsretsloven giver visse udlændinge dansk statsborgerret - og dermed udlændinge adgang til statsborgerskab uden om folketinget i strid med GRL § 44 - det forhold vil kun forværres ved også de så omtalte statsløse - som du så mener slet ikke er statsløse - skulle gives statsborgerret i indfødsretsloven.

"Du beskriver meget præcist, hvor folketinget (Indfødsretsudvalget) er gjort til forvaltere, og hvor lovgivernes forvaltning med omhu er frataget de principper som forvaltning sædvanligvis er grundet på. Nemlig at denne skal henholde sig til vedtagen lov."

Hvor det så kan tilføjes - naturligvis har udlændinge ikke noget lovkrav på dansk statsborgerskab og skal heller ikke have det - hvad netop følger af grundloven.

Lars R. Hansen

Hr. Mandatar Torben Wilken,

nej - vi er ikke enige om, at bemærkningerne har samme lovkraft som selve loven - loves forarbejder anvendes dog i forbindelse med fortolkning af love - bemærk i øvrigt at retningslinjerne for ansøgeres optagelse i 'forslag til lov om indfødsrets meddelelse' - ikke er bestemt ved lov.

Til dine øvrige betragtninger - herunder især om din polske svigerfamilie - har jeg umiddelbart intet at tilføje.

Mandatar Torben Wilken

@ randi christiansen
Vi skal aldrig glemme rædslerne som skete under Anden Verdenskrig. Erfaringerne fra den tid fik de allierede til sammen at tage skeen i den anden hånd under devisen "Aldrig mere krig i Europa". Det blev ikke med ønsket. Der blev sat handling bag. Først EMRK, så Kul og Stålunionen (De seks), så oprettelsen af Staten Israel for Jøderne, så oprettelsen af FN og NATO alt sammen med samme overordnede formål, samarbejde, tillid og løsning af uoverensstemmelse ved forhandling.
Ønsket om et samlet, samarbejdende Europa var også et mål og derfor skal vi have disse forsømte tidligere Sovjet randstater med. Hvis vi ikke gør det, får vi bare helt andre problemer. Hvem stiftede for resten nu NOVO Nordisk og hvorfor tror du den har hovedsæde i DK? Slå det op og bliv klogere. Vi er stærke nok til, på en ordentlig måde at håndtere disse bander der kommer herop sendt af skruppelløse bagmænd. De risikerer så lidt og det er fejlen. Vores problem med "rockerbanderne", som politiet ikke, til trods for massiv opbakning, kan få under kontrol, er langt værre. Her mister helt sagesløse borgere, der bare er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, livet eller førligheden. Hvad gør hr og fru dansker når de er vidne til et røveri på gaden? Slår de hurtig en ring omkring synderne ? Nej de brokker sig i stedet for. Vi skal fryse disse mennesker ud med klar besked. Her skal du ikke komme og berige dig ved simpel tyveri.

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"de så omtalte statsløse - som du så mener slet ikke er statsløse - skulle gives statsborgerret i indfødsretsloven"

Selvfølgelige er de statsløse, indtil nogen stat tildeler dem statsborgerskab. Indfødsretsloven fastslår andre grupper statsborgerret, uden at dette nødvendigvis udløser statsborgerskab.

Lars R. Hansen:
"naturligvis har udlændinge ikke noget lovkrav på dansk statsborgerskab og skal heller ikke have det - hvad netop følger af grundloven"

Jeg kunne ikke være mere enig. Det er paradoksalt, at du forsvarer Indfødsretsloven af 2004 og den ændrede procedure for tilståelse af indfødsret af 1999, når disse to fænomener direkte har forårsaget, at antallet af udlændinge der tildeles statsborgerskab er steget markant i de forløbne år.

Lars R. Hansen

Hov, hov, Heinrich R.,

jeg forsvarer ikke indfødsretsloven - men det er ikke denne lov, der fører til at flere udlændinge tildeles dansk statsborgerskab - det er noget folketinget giver dem uagtet indfødsretslovens bestemmelser.

Lars R. Hansen

De udlændinge, der tidligere fik dansk statsborgerskab efter den daværende § 3:

"En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom."

Kunne folketinget jo bare vælge ikke at give statsborgerskab - så det er ikke lovændringen, som førte til flere naturalisationer, men folketingets gavmilde indstilling over for ansøgerne, der førte til flere naturalisationer - det må vi kunne blive enige om.

Heinrich R. Jørgensen

Lars R. Hansen:
"det er noget folketinget giver dem uagtet indfødsretslovens bestemmelser"

Touché.

Den der graver en grav for andre...

Lars R. Hansen:
"er ikke lovændringen, som førte til flere naturalisationer, men folketingets gavmilde indstilling over for ansøgerne, der førte til flere naturalisationer - det må vi kunne blive enige om"

Du er kommet op i omdrejninger, Lars. Det er jo lige før, det ikke er morsomt at deltage i palaveren.

Jeg medgiver ærligt og velvilligt, at dine seneste udsagn er sande. Teknisk, formelt og på andre måder også.

Lisa Ahlqvist

Lars R. Hansen

Kære Lars Hansen

DET FREJER SIG KUN OM DF APARTHEID
Det er helt forkert, hvad du skriver, for du har slet ikke fat i essencen. Det har meget lidt at gøre med straffet eller ej . Langt de fleste udlændinge har ren straffeattest.

Helt enkelt drejer det sig om børn uden pas, fordi myndighederne først gav dem et pas. Og så 10-15 år senere tog myndighederne det fra dem igen. Derfor kendes det bl.a. som "Pas børnene", hvoraf de fleste eller alle er født i DK.

Men pga de to Mullaher fra DF, lod VK regeringen sig trække med rundt i manegen af de to DF Godfathers, som forlangte at DK ikke overholdt FNs Børnekonvention, Menneskerettighederne, dansk lov eller retspraksis. Det resulterede så i, at de børn som var født i DK, opvokset her, fik deres retskrav om statsborgerskab krænket og er nu statsløse. Ligesom min steddatter. Alene fordi de to DF Ondskabens Budbringere, beordrede VK til at stoppe disse mange børn fra at få dansk indfødsret. Fordi de kun var 50% danske, sædvanligvis med danskk far, men ugift. Og da disse race-rene udlændingehadere fra DF, som osse hader små børn, ja, selv hvide pudler ejet af udlændinge, der ikke er ren danske, skal NÆGTES DANSK INDFØDSRET. Altså, DF APARTHEID - MOD SMÅ BØRN.

Danmark er vel første land i verdenn, som nægter fejlfarvede børn at opnå dansk infødsret. Pga de to hadske DFfætre, bedre kendt som Mullaherne.

VELKOMMEN TIL DET FØRSTE EUROPÆISKE APARTHEID LAND - DANMARK!

LISA AHLQVIST

Lars R. Hansen

Heinrich,

nu hvor du ikke fulgte op på den med grundlovsbrud - altså at indfødsretsloven tildeler udlændinge dansk statsborgerskab uden om folketinget tilsyneladende i strid med §44 - må jeg hellere nævne statens forsvar:

Nemlig at udlændinge - som jf. den til enhver tid gældende indfødsretslov - der kan opnå dansk statsborgerskab ved erkæring - ikke vil udgøre et brud på grundlovens § 44 - så længe tildelelsen ikke sker ved skøn.

Go figure...

Lars R. Hansen

Kære Lisa Ahlqvist,

hvad enten DF nu hader pudler eller ej - så er det nu engang et faktum, at langt de fleste udlændinge, der naturaliseres ikke er lyshårede med blå øjne - endvidere at de naturaliseres med DF's stemmer i folketinget.

Mandatar Torben Wilken

@ randi christiansen
Vi skal aldrig glemme rædslerne som skete under Anden Verdenskrig. Erfaringerne fra den tid fik de allierede til sammen at tage skeen i den anden hånd under devisen "Aldrig mere krig i Europa". Det blev ikke med ønsket. Der blev sat handling bag. Først EMRK, så Kul og Stålunionen (De seks), så oprettelsen af Staten Israel for Jøderne, så oprettelsen af FN og NATO alt sammen med samme overordnede formål, samarbejde, tillid og løsning af uoverensstemmelse ved forhandling.
Ønsket om et samlet, samarbejdende Europa var også et mål og derfor skal vi have disse forsømte tidligere Sovjet randstater med. Hvis vi ikke gør det, får vi bare helt andre problemer. Hvem stiftede for resten nu NOVO Nordisk og hvorfor tror du den har hovedsæde i DK? Slå det op og bliv klogere. Vi er stærke nok til, på en ordentlig måde at håndtere disse bander der kommer herop sendt af skruppelløse bagmænd. De risikerer så lidt og det er fejlen. Vores problem med "rockerbanderne", som politiet ikke, til trods for massiv opbakning, kan få under kontrol, er langt værre. Her mister helt sagesløse borgere, der bare er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, livet eller førligheden. Hvad gør hr og fru dansker når de er vidne til et røveri på gaden? Slår de hurtig en ring omkring synderne ? Nej de brokker sig i stedet for. Vi skal fryse disse mennesker ud med klar besked. Her skal du ikke komme og berige dig ved simpel tyveri.

Mandatar Torben Wilken

Alle der får statsborgerskab i Danmark får det kun gennem et lovforslag for hver enkel og den behandling sker 2 gange om året.
De personer der er omfattet af FN-konventionerne skal ikke opfylde de samme krav som gælder for andre. Der er særlige regler for disse. Se dette link fra nyidanmark.dk ; http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/statsborgerskab/indfodsret_til_sta...
Det er Infødsretskontoret som behandler alle ansøgninger og kontrollerer om betingelserne er opfyldt. Hvis der mangler noget skrives der til ansøgeren. Man kan nemlig kun få dansk indfødsret ved en forudgående ansøgning. Blanket på www.nyidanmark.dk
De personer der får deres navn på listen over lovforslag, får i praksis normalt også deres ønske opfyldt. Den aftale har VKO lavet med Birthe Rønn Hornbech som minister. Hvis der er ansøgninger der ikke er lige til fremsættelse, så sendes de over i Folketinget til Indfødsretsudvalget. Det var der Birthe Rønn Hornbech tidligere var formand for og som hun senere var i samråd og hvor hun blev træt af spørgelysten og meddelte at nu slukkede hun for mikrofonen og det var hendes ret.
Indfødsretsudvalget behandler så de fremsendte anmodninger og kommer med en indstilling der danner baggrund for, om der kan udarbejdes et lovforslag eller ej.
Jeg har haft flere af disse sager gennem tiden og det er ikke normalt at et lovforslag stemmes ned. Uklarheder er afdækket inden ved behandlingerne i salen. Partierne ved på forhånd efter forud given orientering, hvilke lovforslag der kan vurderes ved afstemningen. Som alle andre lovforslag skal alle lovforslag gennem 3 behandlinger. Det gælder også for disse.
De ansøgere der er statsløse har Danmark forpligtiget sig til at give dansk statsborgerskab (jf. Grundlovens § 44) som er den eneste måde det kan ske på. De skal naturligvis opfylde de særlige betingelser som fremgår af FN-konventionerne.
Jeg har haft et tilfælde for nogle år siden, hvor en mor og søn kom til mig og ville have hjælp til en opholdstilladelse til moderen. Sønnen fremviste et ægte dansk pas udstedt af Esbjerg Politi. Da jeg kunne konstatere, at sønnen aldrig havde været et lovforslag i Folketinget, var sagen klar. Han var ikke dansk statsborger og Esbjerg Politi havde udstedt et dansk pas på en ulovlig baggrund. Både mor og søn måtte udrejse naturligvis. De var lidt for smarte.

Lisa Ahlqvist

Heinrich R. Jørgensen og Lars R. Hansen

Synes desværre jeres fælles debat er kommet ind på et temmelig uholdbart skråplan. For jeres debat er for længst gået ud over kanten og diskuterer nu et helt andet emne som nærmer sig Krarup og Langbalde Mullahernes race-rene krav.

Skammer I jer slet ikke over at kalde min datter og andre 700-900 i samme båd forbrydere, der som helt små babier allerede var dømt til et liv i kaos og frygt pga af DFs race-rene politik, en politik opfundet af Hitler og hans SAere og nu videreføres af DF og dets grusomme fans. Eller er i enige med de to apartheid Mullaher, at selv bitte små puslinge, med dansk far, selvklart er kriminelle fra fødslen og derfor født hard core gangstere?

Jeg synes I bør vende pladen.

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP.

Sider