Læsetid: 5 min.

Særlig institution kan afhjælpe tilbagefald til kriminalitet

Helhedsorienterede institutioner, der inddrager familie og skole, får i højere grad kriminelle unge på rette spor, viser ny undersøgelse. I Sverige og Norge har man med stor succes oprettet særlige institutioner – og tendensen er så småt nået til Danmark. Information har besøgt den såkaldte MultifunC-institution på Amager
Den såkaldte MultifunC-institution på Amager er et af de steder, hvor man i arbejdet med kriminelle unge inddrager vedkommendes sociale miljø, de jævnaldrende, forældrene og skolen – i stedet for at isolere dem. Her en af institutionens medarbejdere.

Tine Sletting

13. maj 2013

Institutioner, der inkluderer familie, skole og de kriminelle unges netværk, har størst succes med at få de unge videre i livet uden kriminalitet og misbrug. Det viser en nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, der har indsamlet evalueringer af kriminalitetsforebyggende indsatser for unge på verdensplan.

»Det var ret tydeligt, at de indsatser, som inddrog det sociale miljø, de jævnaldrende, forældre og skolemiljøet, havde størst sandsynlighed for at virke.«

Sådan siger Celie Manuel, der har udarbejdet kortlægningen af 56 nyere evalueringer af forebyggende indsatser for unge, fortrinsvis fra USA. Ifølge undersøgelsen har 63 procent af indsatser med helhedsfokus på familie og skole vist positive effekter i efterfølgende at mindske kriminalitet og misbrug hos de unge. Celie Manuel fremhæver dog, at man selvfølgelig skal tage højde for de medvirkende landes forskelligheder.

Et af de steder, hvor der især er blevet arbejdet med den form for pædagogik og opbygning, er i de såkaldte MultifunC-institutioner, hvis metode er opfundet af den norske psykolog Tore Andreassen, der har samlet en række evidensbaserede metoder i en manual, som institutionerne arbejder efter. Der er fem institutioner i Norge, to institutioner i Sverige og nu to institutioner i Danmark, der dog endnu er for spæde til, at man kan læse resultater af deres pædagogik.

Men ifølge evalueringer fra Norge og Sverige er 70-80 procent af de unge i en MultifunC-institution ikke vendt tilbage til kriminalitet eller misbrug efter en seks til 12 måneders tilknytning til institutionen. Til sammenligning plejer det tal, ifølge MultifunC, at ligge på cirka 30-40 procent.

Det var også institutioner som MultifunC, Tea Torbenfeldt Bengtsson i sidste uge henviste til, da hun beskrev alternativer til de sikrede institutioner for unge kriminelle, hvis hverdag på en sikret institution hun havde skrevet ph.d.-afhandling om. Hendes oplevelse af de normale sikrede institutioner var, at de abrupte ophold i institutionen ikke havde nogen langtidsholdbar pædagogisk effekt på de unge. Derfor opfordrede hun til, at man i stedet skulle lære af de norske erfaringer:

»Selve måden at tænke på de unge på er anderledes i Norge. De ser vores sikrede institutioner som ’børnefængsler’ og er meget bevidste om, at dem vil de ikke have i Norge,« sagde hun.

Som loven er nu, kan MultifunC dog ikke fungere som et decideret alternativ til de sikrede institutioner, fordi de ikke må have unge i varetægtssurrogat.

Mange ansatte pr. ung

»Er du mere vred, når du er brændende, end når du er kold?«

Spørgsmålet hænger på en ud af syv tavler med undervisningsmateriale i et af MultiFunC’s lokaler. Det er her, de unge igennem 30 lektioner i løbet af deres tid på institutionen lærer at kontrollere deres vrede og aggressioner, som kan føre til kriminalitet. Den såkaldte ATR-metode er et af MultifunC’s særkender:

»Vi komprimerer en lang anbringelse ned på minimum et halvt år og samler alle instanser i én. Vi ønsker ikke, at de unge skal slå rod her, ligesom de kan gøre på en toårig anbringelse på en døgninstitution. Tværtimod skal vi hele tiden lære dem at leve i deres normale omgivelser, derfor har vi meget kontakt til deres liv uden for institutionen,« siger Inge Henriksen, der er leder af institutionen, der huser unge i alderen 14-17 år.

Når man bevæger sig rundt i lokalerne på MultifunC, minder stedet om en miniatureudgave af en anbringelsesafdeling, som de ser ud i kommunalt regi. Der er både et kontor for pædagoger, et kontor for skolesamarbejdet, et udredningskontor og et familiekontor.

De fire teams adresserer hvert deres område af indsatsen i forhold til den unge og den unges familie og netværk.

»Vi følger den unge i hver en afkrog af vedkommendes liv, og det er det særlige ved MultifunC. Vi kan let tale sammen om den unges problemer på tværs af de forskellige kontorer, og det sparer bureaukrati og letter samarbejdet,« forklarer Inge Henriksen.

På et whiteboard i skolekontoret står hver af de unges navne i kolonner, dernæst deres mobilnummer og så deres lærers nummer.

»Den unge har oftest selv ansvaret for at komme i skole, men hvis han eller hun bliver fristet til at pjække på vej derhen, så sender læreren en hurtig sms, og så begynder skolekontoret jagten på den unge, for at vedkommmende kan komme tilbage i skolen. Hvis den unge har behov for at have en voksen med sig i skole, så kan vi også det,« siger Inge Henriksen.

Institutionen har nemlig et overraskende stort antal ansatte pr. unge med godt 30 ansatte til syv unge.

Efter mellem seks og ni måneder er det meningen, at den unge igen skal flytte hjem til familien, og her indledes et længerevarende udslusningsforløb, der også er særegent for stedet. Især den tætte tilknytning til den unges egen familie gør MultifunC’s metode til en anderledes måde at behandle unge kriminelle på.

»De er involveret fra begyndelsen, hvis de ønsker – og det er et af de vigtigste mål for os at få etableret et godt forhold mellem den unge og hans eller hendes familie, fordi det er afgørende for den unges velbefindende.«

Pointsystem for god opførsel

En af de pædagogiske strategier, MultifunC benytter sig af, er et pointsystem, hvor god opførsel resulterer i point. Dukker man eksempelvis op til morgenmaden og går man i skole, optjener man point, der kan veksles til kontanter:

»Det er ikke de store beløb, måske 100 kroner om ugen. Men det er ikke sådan, at vi trækker de unge i point, hvis de ikke lever op til et krav,« siger Inge Henriksen. Systemet med point er en del af den manual, der er tilknyttet MultifunC-konceptet, hvilket er med til at sikre, at pædagoger og andre tilknyttede voksne altid ved, hvordan de skal agere i den givne situation.

Den fremgangsmåde og tankegang forekommer dog Inge Bryderup, professor på området ved Aalborg Universitet, en smule gammeldags:

»Det er lang tid siden, at man på de andre institutioner i Danmark er gået bort fra den form for logik. Det er jo ikke sådan en virkelighed med point, der venter den unge efter opholdet,« siger Inge Bryderup, der også er forfatter til flere bøger om ungdomskriminalitet og anbringelser i både sikrede institutioner og døgninstitutioner.

Hun mener dog, at der er flere gode toner i MultifunC-konceptet – ek-sempelvis det faktum, at institutionen har et værelse parat til den unge, efter vedkommende er udsluset af systemet, og at der konsekvent følges op på den unges liv efterfølgende:

»Det er jo det, som efterværnet er sat i verden for at gøre, men som vi ofte hører ikke fungerer i praksis.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Vedsegaard

Så længe man ikke taler til folket, har den slags ikke en chance for at afhjælpe noget som helst.

Men løser ikke den slags ved hjælp at "eksperter" af nogen som helst slags, men ved at blive bedre til samtale og handling på en ganske almindelig ven til ven måde.
Alt den lægge afstand og al den sætte i bås, er mere skadeligt end noget som helst andet i samfundet.

Så jeg giver ikke en dyt for alt det højtravende ævl.