Læsetid: 2 min.

Statsløsesag lander hos Folketingets formand

DF og V kritiseres for afsløring af, at statsborgerskabsansøger er i PET’s søgelys. Indfødsretsudvalget beder Folketingets formand afgøre spørgsmålet
Folketingets formand, Mogens Lykketoft, skal sammen med resten af præsidiet afgøre, om Dansk Folkeparti og Venstre har overskredet grænsen for, hvad der må røbes om statsborgerskabsansøgere.

Malte Kristiansen

1. juni 2013

Det bliver op til Folketingets formand, Mogens Lykketoft, og resten af præsidiet at trække grænsen for, hvad medlemmerne af indfødsretsudvalget kan røbe af fortrolige oplysninger om statsborgerskabsansøgere.

Efter at Venstre og Dansk Folkeparti er blevet kritiseret for at afsløre, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) fraråder, at én af de 685 ansøgere på forårets lovforslag får statsborgerskab, vil indfødsretudvalget bede formanden afgøre, om de to partier gik over grænsen.

Formanden for indfødsretsudvalget, Christian Langballe (DF), afviser, at det er tilfældet: »Det er jo klart, at de gerne vil have mørkelagt diskussionen med hensyn til den her ansøger, en statsløs, som PET advarer imod. Jeg ved godt, at det er et fortroligt dokument. Men jeg vil samtidig kæmpe for, at vi kan sige det i folketingssalen, for der har altid været vide rammer, da det netop er statsborgerskab, vi tildeler. Handel og vandel skal kunne drøftes.«

Dansk Folkeparti vakte tidligere på ugen opsigt, da partiet indrykkede en annonce i flere dagblade med navnene på de kommende nye danskere og overskriften: »Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed«.Selv om også Venstre har kritiseret annoncen for at tage alle de 685 ansøgere »som gidsler«, er det kommet frem, at partiets egen indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen, var den første til at mistænkeliggøre dem.

Da Folketinget den 25. april førstebehandlede lovforslaget skrev Jan E. Jørgensen klokken 08.50 på Twitter: »I dag giver folketinget dansk statsborgerskab til en statsløs, som PET advarer imod. Regeringen kan ikke se problemet«.

Modsat andre ansøgere er vedkommende omfattet af FN-konventionen om statsløshed og kan derfor ikke udelukkes fra at få statsborgerskab med den begrundelse, at ansøgeren er i PET’s søgelys. Først hvis statsløse bliver dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed, kan Folketinget uden at begå konventionsbrud nægte dem at blive danskere.

Jan E. Jørgensen forsvarer sig med, at han »sætter fingeren på et principielt problem«. Men Enhedslistens indfødsretsordfører, Johan-ne Schmidt-Nielsen, mener, at kollegaen har videregivet oplysninger af »særlig fortroligkarakter«.

Undtagelserne

»Indfødsretsudvalget er et ganske særligt udvalg, fordi folketingsmedlemmer her sagsbehandler. Det betyder ikke bare, at vi får fortrolige oplysninger om de behandlede personer som lægejournaler, straffeattester eller oplysninger om, hvorvidt de har været på overførselsindkomster. Vi får også særligt fortrolige oplysninger og altså oplysninger omde sa-ger, hvor PET er involveret. Så derfor handler det ikke bare om hensynet til ansøgernes private forhold, men også PET’s efterforskning,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Mogens Lykketoft understregede i marts 2012 i et notat om fortrolighed og tavshedspligt, at fortrolige oplysninger drøftet i indfødsretsudvalget »som udgangspunkt« kan »tages op til drøftelse i folketingssalen, uden at dette vil indebære en strafbar tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt«.

Men der er undtagelser til denne regel om udvalgsmedlemmernes sær-lige ret til at viderebringe fortrolige oplysninger, fastslog Folketingets formand: »Strafansvar vil imidlertid ikke kunne udelukkes i tilfælde, hvor de oplysninger, der måtte blive videregivet i forbindelse med behandlingen af et indfødsrets-lovforslag, har en særlig fortrolighedskarakter, eller hvor der foreligger særlige fortrolighedshensyn, herunder f.eks. hensynet til statens sikkerhed.«

I notatet hedder det samtidig, at den endelige afgørelse af, om et folketingsmedlem i et konkret tilfælde har overtrådt straffelovens § 152 om videregivelse af fortrolige oplysninger, i sidste ende henhører under domstolene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

J. A. Hansen

Naturligvis har befolkning ret til at høre om, hvad politikerne arbejder med.

Rune Petersen, erik mørk thomsen og Hugo Pieterse anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Også når mennesker,der ikke er dømt,ulovligt hænges til tørre på flere dagblade?

Børge Rahbech Jensen

Det undrer mig, fortrolige oplysninger drøftet i indfødsretsudvalget ikke er omfattet af samme regler som fortrolige oplysninger drøftet i andre udvalg, men åbenbart lempeligere regler. Mig bekendt må fortrolige oplysninger drøftet i fx. Udenrigspolitisk Nævn el. Europaudvalget ikke drøftes i Folketingssalen endsige offentliggøres.

Noget andet, der undrer mig i forhold til Folketingets udvalg, er, at jeg kan finde dagsordener for men ikke referater fra møder på
http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner.aspx .

Karsten Aaen, randi christiansen, Dorte Sørensen og Jens Overgaard Bjerre anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Det er bekymrende at en lovgivende forsamling, er så meget på kant, med både lovgivning og etik.

Malan Helge, Thorbjørn Thiesen, Torben Nielsen og Mattia Guidarelli anbefalede denne kommentar
Lars R. Hansen

Det kunne ellers være kønt - ikke alene vil et flertal i folketinget give en person efterretningstjenesten anfører som en fare mod rigets sikkerhed dansk statsborgerskab - det samme flertal vil tilmed kriminalisere mindretallet, der forsøger at gøre befolkningen opmærksom på flertallets skamfulde handling.

Jens Overgaard Bjerre

Man er ved at lukke for offentlighedens indblik i Folkestyrets demokratiske åbenhed. Men i dette tilfælde, hvor der er tale om en "fremmedhejser", som PET siger kan være en fare for landet. Hvor ved man det fra? Har Pet slået det op i Berlingske Tidende?

For PET er jo en hemmelig organisation og destruerer jo bare, hvad de synes skal destrueres af oplysninger. Og uden lovhjemmel. Men der er måske undtagelser? Eller er PET politisk og giver vennerne besked med hvad de synes skal frem af oplysninger?

Dette er nogle spørgsmål man må stille sig i et land som gerne skulle blive ved med at være et demokratisk land, men som har givet slip på mange af sine demokratiske værdier. Og det er den debat, som burde tages af medierne, politikerne, professorerne og biskopperne. Hver eneste dag.

Karsten Aaen, Janus Agerbo, Elisabeth Andersen, Dorte Sørensen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En lille bemærkning til Børge Rahbech Jensen
31. maj, 2013 - 23:42 #

Er meget enig i din undren over at tavhedspligten er anderledes i indfødsretsudvalget end for andre lukkede udvalgsmøder.

Derimod er der godt at dagsordnen er offentligt tilgængelig - håber ikke at de nu også bliver lukkede.

PS: alle de åbne udvalgsmøder kan følges på FT s TV. Det er et enormt gode at alle der er interesseret kan se udvalgsmøderne. Folketingsmedlemmerne mener ofte at det hindre en mere saglig behandling af sagerne, når der er TV på. I mine øjne fortæller denne opfattelse mere om politikerne - Hvorfor kan de ikke behandle sagerne sagligt , når der er TV på. Hvis de gjorde det så tror jeg at respekten til politikerne ville vokse.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars:

Siger PET at personen er til fare for nationen, eller har de observeret på personen for ar fastslå om personen kunne være til fare, der ligger en ikke så ubetydelig faktor i netop den lille forskel. Da der ikke er rejst tiltale imod personen, hælder jeg mest til det sidste, hvorfor annoncen er smagsløs. Skullle forskellen ikke være endeligt afklaret, har man måske besværliggjort PETs fortsatte arbejde med en endelig afgørelse.

Én af personerne på listen i annoncen har været overvåget af PET for "bekymrende og mistænkelig" adfærd. Men personen er hverken sigtet, tiltalt eller dømt.

Børge Rahbech Jensen

"PS: alle de åbne udvalgsmøder kan følges på FT s TV. Det er et enormt gode at alle der er interesseret kan se udvalgsmøderne. "

Det er kun et gode for de, der er opmærksomme på, hvornår møderne afholdes, og husker at se dem på Folketingstv. Sjovt nok kan referater af de åbne udvalgsmøder heller ikke findes på Folketingets hjemmeside. Konsekvensen er, at efter et møde er det muligt at finde dagsordenen med bilag, men det er ikke muligt at finde ud af, hvad der blev sagt på møderne. I mange tilfælde kan findes spørgsmål men ingen svar.

Navnene på de nye borgere bliver offentliggjort som lovtekst. Den praksis kan man undre sig over, for det er sgutte krævet i Grundloven, blot at tildelingen sker ved lov - altså juridisk korrekt. Men praksis er, at der i sådanne tilfælde lovgives om enkeltpersoner, hvilket ellers er lovmæssigt fyfy - vi fik fx ikke en lov om at Margrethe skulle være dronning, blot om mulig kvindelig arvefølge.

Den væsentligste ændring gennem tid er, at lovforslaget nu først fremlægges, når der er fuld enighed om de nye borgere, så de fradømte ikke bliver diskuteret i offentlighed - hvilket så nu igen bliver ændret af DF og Venstre. Her er nogle citater fra en fjern fortid, hvor landets kommende borgere var oppe til diskussion i Folketinget, i 1893:

Fredrik Bajer var medlem af landets mest progressive parti Venstre i 1893: "Nu er der Frygt for, at der kan komme mange Ansøgere fra Sverige, som ikke er tilstrækkelig godt økonomisk stillede, og dette har været Grunden til, at næsten alle de, ere Svenske. Med Hensyn til dette Spørgsmaal, hvorvidt man skal være særlig streng mod nogen, som søger en saadan Fordel, som Meddelelse af Indfødsret er, da har altid Folketinget stillet sig paa det Standpunkt: Man spørger ikke om, hvortil vedkommende vil bruge sin Indfødsret, men stiller sig i den Henseende aldeles upartisk og spørger, om Ansøgerne ere værdige, og saa lader man senere dem selv om, om de vil bruge Indfødsretten til det ene eller det andet."

Om Folketingets personlige sagsbehandling udtalte godsejer Otto Scavenius: "Nu er jo ganske rigtig Forholdet dette, at der ikke har været enig om at fastslaa ufravigelige Betingelser for, at der kan tildeles en Person Indfødsret. Man kommer da til, enten at lade enhver faa Indfødsret, som begære det, eller ogsaa lade Spørgsmaalet være Genstand for et ret personligt eller tilfældigt Skøn eller afhængig af, om den vedkommende just har en eller anden Fortaler, og det maa man vist være enig om, ikke er noget heldigt Forhold."

Problemet var, at svenskere efter 12 år i landet ligesom de statsløse ikke kunne udvises. Indenrigsminister (og godsejer) Hans Peter Ingerslev stillede derfor spørgsmålet: "Sæt, at en Mand har opholdt sig her i 40 Aar og ikke brudt sig det mindste om at slutte sig nærmere til Landet eller om at faa Indfødsret, skønt han kunde have faaet det for længe siden, men nu, fordi han opdager, at der er en Fordel ved Indfødsret, at den giver Adgang til Alderdomsforsørgelse, pludselig faar Interesse for at blive dansk Statsborger."

I nutiden kører de øvrige medier med en besynderlig overskrift om at "Thulesen fortryder ordlyd i omstridt DF-annonce". Det som DF fortryder, er indlysende nok kun, at de ved at skrive "han" i deres anklage, var kommet til at begrænse anklagen til mænd!

Lars R. Hansen

Et simpelt spørgsmål - skal et mindretal i folketinget have mulighed for at stille et ændringsforslag til lovforslaget, hvor udlændinge efterretningstjenesten regner for en fare for rigets sikkerhed udtages lovforslaget - den mulighed nægter regeringen mindretallet.

Lars R. Hansen

Abdullah Jensen,

efterretningstjenesten meddeler - at en ansøger kan være til fare for rigets sikkerhed - man kan godt være til fare for rigets sikkerhed uden at bryde loven.

Spørgsmålet er så - skal pågældende ansøger uagtet tildeles statsborgerskab - det mener jeg ikke pågældende skal.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars:
Alle KAN være til fare for rigets sikkerhed, og i princippet kan alle risikere at blive efterset af PET for denne mulige fare. Det er ikke ensbetydende med at vedkommende er det. Det er jo det som kontrollen gerne skulle ende op med at give afklaring på.

Bliver man set som en reel fare for landet sikkerhed, må dette bero på at man umiddelbart er i forberedelser eller udførsel af noget der kan anses som farligt for rigets sikkerhed, derved bliver det en strafbar handling, selve forberedelsen af noget strafbart er ulovligt og kan straffes, dette ses gentagende gange når det drejer sig om terror, hvor forberedelserne er nok. Der gives sågar mulighed for at afholde den formodede gerningsmand fra at blive oplyst hvad man anklages for, og hvilke beviser der er på dette.

Der er rigtig mange der er blevet efterset i sømmene af PET, som mens de efterser denne person, må formodes at have stemplet KAN VÆRE TIL FARE, først når undersøgelsen er afsluttet, er det vel faststillet om vedkommende ER TIL FARE, eller om vedkommende IKKE ER TIL FARE. Du kommer ikke uden om, at alle mennesker KAN VÆRE TIL FARE for riget sikkerhed. Homegrown terrorist er trods alt en af de større fare for tiden. Skulle enhver der kan være til fare, nægtes statsborgerskab, vil der reelt ikke kunne uddeles statsborgerskab fremover.

Karsten Aaen, Janus Agerbo og Børge Rahbech Jensen anbefalede denne kommentar
Esben Maaløe

Der er to sager:

1) Må DF brokke sig som det mindretal de er i denne sag? JA!

2) Må DF i den anledning hænge navngivne personer ud i landets dagblade? NEJ!

Og som sædvanlig mødes kritikken af 2) med et forsvar for 1)

"I må IKKE hænge folk ud bare fordi de ikke er danskere endnu"

"OVERGREB! Nu må et mindretal ikke engang ... der står i grundloven at ..." osv. osv.

Uklædeligt idioti der repræsenterer en femtedel af danskerne, hurra!

Lars R. Hansen

Abdullah Jensen,

Man kan måske gøre Abdullah Jensen opmærksom på - at PET ikke har udnævnt samtlige ansøgere opført i lovforslaget som udlændinge, der kan være til fare for rigets sikkerhed - men så vidt vides kun én.

Når PET meddeler noget sådan om en udlændinge - fører det normalt til pågældende udlændinge ikke tildeles dansk statsborgerskab af folketinget - det er således noget som normalt tages alvorligt af folketinget ved tildeling af danske statsborgerskaber.

Og igen - man behøver ikke at have gjort noget ulovligt - altså ved handlinger eller forsøg herpå at have brudt loven - for at udgøre en fare mod rigets sikkerhed - det rækker at kendte fjendtlige holdninger til Danmark for at folketinget normalt ikke giver sådan en udlændinge dansk statsborgerskab.

Og så må Abdullah Jensen (m.fl) gerne svare på spørgsmålet - mener Abdullah Jensen folketinget skal give en ansøger dansk statsborgerskab - selvom pågældende ansøger regnes for en trussel af PET?

Og mener Abdullah Jensen - at regeringen skal nægte et mindretal i folketinget oplysninger, der ville muliggøre samme mindretal kan stille et ændringsforslag til lovforslaget sådan visse udlændinge, som af PET regnes for en trussel, ikke gives dansk statsborger - eller mener Abdullah Jensen folketinget ikke har krav på sådanne oplysninger, når det skal stemme om nævnte lovforslag?

Lars R. Hansen

Det er - om ikke et grundlovsburd, så i hvert fald i strid med ånden i grundloven - at regeringen nægter at oplyse folketinget om sådanne væsentlige forhold om sådanne udlændinge - der søger folketinget om dansk statsborgerskab - hvad pressen overser.

I stedet er det dominerende narrativ i dansk presse - at det er synd for de omkring 700 udlændinge i lovforslaget, at DF gør opmærksom på det faktiske forhold, at én af disse regnes for en trussel af PET - en omstændighed, der normalt fører til pågældende ikke medtages i lovforslaget.

Martin B. Vestergaard

Nu er vi så bundet af statsløsekonventionen, der siger at statsløse under 21 år der er født i landet har ret til statsborgerskab, forudsat at den pågældende ikke er fundet skyldig i en forbrydelse mod statens sikkerhed eller er idømt en fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling. (kilde: Justitsministeriet http://www.nyidanmark.dk/da-dk/Ophold/statsborgerskab/indfodsret_til_sta...)

Der er derfor ikke mulighed for at nægte pågældende statsborgerskab. Det forhold er det helt legalt at diskutere, men det er i min optik ikke legalt at oplyse at én af ansøgerne af PET er blevet vurderet til at kunne være til fare for rigets sikkerhed.

Lars R. Hansen

Folketinget er ikke bundet af statsløsekonvention eller børnekonventionen - det kan frit vælge ikke at overholde disse konventioner - eftersom ingen af disse er indskrevet til dansk lov.

Og det er på ingen måde ulovligt - at DF med sin annonce påpeger det faktiske forhold - at et flertal i folketinget vil give en udlænding PET regner for en trussel dansk statsborgerskab.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars:

Ja, manden er ikke dømt, der er ikke rejst tiltale imod ham, hvorfor jeg ikke ser noget problem ved at give ham statsborgerskab. Jeg holder stadig på, at vedkommende ikke kan regnes som en trussel imod statens eller som du udtrykker det, rigets sikkerhed, hverken mere eller mindre end enhver anden, der ikke er dømt eller anklaget for sådanne handlinger. Retsprincippet om at enhver er uskyldig indtil andet er bevist, må stå højst i en retsstat, jeg ved godt at staten forsøger at omgøre dette væsentlige princip, på flere områder, det er jeg også på det kraftigste imod, og mener er et brud imod retssikkerheden.

Var manden dømt, eller var der rejst tiltale, så var sagen en anden, men det er der ikke, hvorfor der her ikke kan være nogen tvivl.

Om åbenheden i folketinget, så kører de deres regler og udvalg, hvor det er meget vanskeligt for den menige dansker at følge med i hvad vi har ret til at blive informeret om, og hvad vi ikke må blive informeret om. Det forekommer mig dog her, at der ikke har været tale om tilbageholdte oplysninger, de har inden for der respektive grupper i folketinget været tilgængelige.

Igen jeg må formode at PET holder et vågen øje på rigtig mange personer, også personer de konstatere ikke er til nogen reel fare for riget, men som på et eller andet tidspunkt opføre sig iøjnefaldende.

Lars R. Hansen

For det første - betyder det nødvendigvis ikke noget om en ansøger er dømt eller tiltalt - man kan godt være dømt for noget ulovligt uden dermed at udgøre en trussel mod rigets sikkerhed - en efterretningstjeneste foretager en konkret vurdering - som naturligvis må inddrage mere end bare et opslag i kriminalregisteret.

Man kan godt udgøre en trussel blot ved ens kendte danskfjendtlige indstilling og aktiviteter, der ikke i sig selv er ulovlige - at du og et stort flertal i folketinget mener danskfjendtlige udlændinge skal have dansk statsborger - siger ikke så lidt om tidsånden.

For det andet - ikke at ville tildele udlændinge dansk statsborgerskab - som følge af PET's vurdering af pågældende - har intet med retssikkerhed at skaffe - de pågældende udlændinge har ingen ret til dansk statsborgskab - folketinget giver sådanne udlændinge dansk statsborgerskab - alene hvis folketinget finder ansøgeren værdig hertil - folketinget afgør alene hvad det ligger til grund i den beslutning.

AJ:"Det forekommer mig dog her, at der ikke har været tale om tilbageholdte oplysninger..."

Det et faktum - at regeringen tilbageholder oplysninger - altså oplysninger, der vil muliggøre et ændringsforslag, der ville fjerne den eller de ansøgere, der af PET regnes for en trussel - spørgsmålet var så om det er i orden - demokratisk og grundlovmæssigt?

Lars-Bo Abdullah Jensen

Danskfjendtlige indstilling, hvad definere du, eller måske vigtigere hvad definere PET som danskfjendtligt, er det feks. forbudt for en udlænding der ønsker statsborgerskab at være medlem af EL, da de havde stykket om revolution i deres partiprogram.

Så længe de ikke har udført eller forberedt en ulovlig handling, er de jo ikke mere eller mindre til fare for riget, end enhver anden i Danmark.

Lars R. Hansen

Først og femmest - tak fordi Abdullah Jensen vælger ikke at besvare mine spørgsmål - men i stedet spørger hvad er danskfjendtlige indstillinger.

Det er fjendtlighed over for Danmark, såmænd.

Og spørger endvidere - om det er forbudt at være medlem af enhedslisten for udlændinge, som ansøger dansk statsborgerskab - hvad det selvsagt ikke er.

Dernæst kommer den utroligste påstand længe; nemlig, at man ikke kan være til fare for rigets sikkerhed - hvis man ikke har udført eller forberedt en ulovlig handling - en himmelråbende påstand.

Nuvel - personer, som en efterretningstjeneste kan finde udgør en trussel mod sikkerheden, er naturligvis ikke alene personer, der har begået eller forbereder at begå en ulovlig handling - men i den grad personer, der nære danskfjendtlige holdninger - eventuelt forstået som fjendtlighed mod den samfundsmæssige orden.

Det kunne for eksempel være en herboende udlænding - der gennem offentlige ytringer er kendt som støtte af Anders Behring Breiviks ideologi og terroraktion mod den norske regering og ungdomsorganisation - og så blot overfører det til Danmark og danske forhold - altså ønsker at omstyrte samfundsorden i Danmark.

Pågældende har derved - hverken begået eller forberedt at begå ulovligheder - men PET vil nok regne pågældende som en trussel mod sikkerheden.

Og dersom pågældende søgte folketinget om dansk statsborgerskab - anbefale pågældende fik afslag - hvis folketinget så fulgte PETs anbefaling måtte du (m.fl.) så logisk mene at det bryder med retssikkerheden at give denne breivikist afslag.

Selvsagt et tåbeligt standpunkt - da tildeling af statsborgerskab intet har med retssikkerhed at gøre - som tidligere nævnt.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Lars:

Du er yderst velkommen.

Når du nu så skråsikkert fastslår at det ikke kan være farligt for en herboende udlænding at være registreret medlem af EL, så husk på, at det trods alt ikke er mange år siden, at der var en omfattende registrering af venstrefløjen i PETs registre, da man mente at de kunne være skadelige for landets sikkerhed. Hvilket det jo også gentagende gange antydes at nogen af dem var, med deres kontakter til østblokken. Visse af EL medlemmer har været kritiseret for at støtte hvad man har udnævnt til terror bevægelser. Så hvis man var herboende udlænding med ønske om at få dansk statsborgerskab, var det måske værd, at vide.
Det er heller ikke langt tid siden, at visse politikere udtrykte sin forargelse over, at visse medlemmer hos EL, støttede tanken om en revolution. En revolution som udtrykt ønske må da være en fare for det bestående samfund, og som sådan kunne det opfattes som Danskfjendtligt.

Det som du syndes at bevidst undgå at bemærke, er at PET udtrykker at vedkommende KAN være til fare. Kan antyder en vis usikkerhed, en usikkerhed der reelt må komme den mistænkte til gode. Der er altså ikke bevis nok til at PET vil ændre KAN til ER. Jeg kan umiddelbart ud fra din måde at udtrykke dig på, se at du ikke mener at retssikkerheden har noget med tildeling af statsborgerskab at gøre. Der må vi så nok bare erkende, at vi aldrig kan blive enig. Jeg holder på, at tvivl altid må skulle være den mistænkte til gode. Du mener at bare mistanken, skal fjerne muligheder for folk, om ikke andet så når det kommer til uddeling af statsborgerskab. Man kunne fristes til at spørge, hvor stor mistanke, er det nok at fru Jensen, der ikke fik den fornødne betjening i grønthandlen eller taxien, mener at have hørt, eller skal det være en politibetjent der ikke bryder sig om perler, der skal rejse mistanken, eller hvor vil du sætte grænsen.

Jeg er dog heller ikke enig i din påstand om at konventionen omkring statsløse ikke er at sidestille med Dansk lov, i og med at den er tiltrådt af et enig folketing den 22. april 1977 og ved kongelig resolution af 6 juni samme år. Havde du ret, ville det nok glæde Birthe Rønn Hornbæk og embedsmændene.

Du forsøger så at bygge en hypotetisk sag op, som ja lad os lege lidt med den. Den danske "Breiviks idealist" har jo ikke gjort noget, han er ikke mere farlig, end en der mener at kvinder ikke skal have ret til at stemme, og tillader sig at udtrykke dette, eller en Glistrup der mener at mohammeddaner skal samles i bunder, kvinder skal udlejes til prostitution og mændene til tvangsarbejde. Tåber der råber, men så længe de ikke handler eller gør forberedelser til at handle, er de ganske harmløse.

Der er personer, der fra tid til anden falder i PETs interessefelt, det kan være grundet offentlig kritik af landets beslutninger, aktiviteter, det kan være rejsemønster, eller opholdssteder, konvertering eller udtryk af sympati med en holdning eller en kombination af alt her nævnt, disse bliver formodentligt kigget efter i sømmene, mens de kigges efter, KAN de være til fare, det er ikke sikkert de er, det er heller ikke sikkert de ikke er, de KAN være til fare. Når PET så kigger nærmere efter, må de på et eller andet tidspunkt nå til en konklusion, enten ER vedkommende til fare, eller også er vedkommende ikke til fare.

Der er mange udvalg på borgen, der er lukket for visse personer, der er også nogen hvor der ikke må videregives oplysninger fra. Dette respekteres i stort omfang, om det er demokratisk eller ej, nej egentligt ikke, men kan være nødvendigt.
Danmark er blevet ført i krig, uden at man har delt de mest fortrolige oplysninger med alle i folketinget, det er i mine øjne en betydelig større beslutning end tildeling af statsborgerskab.
Når man så sammenholder med, at den pågældende KAN være, men ikke klart er defineret som ER, ja så er det vel i småtingsafdelingen i forhold til så meget andet. F.eks. som systematisk registrering af folk, alene ud fra deres politiske sympati. Det var visse personer på borgen i sin tid jo klart informeret om.

Lars R. Hansen

Abdullah,

med hensyn til enhedslisten - så kan jeg kun gentage - at det ikke forbudt at være medlem af enhedeslisten - og Abdullahs insinuering af at PET skulle anføre medlemmer af EL, alene på det grundlag, som personer, der kan udgøre en fare mod rigets sikkerhed - er latterlig venstrefløjsparanoia.

Hvad angår benævnelsen 'kan være til fare' - så det jo ikke en benævnelse PET generelt bruger om samtlige landets indbyggere - men alene om de få personer hvor PET finder en sådan benævnelse underbygget.

Det er ikke en mistanke - men en efterretningsfaglig vurdering - der må formodes ikke alene at bygge på et opslag i kriminalregisteret, men inddrage andre aspekter - herunder retsugyldige beviser, der kan være indhentet i udlandet - altså fx. spionage.

Abdullah må i hvert fald erkende - at PET's vurdering normalt tillægges vægt ved ansøgning af statsborgerskab - hvis PET finder en udlænding kan være til fare for sikkerheden gives der normalt afslag.

Abdullahs påstand - at det i en udlændings ansøgning til folketinget om dansk statsborgerskab skulle være retssikkerhedsmæssige problematiske aspekter ved et afslag bygger på en efterretningsfaglig vurdering - må afvises som ren nonsens.

Det følger ubestrideligt af grundloven og indfødsretsloven - at sådanne udlændinge ingen ret har til dansk statsborgerskab - man at folketinget frit kan vælge at tildele sådanne udlændinge statsborgerskab efter fuldkommen arbitrære kriterier - der er således rent juridisk ingen retssikkerhedsmæssige aspekter ved sådan en lovbehandling.

Vedrørende de to relevante konventioner - så er det et faktum, at disse ikke er inkorporeret i dansk ret - Abdullahs påstand - at disse to konventioner er 'at sidestille med dansk lov' - er nonsens.

Abdullah Jensen
Jeg har hele tiden ment, at man skulle fjerne den omstridte person fra listen, og i mellemtiden efterforske om der var grundlag for en permanent udelukkelse fra statsborgerskab, eller om vedkommende kunne komme med på næste års lovforslag.

Hvis en pædagog er mistænkt for pædofili, vil man da fritage vedkommende for at arbejde med børn, indtil undersøgelsen er tilendebragt, og dermed giver pædagogen oprejsning, eller der bliver rejst sigtelse.

På samme måde mener jeg, at denne sag burde være behandlet, - der er da ingen grund til hastværk, hvis man er i tvivl.

Danmark har ratificeret Statsløsekonventionen og det betyder, at den danske stat skal sikre, at Danmark lever op til de forskellige bestemmelser i konventionen. Selvom Danmark ikke har inkorporeret konventionen i en dansk lov, så er konventionen en gyldig retskilde i Danmark. Som integrationsministeren Birthe Rønn Hornbech forklarede forholdet mellem ratificerede konventioner og dansk lov for de tungnemme (og sig selv):

Regeringen har den grundopfattelse, at når vi har undertegnet en konvention, skal vi selvfølgelig holde den, så længe vi har tilsluttet os den. Folketinget er naturligvis berettiget til med et flertal igen at opsige konventioner. Uanset konventioner, uanset retningslinjer er det Folketinget, der er kompetent. Det er Folketinget, der kan gå ind i den enkelte oplistning på lovforslag om indfødsrets meddelelse og sige: Vi stiller et ændringsforslag - det er jo også sket - for at få den og den ud. Hvis man dermed kommer til at handle i strid med konventionen, må man sige, at så har Danmark som stat og regeringen, som handler i det udenrigspolitiske, overtrådt konventionen.

Hvorpå også den foregående borgerlige regering stemte fuldtalligt imod at ophæve Statsløsekonventionen, og så ellers prøvede at finde ud af hvordan de fortsat diskret kunne bryde den. Men officielt skal ratificerede konventioner overholdes - eller opsiges. Punktum.

Lars R. Hansen

Tom Paamand,

præcis - folketinget kan frit vælge ikke at tildele statsborgerskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i de to relevante konventioner - uden nogen lov dermed bliver brudt.

Det betyder alene at den danske stat har overtrådt de to konventioner - ikke at folketing eller regering har brudt nogen lov - konventionsbrud og lovbrud er i dette tilfælde ikke en og samme ting.

Men de to konventioner er ikke gyldige retskilder i dette tilfælde - eftersom det følger af dansk ret, at det alene er folketinget, der tildeler pågældende udlændinge dansk statsborgerskab.

Der er ingen udlændinge - der efter konventionerne har krav på dansk statsborgerskab, men ikke har fået dette af folketinget - som kan indklage disse konventionsstridige afslag til dansk domstole.

Lars - det er noget ordkløverisk og ikke mindst hypotetisk vås. Konventionen overtrumfer ikke Grundloven eller anden dansk lov, men indgår sammen med en masse andre underliggende forudsætninger netop i ordene om at "ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov". Den bestemmelse angiver i øvrigt på ingen måde, at tildelingerne skal afgøres individuelt i Folketinget, men derimod at det skal ske juridisk korrekt. I stedet er Enevældens lemfældighed blevet videreført i sagsbehandlingen.

En sag om konventionsbrud skulle rigtig nok anlægges ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, men efter den fældende dom som følger, vil Danmark pænt rette ind. Hvorfor Folketingets flertal naturligvis på forhånd har indrettet deres retningslinjer netop efter gældende jura, så ingen udlændinge vil kunne få konventionsstridige afslag. Og hvorved Grundlov eller anden dansk lov ikke bliver brudt, og så videre baglæns.

Med mindre en Rønn Hornbeck-type i det skjulte lusker fejl ind, som hun ikke tør stå offentligt på mål for. Men som nævnt har Folketingets flertal ingen planer om at bryde konventionen, hvilket den forrige borgerlige regering da også nedstemte. Så jo, udlændinge med klart retskrav efter en konvention ville med domstolshjælp kunne få indfødsret, og derfor indgår dette i sagsbehandlingen.

Lars R. Hansen

Tom Paamand udtaler sig tydeligvis om noget han ikke har sat dig godt nok ind i.

Paamand skrev:"Konventionen overtrumfer ikke Grundloven eller anden dansk lov, men indgår sammen med en masse andre underliggende forudsætninger netop i ordene om at "ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov"."

Hvilket er noget vås - altså at de pågældende konventioner skulle 'indgår sammen med en masse andre underliggende forudsætninger netop i ordene om at "ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov" - de to konventioner indgår netop ikke i dansk ret altså retsgrundlaget grundloven henviser til.

De to konventioners bestemmelser bliver netop ikke opfyldt af indfødsretsloven - hvorfor gælder at det alene er folketinget, der kan give de pågældende udlændinge dansk statsborgerskab - og folketinget er på ingen måder - underliggende eller overliggende - forpligtet til at inddrage de to konventioners bestemmelser ved folketingets tildeling af danske statsborgerskaber.

Men der er rigtig nok intet i grundloven til hindre for - at folketinget ændrer indfødsretsloven sådan de to relevante konventioners bestemmelser bliver opfyldt - og folketinget ikke længere ville skulle give statsborgerskab til de pågældende udlændinge.

Så længe der ikke - i en således ændret indfødsretslov - skulle foretages skøn ved tildeling af statsborgerskab ved erklæring vil grundloven være overholdt.

Paamand skriver videre:"En sag om konventionsbrud skulle rigtig nok anlægges ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol"

Hvilket er faktuelt forkert - de to relevante (FN-) konventioner sorterer ikke under Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols jurisdiktion - der sjovt nok tager sig af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og sammes tillægsprotokoller, men ikke FN-konventioner.

Hvis man som indbygger ønsker at klage over brud på statsløsekonventionen - har man ingen domstole at henvende sig til - hverken nationale eller internationale.

Hvis en tiltrådt stat mener en anden tiltrådt stat - har overtrådt konventionen - da følger det af denne (FN-)konvention at striden skal indbringes for den internationale domstol (under FN), hvis begge stater altså indvilliger heri.

Og videre:"Så jo, udlændinge med klart retskrav efter en konvention ville med domstolshjælp kunne få indfødsret, og derfor indgår dette i sagsbehandlingen."

En fejlopfattelse af gældende ret - national som international - men Paamand er vel som sædvanlig urokkelig i sine overbevisninger?