Nyhed
Læsetid: 4 min.

Statsministerens sidste støtter

Frustrationen over regeringens politik kom til udtryk ved 1. maj i Fælledparken. Men filippinske Graciele Alulong og hendes kolleger har aldrig stemt andet end socialdemokratisk – og det vil de fortsætte med
Graciele Alulong, Encarnita Andersen og Alfreda Alulong til 1. maj i Fælledparken. De kommer der fast hvert år for at fejre den danske model og Socialdemokraterne – og synes at mange tilhørerne i Fælledparken er urimeligt hårde ved regeringen.

Jakob Dall

Indland
2. maj 2013

På Nationalmuseet har 14 kvindelige rengøringsassistenter netop smidt de blå, albuelange plastikhandsker. Klokken er halv ét, og kvinderne, som alle er fra Filippinerne, har sat sig rundt om bordet i personalestuen. Som de plejer at gøre 1. maj, vil de fleste af dem snart tage til Fælledparken i København, hvor Arbejdernes Internationale Kampdag bliver markeret.

De er alle medlemmer af fagforeningen 3F, og de er dermed nogle af de nydanskere, der, som beskrevet i gårsdagens Information, i stigende grad melder sig ind i fagbevægelsen.

»1. maj betyder meget for os. Man kalder jo 1. maj for arbejdernes dag, men vi kalder det en fagforeningsdag, hvor man skal støtte fagforeningen. Vi har selv en stor støtte i fagforeningen, og vi er meget glade for, at fagforeningen stoler på os og på, at vi arbejder hårdt her på Nationalmuseet,« siger rengøringsassistent Graciele Alulong, som også er tillidsmand for hele rengøringspersonalet.

»1. maj er ligesom en fødselsdagsfest eller jul, hvor man kan se tilbage på alt det, der er sket i årets løb,« forklarer hun.

Altid socialdemokrat

Ved busstoppestedet foran Christiansborg stiger tre af kvinderne på en allerede fyldt bus mod Fælledparken. Graciele Alulong, Alfreda Alulong og Encarnita Andersen glæder sig til at høre politikernes 1. maj-taler, men det ærgrer dem, at Helle Thorning-Schmidt kun holder sin tale i Jylland i år. Hende ville de gerne have lyttet til, for de tre kolleger stemmer på Socialdemokraterne, ligesom deres andre kolleger, og de fortæller overbevisende, at der aldrig bliver lavet om på, hvor de sætter deres kryds.

»Men det har ikke været, som vi havde håbet efter valget,« siger Graciele Alulong.

»Efterlønnen bliver væk, og dagpengene bliver forkortet. Regeringen er kommet med en sparekniv.«

– Så er I blevet skuffede?

»Åh ja,« sukker Graciele og løfter øjenbrynene i en bekymret mine.

»Vi havde regnet med, at hun ville holde bedre fast i det, hun lovede før valget.«

Alfreda Andersen og Encarnita Alulong nikker samstemmende.

»Men selvom vi siger, at vi er skuffede, så vil vi stadig stemme på Helle. Vi siger bare, at vi godt ved, at der er en krise i hele verden, og vi er også nødt til at stå sammen og kæmpe for vores sager, men vi støtter stadig Socialdemokraterne.«

– Hvis I er skuffede, hvorfor stemmer I så ikke på et andet parti?

»Det er politik, når de skændes. Selvom det er Socialdemokraterne, der er frontrunner i den her regering, så er der stadig den blå blok, som Socialdemokraterne skal lave en aftale med. Det er et politisk spil. Helle kan ikke bare gøre det alene. Det er en giveandtake-process, og hun er nødt til det,« siger Graciele Alulong.

Fagforeningen er fremtiden

I Fælledparken er festen i gang. De fleste ser ud til at være kommet for meget andet end politiske taler. Der bliver transporteret både havestole, boomblasters og rammer af øl med strømmen af mennesker.

Graciele Alulong, Alfreda Alulong og Encarnita Andersen skal mødes med nogle veninder, men først finder de 3F’s telt for at hilse. Og købe en fadøl selvfølgelig, for det hører sig 1. maj til.

– Hvad mener I om, at så mange mennesker melder sig ud af fagforeningerne?

»Vi er lidt kede af det, fordi der er mange muligheder i fagforeningen. Det er en sikkerhed for vores efterkommere. Det er en investering,« siger Encarnita Andersen.

»Vi skal også bevare den danske model, for den er næsten på vej væk. Der er mange, der er blevet ligeglade med, om de er medlem af en fagforening, fordi de ikke synes, det er nødvendigt mere. Vi vil gerne beholde det forhold, vi har til fagforeningen og gerne give erfaringen videre til vores efterkommere. Det er fremtiden for de unge her i Danmark,« siger Graciele og slår ud med armene, og nikker mod de unge, der sidder på tæpper omkring hende.

»Det er nok ikke for alle, at 1. maj handler om politik, men for nogle gør det. Det er flot, at selvom vi har en krise, så mødes folk alligevel for at fejre den her specielle dag, og jeg håber, at de unge opsluger noget af alt den positivitet her er,« siger hun.

På scenen bliver overborgmester Frank Jensen (S) forhindret i at holde tale. En gruppedemonstranter buher så kraftigt, at det er umuligt for ham at trænge igennem.I stedet for røde faner vajer et blåt banner i vinden med teksten: »Helle er blå«.

»Jeg er slet ikke enig,« siger Graciele Alulong om bannerets budskab.

»Nogle gange er hun midt imellem, men det er for at overleve. Det er bedre have magten og så gå på kompromis end slet ikke at få gennemført noget,« siger hun.

»Det er jo derfor, at Helle ikke vil komme og holde tale,« siger Encarnita Andersen og hentyder til den lynchstemning, der har bredt sig foran scenen. »Jeg havde forudset det,« tilføjer hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Jensen

Efter næste valg, når Bette Lars igen er statsminister får alle dem der råber højest nu, deres ønske opfyldt, eller hvad?

John Vedsegaard, Carsten Munk, Steffen Sørensen, Cindie Ørnstrup og Peter Ole Kvint anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

Nej Peter Jensen,
men så ved vi da hvor vi har fjenden.

Selv har jeg aldrig set noget lignende: S tager fra de fattige og giver befolkningen giftigt sukkervand i stedet for. Og penge til de rige.

Kan du ikke lave et budget for en nedsat kontanthjælp. Så vil jeg holde med dig.

Martin Hansen , Anders Reinholdt, Henrik Rude Hvid, John Hansen, Anders Kristensen, Erik Jensen , Filo Butcher, Rasmus Kongshøj, Janus Agerbo, Steffen Gliese, Benny Larsen, John Møller, Lykke Johansen og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Nå, jamen så er HTS jo forklaret :-)

Bortset fra det....hvorfor så lave kompromisser når man har magten?
Det var Claus Hjort da meget åbenhjertig om engang.

Kompromisser efterlader mindst to som ikke får deres vilje.

Lykke Johansen

@ Jens Overgaard Bjerre.

Vandvittig regering! Med alle Corydons, Vestagers og Thornings hjernedøde "moderniseringsprogrammer" fjerner regeringen (med velvillig hjælp fra den oprindelige højrefløj) gradvist eksistensgrundlaget for rigtig mange og gør endnu flere fattigere. Og så finder de gudhjælpemig på at gøre søde sodavand, der ødelægger tænderne og giver huller billigere, mens de forringer tilskuddene til tandlægebesøg, så endnu færre får råd til - eller SLET IKKE har penge til - at gå til tandlægenog få gjort noget ved deres tandproblemer.
http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/05/01/133342.htm

Lise Lotte Rahbek, Martin Hansen , Henrik Rude Hvid, lars abildgaard, John Hansen, morten Hansen, Anders Kristensen, Filo Butcher, Steffen Gliese og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvilken krise er det, de taler om? Hvis der er krise nu, kan vi kun se frem til krise altid, for det kan dårligt blive bedre, bortset fra de forringelser, der helt unødvendigt umuliggør mange menneskers liv.

John S. Hansen, Anders Reinholdt, lars abildgaard, Carsten Munk, John Hansen, Erik Jensen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Man lever som en konge i Danmark paa nedsat kontanthjaelp - i forhold til den fattigste 75 % af jordens befolkning.

Man bor i et opvarmet grundmuret hus der kan aflaases. Man har rent vand, afloeb og elektricitet.

Man kan spise koed og groentsager hver dag.

Man har fri adgang til sundhed og uddannelse. Der er politibeskyttelse og et ukorumperet embedsvaerk.

Maa jeg have lov til at invitere paa oplevelsestur her til London for 2 personer?

Hvis der er mere end to der melder sig vil jeg udvaelge deltagerne efter foelgende kriterier:

Hoejeste antal grove udfald mod Socialdemokratiets fordelingspolitik her paa siden.

Faerreste udlandsrejser.

Har proevet at faa en paa hovedet (det kan vaere vi stoeder ind i nogle roedder)

Programmet er:

Morgenfly Koebenhavn - London

Bus til Liverpool Street

Tube til udvalgte kvarterer i East London og besoeg hos arbejdsloes familie.

Rundering af Food Market ved lukketid (tag evt. noget forebyggende medicin hvis den mad vi finder er for raadden)

Overnatning ved Themsen (udendoers, vi finder en paen bro og skiftes til at holde vagt)

Bus til Stansted og fly hjem.

Find mine kontaktoplysninger via Google.

Vibeke Jartoft, Lennart Kampmann, Steffen Sørensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Brøndum, fordi England har en rådden regering, skal det vel ikke gå ud over danskerne? Det er ikke vores økonomi, der sejler.

Martin Hansen , Torben Nielsen, Anders Reinholdt, Mikkel Lambert, Karsten Aaen, lars abildgaard, Carsten Munk, John Hansen, morten Hansen, Anders Kristensen, Lykke Johansen, Henrik Jensen, Sabine Behrmann og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

I ved jo alle at Det Radikale Venstre er en del af regeringen. DRV er mere blå end de fleste ultra konservative man kan tænke sig. Dette er årsagen til den politik der bliver ført. S + SF kan ikke få det igennem de gik til valg på så længe DRV er en del af det.
Skulle S + SF så ikke bare gå af og udskrive valg? Jo vil nogen nok mene men det samme kunne man jo spørge Enhedslisten om? Hvorfor vælter de ikke regeringen.

Det gør EL af samme grund som S og SF ikke går af. Det bliver værre under bette Lars.

Simon Olmo Larsen

Henrik, du ligner ikke prototypen på en Engelsk hjemløs, men det er måske et gammelt billede?

Anders Reinholdt, Peter ANDersen, Carsten Munk, morten Hansen og olivier goulin anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Peter Hansen

De forhold jeg oensker at vise var praecis de samme under den tidligere Labourregering.

Men du har da ret i at Danmark selvfoelgelig kan vaere bedre end andre lande, men det slog mig, at det tilsyneladende kraever, at man som de filipinske kvinder, skal have en baggrund i social noed der vil noget, for at man kan vaere i stand til at stoette Socialdemokratiet.

Hvis enhedslisten - hvis Spidskandidat Pernille Skipper for oevrigt har samme (eller lignende) tilbud til folketingspolitikere, som jeg her fremsaetter til debatoerer - der har mange gode politiske pointer, udvikler sig yderligere til et parti, der overvejende stoettes af modtagere af overfoerselsindkomster, som forlanges sat op - og ioverigt naegter at samarbejde med Socialdemokratiet - saa kan der ske to ting:

At de faar flertal og regeringsmagt (det tror jeg de selv vil betakke sig for) - men der kan da taenkes at der kommer et socialistisk styre - held og lykke med det - jeg tror det vil gaa galt, og kan bare flytte til et andet land, men det er ikke muligt for alle.

Eller de liberale vil faa saa let ved at vinde regeringsmagten, at de selv daarligt gider at deltage. Vi vil komme til at oenske at vi kunne Helge Sander, Bent Bendtsen, Trols Lund Poulsen m.fl. tilbage.

Saa min opfordring til dem der ligger politisk til venstre for regeringen, er at blot at de skal begynde at se regeringen som en politisk modstander, som de kaemper en gentleman fight med om at faa mere indflydelsen. Denne fight kaempes i sager hvor regeringen reelt kan goere noget anderledes - men der kaempes mod en modstander - ikke mod en fjende, og selvfoelgelig giver man ikke mistillidsvotum til en minister der overholder loven, stemmer imod finansloven etc.

Daniel Mikkelsen

Det latterlige venstrefløjsrgument om at hvis EL vælter regeringen så får vi lars tilbage, det giver jo kun mening at snakke om noget som et skræmmebillde hvis det er væsentligt værre end den nuværende situation.
Det vil jo langt fra være tilfældet da VKO/LA næppe ville ha givet sig i kast med at afmontere vælfærdsstaten som den (meget lidt) "røde" regering giver sig i kast med for øjeblikket.
Så hvis nu også EL ku få øje på det realpolitiske faktum så kunne man nå ens egne vælgere med et mistillidsvotum inden kommunevalget. For sandheden er at mange ikke kan forstå de strategiske overvejelser der ligger bag fortsat at holde hånden under den liberale regering vi har nu, for som tiden går vil det blive sværere og sværere at forsvare en politik som står i strid modsætning til alt det EL vil

Torben Nielsen, Mikkel Lambert, Anders Kristensen, Steffen Gliese, Janus Agerbo og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Simon Olmo

Der fangede du mig - ja det har 10 aar paa bagen. Men i oevrigt - der er ingen dress-code paa turen - og nej jeg er ikke selv hjemloes, men en haardtarbejdende forretningsmand, der selvfoelgelig selv er i mit saedvanlige arbejdstoej: Suit, Tie and Computerbag on Weels.

olivier goulin

Mon ikke fagforeningen snarere dækker et socialt behov, end et fagligt, for disse kvinder?

Fagbevægelsen er på vej samme sted hen som Socialdemokratiet.

/O

Steffen Gliese

Det er et komplekst spørgsmål, Henrik Brøndum, men det ved du jo. Dels har Danmark over årene tabt de uformelle rammer, der gør det muligt at overleve på trods - selv sort arbejde kræver netværk og specialredskaber. Forståelsen af klassesamfundet har vi også mistet, bl.a. fordi opfattelsen er, at folk bliver hjulpet uanset hvad, selvom det er næsten tyve år siden, at eroderingen af den form for sikkerhed blev iværksat. Problemet er, at det, som Danmark havde - og selvfølgelig på mange områder har - afskærer os fra andre strategier, som i andre lande og kulturer byder sig til, om de så kan virke nok så sølle.
Jeg kan ikke forestille mig, at man i en isvinter i London ville opretholde rigide krav om, at kun folk med lovligt ophold måtte benytte herberger og andre overnatningssteder, sådan som det skete i Danmark. Og det er jo heller ikke, fordi Danmark er uden hjemløse, der frister en kummerlig tilværelse og ikke engang kan komme i nærheden af at klunse kasserede fødevarer, fordi disse nidkært låses inde. Prisen for et velordnet land er høj for dem, der ikke lever indenfor standarderne.
Når enlige forsørgere - som Randi Christiansen skriver om det i en anden debat - tynges økonomisk af at måtte tilfredsstille deres børns behov for dyrt mærkevaretøj, er det prisen for ikke at uniformere skolebørn.
Men min egen erfaring med England (og Tyskland og Italien) er, at store og små lande bare er meget forskellige. Der er en helt anden spredning i store lande, som ikke gør sig gældende i de små, og det er på godt og ondt.
I England kan man drage til en anden landsdel og forsøge at begynde forfra, det er så godt som umuligt i Danmark.

Torben Nielsen, Karsten Aaen og Mark Helsing anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Man behøver egentlig ikke så mange ord for at beskrive stemningen i Fælledparken i går. Denne artikel er fremragende i al sin enkelhed og især i afslutningen:

»Det er jo derfor, at Helle ikke vil komme og holde tale,« siger Encarnita Andersen og hentyder til den lynchstemning, der har bredt sig foran scenen. »Jeg havde forudset det,« tilføjer hun.

Disse unge kvinder forventer ikke mirakler, som nogle af de grumme sortklædte med rød/sorte flag vist viste, at de troede på.

Lynchstemning var det rette ord - én gnist, og det kunne være gået virkelig galt.

Steffen Gliese

Åh, hold dog op, Hans Jørn Storgaard Andersen. Hvis der var optakt til ballade, ville den være indtruffet.
Men du kommer jo selv fra en borgerlig baggrund, så du har ikke nogle problemer med de helt grundlæggende principper i velfærdsstaten, der krænkes.

Simon Olmo Larsen, Torben Nielsen, Anders Reinholdt, Henrik Rude Hvid, lars abildgaard, John Hansen, morten Hansen, Erik Jensen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvilken arbejdsmoral skal man tiltro dem, der mener, at kun gennemgribende kontrol kan sikre, at folk gør, hvad de skal?

Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Torben Nielsen, Anders Reinholdt, Carsten Munk, lars abildgaard, John Hansen, Sven Elming, Erik Jensen , Lykke Johansen, Janus Agerbo og Mark Helsing anbefalede denne kommentar
Simon Olmo Larsen

Henrik, jeg vil sgu gerne bo med dig i London's undergrund hvis du er iført business-uniformen, det kunne blive en meget interessant tur :-)

Nu er problemet for arbejder - og underklassen i Danmark ikke så meget materielt, som jeg ser det, nej problemet er at folk bliver nedslidt og at de grupper som er hårdest ramt af nedslidning, nu skal til at løbe endnu hurtigere.

I forvejen er den største folkesygdom i Danmark nedslidning, så det er lidt ironisk at høre på sundhedsministeren tale om lighed for alle inden for sundhedsområdet.

Men jeg har et lignende tilbud til dig, du kan få ødelagt din ryg og nakke, blive afhængig af smertestillende og overførselsindkomst, blive udråbt til klynker og nasser i medierne og det eneste du har gjort er hvad du har fået besked på, du var bare ikke så heldig at blive veluddannet.

John S. Hansen, Martin Hansen , Lise Lotte Rahbek, Carsten Mortensen, Vivi Rindom, Anders Reinholdt, Peter ANDersen, Carsten Munk, John Hansen, Anders Kristensen, Erik Jensen , Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jesper Wendt

Brøndum, det er vidst længe siden du har været på rundfart i kongeriget. Du kan praktisk taget ikke rejse ind over byen, uden at møde tiggere og hjemløse. En god sjat af dem er danske.

Martin Hansen , Torben Nielsen, Anders Reinholdt, Anders Kristensen, Simon Olmo Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Slaget på Fælleden 1872 er historien om socialismens indtog og dannelsen af arbejderpartiet, Socialdemokratisk Forbund.
Slaget på Fælleden 2013 er historien om arbejderpartierne, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, der fik fyresedlen af københavnerne på en solrig 1. Maj.

Anders Kristensen, Filo Butcher, Simon Olmo Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ellinor Berg

Jeg synes IKKE det er i orden at opildne til vold og jeg tager afstand for enhver handling der minder om vold. Men jeg synes det er SÅ meget i orden, at borgere på en 1.maj viser deres utilfredshed med den valgte regering med buh-råb, -med fløjter og skilte, også selv om det generede nogle politiske taler. Helle T. skal nok få plads til hendes fuldkommende stereotype og indholdsløse retorik om ”lighed og fælles ansvar” i dagspressen på et hvilket som helst andet tidspunkt.
1. maj er arbejdernes internationale kampdag og hvis vi ikke netop i år, skulle tilkendegive vores utilfredshed med den mangel på solidaritet denne regering har udvist, så ved jeg da ikke!
Jeg ser demonstrationerne som udtryk for dyb frustration over, at en SF, Radikal – Socialdemokratisk ledet regering med kontanthjælpsreformen, på samme måde som den tidligere regering, fører en politik der til stadighed ekskludere en tiltagende større del af befolkningen.
Måske er vi uvant med at folk lægger pænheden fra sig. Igennem en længere årrække har 1. maj demonstrationer nærmeste haft karakter af en udvidet (ungdoms)fest, hvor meget få overhovedet har interesseret sig for talerne. Det er da befriende at det har været anderledes i år. Måske har vi med netop denne regering fået øjnene op for hvad manglende solidaritet meget hurtigt kan udvikle sig til.

Andrea Olsen, Martin Hansen , Henrik Rude Hvid, Lykke Johansen, morten Hansen, Anders Kristensen, Erik Jensen , Filo Butcher, Niels Mosbak, Sabine Behrmann, Holger Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Sten Victor

Hold nu med at udgyde, at Danmark ikke har krise... Selvfølgelig har vi det. Emnet "forsat krise i Danmark" har været diskuteret utallige gange i diverse indlæg.

Enhver der følger med samfundsmæssigt, og har lidt indsigt ved, at Danmark STADIGVÆK er i krise - bare ikke så meget som de sydeuropæiske lande. Der er masser af tal og udtalelser som bekræfter, at Danmark har det skidt samfundsmæssigt og sammenlignet med de lande vi normalt spejler os med.

Lars Kristensen

Spørgsmålet er' om de der er lavest på samfundsstigen skal have lov til at gøre noget for dem selv, frem for at gøre noget for dem der sidder og mæsker sig i millioner.

Steffen Gliese

Hvori består krisen, Sten Victor?

Sten Victor

Det har jeg skrevet utallige gange. Hvori består at vi ikke har krise?

Steffen Gliese

At vi har en lillebitte arbejdsløshed, et stort overskud på betalingsbalancen, en eksport på højde næsten med de bedste år og et ubetydeligt budgetunderskud. Du kan læse det alt sammen hos Dean Baker.

Sten Victor

Glem alt om virksomhederne på C20 indekset, som tegner sig for størstedelen af Danmarks nuværende situation og handelsbalance. Men C20 indekset er skævvredet og ikke præcis nok, og giver et forkert billede for den almindelige dansker og den lille eller mellemstore erhvervsdrivende. Ja, vi har overskud men den er faldet igen, og Danamark balancere stadigvæk på kanten til en teknisk recession.
Til trods for, at der er lyspunkter i horisonten, så er der forsat er krise i Danmark, som bekræftes af følgende:

Højt antal af konkurser
Høj ungdomsarbejdsløshed
Mange små og mellemstore virksomheder lever i en latent konkursrisiko
Elendige boligmarked og fortsatte fald i boligpriserne.
Højt antal af tomme erhvervslejemål
Elendige forbrugstal i detailhandlen
Stadigvæk udsigt til flere fyringsrunder i 2013
Byggesektoren
Danskernes høje privatgæld

Filo Butcher

Henrik Brøndum, dine kommentarer vidner om en så umådelig arrogance at jeg er ved at få kvalme. Bare fordi der findes endnu mere uretfærdighed andre steder i verden undskylder det dog ikke for at vi behandler vores svageste uretfærdig! Myten om at vi ikke skulle have råd til at holde fast i en anstændig socialpolitik er kun for at sikre fortsat berigelse for dem der har mest, det er den absolut eneste grund for at vi ikke skulle have råd. De virkelige nassere er ikke dovne Robert og Camilla men de der stadig vil have mere mens de vil yde mindre. Det er dem vi ikke har råd til.

John S. Hansen, Jesper Wendt og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Filo Butcher

Den London oplevelse du udpensler, Henrik Brøndum, behøver du ikke rejse til London for. En 24 timers billet til HR området er nok for at få samme oplevelse.

Henrik Bjerre

@Peter Hansen

Det er nu ikke siden Baader-Meinhoff, at jeg har hoert nogen argumentere for Marx "fjeder"effekt - selvom du utvivlsomt er fredelig kommer det bag paa mig.

@Jesper Wendt

Jo jeg har vaeret I Koebenhavn for nylig, der er i mine oejne kun nogle faa hjemloese danskere - der ikke burde tigge, da de har krav paa bistandshjaelp. Mit personlige tiggerbudget burger jeg saa hverken paa danskere eller udlaendinge i Koebenhavn, men paa foraeldreloese boern i Uganda naar jeg er nede og besoege min kones familie.

@Simon Olmo

Jamen saa meld dig til turen - der er stadig ledige pladser. Nu lader du til at vaere enig med mine hovedpointer, men udvaelgelse kommer jo foerst paa tale hvis der ikke er plads. Med hensyn til fysisk nedslidning, er jeg udrustet med et staerkere hoved end ankler, og ville for laengst vaere doed af sult, hvis foeden skulle loebes op paa savannen. Det er bl.a. derfor jeg er socialdemokratisk indstillet. Jeg har dog brugte nogle uger i min ungdom med en skovl og 15 tons jordfugtig beton til murerne hver dag. Det var for kort en periode til at slide ned, men jeg kan sagtens huske hvordan det var at komme ud af sengen naeste morgen.

Det var I oevrigt et omraade hvor alle gode kraefter kunne saette ind hvis der stadig er substans. Saa vidt jeg ved er reguleringen med maks. for tunge loeft etc. intensiveret betydeligt I de senere aar, men har du ret, er det da en oplagt investering i en krisetid at stramme op paa den slags. Beskyttelsen mod nedslidning med yderligere fornuftige regler, giver flere jobs og faerre sociale udgifter paa den lange bane.

Henrik Bjerre

@Filo Butcher

Ok - hvis du mener jeg er arrogant til kvalmegraensen, faar vi naeppe noget ud af debat?

Gorm Petersen

Wikipedia:
"Aktuelt var flagskibet i en mediestrategi (A-pressen), som LO finansierede for at give den borgerlige presse et kvalificeret modspil."

GP:
Det er muligvis ikke rigtigt, at intelligenskvotienten falder for hver ny generation for befolkningen som helhed, sådan som Helmuth Nyborg blev kritiseret for at påstå.

Dog kan det påvises, at S i 2013 deltager i en regering vel vidende, at de er uden mulighed for at påvirke meningsdannelsen, og med garanti for, at enhver fiasko vil blive lagt dem til last, og enhver success vil blive tilskrevet, at de har fulgt det fælles partiprogram VKR gik til valg på, og som er stik modsat det program de selv (og i et vist omfang SF) gik til valg på.

Det lykkedes aldrig Margrethe Vestager at forklare, hvorfor hun ville pege på S, når deres valgprogram var så meget anderledes end hendes eget, og ikke på det VK hvis økonomiske politik var mage til hendes egen.

Steffen Sørensen

".. afmontere velfærdsstaten" - jeg vil godt have eksempler på at velfærdsstaten afmonteres. Når samtlige regeringsgrundlagets reformer er gennemført, er Danmark fortsat det land i verden med mindst ulighed, flest offentlige ansatte og højeste skattetryk.

olivier goulin

Kan anbefale Rune Engelbreth Larsens kommentar til den socialdemokratiske 1. maj-fiasko i dagens Politiken. Bedre kan det ikke sammenfattes:

http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1959726/thornings-1-og-...

/O

Klara Liske

Henrik Brøndum, viser at han ikke undersøger sine sager før det brager ud.

Henrik, man kan ikke betale sin husleje med kontanthjælp - og hvis man kan, er det fordi man bor et sted, jeg er sikker på du gerne ville være fri for.

Du kan undersøge hvad man får på kommunernes hjemmesider, og tjekke huslejepriser på nettet.

Trods sytten års noget nær fastfrysning, og boligsikringsloft (max 345-375), plus lettere adgang til at smide folk ud, er gaden manges hjem også her i landet, Henrik.

Nej, Henrik, det er røv og nøgler, og spark i på sjæl og krop at være i vores system, men den borgerlige lettere afstumpede benægtelse, har de fleste i den situation opgivet at føre en samtale med. De undersøger intet, og laller glad videre mens kuglerne falder ned i hovedet på dem.

John S. Hansen, Jesper Wendt, Pia Nielsen, Torben Nielsen, Ellinor Berg, Janus Agerbo, Lykke Johansen, lars abildgaard, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og John Hansen anbefalede denne kommentar
Klara Liske

PS

Og kød, frugt og grønt, skriver du - hvis man stjæler det, så, ja, ellers, nej.

John Hansen

Jeg vil lige komme med et lille indspark fra Tangkrogen i Århus, hvor jeg var 1. maj i år. Formanden for Århus Lærerforening holdt en meget inciterende tale foran tusindvis af folk på pladsen. Der var delt sure smileys ud til folk. Han sluttede sin tale med at sige : " Hvis Helle Thorning havde haft et pizzaria, så ville hun ikke kun have fået en sur Smiley, nej så havde hun fået påbud om ikke at stå bag diske længere". Det skal lige siges, at lærerrådsformanden er tidligere socialdemokrat, men det er definitivt slut nu.

Torben Nielsen, Lykke Johansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Holger Madsen

Det var heller ikke glade smiley'er formanden for Danmarks Lærerforening uddelte til regeringspartierne i Fælledparken i HK- Hovedstadens telt. Det var en rigtig god 1.Maj tale, som burde have haft Informations opmærksomhed.

Henrik Bjerre

@Klara Liske

Du har ret I jeg ikke har undersoegt mere, end at tale med min aeldste soen paa SU. Han vil hoejst modtage en jakke eller et par sko fra mig nu og da, og han klarer sig fint paa et kollegievaerelse. Jeg mener trods alt kontanthjaelp er mere end SU for de 30 - 65 aarige.

Pia Nielsen

Henrik Brøndum

Det er derfor vi skal have stoppet nedskæringspolitikken som især rammer de dårligst stillede så vi undgår at flere havner på gaden og marginaliseres socialt. Det er præcis for at undgå de kummerlige forhold som man finder i Storbritannien - Thatchers højborg. Vi skal heller ikke have forhold som i Uganda eller andre steder. Jeg forstår simpelthen ikke din argumentation og jeg synes præmissen for diskussionen er ude af proportioner.
Lad os i stedet diskutere skatteunddragelse - det går nemlig også ud over de fattige i tredje verdens lande som jeg forstår du brænder for at hjælpe. - Så kunne vi sammen hæve deres standard i stedet for, som du muligvis går ind for uden at sige det direkte, at sænke barren for de fattigste her. - Vi kunne jo nu vi taler om London starte der og sætte en stopper for skatteunddragelse via "The City of London" og fortsætte med British Virgin Islands. Det kunne være det skabte bedre balance på regnskaberne.

John S. Hansen, Ellinor Berg og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar
Pia Nielsen

At sænke barren for de fattigste, der skal selvfølgelig stå sænke standarden

Henrik Bjerre

@Pia Nicolaisen

Mit engagement i denne sag er ikke de fattige - men den venstrefloej der ligger til venstre for regeringens holdning og retorik overfor regeringen (=socialdemokratiet) - beklager hvis min argumentation samtidig er kommet ud af proportioner og alligevel uklar.

Det er et klassiske kommunistisk synspunkt, at hovedfjenden ikke er kapitalisterne, men klasseforraedderne i Socialdemokratiet - jeg synes desvaerre dette synspunkt er ved at vende tilbage. Som naevnt mener jeg, det er det samme som at foaere de liberale magten. Specielt naar man samtidig goer sig naesten udelukkende til taleroer for den gruppe Marx benaevnte som "die Lumpenproletariat" - og kraftigt advarede mod at involvere i den politiske kamp.

Sidebemaerkninger om England:

Thatcher var godt nok haard ved fagforeninger, beskattede de laveste indkomst haardt og reducerede velfaerdsydelserne, men alt i alt satte hun skatterne op og reducerede antallet af hjemloese drastisk i perioden. Nu er det ved at vokse igen.

Der er mange graadige mennesker i denne verden der snyder i skat for at finansiere et umaadeholdent luksusforbrug. Typisk er det dog ikke de store international virksomheder der skaber mange arbejdspladser, men stjerner, arvinger, heldige ejendomsspekulanter etc. Samtidig er det dog vigtigt at vide at disse penge paa ingen made kan finansiere velfaerdssamfundet. Velfaerdssamfundet finansieres ved at udbytte middelklassen, fra den faglaerte arbejder, skolelaereren, sygeplejersken op til overlaegen, dommeren, ejeren af den lokale blikkeslagervirksomhed.

Som tidligere naevnt betaler min egen beskedne virksomhed lidt mere end den skal i skat (der er en friholdelses bestemmelse for expatriats i United Kingdom som jeg ikke udnytter) - det goer jeg, fordi det bliver saa meget nemmere at forhandle loen med ansatte, priser med kunder etc. naar man ikkke omgiver sig med en aura af graadighed og for megen luksus. Desuden spilder man ikke sit hoved med skatteforhold men kan koncentrere sig om forretningen. Denne tankegang er for oevrigt meget udbredt hos erhvervsdrivende, men ligesom dovne Robert og Karina lykkes med at slaa alle kontanthjaelpsmodtagere over en kam, giver - Madoff og lignende typer - forretningsfolk et blakket image. Jeg kan saa bare troeste mig med, at det er ham der sidder i faengsel, og ikke jeg.

Carsten Mortensen

Kan godt se Henrik Brøndum, at du har en pointe,......men mange har altså virkelig vanskeligt ved at få tingene til at hænge sammen.
Yderligere ved jeg at de seneste politiske tiltag VIL sparke mange flere ud af den selvsamme vej du beskriver fra London.
De tilstande vi pt har herhjemme vil jo kun bære en vej....og den har du set......det kan de udsatte + de som kan tænke - også godt forestille sig.

Så det er vel ikke så underligt at vi er nogen som vånder os, og yderligere oplever socialdemokrater som forrædere.

Læg dertil at med øjne i hovedet +ører kan man jo se at nogen bliver stadig rigere.

Gud ved hvad de vil med alle de penge?

Jesper Wendt

Mange mennesker står uden netværk og diffuse sygdomme, der ikke kan sættes kryds ved.

At sammenligne studerende, der lige har startet tilværelsen, med en nedslidt bygningsarbejder - det er på grænsen til utopia.

Holger Madsen

Carsten Mortensen
- Gud ved hvad de vil med alle de penge.

Det er fattige mennesker vi taler om, disse såkaldte rige personer behøver og ønsker hele tiden mere og mere, og får aldrig nok, - dømt til evig fattigdom af deres begær.

Benjamin Skou

@ Henrik Brøndum

Som jeg ser det, foregår kampen INDEN FOR Socialdemokraterne. Ønsker vi, at vores parti skal blive socialdemokratisk som Labour i England og SPD i Tyskland? Skal vi fortsætte endnu hårdere af reformvejen, så det mindre tilnærmelsesvis om Hartz-reformerne i Tyskland? Skal den danske velfærdsmodel tilnærmes den engelske? Nej, for dælen det skal den da ikke. Jeg har lige været i Sydspanien og set, hvordan almindelige mennesker tigger, når der ikke findes kontanthjælp.
Selvfølgelig værdsætter jeg det danske samfund, men jeg er sgu da opmærksom på, i hvilken retning de politiske beslutninger peger for tiden. Den seneste kontanthjælpsreform for markant betydning for velstandsniveauet for personer mellem 25-30 samt ugifte. Samtidig ryger flere personer ud af dagpengesystemet. Det går måske for nu, men det er en diskussion, INDEN FOR Socialdemokraterne, om man bare skal sige, at det ikke gør noget, fordi vækst og jobs kommer om et par år, eller om man skal gøre noget ved det på den korte bane.

Desuden er den en diskussion INDEN FOR Socialdemokraterne, om man vil tillade social dumping for at skabe jobs til ufaglærte og faglærte, eller om man vil insistere så vidt muligt på overenskomstmæssige forhold - igen: Vil man have en dansk, engelsk eller tysk arbejdsmarkedsmodel???
At isolere denne diskussion til noget, der foregår til venstre for Socialdemokraterne, er det samme som at sige, at Socialdemokraterne i Danmark er det samme som Socialdemokraterne i England eller Tyskland. Og det er det ikke! Og det skal det ikke være!

Grethe Preisler

Det sete afhænger som bekendt af øjnene, der ser. Og det, der står at læse i avisen, afhænger ikke mindre af det punkt i landskabet, journalisten vælger at lade dem, hun interviewer, betragte og kommentere det fra.

Hvis udgangspunktet er løn- og arbejdsvilkårene for kvindelige rengøringsassistenter på Filippinerne, er det helt forståeligt, at de tre 'nydanske' 3F-medlemmer og rengøringsassistenter på Nationalmuseet, som Informations udsendte reporter her har interviewet under overskriften 'Statsministerens sidste støtter' har et andet syn på Helle Thorning og hendes regeringsførelse end de 'gammeldanskere', der luftede deres utilfredshed med samme i Fælledparken den 1. maj.

'Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser' - god morgen min blanke buksebag. Det kan blive småt for enhver, sådan rent økonomisk, i tider som disse. Gode journalister hænger ikke på træerne, og de er dyre i drift.

Når den (stadigvæk) mindst ringe vælger at lade en praktikant på 25 somre dække et stofområde så stort og kompliceret som dette, så bliver resultatet naturligvis derefter.

Henrik Bjerre

@Carsten Mortensen og Benjamin Skou

Tak for tunge argumenter med god tone - og ja, hvor er det at Socialdemokratiets politik er kommet ud af kurs?

Det er grimt at se de oesteuropaiske chauffoerer spise og leve som de goer i deres udslidte lastvogne rundt under enhver bro i Europa, men jeg er glad for det ikke er mig der skal designe en politik der goer noget ved det. 3F forsoeger - al aere vaerd - at medvirke til at regler om maks 3 lokale ture, naar man har koert med export fra et andet land overholdes - men har den vej en kinamands chance for at lykkes?

Jeg tror heller ikke paa at lavere selskabsskat har den store effekt paa beskaeftigelsen eller virksomhedernes lokalisering, den kunne nok vaere undgaaet, men erhvervslivet har nu sagt at rammebetingelserne er i orden.

Derimod burde man nok ikke have slaekket paa den direkte og indirekte miljoe- og sundhedspolitik. Restriktioner overfor skader paa sundhed og miljoe, og et fuldt offentligt finansieret sundheds- og uddannelsesvaesen i hoej kvalitet boer efter min mening staa over nogle aar paa kartofler og havregroed. Bemaerk som jeg sagde tidligere, vi er mange fra overklassen der er holdt op med at koere i biler med over 8 cylinder.

Sider