Læsetid: 2 min.

Tag den, journalister!

Hvis journalister skal have indsigt i embedsværket, skal politikere også have fuld aktindsigt hos pressen, driller Henrik Sass Larsen (S), der mener, pressen burde smage sin egen ’hysteriske’ medicin
17. maj 2013

Det kunne ligne, at Socialdemokraternes sidste forsvar af den hårdt kritiserede offentlighedslov var et angreb. I går luftede gruppeformand Henrik Sass Larsen nemlig muligheden for at give politikerne fuld aktindsigt hos pressen:

»Når man nu er så inspireret fra pressens side om, at man skal have fuld aktindsigt i, hvad politikerne foretager sig, så kan det vel også udvides til at gælde medierne. De er jo også i høj grad magtudøvere,« sagde Henrik Sass Larsen om morgenen til Berlingske Nyhedsbureau.

Historien florerede lynhurtigt på nettet og fik næstformand i Dansk Journalistforbund Lars Werge til at slå i bordet og kalde Sass Larsen »respektløs« og »udemokratisk«.

Men hov, hids dig bare ned igen Lars Werge. Socialdemokraternes gruppeformand sagde det nemlig kun »for sjov«. Tilsyneladende var der ingen andre end Sass Larsen selv, der fangede ironien, da han foreslog at give politikerne indsigt i journalisters korrespondancer og kildebehandling, og derfor måtte han få timer efter fortælle Journalisten.dk, at han »aldrig kunne drømme om at stille det forslag«.

Bemærkningen var blot ment som en provokation stilet til pressen, som ifølge Sass Larsen har »rottet sig sammen« og ført en »skæv« og »hysterisk kampagne« mod offentlighedsloven. For hvad hvis det var medierne selv, der blev udsat for den slags hetz?, tænkte gruppeformanden.

»Mit ærinde er hverken at bryde kildebeskyttelsen eller knægte ytringsfriheden. Når politikerne siger, at de skal have et frirum til at politikudvikle, så er det et rimeligt forslag. Jeg prøver bare at provokere jer (pressen, red.) til at tænke over, hvad I selv ville sige til, at man tog det frirum fra jer.«

En kende desperat

Ja, politikerne er magtudøvere, og ja, medierne er også en slags magtudøvere. Men skal vi så ikke stoppe sammenligningen der og lade være med at kalde kildebeskyttelsen et »frirum« på linje med en ministers frirum til politikudvikling (og embedsmisbrug)?

Det virker en kende desperat, at Socialdemokraternes gruppeformand dagen efter en stor demonstration mod offentlighedsloven ikke forsvarer de udskældte paragraffer, men tyer til et ’hvad med jer selv’? Hvilket retorikkursus er det lige, Henrik Sass Larsen har lært det på? Er det en ny slags politisk krisekommunikation? I så fald, hvad bliver det næste? At justitsminister Morten Bødskov (S) stiller sig op og siger: »Rolig nu folkens. Paragraf 24 og paragraf 27 stk. 2 var én stor joke. Haha, seriøst, I skulle have set jer selv.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Feder
Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Holger Madsen

- Det var bare for sjov, siger Socialdemokratiets gruppeformand.

Ja, så beder han jo selv om at få navnet, Komiske Sass, i lighed med Komiske Ali fra Irak.

lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Robert Kroll

Jeg er ikke nogen beundrer af Sass, men jeg opfattede altså hans ytring som en sarkastisk spøg .

Og den "alvorsfulde " og humørforladte reaktion fra pressen er lidt "kikset".

Der er et point i Sass's "flabede / friske / sarkastiske" bemærkning - nemlig , at ingen reelt ved, om en journalist taler sandt, når han/hun hævder, at have "pålidelige kilder" - man skal (i følge journalisterne) bare blindt tro på journalistens hæderlighed og integritet og professionalisme og faglige stolthed o s v.

Vi tror ikke blindt på myndighederne, advokaterne, lægerne, vores venner, vores medtrafikanter , vores kolleger, vores chefer o s v - men journalisterne skal vi bare tro på som på vorherre selv ?

Folmer Fredslund, Jesper Frandsen, Mette Hansen, Malan Helge, Viggo Hansen, Mikkel Mortensen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Politikere har til forskel fra journalisterne ikke et arbejde, men et offentligt tillidshverv som fordrer åbenhed. Og som sass ved er frivillighed fint, men kontrol er bedre.

Sune Olsen, Peter Nielsen, Anders Kristensen, ulrik mortensen, lars abildgaard, Eddie Pier, Rasmus Kongshøj, Lykke Johansen og Anders Feder anbefalede denne kommentar
Jakob Clemen

Jeg har endnu ikke hørt ham komme med et eneste argument for, hvorfor det er så vigtigt at mindske åbenheden i det offentlige... det bedste han kan komme op med er at det er blevet mere åbent siden '87 og det skal der rettes op på.

Det er til grin...!

Erik Jensen , lars abildgaard, Rasmus Kongshøj og Lykke Johansen anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Maa jeg foreslaa, at pressen netop giver politikerne indsigt i alle akter.....og samtidig kaere presse, saa goer I blot som foelger:

1. Naar I faar forespoergslen, da finder I selvfoelgelig alle de korrekte data frem...

2. Dernaest soerger I for at gemme ALLE korrekte ting fra selvsamme data...et sikkert sted, hvor ingen nogensinde vil kunne finde dem...

3. Nu saetter I Jer ned, skriver en rigtig god loegnehistorie...husk....100% loegn, men om den samme ting som den I er blevet bedt om aktindsigten, og husk...noget folk vil kunne huske....altsaa relativt - eller rettere 100% grotesk...og altsaa, 100% loegn...ingen, absolut ingen sandheder maa forekomme i denne 100% fiktive historie...

4. Dette vil helt automatisk faa regeringen (og Sass) til at rette henvendelse til Jer, at dette da maa vaere en fejl, for saadan var det jo slet ikke....

5. Og nu kommer saa det ''sjove'', for nu begynder I at goere noejagtigt som den Danske regering samt alle de Danske myndigheder goer overfor borgere de har lavet systematiske ''fejl'' overfor....

6. Det ''sjove'' bestaar i, at I nu begynder at tale til dem paa en maade, hvor I systematisk bruger psykisk vold* i samtalen/den skrevne kommunikation.....

7. Bliv ved.....100%...bare blive ved..uanset hvad regeringen truer med...bliv for alt i verden ved...i aarevis om noedvendigt....

8. Paa et tidspunkt, vil regeringen begynde at tror paa, det rent faktisk ER/VAR dem der selv lavede ''fejlen'', at Jeres loegn (den fiktive historie) er nu - paa magisk vis - blevet til ''sandheden'' og, regeringen vil vaere noedt til/tvunget til at grave sin egen grav...

Altsaa paa helt samme maade som Danske offentligt/statsligt ansatte oedelaegger og mis-administrerer de Danske (og Europaeiske) borgeres penge og liv.....

Rigtig god fornoejelse til pressen og, god weekend til rockeren og hans team....

* Opskriften paa systematisk psykisk vold: http://www.sundhedslex.dk/psykisk-vold.htm#Intimidering_som_psykisk_vold

Olav Bo Hessellund

Sass be'r nærmest selv om, at vælgerne ikke behøver at tage ham seriøst. Det vil vi så undlade at gøre fremover.

Sune Olsen, Flemming Andersen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Anders Feder anbefalede denne kommentar

Ironien er med når Sass Larsen udtrykker sig om den foreslåede nye offentlighedslov, - men det er der faktisk slet ingen grund til. Problemet er uigennemsigtigt nok i forvejen. Vigtigst for mig er det, at det ikke 'kun' er journalisterne der brokker sig. Også store dele af befolkningen deler denne bekymring. - Ved på en ironisk måde at pege på journalisternes synspunkt, medvirker Sass Larsen til at gøre hele sagen til et spørgsmål om medierne, og deres ret (- og pligt) til at blande sig i alt og alle, til noget lettere odiøst, eller i hvert fald mindre betydningsfuldt. - Han synes åbenbart ikke det hele er en ordentlig debat værd, når han mener det hele mest er et surt opstød fra en flok overivrige journalister. - Men vi er mange der er med på sidelinien!

Anders Kristensen, Flemming Andersen, Rasmus Kongshøj og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Skal den juridiske myndighed så ikke have lovgivende magt? Og den lovgivende magt, skal den ikke have udøvende magt?

Vi kunne jo også kortslutte demokratiet fuldstændigt.

Der er altså nu engang forskel på pressen og statsmagten. Sass er ud i en omgang populistisk vrøvl med logik for hjernedøde.

Sune Olsen, Anders Kristensen, Olav Bo Hessellund, Flemming Andersen, Anders Feder, lars abildgaard, Eddie Pier, Anders Sigsgaard Skov, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen, Holger Madsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

"Tilsyneladende var der ikke andre end Sass Larsen, der fangede ironien....."
Jo, det var der sandelig!
Den var jo tyk som en fængselsmur.
Når nogen tilsyneladende IKKE har fanget den, må det være fordi de ikke vil.
Eller også er totalt ironi-resistente.

Kasper Hviid

Det er en meget speciel kategori af ironi, hvor formålet er at afsenderen skal kunne holdes ansvarsfrit for sit eget budskab, ved at hævde at man 'altså bare sagde det for sjov.' Benyttes fortrinsvis af førteenagere og politikere.

Denne type ironi er udførligt beskrevet her: Ligesom nazisterne

Erik Jensen , Sune Olsen, Henrik Christensen, Lise Lotte Rahbek, Dennis Berg, Jacob Jensen, Jette Abildgaard, Anders Sigsgaard Skov og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Er det ikke længe siden nogen sidst har taget Helle Thornings primitive gorilla alvorligt?

I stedet for at fyre vittigheder af, kunne de ansvarlige politikere jo tage og forklare os i hvilke tilfælde der har været for meget offentlighed, og det ønskede "frirum" havde været gavnligt. Er det Lars Løkkes korruptions- og underslæbssager? Er det de forfalskede tal om dagpengeofrene? Venstres magtmisbrug i skattesagen? Hvad er det, der er så vigtigt at holde fra folket?

Når de ikke kan svare på dette spørgsmål, og det har de ikke gjort indtil nu, så må de enten mene at mørklægningsbestemmelserne er ligegyldige, og aldrig vil blive anvendt, og så er der jo ingen grund til at indføre dem, eller også så har politikerne fra de 'regeringsegnede' partier skumle motiver om lettere at kunne feje pinlige sager ind under gulvtæppet - et stærkt argument for at skrotte reglerne, og de politikere, der overhovedet kunne finde på at gå ind for den slags antidemokratiske metoder.

Sune Olsen, Jens Overgaard Bjerre, Anders Feder, lars abildgaard og Eddie Pier anbefalede denne kommentar
Thomas Krogh

Politiker der alene søger magten under dække af bornerte udenoms parlamentariske slæng bag spånplade-palisader og tålt ophold blandt neurotisk socialdemokratisk sen-industriel gadedrengs-romantik, har ikke selv 'cojonas' til at stille op for deres overbevisning. Ikke ulig DSU der glimrende ved deres fravær ved den tværpolitiske demostrationen på Christiansborg. Her var mere uenighed og hånlig latter end Henrik Sass Larsen og DSU tør mønstre i deres egenskab af statister og kegler i deres eget mareridt.
Den lov tjener alene jer der ikke stiller spørgsmål og deltager.

Viggo Hansen

Det er egentligt ret ironisk, når målinger næsten altid placerer journalister som nogle af de mindst troværdige personer, men samtidig tror befolkningen, at der alene kommer skudsikre sandheder ud af journalisternes munde.

Besynderligt......

Sjældent er jeg enig med noget, der er tæt på regeringen. Men jeg syntes, at dette er helt i orden, for i et frit demokratisk samfund må der selvfølgelig være åbenhed begge veje.

Men - så må borgerne altså også have fuld indsigt i, hvem politikerne omgås, og især hvilke lobbyister de omgås, samt hvem der finansiere disses lobbyisters aktiviteter, og hvilke budget lobbyisterne har.

Jette Abildgaard, Jesper Frandsen, Malan Helge og Flemming Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo et åbenlyst forsøg på at forholde befolkningen om magtfordrejning, der er tale om - det har Bødskov oven i købet i flere alvorlige tilfælde indrømmet.

Dennis Berg

Problemet med "ironi" på politisk niveau er, at en politiker stadig kan få sit budskab sendt afsted, og derpå unddrage sig ansvaret for det.

Langsomt kan man insensitivisere befolkningen overfor budskabet - det bliver normalt i mediebilledet.
Jeg synes vi har set lidt for meget "ironi" i nyere tid.

Rasmus Kongshøj, Lise Lotte Rahbek og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Gorm Petersen

Wikipedia skriver:

"Aktuelt var flagskibet i en mediestrategi (A-pressen), som LO finansierede for at give den borgerlige presse et kvalificeret modspil"

Lige nu har centrum-venstre ikke adgang til loyale medier - så det kan virke meget smart at få stækket pressen.

Men netop fordi centrum-venstre er ude af stand til at påvirkemeningsdannelsen, varer det ikke længe før de må vinke farvel til taburetterne.

Og så bliver de nye love til ulempe for dem selv - selv når de har fået taget sig sammen til at give den borgerlige presse et "kvalificeret modspil".

Kasper Hviid

Det virker totalt barrokt at hævde at statsmagten og journalisternes 'magt' på nogen måde er sammenlignelig. Det er altid statsmagten som Amnesty International kritiserer, ikke pressen. Det er der en grund til. Staten har den lovgivende, dømmende og den udøvende magt. Staten kan holde mennesker indespærret i fængsler. Staten har voldsmonopol. Staten kan starte krige.

Det er sørgeligt at manden vitterligt er så blank at han tager begrebet "den fjerde statsmagt" 100 % bogstaveligt.

Vibeke Rasmussen, Anders Feder, Holger Madsen, Erik Jensen , Sune Olsen, Rasmus Kongshøj og Peter Poulsen anbefalede denne kommentar
Mette Hansen

Jeg synes da, det ville have været ok, at vi fik indblik i hvor BT fik HTSs skattepapirer fra! Jeg synes Sass har en pointe!

Holger Madsen

@ Mette Hansen.
Ja, men på den anden side, har en whistleblower i statsapparatet brug for pressens kildebeskyttelse.

Holger Madsen

@ Jesper Frandsen.
Ja.!
Et par danske whistleblowers, som vi alle burde være taknemmelig for, er f.eks. Hans Gammeltoft-Hansen (tamilsagen) og Frank Grevil (masseødelæggelsesvåben).

Jens Lerdorf

Vi er et lille land med et lille presse medie flade, der utroligt let kan blive politisk ensrettet og/eller misbrugt.

Den aktuelle situation hvor der protesteres imod en offentlighedslov, en helt overset L185 radio og fjernsynslov og en Henrik Sass der driller igen, bliver sandheden synlig.

En regeringen der vil kontrollere radio og fjernsyn og en højre fløj opposition der allerede kontrollere landets tre største avis.

Jeg blev f.eks. debat 'spærret' på Politiken fordi jeg kaldet CIA for internationale gangstere der fremprovokere terror og have foreslået Zenia fra RD at hyre 'ærlige' Robert i 15 timer om uge, til den samme brutto timeløn som hun får på Christiansborg.

Gorm Petersen

At klæbe til taburetter uden via egne medier at have mulighed for at påvirke meningsdannelsen, vil altid være en kort og tå-krummende pinlig forestilling.

Pressen er ikke den 4-de men den eneste statsmagt.

Det er derfor vores tid kaldes for mediealderen. Folk mødes ikke længere i vælgerforeninger for at diskutere politik.

VK spintoktoren Peter Arnfeldt og hans kone TV2's politiske redaktør Ulla Østergård bestemmer ganske enkelt, hvad hr. og fru Danmerk skal mene.

Så hvis de får lyst at eksempelvis Sass Larsen skal "ud i kulden" ja så kommer Sass Larsen simpelthen "ud i kulden".

Så manden har da en pointe.