Læsetid: 7 min.

Topembedsmand udpeger Rønn som den ansvarlige

Det var ifølge departementschef Claes Nilas Birthe Rønn Hornbech, der var skyld i, at der gik næsten halvandet år, før Integrationsministeriet rettede ind efter FN-konvention om statsløse
Birthe Rønn Hornbech krævede en undersøgelse af de andre landes praksis i forhold til konventionen, inden hun ville gå med til, at Integrationsministeriet rettede ind efter konventionen, forklarede den tidligere departementschef i Integrationsministeret Claes Nilas i går. Foto: Scanpix

Birthe Rønn Hornbech krævede en undersøgelse af de andre landes praksis i forhold til konventionen, inden hun ville gå med til, at Integrationsministeriet rettede ind efter konventionen, forklarede den tidligere departementschef i Integrationsministeret Claes Nilas i går. Foto: Scanpix

7. maj 2013

Første gang den tidligere departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas hørte om den sag, der kan få alvorlig betydning for hans karriere og eftermæle, var, da han genoptog arbejdet efter sommerferien i begyndelsen af august 2008.

Under en kort, uformel snak med en af departementets afdelingschefer, Kim Lunding, spurgte Claes Nilas, om der var sket noget i løbet af hans ferie.

Nærmest i en bisætning nævnte afdelingschefen, at der var en såkaldt konventionssag i Indfødsretskontoret. Det forklarede Claes Nilas, da han i går blev afhørt af Statsløse-kommissionen.

Konventionssagen drejede sig om, at Indfødsretskontoret i begyndelsen af 2008 havde opdaget, at man i kontoret var kommet til at se bort fra en FN-konvention fra 1961, der sikrede en særlig adgang til statsborgerskab for unge statsløse, hvis de var født og opvokset i Danmark.

Claes Nilas forklarede over for kommissionen, at hans reaktion var, som den plejer at være i den slags sager: Han sagde til sin afdelingschef, at de jo måtte se på det og få styr på sagen. Men fordi det var en sag om en international konvention, mente Claes Nilas også, at den burde runde ministeren:

»Jeg kan ikke lige huske, hvordan ordene faldt, men jeg sagde til Lunding: Nå nå, hvis der er noget med en konventionsfortolkning, så må vi lægge den op til ministeren.«

Allerede dagen efter modtog departementschefen fra afdelingschef Kim Lunding et såkaldt mavebælte om sagen udarbejdet af Indfødsretskontoret. Mavebæltet indeholdt en redegørelse for sagen samt en skriftlig indstilling, som han skulle læse igennem, inden indstillingen blev lagt op til ministeren.

Claes Nilas havde gjort det til en fast rutine hver aften at tage et par poser med hjem fyldt med sager, som han som ministeriets øverste administrative leder skulle læse og forholde sig til, og mavebæltet fra Indfødsretskontoret kom med hjem i en af poserne.

Departementschefens hjemmelæsning efter aftensmaden var ikke blevet mindre omfattende, efter at ministeriet i efteråret 2007 havde fået en ny minister for hvem, det ikke var nok bare at høre cheferne fortælle om de forskellige sager. Den nye minister ville gerne forstå sagerne til bunds og helst selv deltage i sagsbehandlingen, forklarede Claes Nilas.

Djævlens advokat

Allerede ved sin tiltræden som minister havde Birthe Rønn Hornbech under en uformel snak med sin departementschef angiveligt forklaret, at hendes embedsmænd helst skulle betragte hende som en slags djævlens advokat, der altid var klar med kritiske spørgsmål for at sikre kvaliteten af deres sagsbehandling.

»Birthe RønnHornbech havde en anderledes arbejdsstil end den tidligere minister. Hun var fra starten meget, meget grundig og også meget optaget af sagerne som sager, forstået på den måde, at hun ofte ville ind i sagsbehandlingen sådan lidt på lige fod med os andre.«

I mavebæltet fra Indfødsretskontoret, som Claes Nilas tog med sig hjem i begyndelsen af august 2008, indstillede kontoret til ministeren, at Integrationsministeriet skulle rette ind efter FN-konventionen om statsløshed.

Da departementschefen læste mavebæltet, var han ifølge sin forklaring enig i vurderingen fra Indfødsretskontoret: Ministeriet skulle ændre praksis over for de statsløse, der havde krav på statsborgerskab på langt lempeligere betingelser end andre ansøgere.

Dagen efter lagde departementschefen, som det er fast praksis, mavebæltet videre til Birthe Rønn Hornbech.

Ifølge hans erindring var det næste, der skete i sagen, at ministeren ville have et møde om sagen. Det fandt sted i begyndelsen af september 2008, og Claes Nilas forklarede, at han selv, Birthe Rønn Hornbech, ministersekretær Christian Lützen samt afdelingschef Kim Lunding deltog. Kim Lunding har ellers tidligere over for kommissionen forklaret, at han ikke havde nogen erindring om at have deltaget i et sådant møde, selv om kommissionen er i besiddelse af dokumentation for, at han modtog en indkaldelse til mødet.

Claes Nilas forklarede, at Birthe Rønn Hornbech gav udtryk for sin forundring over, at Indfødsretskontoret skulle være kommet til at overse en konvention.

»Hun havde naturligvis som forudsætning, at huset generelt kendte de konventioner, der var på deres område og efterlevede dem. Så det spurgte hun meget ind til,« sagde departementschefen. Det var ved mødet afdelingschef Kim Lunding, der ifølge Claes Nilas besvarede spørgsmålene fra ministeren. Kim Lunding forklarede, at kontoret rigtignok var kommet til at overse konventionen, men den forklaring var ministeren ikke tilfreds med. Og det fik hende til at spørge, om Indfødsretskontoret nu også var helt sikker på sin fortolkning af konventionen. Kim Lunding svarede, at han og kontoret mente, konventionen skulle forstås, som det var beskrevet i mavebæltet, men han tilføjede, at kontoret ville tage konventionen som et punkt på dagsordenen på et nordisk embedsmandsmøde til efteråret – og at der ifølge kontoret var visse afvigelser mellem de nordiske landes håndhævelse af konventionen.

Det nordiske spor

»Og med den sædvanlige arbejdsstil, vi havde i forhold til ministeren, fører det her ministeren til at sige: ’Aha, så er I måske ikke så sikre alligevel?’« forklarede Claes Nilas over for kommissionen.

Og på den baggrund besluttede Birthe Rønn Hornbech angiveligt, at Indfødsretskontoret skulle gennemføre en grundig undersøgelse af de øvrige nordiske landes praksis, før hun ville træffe en beslutning i sagen.

Hidtil har det været uklart, hvordan det nordiske spor – som kommissionen har benævnt undersøgelsen af de nordiske landes praksis – begyndte.

Men ifølge Claes Nilas var det altså Birthe Rønn Hornbech, der krævede en undersøgelse af landenes praksis i forhold til konventionen, inden hun ville gå med til, at Integrationsministeriet rettede ind efter konventionen.

Kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, borede i, hvad formålet med en sådan nordisk undersøgelse skulle være. For som han sagde, er konventionen usædvanligt klar og synes ikke at efterlade noget fortolkningsrum. Og under alle omstændigheder fremgik det allerede af kommentarerne til indfødsretsloven, hvilke betingelser der efter konventionen kunne stille til statsløse ansøgere om statsborgerskab. Hvad andre lande måtte gøre forekommer i den sammenhæng irrelevant – og som det senere skulle vise sig, var der for øvrigt tale om minimale variationer mellem landenes efterlevelse af konventionen.

Poul Heidmann ville desuden vide, om ikke beslutningen om at undersøge de øvrige nordiske landes praksis i realiteten var en måde at forhale lovliggørelsen af statsborgerskab til de statsløse unge palæstinensere, der blandt andet havde krav på statsborgerskab, selv om de måtte være blevet idømt en fængselsdom på under fem år.

Udspørgeren læste dernæst op af en række presseklip, som var blevet sendt frem og tilbage mellem medarbejdere i Integrationsministeriet med artikler om den høje kriminalitetsrate blandt statsløse palæstinensere.

Claes Nilas forklarede, at Birthe Rønn Hornbech efter hans vurdering alene ønskede at være sikker på fortolkningen af konventionen og ikke var drevet af andre motiver.

Hvilke problemer kunne der være forbundet med ganske enkelt at følge indstillingen fra Indfødsretskontoret og efterleve konventionens ordlyd, spurgte Poul Heidmann.

Problemet var, at man kunne komme til at give statsborgerskab til nogle personer, og først efterfølgende finde ud af, at det havde man ikke behøvet, svarede Claes Nilas. »Og det statsborgerskab ville man jo ikke kunne tilbagekalde,« tilføjede han.

En kontroversiel beslutning

I januar 2009 var Indfødsretskontoret færdig med undersøgelsen af de nordiske landes praksis. Undersøgelsen havde ikke ført oplysninger af interesse for den danske praksis med sig, og derfor sendte kontoret et nyt mavebælte opad i systemet med endnu en indstilling om at rette ind efter konventionen. Både afdelingschef Kim Lunding og departementschef Claes Nilas tilsluttede sig indstillingen.

Men endnu en gang stillede Birthe Rønn Hornbech sig ifølge Claes Nilas i vejen for lovliggørelsen af sagsbehandlingen. På et møde med departementschefen, afdelingschefen og ministersekretæren den 29. januar sagde hun angiveligt, at hun stadig ikke mente, de øvrige nordiske landes praksis var godt nok oplyst, og derfor ville hun selv tage sagen op på et møde den følgende sommer med sine ministerkolleger fra de nordiske lande.

Problemet var imidlertid, at der efterhånden var gået et år, siden Indfødsretskontoret havde opdaget, at man havde sagsbehandlet i strid med FN-konventionen. Og nu lagde ministeren op til, at der skulle gå yderligere et halvt år, inden der kunne komme en afklaring.

Ifølge Claes Nilas erindring var der endnu et møde i begyndelsen af februar, hvor de samme personer drøftede, hvad der skulle ske med de ansøgninger fra unge statsløse, som Indfødsretskontoret siden efteråret 2008 havde samlet i en bunke uden at færdigbehandle dem.

Én mulighed var at berostille sagerne, forklarede Claes Nilas. Men i givet fald ville det betyde en meget lang berostillelse, som kunne føre til ubehagelig kritik fra ombudsmanden.

En anden mulighed var at behandle ansøgningerne efter konventionen, således som Indfødsretskontoret nu to gange havde indstillet.

»Men så kunne det være, at vi gav nogle tilladelser, hvor vi i virkeligheden kunne have stillet nogle betingelser, og vi ville så have givet nogle irreversible tilladelser,« forklarede Claes Nilas.

Birthe Rønn Hornbech valgte derfor en tredje og ikke så lidt kontroversiel løsning: At de statsløses sager skulle behandles som alle andre, det vil sige uden hensyn til konventionen.

Det fik kommissionens formand, landsdommer Peter Buhl, til at spørge: »Er der nogen på mødet, der siger til ministeren, at man vil træffe afgørelser i strid med konventionen?«

»Vi diskuterer selvfølgelig, at det kan være, at i nogle af de sager vil det vise sig, at vi har stillet for mange betingelser og at de skal genoptages,« svarede Claes Nilas og understregede, at sagsnumrene derfor blev noteret ned, så sagerne efterfølgende kunne findes frem.

Birthe Rønn Hornbechs beslutning førte til, at Integrationsminister i det følgende år fortsatte den ulovlige sagsbehandling. Ved det nordiske ministermøde i sommeren 2009 udeblev hun på grund af sygdom, og først i januar 2010 traf hun beslutning om at rette ind efter konventionen.

Før kommissionen kunne nå at spørge Claes Nilas om det videre forløb, var dagen gået, og afhøringen bliver derfor genoptaget i begyndelsen af juni.

I morgen skal Birthe Rønn Hornbech afhøres af kommissionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

jeg vil meget gerne finde ud af hvor og hvad tid og kan ikke længere finde listen over afhøringerne, - er der nogen der har et link til den, tak?
Ps: denne artikel og et par mere, kom ikke frem når man trykkede på det tag der hedder "Statsløsekommisionen" hvor flere andre artikler ligger under..

Jette Abildgaard

Jeg kom saadan til at grine (og graede i hjertet) da jeg laeste artiklen her.

Dette ''lille'' ordvalg: ''man i kontoret var kommet til'' .......se, lige netop DETTE er jo, hvad man i Danmark konsekvent bruger, naar man helt sikkert ved, at man har lavet noget man netop ikke burde have lavet (bliver taget med fingrene i kagedaasen)...ikke blot hver gang, men hver eneste gang.....

Lille Danmark har nu saadan et rigtigt ''fint'' lille ''system''....ikke sandt!?

Braekposer boer uddeleles ved indrejse!

uffe hellum, Lisa Ahlqvist og Leif Højgaard anbefalede denne kommentar
Leif Højgaard

Beskrivelsen af forretningesgangen får mig til at tænke på Monty Python's flyvende cirkus og ministeriet for mærkelig gangart

Helge Berg, Lisa Ahlqvist, Grethe Preisler og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja, hvis sagen ikke var så alvorlig for de arme mennesker, der blev ofret på DF's alter, mens ministre og departementschefer m.fl. konkurrerede i disciplinerne gakkede gangarter og abekastning, så var den da lige til at grine sin popo i laser over.

Men intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Om ikke andet vil der da være stof til et nyt one man show med Peter Larsen, når kommissionen en gang ad åre bliver færdig med sin rapport.

Lisa Ahlqvist

MØRKETS FYRSTE HAR SIDDET MED VED BORDET

Iskold kynisme er hvad der kendetegner Birthe Rønn Hornbeck og ministre før og efter hende, samt disse sledske embedsmænd, der klart viser, at altfor høje gager ikke nødvendigvis tiltrækker embedsmænd og ministre med menneskelige kvaliteter eller et hjerte af kød og blod.

Det er som at læse om de statsløses onde afrettere, som er villige til at ødelægge en masse ulykkelige unge menneskers liv, hvoraf mange af disse efterhånden har fået egen familie at se til, som nu lider med, bare for at vise den måbende offentlighed, at de slet ikke er bange for at være helt på de race-rene, hvide Ariers side, dvs nærmest officielle støtter for ondskabens fremmedhadere i Dansk Folkeparti.

Fordi den kyniske og ulovlige politik Birthe Rønn Hornbeck, ministre før og efter, hendes embedsmænd har ført ud i livet, svarer nærmest identisk til hvad de race-rene fremmedhadere, DF Mullaherne Krarup og Langbalde udtrykkeligt har forlangt af ministeriet.

Endnu mere uforstående er det, at den slags Ondskabens Budbringere samtidig kan være velbetalte prædikanter i den danske Folkekirke, som, så vidt jeg er blevet fortalt, fører sig frem med: "Elsk din næste!", mens DF Mullaherne prædiker: "Had over alle de statsløses fejlfarvede yngel!", fra deres helt egen sorte bibel, som nok nærmere er forfattet af Mørkets Fyrste. Den som altfor mange DFere tilbeder. Og nu også rigets ministre og embedsflok.

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP

Lisa Ahlqvist

Pia Qu

Kære Pia
Du kan gå ind på Berlingske på www.b.dk > politico og der vil du så se mængder af artikler om sagen, som er massiv og komplicerert. Men det er dagbladet Information, der bør tildeles æren for at åbne denne ildelugtende sag. Hvad der sker i kommissionen er så noget vi må vente på, for der bliver helt sikkert lagt røgslør ud fra ministre og skrankepavernes side.

I dag kan vi læse ovenfor, at Birthe Rønn Hornbecks departementchefe, Claes Nilas, skubber hele skylden over på hende. Jo, der er sandelig lange køer ved håndvasken i mange ministeriers dunkle og afsides liggende kroge.

Held og lykke!

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP

Jette Abildgaard

Lisa Ahlqvist,

Somebody once said ”if you meet a psychopath….run for your life” but, where to turn, when the psycho is your own Government??

Lisa Ahlqvist

DU HAR SANDELIG RET, JETTE

Ja, Jette, det er et passende spørgsmål, når selv topjurister fra IMR åbent kritiserer Bødskov og andre for at bryde loven og konventionerne. Det er en hel vagtparade af ministre og snoende embedsflokke. Både i Statsløse sagen som Offentlighedsloven.

Om man nogensinde kommer tilbunds i disse to meget spegede sager, er alles gæt, da DK er et af den vestlige verdens mest lukkede administrationer. I f.eks. Sverige lægges gårdagens kommunalbestyrelsesmøde ud Online dagen efter. Aktindsigt klares på 2-7 dage i Sverige og Norge.

For lang tid siden bad jeg om aktinsigt om unaturlige dødsfald på off. hospitaler hos Sundhedsministeren. Efter flere mdr fik jeg NEJ, da det ikke kom mig ved. Lad lige billedet stå et par dage. Jeg en dansk borger i DK, kommer det slet ikke ved, hvor mange der dør pga læge- og medicinfejl på off. danske hospitaler? Er det mon Monty Python på linjen?

Nå, hvem kommer det ellers ved, frk Sundhedsminister Mini-Mao? Man skulle tro vi befandt os midt i Røde Kinas Kulturrevolution. På et par dage får jeg aktindsigt i samme sag i New Zealand, fra Sundhedsministeren i egen person. Mens man i DK skal være glad for et svar, efter 4-12 mdr.

Sidste år klagede over standarden, eller rettere den manglende standard i Glostrup Hospitals Modtagelsesafd., som kun kan betegnes som Dantes Inferno, helt uden struktur og planlægning og en hygiejne som Vestforbrændingen. En uopdragen og uegnet overlæge, som må have vundet jobbet i Irmas kaffelotteri, svarede mavesurt igen, som en forkælet pubertetsknægt, at jeg kun var ude på at lukke Glostrup Hospital ned. Men det er ukorrekt. Jeg ønsker netop at bibeholde det, men at fyre den slags ukritiske og uegnede ledere, som bare hæver hyren, uden lederkvalifikationer, hvis jeg skal dømme efter Modtagelsesafd. Og det skal jeg.

Den mavesure overlæge har uden tvivl læst min blog, "Er danske hospitaler alt, alt for farlige?" Og med den slags overlæger ved roret, er svaret et JA!

Hørte jeg nogen kalde DK et demokrati? Det må være Bødskov og Hornbeck på flugt ud af DK - en route til asyl i Nord-korea. Og måske er overlægen ifølge dem.

LISA AHLQVIST, GLOSTRUP