Læsetid: 5 min.

En torsk er ikke bare en torsk

For at forstå, hvordan den globale opvarmning påvirker den grønlandske torskebestand, må man vide, hvordan den har udviklet sig historisk. Derfor har havbiolog Nina Overgaard Therkildsen været i støvede arkivkældre og sterile dna-laboratorier under arbejdet på sin ph.d.
Nina Overgaard Therkildsen er havbiolog og forsker p.t. på Stanford University i USA. Hun har undersøgt, hvordan torskebestanden i grønlandske farvande har ændret sig gennem de seneste 100 år.
	Foto: Jana Asenbrennerova

Nina Overgaard Therkildsen er havbiolog og forsker p.t. på Stanford University i USA. Hun har undersøgt, hvordan torskebestanden i grønlandske farvande har ændret sig gennem de seneste 100 år.
Foto: Jana Asenbrennerova

8. maj 2013

De kommende årtier vil de globale klimaændringer forandre vores leveforhold markant. Derfor er det stadigt vigtigere at vide, hvordan dyr og planter vil takle det massive skift i vejr og temperatur. Vil de tilpasse sig genetisk i takt med klimaændringerne, eller vil de i stedet flytte sig til områder med bedre levevilkår? Spørgsmålet er særligt relevante inden for fiskeriet, som både er en stor indtægts- og fødekilde for en stadig større verdensbefolkning.

Men for at kunne besvare det, er man nødt til at se på, hvordan arterne tidligere har opført sig. Marin-
biologen Nina Overgaard Therkildsen har derfor undersøgt, hvordan torskebestanden i grønlandske farvande har ændret sig gennem de seneste 100 år.

»Jo mere vi ved om torsken, jo bedre kan vi forvalte fiskeriet på en måde, så vi får det højeste udbytte til vores fiskere – uden at vi sætter det fremtidige fangstpotentiale og biodiversiteten over styr,« siger Nina Overgaard Therkildsen via Skype.

Hendes arbejde har bragt hende i støvede arkivkældre, sterile dna-laboratorier og ud blandt de grønlandske industrifiskere. Resultaterne er nu udkommet i en ph.d.-afhandling, der er kronen på tre års arbejde: »Ved hjælp af dna-prøver har vi kortlagt torskebestanden i Grønland. Vi har opdaget, at der eksisterer fire relativt uafhængige bestande med forskellig genetisk sammensætning, og vi har undersøgt, hvordan de har udviklet sig de seneste 100 år,« fortæller Nina Overgaard Therkildsen.

Der var en gang, hvor fiskerne skovlede torsk ind. Særligt perioden fra 1930’erne til 1960’erne bød på enorme og lukrative fangster for de grønlandske fiskere. Men pludselig kollapsede torskebestanden, og den er aldrig siden blevet tilnærmelsesvis så stor som under det store torskeboom. Derfor har Grønlands fiskerimyndigheder i mange år været tilbageholdende med torskekvoterne. Men det har Nina Overgaard Therkildsens forskningsresultater været med til at ændre på.

»Hidtil har én torskekvote dækket alle vestgrønlandske farvande, men efter at vores undersøgelser har bekræftet, at der eksisterer flere separate bestande, kan man lave forskellige kvoter til hver bestand,« forklarer hun. Den mere nuancerede forvaltning har allerede haft positive konsekvenser for Grønlands fiskere.

»De seneste år er der kommer flere torsk i fjordene ved Nuuk, men myndighederne har ikke villet øge fangstkvoterne, fordi man var bange for at svække den samlede grønlandske fiskebestand. Men vores forskning har været med til at påvise, at den bestand, der lever i fjordene, har det ganske godt. Derfor kan man tillade et vist torskefiskeri her, uden at det går ud over de andre torskebestande ude i havet,« forklarer hun. Udover at påvise eksistensen af de fire torskebestande har Nina Overgaard Therkildsen også undersøgt, hvordan hver enkelt bestand har ændret sig genetisk gennem det seneste århundrede. Her fik hun hjælp af tidligere tiders store interesse for torsk.  

I kælderen efter dna

Torsken har i århundrede være en af de kommercielt vigtigste fisk, og derfor har danske og grønlandske myndigheder fulgt artens udbredelse i mange år. Det har man gjort ved hjælp af regelmæssige videnskabelige ekspeditioner, hvor forskere har fisket torsk for at danne sig et overblik over bestandens beskaffenhed. Man har blandt andet gjort et stort nummer ud af at tjekke torskenes alder. I torskens øresten sidder en kalkaflejring, som afslører torskens alder, på samme måde som årringe viser træers alder. Lige siden begyndelsen af 1900-tallet har havekspeditionerne hjembragt tusindvis af øresten, der hjemme på land er blevet nøje undersøgt og kategoriseret af flittige biologer.

»Dengang var der jo ingen, der tænkte på muligheden for en dag at lave dna-undersøgelser. Men det fantastiske er, at man ikke smed de her øresten ud, efter man havde undersøgt dem. I stedet kom de i fine papirsposer og i kasser, som blev arkiveret på de forskellige fiskeriinstitutioner,« fortæller Nina Overgaard Therkildsen. Her har de i årtier samlet støv i kældre i Nuuk og hos DTU’s arkiv under Charlottenlund Slot. Indtil Nina Overgaard Therkildsen fandt dem frem og  begyndte at oprense dna fra ørestenene.

»De bevarede prøver har været en guldgrube af viden. Det er sjovt at tænke på, at de lige så godt kunne være blevet smidt ud for mange år siden af en chef, der ville rydde op.«

Ved at sammenholde dna-prøverne med den detaljeret bogførte viden om, hvor de forskellige torsk var fanget, kunne hun følge de fire torskebestandes bevægelser gennem de seneste 100 år. Samtidig kunne hun påvise, hvordan de enkelte bestande ser ud til at være tilpassede forskellige miljøforhold og har udviklet sig genetisk forskelligt gennem årene. Det betyder, at de fire bestande formentlig vil reagere vidt forskelligt på fremtidens klimaændringer.

»Det, der fascinerer mig ved at arbejde med dna, er, at man kan få indblik i viden, man ikke kan se med det blotte øje, for eksempel, at der findes fire torskebestande. Nogle af de grønlandske fiskere hævder godt nok, at de kan se forskel på de fire bestande, så det er vi ved at efterprøve« siger hun.

Karismatiske havdyr

Mens vi skyper, kan man i baggrunden høre skræppen fra pelikaner og canadiske gæs. Nina Overgaard
Therkildsen bor og forsker for tiden på det amerikanske Stanford Universitys marinbiologiske afdeling, som ligger lige ud til et havreservat. Hun har altid villet være havbiolog.

»I begyndelsen arbejdede jeg med koralrev, delfiner og hvaler og den slags mere karismatiske dyr. Men så fandt jeg ud af, at jeg er mere interesseret i de felter, hvor min forskning også er samfundsrelevant. Fiskeri er virkelig spændende, fordi det ligger i et krydsfelt mellem, at man skal forstå nogle biologiske mekanismer, men også hvordan de påvirker vores levevilkår,« siger hun.

I disse måneder er resultaterne fra ph.d.-afhandlingen ved at blive brugt i en computermodel om torskens fremtidige udbredelse.

»Vores undersøgelser har genereret data om, hvordan de fire torskebestande historisk har reageret på forskellige ændringer i havstrømme, saltindhold og havtemperatur. Al den viden sætter vi sammen med modeller for udviklingen af fremtidens klima,« forklarer hun.

Når modellen er færdig, skal den gerne kunne forudsige, om den globale opvarmning vil være en trussel for de fire torskebestande i de grønlandske farvande. Eller om klimaændringerne vil føre til et nyt torskeeventyr for danske og grønlandske fiskere.

svej@information.dk

Serie

Seneste artikler

  • Musikterapi afdækker udsatte familiers mønstre

    13. maj 2013
    Igennem sit skelsættende ph.d.-studie har Ph.D. Cup-vinder Stine Lindahl Jacobsen indset, at musikterapi er et neutralt værktøj, der kan forbedre kommunernes mulighed for at gennemskue, om et barn skal tvangsfjernes eller ej
  • En torsk er ikke bare en torsk

    8. maj 2013
    For at forstå, hvordan den globale opvarmning påvirker den grønlandske torskebestand, må man vide, hvordan den har udviklet sig historisk. Derfor har havbiolog Nina Overgaard Therkildsen været i støvede arkivkældre og sterile dna-laboratorier under arbejdet på sin ph.d.
  • Med børn bag tremmer

    6. maj 2013
    Pædagogikken preller af, når unge kriminelle frihedsberøves i sikrede institutioner, hvor det heller ikke lykkes at afhjælpe den kedsomhed, der får de unge til at dyrke kriminalitet. Ph.d. Cup-vinder Tea Torbenfeldt Bengtsson delte i to en halv måned hverdag med de unge
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu