Videnskaben skal forfølges med et åbent sind

Vidensproduktion er en social arbejdsproces som tilskynder, og ofte belønner, gruppetænkning. Dette besværliggør efter manges opfattelse forskernes muligheder for at udvikle nye former for viden, der er i modstrid med den traditionelle tankegang. Ligesom der kan være betydelige sociale og professionelle konsekvenser for alternativ forskning, som ofte vil blive anset for at være useriøst og uvidenskabeligt.

Men som Kirkegaard skrev engang: »At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.« I hans ånd vil jeg benytte dagens klumme til at introducere jer for en af nutidens mest vovende forskere som tør tænke anderledes.

En af de mest kontroversielle forskere i øjeblikket er den engelske biolog Rupert Sheldrake. Med en prestigefyldt karriere på Cambridge Universitetet og med mere end 80 videnskabelige artikler og bøger bag sig, heriblandt ‘The Science Delusion: Freeing the Spirit of Enquiry’, der udkom i 2012. Kernen i hans seneste værk er, at naturvidenskaben har en vrangforestilling om, at den forstår virkelighedens natur. Ifølge de fleste forskere er de mest væsentlige spørgsmål allerede besvaret og vi mangler kun at finde de resterende detaljer.

Ifølge Sheldrake er der ti dogmer, som begrænser den videnskabelige videreudvikling: Al virkelighed er materiale og fysisk. Vores verden er en maskine, sammensat af dødt materiale. Naturen er formålsløs. Bevidsthed er ikke andet end den fysiske aktivitet i hjernen. Fri vilje er en illusion. Gud eksisterer kun som en idé i menneskets sind, fængslet af vores kranier. Og så videre. Hans argument er, at videnskab ville være friere, og mere innovativ og interessant, uden dem.

Der er stadig snesevis af videnskabelige spørgsmål, som selv de meste eminente akademikere ikke kan besvare, eller tør udforske nærmere. Specielt hukommelse og bevidsthed er noget, der har optaget mennesker i mange århundreder, og som vi stadig har svært ved at forstå.

Sheldrakes teori

Sheldrakes teori om vores bevidsthed og hukommelse er anderledes og mere radikal end den nuværende opfattelse i resten af den videnskabelige verden. Sheldrake mener, at vores hukommelse og bevidsthed ikke er noget der foregår i vores egen hjerne, men via en fælles bevidsthed. Ifølge hans teori har individer af samme art en fælles bevidsthed og hukommelse. Dette bygger på den Schweiziske psykolog Karl Jungs ide om den kollektive ubevidsthed.

Bevidsthed kan ses som en stor sky af viden, der deles mellem individer af samme form eller art. Teorien hedder ‘morfisk’ resonans. Morfisk betyder form. Det vil sige, at dem man ligner mest, og man øvrigt har et socialt forhold til, også er dem man deler bevidsthed med.

Han mener, at hjernen ikke er et selvstændigt hukommelsescenter, men en slags radio, der sender og modtager oplevelser fra vores selv i fortiden. Teorien er bygget på lighed og fælles form. Jo mere man ligner hinanden, jo mere har man en fælles bevidsthed og hukommelse.

For at kunne lave videnskabelige undersøgelser, der støtter hans teori, forsker Sheldrake i øjeblikket i telepati. Et meget tabubelagt forskningsområde som kun en håndfuld forskere i verden arbejder på. Han siger, at den mest almindelige form for telepati blandt mennesker er telefontelepati. I et af sine forsøg viser han, at folk har tendens til at kunne gætte, hvem der ringer, og forskellen er signifikant i forhold til, at det kan tilskrives tilfældigheder.

Når man har en så radikalt anderledes teori, mener den videnskabelige verden, at man må kræve meget sikre beviser, før man konkluderer noget. Konventionelle forskere, der tror på den almindelige opfattelse af hukommelse, mener derfor, at Sheldrakes resultater ikke er overbevisende nok.

Sheldrake mener, at den videnskabelige verden er for etableret og begrænset.

Pointen er, at videnskaben altid skal forfølges med et åbent sind. Det er kun igennem et kritisk forhold til den eksisterende viden og kontinuerlig videnskabelig udforskning af nye spørgsmål, at vi vil kunne videreudvikle vores forståelse af omverdenen.

Torsten Geelan er ph.d.-studerende i sociologi på Cambridge University i Storbritannien