Vilhelmsens fem store problemer

Når ekkoet fra de sidste stående klapsalver fra Falconer Salen på Frederiksberg har lagt sig, kan Annette Vilhelmsen se tilbage på et succesfuldt første landsmøde som formand for Socialistisk Folkeparti. Sammen med partiets ledelse formåede hun at bremse debatten om, hvorvidt partiet fortsat skal være en del af regeringen, som ellers har ulmet lige siden sidste års landsmøde i Kolding. Men selv om partiet ikke længere diskuterer, om det er skal være i regering eller ej, har Vilhelmsen fortsat fem store udfordringer, der snarest skal findes en løsning på, hvis hun vil øge sandsynligheden for at vende truende fiasko til succes:

1. Dagpenge

Gennem de seneste måneder har fokus været på regeringens reformer af SU-systemet og kontanthjælpsområdet samt vækstplanen. Men godt hjulpet på vej af Enhedslistens kampagne om dagpengene kan Annette Vilhelmsen og resten af regeringstoppen indstille sig på, at de mange tusinde dagpengemodtagere, som på grund af de borgerlige og Radikale Venstres dagpengereform mister retten til ydelsen, igen kommer i offentlighedens søgelys. I sin timelange tale til landsmødedeltagerne erkendte Annette Vilhelmsen med henvisning til Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl, at dagpengereformen »var for barsk«. Hun undgik dog behændigt at komme med konkrete forslag til, hvordan SF vil forsøge at gøre konsekvenserne af reformen mindre barske.

Og ud på de sene nattetimer formåede partitoppen i sidste øjeblik at afværge alt for mange konkrete formuleringer i landsmødets politiske udtalelse. Efter fire timers intense drøftelser blev det såkaldte redaktionsudvalg med partiformanden i spidsen enige om dagpenge-formuleringer om, at SF »ikke vil se passivt til«, og »SF har med interesse noteret sig de forskellige forslag, som fagbevægelsen har rejst«.

Fra juli stopper de midlertidige løsninger, regeringen i sin levetid har forsøgt sig med for at hjælpe de ramte dagpengemodtagere. Har Annette Vilhelmsen inden sommer ikke noget at komme med i form af enten nye midlertidige løsninger eller mere permanente, kan landsmødets begejstring over formanden ramme hende som en boomerang. Og så vil de kritiske røster fra Falconer Salen lyde endnu højere, når SF’erne igen mødes til landsmøde næste forår.

2. Meningsmålinger

Annette Vilhelmsen siger igen og igen, at hun ikke forholder sig til meningsmålinger. Men forud for weekendens landsmøde indrømmede formanden dog, at hun gerne så, at partiet var større, end de aktuelle meningsmålinger gav udtryk for. For Annette Vilhelmsen og partitoppen giver de ringe målinger to konkrete problemer: Spærregrænsen på to procent nærmer sig med faretruende hastighed – og ingen har lyst til at være en del af en fiasko. Partitoppens analyse lyder, at folketingspolitikerne skal være bedre til at sige tingene, som de er. SF får ikke alt, hvad de ønsker, men de får mere ud af at være i regering end udenfor. Den genfundne ærlighed i kommunikationen gennemsydede Vilhelmsens landsmødetale, og det vakte begejstring blandt de delegerede, som flere gange takkede med stående klapsalver.

3. Offentlighedslov

Det var praktisk talt umuligt at finde en eneste blandt de delegerede, der bakkede op om regeringens aftale om en ny offentlighedslov. Vilhelmsen og retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt får dog næppe overtalt justitsminister Morten Bødskov (S) til at ændre aftalen, selv om landsmødet fik tromlet ledelsen, så det i landsmødeudtalelsen kom til at hedde, at »SF er skeptisk over for forslaget til en ny offentlighedslov«, og »SF har som mål at skabe mere gennemsigtighed og mere åbenhed«.

4. Lærerindgreb

»Jeg tror vist, at vi har brug for at holde et møde igen. Så det foreslår jeg, at vi gør,« sagde SF-næstformand, Mette Touborg, borgmester i Lejre og et af tre SF-medlemmer af bestyrelsen i Kommunernes Landsforening i sit indlæg på landsmødet. Før hende havde adskillige SF-medlemmer udtrykt deres store frustration over, at SF i både regering og KL’s bestyrelse ikke havde bakket lærerne mere op. Som et parti, der traditionelt samler mange af de offentligt ansatte og især underviser-grupperne, er SF i særdeleshed udfordret af regeringsindgrebet i lærerkonflikten. Tidligere har Mette Touborg forsøgt at distancere sig fra KL’s linje, men der er behov for yderligere evaluering af forløbet i SF, og derfor lægger ledelsen nu op til, at medlemmerne skal orienteres bedre om omstændighederne bag indgrebet.

5. Kommunalvalg

»Et fantomresultat,« kalder SF’s politiske ordfører Jonas Dahl partiets resultat ved kommunalvalget i efteråret 2009, hvor hele 14,5 procent af det samlede stemmetal gik til SF. Ledelsens ambition ved det kommende kommunalvalg i november lyder på et resultat som ved folketingsvalget i 2011. Her stemte 9,2 procent af vælgerne på SF. En ambition om en tilbagegang på mere end fem procent kan lyde underlig, men med partiets nuværende meningsmålinger in mente får SF formentlig mere end almindeligt svært ved at nå det mål. Ifølge valgforskere plejer de landspolitiske tendenser fra meningsmålingerne at slå igennem med omkring halv styrke ved kommunalvalg.

Annette Vilhelmsen sagde i sin landsmødetale, at hun har gjort plads i kalenderen til at rejse rundt i hele landet for at støtte de lokale kandidater i valgkampen. I modsætning til hos Socialdemokraterne, hvor flere lokale S-folk har frabedt sig et besøg af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) op til kommunalvalget, udløste Vilhelmsens melding begejstring i SF-baglandet. De håber øjensynligt på, at formandens tilstedeværelse på torve og gågader i provinsen kan vinde nogle af de tabte SF-stemmer tilbage.