Nyhed
Læsetid: 5 min.

Vismænd til regeringen: Få EU til at løsne det økonomiske greb

Den danske regering bør arbejde for, at EU løsner det finanspolitiske greb, som finanspagten og budgetloven har underlagt de sunde økonomier i Europa, mener de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Statsministeren afviser, at Danmark bør føre en lempeligere finanspolitik
Vismændene Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (tv.) , Claus Thustrup Kreiner og Erik Schrøder Amundsen holdt pressemøde i går om dansk økonomi.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
29. maj 2013

Danmark bør gå forrest i EU-regi og få tilladelse til, at en række lande med grundlæggende sunde, offentlige finanser får mulighed for at føre en mere ekspansiv finanspolitik. Sådan lyder opfordringen fra vismændene i De Økonomiske Råd til regeringen i deres nye vismandsrapport.

Vismændene skriver i rapporten, at »den danske regering bør arbejde for, at EU tillader – eller ligefrem opfordrer til – at lande med sunde offentlige finanser lemper finanspolitikken.«

Ud over Danmark mener vismændene, at blandt andre lande som Tyskland, Sverige, Finland, Holland og Østrig har sunde økonomier, som kan bære en mere ekspansiv finanspolitik, hvilket kan være med til at øge væksten i Europa.

»Det bedste vil være, hvis EU beslutter, at man midlertidigt kan tillade lande med stærke, offentlige finanser at dispensere for reglerne i budgetloven og finanspagten. På den måde kan landene stimulere deres økonomi mere end det, som EU ellers tillader. Når det er bedst at gøre koordineret på EU-niveau, er det, fordi det er bedst for alle, hvis man stimulerer samtidigt. Så vil flere lande have behov for import, og det vil øge eksporten,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, overvismand.

Ifølge ham vil en landespecifik lempelse af EU’s økonomiske krav til lande med sunde økonomier hjælpe de gældsplagede lande rundt om i Europa.

»Man skal ikke tvinge nogen lande til at lempe mere, end de har lyst til. Men ved at give en midlertidig tilladelse kan man åbne for den mulighed. En yderligere stimulering af den økonomiske aktivitet i de sunde, europæiske økonomier vil samtidig kunne skabe vækst og aktivitet i de lande, som ikke har sunde økonomier og har gældskriser. De vil blive trukket med og således blive hjulpet til at komme ud af suppedasen,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

I regeringen afviser partiernes finansordførere, at den danske regering bør følge vismændenes opfordring.

»Det nytter ikke noget, at vi har lavet dels en budgetlov, dels har sagt, at vi overholder EU-henstillinger, hvis vi så lige pludselig skulle komme til EU at sige, at vi alligevel har ændret mening. Jeg kan ikke se nogen fordel ved det overhovedet, og det er i øvrigt ikke noget, der vil ændre noget i EU. Så det kan godt være, at det ud fra en almindelig, faglig økonomisk indgangsvinkel fra vismændenes side vil give mening, men ud fra et politisk synspunkt vil svaret være nej,« siger John Dyrby Paulsen, og både de radikales Sofie Carsten Nielsen og SF’s Lisbeth Bech Poulsen bakker op:

»Det er en risikabel strategi. EU er jo kommet frem til de aftaler, de er, fordi der i den grad er brug for at rette op på økonomien i hele EU – særligt i eurozonen – men også i Danmark, og derfor fører vi den ansvarlige finanspolitik,« siger Sofie Carsten Nielsen, og Lisbeth Bech Poulsen supplerer:

»Der foregår en løbende diskussion i EU i forhold til vækstdagsordenen, og det er også derfor, der i sommer under formandskabet blev indgået en aftale om en vækstpagt som det andet ben i forhold til finanspagten. Deri er jo nogle investeringer, der skal trække økonomierne i gang,« siger hun.

Mærkelig opfordring

I centrum-venstre-tænketanken Cevea kan direktør Kristian Wiese dog godt se det fornuftige i vismændenes opfordring til den danske regering.

»Det, der holder væksten tilbage, er den hårde sparekurs, der er i øjeblikket – på trods af der er en række lande, som sagtens kunne bruge deres offentlige finanser mere offensivt. Der er sågar blevet lavet beregninger på, at hvis lande, som har råderummet, lavede offentlige investeringer på samme tid, ville de landspolitiske effekter af det faktisk være dobbelt så store, som hvis de gjorde det individuelt, fordi de lande handler så meget med hinanden, og derfor vil der være nogle spill over-effekter,« siger Kristian Wiese.

Hos den liberale tænketank Cepos har cheføkonom Mads Lundby Hansen derimod svært ved at se perspektivet i et øget offentligt forbrug, som vismændene opfordrer til.

»Vi er blandt de lande i verden, der har den største offentlige sektor. Gennem et par årtier har vi haft det problem, at den offentlige sektor er vokset for kraftigt, og der har været budgetskred. Politikerne har i et par år kunnet leve op til budgetterne, og nu er de også begyndt at nedjustere det offentlige forbrug, og så virker det mildest talt mærkeligt, at vismændene opfordrer til, at politikerne skal bruge flere penge i den offentlige sektor,« siger Mads Lundby Hansen.

Nej tak til slingrekurs

Ud over at kontakte EU for at undersøge muligheden for at løsne det finanspolitiske greb på en række lande anbefaler de økonomiske vismænd også, at regeringen udnytter den mulighed, som de seneste års stramme finanspolitik har givet i forhold til budgetlovens underskudsgrænse. Her er de danske finanser så gode, at regeringen ifølge vismændene bør benytte muligheden for at hæve underskudsgrænsen af bruttonationalproduktet fra 0,5 procent til 0,75 procent. Det vil ifølge vismændene give regeringen mulighed for i 2014 og 2015 at lempe finanspolitikken med mellem 10 og 12 milliarder kroner. I går efterlyste et alternativt politisk flertal bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i Børsen en mere ekspansiv finanspolitik fra regeringens side. Men det ønske afviste statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på sit pressemøde.

»Det undrer mig såre, at partier, som har været med til at vedtage budgetloven, nærmest inden den er trådt i kraft, er parate til at bryde den. Det er ikke regeringens politik. Vi siger nej tak til slingrekurs, men ja tak til en fast kurs i den økonomiske politik,« sagde Helle Thorning-Schmidt.

I stedet håber Helle Thorning-Schmidt, at regeringens politik vil føre til øget vækst uden større offentligt forbrug.

»Vi ser, der har været stabilitet omkring beskæftigelsen og ledigheden. Det er vi glade for. Det betyder, at regeringens politik har virket. Vi ser gode muligheder for – med de forudsætninger, der er på nuværende tidspunkt – at væksten i det kommende år kan løfte sig,« sagde hun.

Heller ikke finansminister Bjarne Corydon (S) ser nogen grund til at følge vismændenes anbefalinger.

»Kombinationen af vismændenes anbefaling af en finanspolitisk lempelse og deres anbefaling om en lempelse af kravet til den strukturelle saldo i budgetloven skaber usikkerhed om budgetloven og de generelle finanspolitiske rammer. Det kan koste på tilliden til dansk økonomi og betyde risiko for højere renter, som kan risikere at bidrage til at bremse det opsving, der er på vej,« siger Bjarne Corydon i en pressemeddelelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Aase Bak-Nielsen

Hvorfor er Danmark blandt de lande i verden, der har den største offentlige sektor? Det er bl.a. fordi uddannelse, socialforsorg og sygdomsbekæmpelse er "gratis", dvs en stor del af det betales af os alle sammen solidarisk via vores skat til det offentlige. Vil de, der vil spare endnu mere på de offentlige udgifter, at der f.eks. skal proppes endnu flere børn ind i skoleklasserne? Eller skal de studerende selv betale, hvad det koster at få en universitetsuddannelse? Skal vi betale for at låne bøger på biblioteket? Skal patienter selv betale for hospitalsophold og lægebesøg? Skal ældre selv betale fuldtud for plejehjemsplads og børnefamilier alt, hvad en institutionsplads koster? Skal vi fortsat have nedslidte skoler og hullede veje, når kommunerne har penge nok til at udbedre disse mangler?
Hvis "den offentlige sektor" kun var bureaukratiet omkring alt dette, var det rimeligt at se, om der kan spares, men det er urimeligt at spare på de basale rettigheder, vi er så heldige endnu at have.