Læsetid: 4 min.

For 1.250 kroner højere gennemsnit

Efterspørgslen efter privat eksamenshjælp er voksende, men det risikerer at skabe et A- og et B-hold blandt gymnasieeleverne, lyder advarslen
I 99 procent af tilfældene er det forældrene, der betaler virksomheder som Lektiekonsulenterne for eksamenshjælp til gymnasieelever, fortæller firmaets stifter, Andreas Weidinger.

Lasse Kofod

26. juni 2013

Inden 18-årige Oliver Rohde i sidste uge skulle til sin afsluttende eksamen i historie på Øregård Gymnasium, var han nervøs. Eksamen var en såkaldt 24-timers-eksamen, hvor eleven får udleveret tekster, som han skal holde oplæg om og eksamineres i næste dag. I ugerne op til eksamen havde han forsøgt at læse op.

»Jeg var helt grundlæggende i tvivl om, hvordan jeg skulle gribe den her eksamen an. Selv om jeg læste på nettet, kunne jeg ikke finde ud af at knække koden,« siger Oliver Rohde.

»Min tvivl skyldtes til del min manglende deltagelse i undervisningen gennem skoleåret, men også at eksamen er et puslespil, hvor man skal have sine udleverede tekster til at spille sammen med pensum,« uddyber han.

Derfor henvendte han sig til Andreas Weidinger, som driver den private virksomhed Lektiekonsulenterne. Her sælger man under sloganet »Din vej til en bedre karakter« privatundervisning til elever i landets gymnasier. Oliver Rohde købte en femtimerspakke, som er særligt tilrettelagt elever, der skal til 24-timers-eksamen.

»Det var fandme fedt. Andreas har superstyr på det og en mega erfaring. Han vidste, hvordan man skulle gribe sagen an. Jeg trak bilag og spørgsmål klokken otte om morgenen, så tog jeg hjem og læste dem, og så kom Andreas forbi klokken 9.30,« fortæller Oliver.

Privat hjælp gav et kæmpeløft

De næste timer brugte de to på at forberede Olivers indledende 10 minutters oplæg, samt at klæde ham på til de spørgsmål, som lærer og censor formentlig ville stille i de sidste 15 minutter af eksaminationen. Rådgivningen kostede 1.250 kroner, som Oliver Rohdes forældre betalte.

Og pengene var godt givet ud, mener Oliver Rohde.

»Jeg kan love dig for, at rådgivningen hjalp mig, men jeg kæmpede virkelig også selv. Min fremlæggelse sad lige i skabet, men de sidste 15 minutters diskussion trak lidt ned,« siger Oliver Rohde, der indkasserede et syvtal.

Eksplosiv vækst

Oliver Rohde er langtfra den eneste gymnasieelev, der betaler for at få en hjælpende hånd til de afsluttende eksamener.

»Det går ret godt, og vi oplever en eksplosiv vækst. Folk bliver mere og mere opmærksomme på, at dine gymnasiekarakterer, er de vigtigste, du nogensinde vil få i din karriere, fordi de bestemmer, hvilken videregående uddannelse, du kan komme ind på,» siger Andreas Weidinger, der er 21 år og til daglig læser statskundskab.

Her i eksamensperioden har han ansat 180 universitetsstuderende til at hjælpe gymnasieelever i nød. Lektiekonsulenterne omsætter for mere end en million kroner årligt og har bredt sig til Aarhus og Odense, efter at være startet i København for to år siden. Andreas Weidinger fik ideen, på baggrund af erfaringer fra sin egen gymnasietid på Øregård Gymnasium.

»Det er jo ikke så længe siden, jeg selv gik i gymnasiet, så jeg ved, hvad folk har brug for at få hjælp med,« siger han.

– Hvem er det typisk, der henvender sig?

»I København er det typisk studerende fra Østerbro, Frederiksberg og rigtig mange fra Nordsjælland. Det er primært den øvre middelklase, der henvender sig, men også folk fra overklassen. Og så er der også dem, der ikke har så mange penge, men vælger at prioritere eksamenshjælp, og i stedet dropper familiens ferie. I 99 procent af tilfældene betaler elevernes forældre« siger Andreas Weidinger.

Han tilføjer, at eleverne typisk er tilknyttet gymnasier son Gammel Hellerup, Falkonergården, Ordrup, Øregård, og Aurehøj.

Korthuset falder

På Rungsted Gymnasium vurderer rektor Mogens Hansen, at elever i stigende grad køber sig til hjælp, når de eksempelvis har 24-timers-eksamen. Han er dog skeptisk i forhold til effekten:

»Det er ofte penge ud ad vinduet. Jeg kender adskillige eksempler på, at elever har betalt for hjælp, og derefter leverer formfuldendte oplæg til eksamen. Men når lærer og censor efterfølgende spørger ind til elevens viden, falder hele korthuset sammen,« siger Mogens Hansen.

Den betalte hjælp vil primært give de elever, der i forvejen har fulgt med gennem året, en fordel, vurderer Mogens Hansen.

»Men ærligt talt bryder jeg mig ikke om, at vi har et privat uddannelsessystem ved siden af det offentlige. Når elever køber privat støtte, siger det også noget om den enkelte skole. Jeg synes, der i disse år sker en ghettoisering af svage og stærke grupper i uddannelsessystemet,« siger Mogens Hansen.

Information beskrev i går, hvordan eksamensbekendtgørelsen forbyder de enkelte gymnasier at lave eksamenscafeer, når unge fra bogligt og økonomisk svage hjem er til 24-timers-eksamen. Men eksamenscafeer er slet ikke vejen at gå, mener Mogens Hansen. I stedet bør gymnasier satse på at sætte elever med forskellig baggrunde i studiegrupper, der kan hjælpes ad gennem studieforløb og eksamener.

Kan ikke hjælpe alle

I Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener man, det er uheldigt, at elever køber sig til ekstra hjælp.

»Det er klart, at den enkelte elev gerne vil forbedre sin præstation, men det burde være skolen, der tilbød hjælpen. Om du får en god studentereksamen, skal jo ikke afhænge af din økonomi,« siger næstformand, Ida Begtrup Andersen.

Andreas Weidinger har overvejet, om hans firma er med til at skabe et a- og et b-hold blandt gymnasieelever:

»Det er en utrolig vigtig problemstilling, som jeg har tænkt meget over. Men jeg er en idealist, der er med til at skabe et bedre uddannelsessystem. For jeg giver alle elever mulighed for at få den hjælp, som akademikerbørn allerede kan få derhjemme. Det er klart, at der måske vil være nogen, der ikke har råd. Men der synes jeg, samfundet må træde til. Jeg synes i hvert fald ikke, at man skal lade være at hjælpe nogen, bare fordi man ikke kan hjælpe alle,« siger Andreas Weidinger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Randi Larsen
  • Tom Paamand
Randi Larsen og Tom Paamand anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rasmus Kongshøj

Vi er ved at få masser af den "dynamik" som en borgerlig politiker efterlyste for år tilbage. Er det virkeligt det samfund vi ønsker os?

Morten Lind, Peter Jensen, Torben Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Janus Agerbo og lars abildgaard anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Ærligt spørgsmål - jeg har svedt det ud:

Var det ikke neto Andreas Weidinger, der skrev en kommentar i Politiken om, hvor lidt han havde lært i folkeskolen - hvorefter der kom et læserbrev fra en gammel klassekammerat, der havde gået i privatskole med ham?

Nina Nielsen, Karsten Aaen, Morten Lind, Torben Nielsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Christian Meyer Nielsen

Det er over min forstand hvordan Andreas Weidinger kan kalde sig selv for idealist. Der er sgu ikke meget idealist over at hjælpe børnene fra Hellerup og omegn med at komme ind på CBS.

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Nis Sørensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jo, det var ham.. http://politiken.dk/debat/ECE1475227/jeg-blev-aldrig-udfordret-i-skolen/...

Knægten har brugt sin skoletid til at kede sig, besvære sig med mindst mulige indsats og spille spil. Og nu har han så startet en givtig lektiehjælpsforretning, hvor han kan hjælpe andre elever til at klare sig igennem, når bare de kan betale for det. (så er det jo ligemeget om de har forstået det)

Ham skal vi nok komme til at læse mere om i de kommende år.

Jette Abildgaard

Spaendende...specielt Jeres indlaeg her!!

Denne Weidinger lyder jo bestemt som om han kunne egne sig til at blive en af landets politikere.....der lader til at vaere et stort potentiale for svindel i den dreng.........

Lone Christensen, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Claus Jørgensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ja, vi andre klarede os med tredje g.-erne på de lavere klassetrin - og en god gang fælles eksamenslæsning.
Men når det er sagt, så er hele ideen om eksamen og om at skulle leve op til nogle bestemte forestillinger vist ret passé. Som en af dem, der klarede sig langt bedre til eksamen end i løbet af året, og som nu har elever til eksamen, så må jeg bare sige: der bliver lagt alt for meget vægt på denne bedømmelse og alt for lidt på værdien af det at lære for at kunne.

Lone Christensen, Karsten Aaen, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Torben Bruhn Andersen, Claus Jørgensen, Torben Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Men jeg er en idealist, der er med til at skabe et bedre uddannelsessystem. For jeg giver alle elever mulighed for at få den hjælp, som akademikerbørn allerede kan få derhjemme. Det er klart, at der måske vil være nogen, der ikke har råd. Men der synes jeg, samfundet må træde til. Jeg synes i hvert fald ikke, at man skal lade være at hjælpe nogen, bare fordi man ikke kan hjælpe alle,« siger Andreas Weidinger."

Hold da fast en kommentar.

Det står skrevet at de omsætter for mere end en million om året. Sikke en omgang ubrugelig crap, som vi som samfund absolut intet får ud af: De studerende bliver jo ikke bedre af fem timers panik forberedelse, men de forbedrer måske deres præstation på dagen og firmaet her tjener kassen.

At kalde sig idealist på den baggrund er jo fuldstændigt misbrug af ordet "idealist".

Han "hjælper" dem der kan betale, med at få en mere fordelagtig plads livet(måske) - samfundet får inte ud af. Tværtimod får vi måske een med et højere snit, men som måske er mindre kvalificeret, end dem der ikke kunne betale og derfor fik et lidt lavere snit.

STOP DET!

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad er der galt med debatter som denne? At hele vores syn på levet liv og erfaring stivner i noget højst uorganisk og virkelighedsfjernt. Vi lærer allesammen hele tiden - og selvom jeg indrømmer, at jeg lånte andres noter til nogle af mine eksaminer (men dog ikke uden forberedelse), så kan jeg stadig huske det, jeg uddrog af dem for at lægge vægt på det usædvanlige og specielle i den pågældende tekst - hvilket jo også er, hvad man helst skal lægge mærke til.
Man kan ikke lave regler for, hvad og hvornår man lærer - og hvad det kan bruges til, for ikke at sige: hvad det vil blive brugt til.
Hvis man tænker efter, hvor man ender i livet - hvis man altså ikke ender i en anonym administratorfunktion uden reelt jobindhold - så har jeg sammen med mange ungdomsbekendte, når vore veje har krydsedes, gang på gang erfaret, at det, man kommer til at beskæftige sig med, meget tit bygger på interesser og beskæftigelser udøvet tidligt i livet, formodentlig ikke sjældent før skolealderen. Og det er selvfølgelig helt i orden, når man jo taler om, at der skal 10.000 timers beskæftigelse til, før man er inde i et område.

Nina Nielsen, Karsten Aaen, Morten Lind og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Andreas Weidinger

Hej alle og tak for kommentarerne.
Jeg havde ikke forventet at modtage megen ros her på Informations hjemmeside, og jeg kan se, at det heller ikke bliver tilfældet i denne omgang. Jeg vil forsøge, at besvare nogle af kommentarerne efter bedste evne.

@Henrik Jensen: Jo jeg skrev ganske rigtigt et kritisk indlæg om folkeskolen og gymnasiet i Politiken i december 2011. Det indlæg kritiserede netop hvordan skolesystemet ikke stiller krav til eleverne, og ligeledes ikke tager hensyn til den enkelte elevs præferencer og behov. Med Lektiekonsulenterne har vi skabt et miljø, hvor den enkelte elev er i fokus. Det sikrer at vores undervisning forbedrer eleverne markant.

Mht. Privat/folkeskole-diskussionen er det, som jeg også har kommenteret efterfølgende, noget af en pseudo-diskussion. En stor del af indlægget var rettet mod vores (mine kammerater og jeg) oplevelser i gymnasiet og i min generation skildrer man slet ikke sprogligt mellem folke-, privat, eller friskole.
Alle unge kalder blot 0-9(10) klasse for "Folkeskolen". Læs mere her: http://www.folkeskolen.dk/511863/kritisk-elev-privatskole-havde-ikke-bet...

@Jette Abildgaard: Det var noget af en påstand at slynge ud. Som sagt er folkeskolen en samlebetegnelse. Læs gerne ovenstående artikel og mit svar nedenfor til Jakob.

@Jakob Saaby: Man skal huske på, at vi hos Lektiekonsulenterne ændrer på følgende:
Før vi kom til var det kun børn med akademikerforældre der kunne få hjælp.
Efter vi kom til kan stort set alle elever modtage samme hjælp, som akademikerbørnene.

Er der nogle der ikke kan få hjælp? Ja der er bestemt få familier, som ikke kan foretage denne prioritering af midlerne. I det tilfælde må staten vurdere, hvad der bedst gavner situationen.
De 5-8 timer er bestemt en læringsproces. Man lærer hvordan man på kort tid, kan strukturere en portion viden og formidle denne klart og tydeligt.
Evner er ikke kun at opremse årstal og metoder, men også at kunne vægte disse, og præsentere dem klart og forståeligt.

Kan det ene stå uden det andet? Nej selvfølgelig ikke.

Privatundervisning og lektiehjælp vil altid være et supplement til skolesystemet, og jeg glæder mig til at diskutere, hvordan vi kan indrette den bedste skole i fremtiden.

Idealisme er et stort ord, men en ting er sikkert.

Jeg har bygget min virksomhed på værdier og er stolt over den glæde jeg ser hos vores elever, når de efter hver undervisningstime forbedrer sig.

Kasper Hviid

Vist er det en ret usympatisk forretning, men vil folk der har flere penge end andre ikke altid have en fordel? Jeg tror egentlig mere at det er uligheden der er problemet.

Lone Christensen, Jakob Saaby, Rasmus Kongshøj og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

En såkaldt 24-timers-eksamen,
kender jeg ikke meget til,
men det virker helt absurt, at man må have/få andre til at udføre opgaven for sig!

At nogen så gør det og laver en forretning ud af det, er vel ikke dér bebrejdelserne skal falde. Det må da være en sådan form for eksamen, der er noget galt med!

Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Vibeke Rasmussen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"»Det er ofte penge ud ad vinduet. Jeg kender adskillige eksempler på, at elever har betalt for hjælp, og derefter leverer formfuldendte oplæg til eksamen. Men når lærer og censor efterfølgende spørger ind til elevens viden, falder hele korthuset sammen,« siger Mogens Hansen."

Ud over at artiklen naturligvis blotlægger ulighed og klasseskel som drivende dynamikker bag denne uheldige udvikling, er det også oplagt at se hvordan en stærkt forceret konkurrence blandt gymnasieelever, ja blandt de unge i det hele taget, kaster diverse forsøg på fixes af sig, som naturligvis vil blive malket økonomisk. Samtidig får vi igen bekræftet hvordan vores eksamensstruktur kompromitterer læringsudviklingen; ikke blot trækker den en forestilling om at uddannelse og læring er noget der skal overstås og kan performes i en præsentation - den sætter også elevens læringsforløb alt for meget på højkant ved at lade en biasramt enkeltbegivenhed med et hav af usikkerhedsvariabler få afgørende indflydelse på unge menneskers videre muligheder i deres arbejds- og uddannelsesliv. Dette er hverken rimeligt eller befordrende for de unge - eller for samfundsudviklingen.

Jakob Saaby, Rasmus Kongshøj og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Reelt er der vel også tale om prisen for at optage alt for mange i det almene gymnasium! Det tætte forhold mellem lærere og elever på dette uddannelsesniveau ofres, og så bliver relationerne formelle og uden den idealisme og glød, der reelt set er motoren i at løfte det faglige i alle relationer, man indgår i.

Karen von Sydow

Som studerende har man pligt til at søge råd og vejledning hos mere erfarne, og det har studerende gennem tiden altid gjort; nu er der så en fyr, der har organiseret dette og tjener en skilling på det. Det er der intet odiøst i - tror nu også kun det er på Information dette skaber 'røre' og en svingen med den røde klassefane.

Henrik Jensen

" i min generation skildrer man slet ikke sprogligt mellem folke-, privat, eller friskole.".

Jeg har hørt mange my bads og rowbacks i min tid. Det her er en af de lammere.

FIY: Jeg har selv et stks afkom på din alder. Hun kan godt kende forskel.

jens peter hansen

Hvorfor er der ingen der fokuserer på det eneste reelle problem, nemlig at den enkelte elev/studerende altså ikke afleverer noget der tilnærmelsesvis har noget med en selvstændig præstation at gøre.
Forudsætningen for at løse opgaven skulle vel gerne være grundlagt i de tre år undervisningen har fundet sted.
Prøven er altså fuldstændig uretfærdig, overflødig og misvisende i forhold til studenten, mens den naturligvis er en glimrende evaluering af eksamensfirmaet.
Det er interessant at det ikke er gymnasieskolen der kritiseres for ikke at give en undervisning der sætter ungerne i stand til at løse de stillede opgaver, mens en privatskoledreng kan score penge på at rette op de manglende færdigheder. En privatskoledreng der kritiserer folkeskolen, men naturligvis ikke kritiserer gymnasieskolen, da undervisningen her jo er grundlaget for hans ulækre business

Lone Christensen, Karsten Aaen, Torben Nielsen, Steffen Gliese og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Peter Jensen

For mig minder eksamener mest af alt om et overgangsritual uden de religiøse overtoner. Mere end om præstation, som der bliver lagt vægt på i hele resten af personens liv. (Når de først er kommet i job, er verden sgu ligeglad med deres karakterer)
En gammel tilstand skal ændres til en ny tilstand, den unge skal ændre status fra at være elever til at være udlærte. Og for at gøre det, må personen igennem et sådan ritual, sm gerne må være hårdt og kræve noget af den person, som går igennem ritualet.
Nu er der jo ikke længere nogen gud, som kan gennemskue om ritualet bliver gemmeført ordentligt.
Det må man bruge eksamenslæreren, censor og statens eksamensregler til.
Nu kommer der så endnu en aktør på banen, som for en sum penge kan lempe eleverne gennem ritualet, så de kan komme ud på den anden side med ny status.

Jeg er også alt for gammel til at kende til 24timers eksamen, og for mig lyder det som en temmelig .. opfindsom måde at holde eksamen på, som netop favoriserer elever med en god baggrund fremfor dygtige elever.

Den driftige unge forretningsmand gør vel, hvad han mener, han har lært er godt.
Om eleven vil føle sig lidt som en snyder, hvis h*n bliver guidet igennem en eksamen ved hjælp af penge fremfor evner - det vil jeg overlade til den enkelte at afgøre.

Henrik Jensen

Peter: "Reelt er der vel også tale om prisen for at optage alt for mange i det almene gymnasium!"

Nu er jeg nødt til at tale lige ud af posen...

Da jeg gik på gymnasiet, og da min datter gjorde det samme for et par år siden, var der en tendens - som også er beskrevet i romaner fra det sidste århundredeskifte.

Nemlig at en helt bestemt gruppe af elever trækker klassen ned. Og nej, det er ikke arbejderbørnene eller dem, som kommer fra mindre bemidlede familier. De har lært, at man skal knokle for at lære det, man skal. (Og når jeg ser dem nu, 25 år senere, har DE klaret sig godt).

Problemet var de elever, som kom fra det, vi dengang kaldte for "nyrige" familier.
Forældre, der havde pengene til at flytte til de dyrere matrikler; men som ikke havde givet børnene nogen som helst ballast af viden med hjemmefra og som heller ikke var specielt interesserede i ret meget andet.

Altså forretningsmænd, advokater, lidt reklamefolk - den slags hjem. Deres første indskyldelse, hvis et eller andet gik skidt for poden, var altid - hvad kan det koste, hvor kan jeg købe mig til hjælp?

På den måde er der intet nyt under solen.

Lone Christensen, Jakob Saaby, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Tom Paamand og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Jeg har altså lidt svært ved se det odiøse ved en 'Lektiekonsulent', som vel i øvrigt mere korrekt burde kalde sig 'Eksamenskonsulent'.

Som jeg forstår det, løser han ikke eksaminandernes opgaver; det må de stadig gøre selv. Han hjælper dem bare med at strukturere deres præsentation; det er noget helt andet. Det er ikke sikkert, at præsentationsteknik har indgået i deres pensum, eller i hvertfald ikke i tilstrækkelig målrettet grad.

Har man forsømt undervisningen gennem skoleåret, og håber på at kunne 'fake den' til eksamen med et lag retorisk fernis, så må man blot håbe, at lærer, og ikke mindst censor er skarp nok til at gennemskue det, og så bruge de sidste 15 minutter på at pille dem helt fra hinanden, og give dem den bundkarakter, der fortjener. Vi vil meget gerne undgå den slags typer på polit-studiet, og derfra i folketinget.

Hvad angår den social skævvridning, så ser jeg heller ikke det store problem. Det handler i hvertfald ikke om penge; snarere om attitude. Hvis ikke selv de mindst bemidlede synes, at deres børns uddannelsesmæssige skæbne er 1250,- værd, så er der nok ikke så meget at gøre ved det. Der er ingen familier, der ikke kan spare 1250,- sammen over 3 år. Hvor mange pakker smøger svarer det til?

At de, der benytter sig af en sådan konsulent - fordi de enten har sjoflet undervisningen, eller bare ikke kan finde ud af selvstændigt at strukturere og præsentere deres forståelse - formentlig aldrig burde være startet i gymnasiet, er så en anden sag.

/O

Sybille Dyvig

Det virker på mig fra fortællingen om Oliver, at hvis eleven ikke rigtig formår andet end at holde et gennemøvet oplæg kan læren/censon godt finde ud af det. Jeg vil ikke være overrasket hvis Oliver ville have fået det samme 7-tal uden hjælpen. Jeg går selv i gymnasiet, men kender ingen der har brugt noget tilsvarende, og jeg vil sig at i sidste ende er den danske eksamen ret god til at evaluere elevens reelle evner - og dem kan man ikke øge meget på et par timer.

Lone Christensen, Nina Nielsen, Karsten Aaen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Olivier

Du overgår dig selv i nedladenheder overfor ubemidlede mennesker og hvad de kan og hvor mange smøger de ryger
Synes du selv, du er en pryd for din stand med den slags bemærkninger - eller kunne der måske være grund til at lade være at flashe din kold-i-røvenhed SÅ højlydt.

Steffen Gliese

Ak, Emma Hartvig, hvis du vidste, hvad man kan på et par timer - men det kræver nok, at et vist grundlag er på plads.
Hemmeligheden ved at præstere i den slags opgaver er desuden så enkel, at man burde kunne gennemskue det selv: at bruge rub og stub af de tekster, man baserer sig på. Det er jo blot en udvidet dansk stil.

Lone Christensen, Nina Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Oliver:

Rytteriet er altså ikke et reality show - det er....satire!

Lone Christensen, Maiken Guttorm, Karsten Aaen, Rasmus Kongshøj og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
olivier goulin

@Lise Lotte

Ok, jeg beklager retorikken - men ærligt talt, vi har et uddannelsessystem, som i forvejen er ekstremt generøst og egalitært. Det sikrer nogle ensartede tilbud til alle, ja tilmed særtilpassede for udsatte grupper. Man kan diskutere det faglige og pædagogiske indhold i den danske folkeskole/gymnasium - men man kan fandeme ikke klandre den for at forsømme de bogligt svage.

Alt, hvad privat fortagsomhed kan hitte på af 'tillægsydelser', hvad man så end vil mene om deres lødighed og effektivitet, bør være selv-finansieret, og jeg vil stadig fastholde, at 1250,- som en engangsydelse for sit barn, er et helt overkommeligt beløb for alle. Hvis man ikke har de penge, så er det fordi man ikke har skønnet, at barnets uddannelse var vigtig nok. Så kan den unge evt. bruge lidt af sin børneopsparing, eller arbejde lidt i sommerferien. Det tager måske 1 uge at tjene de penge med en lille studentertjans i den lokale iskiosk.

Jeg efterlyser lidt mindre misundelse og lidt mere ansvar for egen skæbne her.

/O

Jante jubler

Det kan da godt være, der er tale om en smart gut, som har forstået at skore kassen på nogle naive unge stakler ved at bilde dem ind, at de kan noget.

Det kan også være, at de par timer har været med til at styrke elevens selvværd og selvtillid, og før en eksamenssituation er det vel ikke så ringe.

Eller det kan være, misundelsens gule skær skinner en anelse igennem i flere kommentarer. Succes er en grim ting, hvis ikke den tilhører mig - eller de stakkels fattige.

olivier goulin

Min lillebror klarede sig også gennem gymnasiet, med temmeligt stort fravær, og så en tour de force eksamenslæsning men en meget stramt struktureret forberedelse (dog uden brug af konsulent), og scorede for det meste topkarakterer, med en kombination af eksamensberedthed, retorik og almindelig charme.

Men han blev også senere avisabonnementsælger og pokerspiller; to kvalifikationer, som nok ikke er helt dårlige at besidde i et eksamenslokale. Så han havde nok lidt medfødt flair for den slags.

Min pointe er, at man nok ikke skal undervurdere betydningen af at kunne 'sælge varen' rigtigt. Og der findes kneb til at lyde mere vidende end man egentlig er. Mange lærere og censorer er lidt for nemme at imponere.

/O

Peter Jensen

"Min pointe er, at man nok ikke skal undervurdere betydningen af at kunne 'sælge varen' rigtigt. Og der findes kneb til at lyde mere vidende end man egentlig er. Mange lærere og censorer er lidt for nemme at imponere."

Og det kan helt grundlæggende undre at man med en sådan viden kan legitimere at vi fastholder et eksaminationssystem som dels er relativt upålideligt - og dels vækker nogle sider i mennesker, vi ikke har nogen interesse i skal træde i forgrunden.

Lise Lotte Rahbek:
"For mig minder eksamener mest af alt om et overgangsritual uden de religiøse overtoner. Mere end om præstation, som der bliver lagt vægt på i hele resten af personens liv. (Når de først er kommet i job, er verden sgu ligeglad med deres karakterer)"

Det er muligt at det for dig minder om noget rituelt, men dén dimension er altså formelt henlagt til dimissionen - ikke til eksamenerne, som altså kan være temmeligt afgørende for hvilket videregående studie, du kan komme ind på - og desuden betydende for en gymnasiasts kompetenceoplevelse.

Og bortset fra dét, så har vi jo som samfund en klar interesse i at vore studerende på bedst mulig måde tilegner sig læring - og at vi afslutter sådanne uddannelsesforløb med så eksakt og relevant en beskrivelse af hvad læringsforløbet har ført med sig. Hér siger tal fra et biasfyldt eksamenssystem, hvor der snydes og brydes og overses et hav af væsentlige forhold omkring den studerendes læring, nærmest ingenting. Og sommetider noget ganske misvisende.

Steffen Gliese

Lad os nu bare holde fast i fakta: hvad og hvordan en studentereksamen opnås og tæller er politiske spørgsmål. En objektiv forståelse af en bestået studentereksamen er igennem årtier blevet undergravet af skiftende ideologiske strømninger - først med indførelsen af adgangsbegrænsningen på de videregående uddannelser i 1977, med de ændrede, eroderede adgangskrav til gymnasiet, med supermarkedsmodellen (Haarder i 80erne), med afskaffelsen af grengymnasiet (Haarder i 00erne), med den politisk bestemte forbedring af kvotienten for dem, der makkede ret osv. osv.

Steffen Gliese

Og så glemte jeg: den påtvungne tværfaglighed, som ingen cand. mag. for alvor kan gå ind i med sin to-fagsspecialisering.

Christina Søs Guldhammer

Hvad er problemet i at købe en service, der er lovlig? Om det er penge ud af vinduet er vel op til den enkelte at vurdere.

Steffen Gliese

Problemet er, Martin Guldhammer Larsen, at problemet ikke burde eksistere. Som symptom er det langt værre: at der lægges alt for meget vægt på opnåelse af bestemte karakterer frem for viden og færdigheder. Det tvangsmæssige samvær, som eksamensskolen fremmer, fjerner fokus fra det ekstremt lystfyldte og givende ved at berige sig selv med viden.

Vibeke Rasmussen

Måske skulle skolen – og forældrene! – satse lidt mere på i tide at forklare 'poderne', at en pludselig før-eksamen opvågnen, som fx: "Min tvivl skyldtes til dels min manglende deltagelse i undervisningen gennem skoleåret …", ikke er den smarteste indgang til læring … eller til et godt eksamensresultat?

Lone Christensen, Karsten Aaen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Jeg ved ikke, om jeg er håbløst gammeldags; men min tilgang - som forældrer - til det her er, at "det må du fandeme selv finde ud af".

Ingen af mine sønner ville være sluppet levende fra en kommentar som: ""Min tvivl skyldtes til dels min manglende deltagelse i undervisningen gennem skoleåret ".

Steffen Gliese, Vibeke Rasmussen, Lise Lotte Rahbek, Jette Abildgaard og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jette Abildgaard

Jamen gode Andreas Weidinger,

Det er jo fint du forsvarer dig her.... ;)

Og jo tak..jeg har skam laest artiklen her...ligesom jeg selv (helt alene og uden hverken at snyde eller betale for det) har bestaaet alle de eksaminer jeg har vaeret til gennem mit liv (oven i koebet uden at give haand til min rektor...i hverken det ene eller det andet land), men Andreas....

Jeg har lige nu laest din profil her paa Information ogsaa og....der skriver du jo at du netop er Kandidat til Borgerrepræsentationen i København for De Konservative (det er jo netop politik...ikke sandt;)!?).....mon jeg saa ramte helt og aldeles ved siden af tror du ;)!?

Tag det ikke tungt Andreas, jeg er sikker paa den ene procent i Danmark gerne vil have dig som politiker...;):) Jeg, for mit vedkommende, vil blot fortsaette min glaede over, at det netop kun er en procent, for hvis det var ret meget mere, da ville jeg vaere alvorligt bekymret for vort lands eksistensgrundlag....

God aften og. god fornoejelse med lektiehjaelpen i det forjaettede....

Thomas Appelquist

Jeg har læst samtlige kommentarer til artiklen her og der er en side af debatten som mangler. Debatten herinde centrerer sig omkring det "moralsk korrekte" i at købe sig til eksamenshjælp og hvorvidt dette skaber et a-og b-hold, men tillad mig at vende debatten på hovedet og spørge:

Hvad nu hvis Oliver Rohde, som er 18-år og i øvrigt betragtet som et voksent menneske i lovmæssig forstand, har kastet sin kærlighed på fysik, kemi og/eller matematik, og ingen interesse har for historie eller andre af de humaniora-fag som er obligatoriske i gymnasiet? Han kan være den skarpeste fyr når det kommer til det naturvidenskabelige, men knapt så dygtig til de bløde fag, fordi interessen mangler.
Vi har et gymnasie-system som er bygget op omkring karakterer og skal Oliver ind på et naturvidenskabeligt studie efter sommerferien, så kræver dette et forholdsvist højt gennemsnit. Hvis du dømmer en elefant, en slange, en abe og en fisk efter deres evne til at klatre et træ, forekommer det næppe fair, men opgaven skal ikke desto mindre overkommes, hvis man efterfølgende selv vil vælge sit studium, for sådan er vores uddannelsessystem nu engang skruet sammen. Har Oliver Rohde nået sin gennemsnit og kommer han ind på det naturvidenskabelige drømmestudie, skal han sandsynligvis aldrig nogensinde beskæftige sig med historie igen, men har derimod potentialet til at blive en af Danmarks dygtigste fysikere. Hvorfor skal en historieeksamen afstå ham fra dette?

Karsten Aaen

Som en lærer der selv lige har haft eksamen (danskuddannelse 3, danskprøve 3, DP3) kan jeg fuldt og helt tilslutte mig rektor for Rungsted Gymnasium, Mogens Hansens, kritik af dette her. Man kan godt lave et godt oplæg og man kan også ved hjælp få struktureret sin præsentation så man afleverer et pænt, velordnet og struktureret oplæg. Men som Mogens Hansen også korrekt siger... ' når lærer og censor spørger ind til eksaminandens viden, ja så afslører de sig selv.' (frit citeret efter meningen). Så er det netop 'at hele korthuset falder sammen'. Så kan eleven ikke i en DP3-prøve svare på åbne spørgsmål som hvorfor tror du unge danskere drikker mere end andre danskere eller på det her spørgsmål: hvorfor tror du der er kommet flere forbud mod at ryge - også indendørs og i pauserne.

Eller hvis det er en til eksamen i historie i gymnasiet: Hvorfor tror du Frederik den Sjette nægtede at mødes med den britiske ambassadør? (det var da den britiske, ikke...?) Eller denne her: Hvorfor ville Christian den 8. bevare helstaten for enhver pris? Så afsløres hullerne tydeligt og kan eleverne ikke her demonstrere overblik over pensum: redegøre for hvorfor det var afgørende for Christian den 8. og Orla Lehman m.fl. at bevare helstaten på overbevisende måde, ja så trækker der altså (voldsomt) ned. Eller efter et flot oplæg om korstogene ikke kan redegøre for selv de mest enkle begrundelser for hvorfor man drog på og i korstog. Pointen er igen denne her: Man kan godt lære at strukturere sit oplæg så det lever op til forventningerne....men så snart lærerens (og censors) spørgs,å går i gang, ja så falder korthuset sammen. Kan man ikke svare på åbne spørgsmål, evner man ikke at gå ind i en diskussion med lærer og censor, og formår man ikke at perspektivere sin viden, ja så har man svært ved at få over 7.

Min kritik går på dette her: I løbet af de tre år i gymnasiet skulle eleverne, incl. Oliver Rohde gerne have lært at holde et oplæg mundtligt, enten i dansk, engelsk eller samfundsfag eller i historie. Og man kan ikke læse tre års historie op på nettet. Og så undrer det mig at Olivers historielærer ikke har forberedt Oliver og eleverne i hans klasse på hvordan en 24-timers eksamen foregår.

Og til Andreas Weidinger:
Du ved intet om den danske folkeskole, du har jo netop gået i privatskole...Og vi kan aldeles ikke bruge dine egne anekdotiske erfaringer til noget som helst, hverken fra din folkeskoletid eller fra din gymnasietid. Det er muligt, at du har oplevet, at der ikke er blevet stillet krav til netop dig i din folkeskole eller i din gymnasietid. Men du har altså også selv et ansvar for at gå op til læreren og sige, at de tekster mv. du får er får nemme, for svære mv. Og jeg er sådan set ligeglad med om du har gået i folkeskole, i privatskole eller i friskole. Min pointe er at man ikke kan bruge anekdotiske beviser til noget som helst. Og det burde du om muligt have lært i gymnasiet....

Lone Christensen, Bjørn Pedersen, jens peter hansen, Randi Larsen, Jakob Saaby, Jette Abildgaard, Lise Lotte Rahbek og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Thomas:

"skal han sandsynligvis aldrig nogensinde beskæftige sig med historie igen, men har derimod potentialet til at blive en af Danmarks dygtigste fysikere. Hvorfor skal en historieeksamen afstå ham fra dette?"'

Kan vi blive enige om, at Niels Bohr var en Danmarks - og verdens - bedste fysikere?

Var det vigtigt for Danmark, for de Allierede og for Verden at en af "Danmarks dygtigste fysikere" havde en historisk sans?
DET kan man vist ROLIGT sige.

Kan vi blive enige om, at H.C. Ørsted var den anden store danske fysiker?

Blev det vigtigt for Danmark, for de danske naturvidenskaber og for ham selv, at han placerede sig midt i sin samtidshistorie?

Så ja. Gud fanden er det vigtigt at også en fysiker lærer historie og forstår den.

Lone Christensen, Dennis Jørgensen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en samlet pakke, Thomas Appelquist. Enten er man dannet, eller også er man uden forudsætninger for at kunne placere selv sit fag i den større kontekst.

Thomas Appelquist

Hej Henrik Jensen

Tak for dit modsvar. Det er altid spændende at diskutere synspunkter.

Sjovt du nævner Niels Bohr, jeg overvejede selv at bruge ham som eksempel, men tænkte alligevel at det var for let. Det gjorde du ikke, og lad mig starte med at give dig ret og tilkendegive at vi er enige, Niels Bohr var en rigtig dygtig fysiker.

Jeg vil rigtig gerne tage stilling til dine argumenter, men jeg finder det svært. Du spørg´ om det var vigtigt for Danmark, for de allierede og for verden at Niels Bohr m.fl. havde en historisk sans. Hvad mener du med dette? Mener du at hvis han havde valgt at arbejde for tyskerne, så var udfaldet af krigen blevet anderledes? I så fald tager du fejl - lad mig minde dig om at der var adskillige fysikere og dygtige videnskabsmænd som arbejde på at realisere atombomben, det såkaldte "Manhatten-projekt", og selvom vi ikke skal negligere Niels Bohr rolle, så havde det næppe gjort en forskel hvorvidt Niels Bohr arbejde for det ene eller det andet. Hans atommodel blev allerede færdiggjort i 1913 - lang tid før 2.Verdenskrig og det var i den forbindelse Niels Bohr´s arbejde var vigtigt. Desuden havde Niels Bohr en jødisk baggrund, hvilket ikke taler for at han skulle have haft historisk sans, men snarere en ideologisk overbevisning anderledes end det 3.Riges. Jeg har som sagt svært ved at forstå hvad du mener med historisk sans når du også benytter det i dit andet eksempel vedr. H.C.Ørsted. Du bruger ordet "samtidshistorie", men H.C.Ørsted skrev sig ind i historien netop pga. hans bedrifter set med hans efterkommeres øjne, og ikke fordi han "med vilje" og bevist placerede sig i historien. Historie er og bliver begivenheder som har passeret.
Udover dette, så handler historie i gymnasiet ikke om nutidige problemstillinger i samfundet, som ellers er det du prøver at argumenterer for, men derimod om Den Franske Revolution, 2.Verdenskrig, Vietnamkrigen, osv. Du mangler stadig at argumentere for, hvorfor det er vigtigt såfremt man skal sidde og rode med atomer, molekyler, kemikalier, tal, m.m.

Thomas Appelquist

Hej Peter Hansen.

Det er noget af en absolut du argumenterer med dér. Du mener simpelthen, at har man færdiggjort og bestået gymnasiet, så er man dannet? Tillad mig at introducere dig til et par studenter, som de færreste ville kalde dannet.

Og hvorfor skulle du være ude af stand til at placere dig selv og dine interesser, lad os bare blive i denne debats ånd og sige naturvidenskab, i en større kontekst, fordi du ikke interesserer dig for fag som historie og dets lige?

Henrik Jensen

Thomas - det er ellers indlysende.

Og jeg ville betakke mig for at leve i et samfund, hvor videnskaberne ikke havde internaliseret den franske revolution.

Karsten Aaen

@ Thomas - ved du overhovedet noget om historie i gymnasiet? Eller på universitetet - for den sags skyld? Ved du at man sidder med kilderne og selv skal bedømme, perspektivere og sortere i kilderne.

Og hvorfor man skal vide noget om historie....tjah....uden historie forstår man jo intet om sin samtid, hvad der har formet f.eks. det danske samfund, det kinesiske eller det russiske, eller det engelske. Og det er måske også meget godt at vide noget om 2. verdenskrig, herunder hele debatten om atomvåben mv. Og hvorfor skal vi dog vide noget om den franske revolution; det skal vi for at vi kan drage sammenligninger med det der sker i Syrien i vore dage. Op indtil omkring 1792-1793 var den franske konge i live; da man halshuggede ham og hans familie, gik det helt galt. Og vi fik terrorren og guillotinen. Hvorfor alle, især Frankrig, imod at støtte oprørerne alt for meget i Syrien. Fordi man netop kender sin historie og ved hvor galt det kan når den person der samler nationen (og afbalancerer alt) bliver fjernet. Hvorfor er man i Tyskland ekstremt bange for inflatation? Kunne det måske have noget at gøre med inflationen i 1923-1924....

Hvis Oliver Rohde gerne vil læse videre til f.eks. ingeniør eller fysiker, skulle han nok ej have valgt det almene gymnasium, STX, men derimod det Tekniske Gymnasium, HTX.

ps:
bløde humanistiske fag i gymnasiet --- ha----prøv at fortælle det til den 17-årige karsten der i 1981 i gymnasiet netop sloges med den engelske grammatik. (den engelske grammatik vandt - hver gang... ;) ). Og som sagt: historie i gymnasiet er, i hvert fald i 3.g. noget med at sidde med skriftlige kilder og vurdere kildernes værdi. Og sætte dem ind i den rette historiske sammenhæng. Og dansk - et blødt fag? Her skal der knivskarpt argumenteres for bestemte tolkninger, ud fra bestemte modeller som man lærer at tolke tekster ud fra. I gymnasiet lærer man ar argumentere i dansk, både skriftligt og mundtligt. Og som verden ser ud nu skal selv en naturvidenskabsmand kunne argumentere....

Thomas Appelquist

Hej Karsten Aaen

Ja, vi er fuldstændig enige. Husk venligst på at mit indlæg ikke drejer sig om hvorvidt historie er brugbart, hvilket er det du sidder og argumenterer for.

Dog synes jeg ikke det holder en meter, at du siger at "Hvis Oliver Rohde gerne vil læse videre til f.eks. ingeniør eller fysiker, skulle han nok ej have valgt det almene gymnasium, STX, men derimod det Tekniske Gymnasium, HTX." Du kan da ikke i ramme alvor mene at en 14-årig, som står og skal vælge ungdomsuddannelse, allerede skal være afklaret med sit studievalg efter gymnasiet? Heldigvis er vores skolesystem ikke så rigidt...endnu.

Nu vil jeg ikke virke bedrevidende, men tillad mig dog at rette dit eksempel med Frankrig som ikke ønsker at støtte oprørerne i Syrien fordi de, som du siger, kender deres historie og ved hvor galt det kan gå når man fjerner den person som "samler" nationen og afbalancerer den. Det var jo netop ikke tilfældet i Libyen, hvor Frankrig gladeligt bakkede op om interventionen, fjernede Gadaffi, og nu har et land som er opdelt og styret af de forskellige klaner med interne magtkampe til følge. Der var vist ingen genkaldelse af sin historie.

"Bløde fag" er, så vidt jeg ved, en generel term som bruges om humaniora-fag. Den vil jeg meget nødigt skældes ud for :).

Marie Jensen

Thomas, nu er jeg måske en flueknepper, men dit eksempel med den naturvidenskabelige interesse holder ikke helt vand. Generelt er der ikke så høje krav til gennemsnit på de naturvidenskabelige uddannelser som til de humanistiske eller samfundsvidenskabelige. I 2012 blev alle således optaget på fysik på KU og der var ledige pladser. En dårlig historiekarakter betyder derfor ikke, at en kommende Niels Bohr bliver stoppet i sin karriere, med mindre han selvfølgelig har fulgt så dårligt med, at han slet ikke består.

Selvfølgelig kan du have ret i, at der er forskel på hvor stærk man er i de forskellige fag, men formålet er stadig med det almene gymnasium at give en alment dannende uddannelse. Det er vel heller ikke umuligt at en fysikstuderende kommer til at have lidt historie i sit studie eller beskæftiger man sig slet ikke med videnskabsteori og videnskabshistorie?

Thomas Appelquist

Hej Marie

Nej, det var blot et tænkt eksempel, som havde det formål at se tingene i et andet perspektiv. Lad os så for en god ordens skyld sige at gennemsnittet til de naturvidenskabelige uddannelser ikke er så højt (jeg tror på hvad du siger), og Oliver Rohde allerede har det gennemsnit han skal have til at komme ind på det naturvidenskabelige studie, så kan det også være fuldstændig lige meget om knægten består historie med 2, 4 eller 7 og så er hele præmissen for mit eksempel ikke gyldigt mere. Men for mit tænkte eksempels skyld, antager vi altså at Oliver Rohde skal have 7 i historie for at klare gennemsnittet. Hvad er så egentligt problemet, for historie bliver ikke relevant på hans naturvidenskabelige studium, som leder mig til den sidste del af dit indlæg:

Og nej, jeg var lige inde på KU´s hjemmeside og tjekke uddannelsesprofilen ud for fysikere og der er intet i bachelor-delen som omhandler historie. Punktum.

Marie Jensen

Kig igen. På andet år af bacheloruddannelsen i fysiske fag er der et obligatorisk kursus i videnskabsteori og etik. Punktum.

Jette Abildgaard

Thomas Appelquist og Marie Jensen,

Med Jeres maade at debattere paa her til sidst,...da skulle man jo tro I var soeskende.....tak for at faa mig til at smile med lyd paa.....punktum ;);)

Med Jeres ''punktummer'' kom jeg saadan til at taenke paa Bamse og Kylling og jeg kunne se Bamse (Thomas Appelquist) stampe i gulvet og sige ''Kylling (Marie Jensen) - punktum blev der sagt''..... :);)

God aften....og, sorry...jeg ved godt dette var lidt udenfor emnet....kunne ikke lande vaere...;)

Bjørn Pedersen

@Henrik Jensen ang. Andreas Weidinger's forståelse af ordet "folkeskole":

Selvom de fleste blot vil bruge "skolen" som en fællesbetegnelse for klassetrinnet og aldersgruppen der dækker folkeskole/privatskole, er brugen af folkeskole som fællesbetegnelse også udbredt. Jeg fanger mig selv i at bruge folkeskole, når det jeg snarere mente var "grundskoleforløbet", men grundskoleforløbet er ved at blive et lettere arkaisk udtryk, hvis man hvertfald er under de 40.

Hvad så angår selve emnet, så har jeg intet imod at man bruger penge på at styrke sin forståelse for et fag. Men hvis det man "styrker" blot er evnen til at kunne bestå en eksamen, hvad lærer man så? Det er som troen på at eleverne bliver bedre af at kunne krydse de rigtige kasser af i tests. Her er jeg enig med Karsten Aaen (i hans første indlæg i denne debat).

Lone Christensen

Jeg er fuldstændig enig med kommentarerne mht. at det ikke burde være nødvendigt at købe sig til den form for hjælp, og når censor og læreren stille spørgsmål til eleven, så vil en del komme frem i lyset.

Tanken om at købe sig til hjælp fik mig til at tænke på alle de mennesker, som har købt sig til hjælp mod eksamensangst i form af diverse alternative urter og terapeuter. Der må da også være en del i disse brancher, som tjener nogle ekstra penge i eksamenstiden?