Læsetid 5 min.

Al magt til regeringstoppen

Regeringsmagten er i dag centreret omkring en lille håndfuld ministre i regeringens økonomiudvalg og koordinationsudvalg. De øvrige ministre har siden 80’erne mistet betydelig indflydelse på deres egne ressortområder og er i dag reduceret til facilitatorer for regeringstoppens beslutninger
De fire centrale aktører i regeringens koordinations-udvalg, der behandler alle større regeringsudspil og koordinerer den politiske linje: skatteminister Holger K. Nielsen (SF), økonomi- og indenrigs-minister Margrethe Vestager (R), statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S).

De fire centrale aktører i regeringens koordinations-udvalg, der behandler alle større regeringsudspil og koordinerer den politiske linje: skatteminister Holger K. Nielsen (SF), økonomi- og indenrigs-minister Margrethe Vestager (R), statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S).

Keld Navntoft
6. juni 2013

Finansministeriet har i dag ikke meget mere end navnet til fælles med det Finansministerium, hvis primære ansvarsområde for 100 år siden begrænsede sig til skatteinddrivelse.

Finansminister Bjarne Corydon (S) har mere end nogen anden været ankermand for regeringens reformdagsorden, og i sin egenskab deraf har han bevæget sig langt ind på de øvrige ministres ressortområder. Han indtog eksempelvis rollen som forhandlingsleder over for de borgerlige partier i forhandlingerne om regeringens SU-reform og kontanthjælpsreform, idet begge er omfattet af regeringens vækstplan. Imens har uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fået rollen som SU-reformens ansigt udadtil, ligesom beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har fået den for kontanthjælpsreformen.

Bjarne Corydon er samtidig en af arkitekterne bag regeringens ønske om at reformere folkeskolen. Og det var efter eget udsagn ham, der personligt indgik aftale med Akademikernes Centraladministration om den såkaldte normalisering af gymnasie- og erhvervsskolelærernes arbejdstidsregler.

Meget er således sket, siden Finansministeriet alene havde til opgave af kræve skatter ind. Men også for bare 30 år siden, under statsminister Anker Jørgensen (S), var det uset, at finansministeren på samme måde som i dag traf beslutninger på andre ministres ressortområder. Dengang blev finansminister Knud Heinesen (S) presset hårdt af de andre fagministre og led ofte nederlag, når de var uenige.

I dag har Finansministeriet taget form af politisk-økonomisk tænketank og styringscentral, vurderer professor emeritus Tim Knudsen fra Københavns Universitet.

»Og fordi finansministeren ikke kan styre økonomien uden også at involvere sig substantielt i de andre ministeriers beslutninger om politikdannelse, så griber han på nogle områder vældig meget ind i fagministeriernes politikdannelse,« siger han.

Ministre mister selvstændighed

Finansministerens rolle begyndte at ændre sig under statsminister Poul Schlüter (K), hvor Finansministeriet i 1983 lancerede Moderniseringsprogrammet, som skulle reformere den offentlige sektor. Siden er finansministeren gradvist blevet styrket gennem 80’erne, 90’erne og 00’erne. Det samme er statsministeren og økonomi- og indenrigsministeren.

Regeringsmagten har over de seneste 30 år forrykket sig stødt mod toppen, mens regeringens fagministre i højere grad har fået rollen som facilitatorer af regeringstoppens beslutninger. Ikke mindst den nuværende regerings og de forrige VK-regeringers reformdagsordener har begrænset fagministrenes rammer for selvstændige politiske initiativer, siger Ove Kaj Pedersen, professor i komparativ økonomi ved Copenhagen Business School.

»Der er kommet et meget centralistisk økonomistyringssystem i regeringen, som varetages af finansministeren og Finansministeriet. Det betyder, at det er finanslovsforhandlingerne og finanslovsforslaget, der danner rammen for hele folketingsårets lovgivningsproces. Så den enkelte minister har mistet betydelig selvstændighed til at fremsætte individuelle lovforslag,« siger Ove Kaj Pedersen.

Information har i indeværende artikelserie beskrevet, hvordan Folketingets forskellige institutioner, der skal sikre parlamentarisk kontrol med regeringen, har mistet betydning, og hvordan folketingsudvalgenes og interesseorganisationernes indflydelse dermed er mindsket, mens magten er blevet centreret omkring regeringen. Men sideløbende er også den interne magt i regeringen altså blevet centraliseret, fortæller både Ove Kaj Pedersen og Tim Knudsen.

I flere tilfælde er finansminister Bjarne Corydons indblanding i andre ministres områder foregået udenoffentlig bevågenhed.

Folketingets Ombudsmand vurderede i april, at Finansministeriets arbejdsgruppe med Ministeriet for Børn og Undervisning og Kommunernes Landsforening (KL), som skulle forberede forhandlingerne med folkeskolelærerne og gymnasielærerne, syntes at være tilrettelagt specifikt med henblik på at undgå offentlig indsigt. Og tidligere i april blev et notat fra Finansministeriet lækket til Jyllands-Posten, hvoraf det fremgik, at det allerede siden oktober har været planen, at lærerne skulle tabe kampen om at fastholde deres arbejdstidsaftale, så der kunne frigøres ressourcer til regeringens folkeskolereform.

»Man har indtryk af, at der simpelthen er lagt en linje i Moderniseringsstyrelsen (som hører under Finansministeriet, red.), fordi man altså nu vil have nogle økonomiske gevinster ved at tilsidesætte de forhandlingstraditioner, man har her i landet, til fordel for en hård linje.Selv om Finansministeriet benægter det, så tror jeg ikke, at ret mange i riget forestiller sig, at kuglerne ikke er blevet støbt i Finansministeriet,« siger Tim Knudsen.

Regeringstoppens tunge hånd

En populær indikator for, hvem der har indflydelse i regeringen, er hvem der sidder i regeringens magtfulde faste udvalg. Magten i disse regeringsudvalg er over de sidste 30 år blevet koncentreret i en lille håndfuld udvalg. Da antallet toppede under Anker Jørgensen, var der 26 regeringsudvalg; i dag er antallet af faste regeringsudvalg nede på fire. Mest magtfulde er koordinationsudvalget og økonomiudvalget.

Det er koordinationsudvalget, der behandler alle større regeringsudspil og koordinerer regeringens politiske linje. De centrale aktører i udvalget er statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF).

Det er økonomiudvalget, der håndterer regeringens samlede økonomiske politik, herunder forslag til finansloven. De centrale aktører i udvalget er finansministeren, økonomi- og indenrigsministeren samt skatteministeren.

»Før regeringen blev dannet, har man forhandlet sig frem til en fordelingsnøgle mellem partierne. Men man kan gå ud fra, at partilederne plus finansministeren altid har en meget tung rolle i disse udvalg. De andre ministre er mere med for at støtte deres respektive partiledere,« siger Tim Knudsen.

En tilsvarende vurdering lyder fra Ove Kaj Pedersen.

»Det kommer til udtryk i regeringens faste udvalg, at regeringstoppen har den tunge hånd overfor den enkelte minister. Således er især tre ministerier i dag topministerier, og resten er blevet underordnet deres styring og kontrol,« siger han.

Udpeger nøje embedsmænd

Sideløbende har de enkelte fagministre også fået reduceret deres indflydelse på, hvem de ansætter i ministerierne, med oprettelsen af regeringens ansættelsesudvalg i 1977. Ansættelsesudvalget behandler i dag alle væsentlige udnævnelser af embedsmænd i ministerierne, herunder de magtfulde departementschefer.

Udvalget består af kun fire medlemmer, Helle Thorning-Schmidt, Bjarne Corydon, Margrethe Vestager samt erhvervs- og vækstminister Anette Wilhelmsen (SF). Helle Thorning-Schmidt har ydermere fået indført, at udvalget også skal godkende de særlige rådgivere, de såkaldte spindoktorer, som hendes ministre ansætter.

Sideløbende er det blevet muligt for regeringstoppen at rykke rundt på embedsmænd mellem ministerierne.

»Så i stedet for at gøre karriere i ét ministerium, avancerer embedsmænd i dag fra ministerium til ministerium. Derved bliver det vigtigere for embedsmændene at stå sig godt med Statsministeriet og Finansministeriet,« siger Tim Knudsen.

Og netop Finansministeriet fostrer flere departementschefer end noget andet ministerium. Af de 38 departementschefer fra 2001 til 2011 har næsten en tredjedel tidligere været ansat i Finansministeriet, inden de blev departementschefer i andre ministerier. Typisk som kontorchefer, udviklingschefer, fuldmægtige eller ministersekretærer. Det viser en ny rapport af forskningsassistent Peter Heyn Nielsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Det betyder ikke, at departementscheferne ude i ministerierne underkaster sig Finansministeriet, siger Tim Knudsen. Men det betyder, at de forstår den finansministerielle tænkning.

»Den gamle type af departementschefer, som tilbragte karrieren indenfor det samme ministerium, anså i højere grad Finaministeriet som en uforståelig fremmed magt. Moderne departementschefer forstår nok i højere grad, hvad Finansministeriet vil,« siger Tim Knudsen.

Corydon koordinerer

Regeringen har over for Folketinget været tilbageholdende med at belyse, hvordan koordineringen mellem ministrene foregår. Venstres Kristian Jensen spurgte sidste år i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til Helle Thorning-Schmidt, hvordan regeringen koordinerer de enkelte ministeriers indsats i forhold til centralisering af statslige arbejdspladser. Det skete, efter at fødevareminister Mette Gjerskov (S) i Folketingssalen ikke kunne svare klart på spørgsmålet.

Helle Thorning-Schmidt afviste at svare på spørgsmålet og henviste til, at det skulle stilles til finansminister Bjarne Corydon. Hans besvarelse lød:

»Det følger af det danske ministerialsystem, at den enkelte minister er ansvarlig for organiseringen af ministerens ministerområde. Væsentlige forhold vedrørende de enkelte ministeriers arbejde koordineres endvidere efter konkret vurdering i de faste regeringsudvalg.«

 

Ministervælde

Seneste artikler

  • Organisationer presses ud af lovgivningsarbejdet

    3. juni 2013
    Lovforslag bliver i dag i vidt omfang lavet uden at de berørte organisationer inddrages. Regeringens indgreb i lægekonflikten er det seneste eksempel på, at organisationernes indflydelse på lovgivningsprocessen er blevet reduceret betydeligt. Kontrollen er i stedet centraliseret omkring ministrene
  • Anklage: Bødskov stækker folketinget

    14. maj 2013
    Justitsminister Morten Bødskov (S) begrænser ifølge medlemmer af Folketingets Retsudvalg og Integrationsudvalg mere end nogen anden minister udvalgenes adgang til ministeriets arbejde. Bødskov afviser i nogle tilfælde at svare på udvalgenes spørgsmål uden at belyse grundlaget for det
  • Ministerier umuliggør ordentlige høringssvar

    13. maj 2013
    Ministerierne sender lovforslag og bekendtgørelser i høring med så kort varsel, at de berørte organisationer ikke kan nå at aflevere et kvalificeret høringssvar. Folketinget anbefaler høringsfrister på mindst fire uger, men mange lovforslag og bekendtgørelser bliver sendt i høring med frister på under en enkelt uge
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Anders Reinholdt
    Anders Reinholdt
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
    Heinrich R. Jørgensen
  • Brugerbillede for Peter Jensen
    Peter Jensen
  • Brugerbillede for Steen Sohn
    Steen Sohn
Kristen Carsten Munk, Kristian Rikard, Anders Reinholdt, Per Jongberg, Heinrich R. Jørgensen, Peter Jensen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Lav finansministeriet om til en styrelse og sammensæt et betydningsfuldt ledelseskollegium med statsministeren i spidsen.

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Finans, økonomi og skat. De såkaldte topministerier er alle orienterede mod mammon. Intet under at det går den helt forkerte vej.

Steffen Gliese, erik mørk thomsen, Kristen Carsten Munk, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Ib Christensen, Peter Nielsen, Jens Jensen, Sabine Behrmann, Michael Madsen, Torben Nielsen, Mette Hansen, n n, Per Jongberg, Claus Jørgensen og Teis Iversen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Med andre ord, et oligarki?

Det bliver sværere og sværere at se 'demokratiets' fremtid.

randi christiansen, Steffen Gliese, erik mørk thomsen, Kristen Carsten Munk, lars abildgaard, Peter Nielsen, Peter Jensen, Karsten Aaen, Tue Romanow, Torben Nielsen, Mette Hansen, n n og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

Hvad med at privatisere finansministeriet ?

Lene Christensen, Kristen Carsten Munk, Peter Nielsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Ofte bliver antallet af oligarker mindre med tiden, blot ikke her.

I modsætning til den oprindelige oligarkiske teori, hvor ældre velhanvende mænd besad magten, synes nye form at have antaget en juvenil tilstand, efter devisen: Blebørn regerer længere.

Brugerbillede for Erik Karlsen
Erik Karlsen

"Og det var efter eget udsagn ham, der personligt indgik aftale med Akademikernes Centraladministration om den såkaldte normalisering af gymnasie- og erhvervsskolelærernes arbejdstidsregler."

Ja, aftale og aftale.... Hvis han sætter en pistol for panden på nogen, og så herefter indgår en "aftale" under de vilkår, at pistolen kunne gå af, så kan man jo sige til sig selv, at mafiaen næppe kunne have gjort det bedre.

Steffen Gliese, Lene Christensen, lars abildgaard, Niels-Holger Nielsen, Peter Jensen, Karsten Aaen, Heinrich R. Jørgensen, Torben Nielsen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Jensen

@ Peter Jensen

Ih, hvordan du har ret. "Finans, økonomi og skat. De såkaldte topministerier er alle orienterede mod mammon. Intet under at det går den helt forkerte vej."

Den går den HELT forkerte vej fordi regeringenstoppen kræver, at samtlige nikkedukker og fæstebønder i stat, region og kommune skal holde deres budget, ikke mere. Derfor er regeringspolitikker blottet for reelle udsigter og resultater.

Vi skulle ikke være overrasket. Som Oscar Wilde sagde:

"The cynic knows the price of everything and the value of nothing."

Sådan er det for Helle, Holger, Bjarne og Margrethe. Det hele er bare symbolpolitik. De er de ultimative hyklere og kynikere, fordi de bruger offentlige midler uden hverken indsigt og engagement. Af samme grund er de ligeglade med konsekvenserne.

Margrethe, Helle, Holger og Corydon bruge ikke for få penge. De bruger for mange!

Brugerbillede for Hugo Barlach
Hugo Barlach

Utroligt at journalisterne først har opdaget det nu. Måske man skulle finde alternative eksperter at spørge i stedet for de sædvanlige, eller måske interessere sig mere for, hvor den kritiske forskning egentlig er blevet af, efter at politikerne og erhvervslivet har overtaget universiteterne efter amerikansk forbillede? Eller er perspektiverne i den forbindelse for lange for professorerne på journalistuddannelserne?...

Med venlig hilsen

Steffen Gliese, Lene Christensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

De såkaldte Socialdemokrater har skridt for skridt bevist deres mangel på social og demokratisk forståelse, de er hverken sociale eller demokrater, og jeg vil derfor foreslå, at de tager navneforandring til pseudodemokraterne.

Et parti, der ikke lytter til folket, får ikke folkets opbakning, hvad også meningsmålingerne afspejler.

Brugerbillede for Arne Lund

@Liselotte
Nej, ikke et oligarki, men en koncern. Dvs. en samling af "virksomheder" (læs: ministerier), og bestående af ét moderselskab (Finansministeriet), og med et eller flere "datterselskaber"
(læs: styrelser fx. Moderniseringsstyrelsen mv.).

Finansministeriet hierarkisk, uden (i gængs forstand), at eje de andre "virksomheder".

Denne opbygning blev indført efter Foghs tiltræden i fx. Transportministeriet, og der blev ikke lagt skjul på, at det var koncernmodellen, der var idealet, og at datterselskaberne var DSB, Banedanmark, Posten, Sund & Bælt osv.

Den nuv. regering har nedtonet koncern-aspektet, men for mig er der ingen tvivl om, at det stadig er tilstede ude kulissen, og kan bruges efter ønske, når der gælder om at "frisætte" statslige aktiviteter, og gøre dem grydeklare til at blive privatiseret.

Et eksempel er den nyligt vedtagne lov om at omdanne det velfungerende lodsvæsen (DanPilot) til et SOV (Statslig Offentlig Virksomhed). Det betyder i første omgang en skærpet konkurrencesituation, tilpasning til markedsvilkårene (Annete VIlhelsmsens ordvalg), mindre transparens, mere lukkethed - og det flugter jo fint med vedtagelsen af den nye offentlighedslov. Men også at der skal indsættes en bestyrelse bl.a. med professionelle erhvervsfolk, der formodes at være bedre til at styre biksen. Eksemplerne fra DSB, SAS, DONG (Schur-effekten) viser, at det er de langt fra, snarere tværtimod.

Når et statsligt selskab er omdannet til SOV, så er det ved at være grydeklart till at komme på aktier, således som det er sket med Posten og DONG. Kan så fusionere med andre viksomheder (statslige eller private - her er mange gråzoner), eller ende med at blive solgt, hvis/når en liberal regering kommer til magten.

Så det vi ser i dag, er, at regeringen er ved at gøre en række statslige virksomheder grydeklare til at den næste Venstre-regering, kan sælge ud af arvesølvet.

Indtægten vil Venstre bruge på motorveje, som vi jo ikke har så mange af (de nye er bla. Herning-Holstebro, samt ikke mindst Hærværksmotorvejen - begge placeret solide Venstre-
områder).

Også på det område, agerer denne regering som fødselshjælper for den næste.

Eksemplerne står i kø......

Steffen Gliese, Lene Christensen, Kristen Carsten Munk og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Arne Lund,
Det er fint, at du ikke er vild med SOV'ere, det er jeg heller ikke. Men det har bare ikke noget med artiklen overhovedet at gøre.

Brugerbillede for Peder Kruse

Denne danske firebande er i virkeligheden bare marionetdukker i José Manuels hyperaktivt orkestrerede kulturrevolution.

Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Jeg har anbefale artiklen, fordi den efter min mening meget godt beskriver tingenes tilstand. Men at det skulle være en stor overraskelse eller en nyhed, kan jeg ikke rigtigt se.
Sådan har det da til en vis grad altid været. Den eneste forskel er, at næsten alle medier og journalister etc. nu er mere obs på det, hvilket så gør at de centrale ministre er mere eksponerede i medierne.
Sådan var det under H.C. Hansen, Krag og fremefter. Det har altid og til alle tider været Finansloven, der var krumtappen i det hele. Når den er faldet på plads i
november eventuelt december, så kender vi også de overordnede rammer, som de forskellige ressortministre kommer til at arbejde indenfor det næste år.
Iøvrigt fuldstændigt på samme måde som når DONG, 7-Eleven og Elgiganten laver årsbudgetter (Jfr Arne Lunds indlæg). Man kan så vælge at give de enkelte afdelinger (ministerier) større eller mindre frihed indenfor de givne rammer.
Men det er da rigtigt, som der står i artiklen, at tendensen går mod mindre og mindre råderum, for de enkelte ressortområder, men det synes jeg ikke er særligt overraskende al den stund, at det ses alle steder i samfundet,
om så vi taler Elgiganten, kommunerne eller Hjemis eller bankerne. Og udviklingen er jo båret frem af mange ting ikke mindst EDB og langt hurtige registeringer og indberetninger
Jeg kan udmærket godt se, at man mister noget, men overfor det skal man sætte samfundstabet (økonomiskt) ved at alt for mange kokke der fordærver maden.
NB: Her i huset er vi da også nødt til at lave en slags årsbudget.

Brugerbillede for Katrine Visby
Katrine Visby

Lad os se om dette indlæg også vil blive slettet:

Corydon er inviteret til årets Bilderberg møde i Watford, Storbritanien. fra 6.-9.juni 2013
De er i fuld gang.
Og der er massive protester udenfor det store hotel hvor verdenseliten mødes nu.
Kun den alternative presse dækker det.

I ytringsfrihedens navn.

Hugo Barlach, n n, randi christiansen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Hvorfor ikke bare læse Informations gode ven the Guardian. De har en udmærket dækning ligesom andre store aviser.

Brugerbillede for Niels-Holger Nielsen
Niels-Holger Nielsen

Katrine Visby

Og fra Danmark har han følgeskab af Ulrik Federspiel, Executive Vice President, Haldor Topsøe A/S og Jakob Haldor Topsøe, Partner, AMBROX Capital A/S.

Bilderberg brøster sig af, at de ikke vedtager programmer, resulotioner eller lign. De snakker bare, siger de. Så er de også så dejligt fri for at fortælle os hvad de finder ud af, eller hvad det er de påvirker hinanden til. Det er ret uhyggeligt.

Hugo Barlach, n n og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen
randi christiansen

'Its the economy stupid' - and who controls it? The actual owners of the ressources- or the 1%?

Reclaim the economy of the people of the earth !

Brugerbillede for n n

"Det betyder ikke, at departementscheferne ude i ministerierne underkaster sig Finansministeriet, siger Tim Knudsen. Men det betyder, at de forstår den finansministerielle tænkning."

Æh - jow!

Hvad er det lige Tim Knudsen siger?

Jeg hører Marcuses røst i det fjerne -

Brugerbillede for Hugo Barlach
Hugo Barlach

Shh, Erik - for Tim Knudsen (som en forholdsvis ung professor) er nok ikke helt på højde med, hvad Marcuse førte med sig engang i forrige århundrede for tænkningen generelt. Og så kan vi andre vel godt krydse Tim Knudsen af for ikke at være noget filosofihistorisk ikon. Og dermed konstatere, at han måske nok er systemets mand, hvis man ser hans egen hjemmeside igennem. Men det er DR og TV2 såmænd osse'. Altså politisk fodrede medier på de traditionelt regeringsbærende partiers ubetingede side: 'hånden, der fodrer'.

Men måske er "den finansministerielle tænkning" en medvirkende årsag til, at det er nødvendigt (i hvert tilfælde i idehistorisk forstand) at tage et skridt tilbage, førend man ytrer sig, for at se, om der skulle være erfaringer, der var gjort før end professoren fik sin ahaoplevelse. Underdanmark, eller de underprivilegerede segmenter af befolkningen har meeget lidt gavn af Tim Knudsen pointer. Det ser ud til, at hans analyser begynder omkring de ca. 300.000 i årsindkomst. Og med så mange flere udenfor denne ramme, er det vel naturligt at spørge til, om Professoren har sit analytiske focus en anelse mere forskudt fra helheden end godt er?

Beklager Hr. Knudsen. Må vi få en forklaring, som også forstås i underdanmark?...

Med venlig hilsen

Brugerbillede for Hugo Barlach
Hugo Barlach

Vi tar' den lige i langsom gengivelse, Tim. Det er ikke fordi vi i underdanmark har problemer med lixtallet. Og heller ikke fordi, som politikerne ynder at undskylde fejlslagne spintiltag: vi har ikke forklaret os godt nok. Der er såmænd heller ikke fordi, at der er "tale om ret kompliceret stof" for os.

Det er simpelthen fordi, vi undrer os over, om viljen til at udstrække perspektiverne helt ned i bunden af Danmark er stil stede i den analytiske vilje, Tim? Hvorfor er det så vanskeligt at give repræsentation til de politisk forladte segmenter her til lands, når den omvendte Robin Hood er på den politiske dagsorden? Det vil vi dælems' gerne høre fra dig omkring...

Stadig med venlig hilsen