Nyhed
Læsetid: 4 min.

Brugerbetaling forhindrer uddannelsesløft

Den politiske ambition om at presse unge fra kontanthjælp til SU har fordoblet antallet af unge på voksenuddannelses- centre (VUC) og skabt store problemer med frafald. Ledere og lærere ser betalingen for kurserne som den største forhindring for at få nogle af de svageste ungeind på en uddannelse
VUC-uddannelserne skal pludselig henvende sig til mange forskellige slags studerende, lige fra voksne med en kort uddannelse til studenter, der vil forbedre deres karaktersnit med suppleringskurser. Og til unge, der tvinges til at tage en uddannelse i stedet for at være på passiv kontanthjælp.Arkiv

Kristine Kiilerich

Indland
26. juni 2013

20-årige Patricia Møller Jørgensen er lige blevet færdig med de sidste eksamener på VUC Syd i Aabenraa, men det har været en lang og tung vej, hvor hun flere gange har været ved at droppe ud. Efter at være droppet ud af handelsskolen flere gange valgte hun sidste år at tage dansk, engelsk, matematik og samfundsfag på 9.–10. klasses niveau. Men idræt og billedkunst, der koster 1.100 kr. pr. modul, havde hun ikke råd til på SU.

»Jeg kører meget hurtigt træt, fordi det er det samme hver dag uden nogen afveksling, og jeg er en person, der godt kan lide at bruge mine hænder og har svært ved sidde ned foran computer dag efter dag,« forklarer Patricia Møller Jørgensen, der har gået i 9. klasse på en specialskole for unge med koncentrationsbesvær.

»Hvis der var noget mere afveksling i undervisningen, så tror jeg også, der ville komme flere unge til, og de ville ikke give op så hurtigt. Det bliver for tungt, og til sidst så dropper folk ud. Det er jo sørgeligt, for de fleste vil jo gerne uddanne sig,« siger Patricia Møller Jørgensen.

Urimelig brugerbetaling

Landets voksenuddannelsescentre (VUC) er de seneste år blevet en uddannelse for skolesvage unge, viser en ny undersøgelse.

Det store rykind af unge skyldes det politiske ønske om at skubbe de unge væk fra passive sociale ydelser over i uddannelse, og den tendens vil kun blive forstærket af den nye kontanthjælpsreform, der træder i kraft i 2014.

Men presset på landets VUC-centre fra unge uden uddannelse betyder også, at næsten hver fjerde VUC-elev i dag falder fra, og lederne på VUC-centrene ser brugerbetalingen på kurserne som et af de største problemer i forhold til at løfte den nye gruppe af unge på uddannelserne. Den betyder, at tilvalgsfag som idræt, billedkunst og it bliver valgt fra, fordi deltagerbetalingen er for høj.

»Det rammer en gruppe af svage unge urimeligt hårdt, at de får fyldt et helt skema med dansk, engelsk og matematik, som i forvejen er svært for dem. De kreative-musiske fag ville kunne give de unge nogle åndehuller, som kunne hjælpe dem videre, men lige nu er systemet så grotesk, at unge mennesker på 19-20 år altså skal betale for, at de har ikke fået lært nok i folkeskolen,« siger Hans Jørgen Hansen, der er formand for VUC-Lederforeningen.

Også blandt lærerne er der store frustrationer over, at brugerbetalingen gør det svært at motivere den store nye gruppe af unge, der bliver presset fra kontanthjælp og i uddannelse.

»Hvis der er noget, de unge ikke er gode til, så skal de selvfølgelig have mere af det, men det duer bare ikke, for hvis der er noget, de unge har brug for, så er det motivation,« siger Hanne Pontoppidan $, der er formand for Uddannelsesforbundet.

Steen Beck, der forsker i VUC’s uddannelser på Syddansk Universitet, kan også se det problematiske i, at VUC ikke kan tilbyde nogle af de svageste unge en bredere palet af fag:

»De mange unge på AVU-kurser har behov for et tilbud, der er mindre opdelt i enkelte fag og en bredere fagvifte, men det vil også fordyre tilbuddet, men alternativet til ikke at videreudvikle tilbuddet er at lade dem sejle.«

Antallet af unge på fuldtidsuddannelser på VUC er fordoblet fra 2005-2010, viser undersøgelsen, der er lavet af Tænketanken DEA og VUC-Lederforeningen.

Socialpolitik

Det betyder, at landets VUC-centre har fået en stor gruppe unge med både store faglige og sociale problemer ind på uddannelserne, forklarer Hans Jørgen Hansen.

»De her unge skal ikke bare løftes op fra et meget lavt niveau i folkeskolen, men ofte også hjælpes tilbage på sporet igen på grund af misbrug, ensomhed eller andre social problemer,« forklarer han.

Situationen gør den administrerende direktør i DEA, Stina Vrang Elias, bekymret for kvaliteten på VUC-centrene: »Det her er et eksempel på, hvad der sker, når man bruger uddannelse som socialpolitik. Det skaber store udfordringer for centrene, der oprindeligt er målrettet til velmotiverede voksne, der tager enkelte fag. Selv om VUC’erne har forsøgt at tilpasse sig, er det ikke nok, og derfor falder alt for mange af de unge også fra igen.«

Det giver problemer blandt lærerne, der er sygemelder sig som aldrig før, forklarer Hanne Pontoppidan:

»VUC er blevet en ekstra chance for unge, som har utilstrækkelige kvalifikationer fra folkeskolen, men de er ofte mest motiveret på pengepungen, fordi de ikke kan få kontanthjælp, hvis ikke de uddanner sig eller finder arbejde, og det presser selvfølgelig lærerne rigtig meget.« Stina Vrang Elias ser motivationen som en afgørende faktor, hvis VUC’erne skal medvirke til at løfte den svageste gruppe af unge:

»Man skal passe på med at tale om uddannelse som noget, man kan tvinge folk til ved at tage kontanthjælpen fra folk. Det kræver motivation, og mange af disse unge kommer fra uddannelsesfremmede hjem; derfor er det kritisk, hvis systemet blindt sender netop den gruppe af unge over på uddannelser, der ikke er indrettet til dem,« siger Stina Vrang Elias.

Steen Beck mener, at VUC løfter en stor opgave allerede, men at der er en stor mangel på viden om området:

»Det er pudsigt, at der stort set ikke er nogen forskning i, hvordan denne gruppe unge egentlig lærer bedst. Og det er et stort problem for den her marginaliserede gruppe unge, at uddannelserne ikke rigtig er indrettet til dem.«

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Når man bruger uddannelse som socialpolitik...

Socialpolitikken er nedlagt. Der henvises til beskæftigelsesministeriet eller uddannelseskontoret.