Nyhed
Læsetid: 4 min.

Censor nægtede at trykke kvindelige elever i hånden

En mandlig censor ville af religiøse årsager ikke give hånd til kvindelige eksaminander. Er det i orden? Det mener eleverne ikke, og en af dem går nu videre med sagen. Undervisningsministeriet afviste at skride ind, men Ligebehandlingsnævnet bør inddrages, mener ekspert
Modelfoto: Sigrid Nygaard

Modelfoto: Sigrid Nygaard

Indland
14. juni 2013

»Vores censor har meddelt, at han ikke ønsker at give hånd til kvinder. Så det vil nok være en god idé ikke at forsøge at give ham hånden. I hvert fald er I nu advarede, så I ikke i eksamenssituationen bliver forvirrede over det. Held og lykke med eksamen.«

Sådan lød meldingen fra matematiklæreren, da Michala Mosegaard søndag tjekkede intranettet på Herning HF og VUC, hvor hun i disse uger har mundtlige eksamener.

Beskeden omhandlede den 20-årige Michala Mosegaards matematikeksamen, som skulle afholdes få dage senere. Og meldingen undrede hende.

»Jeg blev faktisk ret chokeret. Det var virkelig mærkeligt. Jeg synes ikke, sådan noget burde finde sted i dagens Danmark,« siger Michala Mosegaard.

Michala Mosegaard var utryg over at skulle eksamineres af en censor, der ikke vil trykke kvinder i hånden.

Om mandagen henvendte hun sig derfor til skolens administration for at høre, om hun kunne få tildelt en anden censor. Det samme gjorde flere af hendes klassekammerater, der også var utilfredse med censorens udmelding.

»Når man som pige får sådan en besked, føler man sig allerede bagud på point, inden man går ind til eksamen. Uanset hvor godt man er inde i stoffet, føler man sig ikke objektivt behandlet,« siger Michala Mosegaard.

Hendes henvendelse var dog forgæves. Med henvisning til det korte varsel afviste administrationen på Herning HF og VUC at finde en anden censor. Ifølge uddannelseschef Marianne Dose Hvid blev skolens ledelse først klar over, at censoren ikke vil give hånd til kvinder, da Michala Mosegaard henvendte sig mandag morgen.

»Jeg tænker, at det er sørme godt nok en speget sag. Der er jo så mange censorer, der aldrig giver hånd til nogen af deres elever, og det kunne han jo også bare have valgt. At han ikke vil give hånd, er hans private mening, men at han melder det ud inden, er ærgerligt. Man skal ikke blande sin religion ind i en eksamen,« siger Marianne Dose Hvid, der derfor søgte rådgivning hos Ministeriet for Børn og Undervisning.

Ifølge Marianne Dose Hvid blev skolen og ministeriet derefter enige om at lade den igangværende eksamen forsætte.

Til Information oplyser ministeriet, at der ikke er regler for, hvorvidt en lærer eller censor kan vælge kun at give hånd til det ene køn, men at det er op til den enkelte skole at vurdere, om den enkelte eksamen bliver afholdt korrekt.

– Marianne Dose Hvid, er I som uddannelsesinstitution ikke med til at blåstemple en forskelsbehandling, når I benytter en censor, der ikke vil give hånd til den ene halvdel af eleverne?

»Jeg må jo gå ud fra, at han agerer professionelt. Eleverne skal bedømmes objektivt, og hvis de fornemmer, at der foregår noget, hvor de bliver miskrediteret, så må de jo klage.«

Trykket stemning

Også Michala Mosegaard kontaktede Ministeriet for Børn og Undervisning, efter at hun fik afvist sit ønske om en anden censor. Men også hun fik besked om, at ministeriet ikke kunne gøre noget. Dernæst kontaktede Michala Mosegaard Ministeriet for Ligestilling og Kirke, som efter en længere dialog også afviste at hjælpe hende.

»Til sidst følte jeg mig en lille smule fortabt. Det virkede som om især Undervisningsministeriet bare ville slå sagen hen. Men de burde jo varetage elevernes interesser,« siger Michala Mosegaard, der til sidst besluttede at tage til eksamen.

»Jeg synes, stemningen var lidt trykket. Jeg plejer normalt altid at give hånd til censor og lærer, og så står man og tænker ’hvad gør jeg nu.’ Men så gav jeg hverken lærer eller censor hånden, og så gik vi i gang.«

– Men kan du ikke være ligeglad med, om en censor vil trykke din hånd?

»Det er jo ikke selve håndtrykket, det handler om. Det er, fordi det principielt er diskriminerende, og fordi skolen vælger at sætte hensynet til censor over hensynet til eleven,« siger Michala Mosegaard. Hun understreger, at hun oplevede censor som værende fair gennem selve eksaminationen. Og på samme måde lyder de øvrige tilbagemeldinger, som Marianne Dose Hvid har fået fra andre elever.

Den omstridte censor, Youssef Minawi, forklarer selv, at han på grund af sin tro på islam kun kan give hånd til kvinder, hvis de er en del af hans nærmeste familie. Men ikke til kvinder, der teoretisk kunne blive hans ægtefælle. Da han tog sit pædagogikum, blev han rådet af sin kursusleder til altid i forvejen at forklare sig over for eleverne, inden de skal til eksamen.

»Jeg skriver altid til læreren for de klasser, jeg skal eksaminere. Jeg vil ikke have, at de skal blive forskrækkede over, at jeg ikke giver hånd af religiøse grunde. Jeg giver heller ikke hånd til den pågældende lærer, hvis hun er en kvinde. Sådan har jeg gjort i otte år, og det har aldrig været et problem.«

Han understreger, at han selv i sin oprindelige mail til matematiklæreren påHerning HF og VUC forklarede, at det var af religiøse årsager, at hanikke ønsker at give kvinder hånden. Denne forklaring kom imidlertid ikkemed i lærerens besked til eleverne, og muligvis kan det have »givetanledning til en misforståelse hos nogle elever«, mener han.

– Kan du forstå, at kvindelige studerende kan føle sig forskelsbehandlet, når du ikke vil trykke deres hånd?

»Ja, det kan jeg godt, for jeg har også før oplevet, at nogle af mine elever tror, at jeg behandler piger og drenge forskelligt. Men jeg behandler alle elever på samme måde – venligt og fagligt,« siger Youssef Minawi.

Han vil også fremover sende en forklarende e-mail ud til skoler, hvor han skal være censor.

Uddannelseschef på Herning HF og VUC Marianne Dose Hvid vil på et kommende møde evaluere sagens forløb. Også Michala Mosegaard vil tage sagen op i skolens elevråd, når hun har overstået resten af sine eksaminer.

»For mig er det ligegyldigt, hvilken religion mine undervisere eller censorer har. Jeg vil bare ikke behandles anderledes på grund af mit køn.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

"dit forsvar" skulle der stå.

Anders Feder

Mihail Larsen: Hvorfor har du eller de mange andre uendeligt kloge nationalkonservative kommentatorer så ikke klaget til Ligestillingsnævnet de 8 år hvor censorens adfærd ikke har voldt problemer? Eller til den Venstre-mand som sidder i skolens bestyrelse?

Her kan man så følge med i, hvilket politisk stunt, som har set dagens lys i forbindelse med denne stakkels censors faux pas -

http://www.information.dk/comment/731605#comment-731605

Mihail Larsen

Hold nu op 2!

Det er dog fantastisk, at Anders Feder nu brokker sig over, at jeg og ligesindede ikke har klaget til Ligestillingsnævnet 8 år tilbage. Jeg har ikke anet, hvad der foregik, før censors meddelelse til skolen blev offentlig kendt for et par uger siden. Men alle kneb gælder øjensynlig: Nu skal min troværdighed drages i tvivl, fordi jeg ikke har reageret på noget, jeg ikke kendte til.

I øvrigt kan man godt diskutere uden nødvendigvis at klage til et nævn eller gå rettens vej.

ellen nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Fraus Dolus, randi christiansen, Carsten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Tjah; Og oven i så hæftes etiketten "nationalkonservative" på !

Er der slet ingen grænser for fantasien ?

randi christiansen

Troede I havde opdaget for længe siden, at det ikke er muligt at føre en ædruelig samtale med AF

Robert Ørsted-Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Mere utroligt er det, at denne debat, der har kørt intenst hver dag i mere end tre uger, ikke skønnes uddebatteret.

Carsten Munk, Martin H Hansen, Moh Abu Khassin og Thomas Aniss anbefalede denne kommentar

Nu føler jeg også trang til at blande mig:
Anders Feder skriver: (08. juli, 2013 - 19:10)
Jan Weis: Ja, jeres fløj er dybt til grin. Når andre vesterlændinge hører ordet "Danmark" tænker de på små, ildelugtende væsener med griseansigter, der løber rundt og stiller grænsebomme op.

Anders - hvilke andre vesterlændinge er det, som du tænker på og hvor er din dokumentation for den påstand?

Jeg møder "andre vesterlændinge end danskere" hver dag på mit studium, som er kommet til Danmark for at læse enten fast eller midlertidigt. Når jeg spørger dem om Danmark og hvad de tænker, så har jeg endnu ikke fået det svar...men jeg skal da gerne indrømme, at jeg kun har talt med 40-50 udlændinge indtil videre, så det er jo ikke repræsentativt for "andre vesterlændinge". Derfor vil jeg gerne se dig komme med noget dokumentation.
Mærkeligt nok møder jeg heller den beskrivelse af Danmark, når jeg er på ferie i Tyrkiet - hverken blandt tyrkere eller turister. Men jeg har jo heller ikke talt med alle..

Min etniske baggrund er tyrker - sekulær tyrker - og den er jeg stolt af. Jeg har det fint med at skille religion og samfund fra hinanden, som Kemal Atatürk gjorde. Havde en censor ved KU kommet med en udmelding om ikke at give hånd/hilse til et bestemt køn pga. religion, så havde jeg gladeligt været den første til at underskrive en klage. Universiteterne i Europa er skabt på et religiøst grundlag - men det har de da så sandelig frigjort sig fra siden: i dag er teologi et fag på KU, det er ikke grundstenen. Tak for det!

randi christiansen, Carsten Hansen, Mihail Larsen, Flemming Scheel Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Mihail - dit 08. juli, 2013 - 17:44 # 'Kan vi finde hinanden?' indlæg
- opsummerede kærnen i denne principdebat på fremragende vis.

I modsætning til hvad enkelte andre knapts så ædrulelige personer ønsker at fremstille det - så er dette spørgsmål både centralt og uhyre vigtigt! Det rører ved selve lighed for loven princippet i vort samfund og principperne om, at vi ikke vil respektere at der gøres forskel på folk grundet på deres køn, race, tro, kultur etc.

Det er en lille sag ja. Men det er ikke på nogeh måde en ubetydelig sag.

Hvis ud af misforstået solidaritet og overdreven respekt for kulturel forskellighed accepterer at borgere ikke længere skal behandles lige af censorer ved eksamensbordet, så er vi slået ind på en kurs, som hvis den for lov at vokse vil få helt uoverskuelige konsekvenser.

Der er også dem der mener at de har religiøse forskrifter der indebærer, at kvinder slet ikke bør have en uddannelse og derfor ikke skal gå i skole.

Hvorfor skal det så ikke også respekteres?

Hvorfor skal 'rigtige' muslimer ikke også have lov til at unddrage sig dansk lovgivning og leve i Danmark i lukkede inklaver helt eller delvist regulert i henhold til en islamisk straffelov fra middelalderen? Love der f.eks. menes at foreskrive at den utro kan tages ned på en strand, begraves til halsen i sand og bombarderes med sten til døden indtræffer? Eller at tyve skal have hånden afhugget? Hvofor skal vi ikke i sidste instans også respektere sådanne ting - flere af hvilke påbydes den rettroende.

Vi kunne også nævne utallige andre ting hentet fra hinduisme, buddisme, Jødedommen, og det gamle testamente.

Ingen mere erfaring i netop de uoverskuelige konsekvenser af dette end netop lanmde som USA, Australian, Canada og New Zeland hvor vi har fat denne type af problemer som en del af hverdagen fra de allertidligste nybyggersamfund, og hvor vores europæiske landsmænd og brødrer bestemt ikke kan siges at have håndteret dem klogt fra første færd. Men vi har i dag i disse lande oparbejdet et meget betydeligt erfaringsgrundlag i det at stille minimumskrav når man lever i et multikulturelt samfund – ikke mindst netop princippet om lighed i mødet med myndighedspersoner - og hvordan man fastholder disse minimumskrav på en gensidig repektfuld måde.

Det Aboriginske stammer har også deres religiøse love som foreskriver at hvis en mand gifter sig med en kvinde af det forkerte 'skin' (det her er virkelig kompliceret det handler om at man kan have totem eller det modsatte med mennesker fra fremmede sttae samfund) så er det stammens pligt at beordre staf, i sidste instans hans henrettelse ved et spyd i ryggen. Grønlændere der måtte ønske at leve i ortodoksi har helt tilsvarende urgamle love og forskrifter. I USA havde man i dusinvis af kristne sekter som hver havde ders udlægning af biblen og momoner der mente sig berettiget til at leve i flerkoneri og forbyde kvinder uddannelse over et vist niveau. Indfødte sttammer der havde og stadig har helt tilsvarende kulturelle love og normer som et tusinder af år ældre end vores. Der er folk der ønsker at genoplive vore forfædres asa tro. Der er rockerbander der leve helt efter deres egne regler og straffesystem.

Hvorfor skal de ikke også respekteres? Er det ikke et brud på menneskerettighederne – for nu at bevære os helt op i noget Mihal ved en del om - at tvinge folk til at leve efter princippet om lighed for loven – når nu deres kultur foreskriver noget andet?

Hvor går grænserne?

Hvorfor skal borgere ikke bare have lov til at udelukke sig fra samfundet og leve efter streng ortodoksi dikteret af deres specielle kultur og religion - uden hensyn til det omkringliggende samfunds love og normer og i mødet med andre påtvinge dem at acceptere at blive behandlet herefter i enhver tænkelig situation?

Jeg har lige som Mihail medlidenhed med vores muslimske censor. Hyan er utvivlsomt et hæderliget og retsindet menneske. Men han er blevet svigtet af den danske offentligheds manglende evne og vilje til at sætte grænser! Hans 'forsvarer' her er, som Carsten på glimrende vis udtrykker det længere oppe, i virkelighedens hans værste fjender.

Hvis ikke det danske samfund og andre europæiske samfund evner at tage disse ting medens det stadig befinder sig på det lille plan, og fra starten, venligt og stadig i en solidarisk ånd, gøre klart princippet om at alle skal behandles lige i mødet med en offentligt betalt myndighedsperson skal respekteres. Så vil i skulle kæmpe denne kamp helevejen op på stedig flere og mere alvorlige områder. Men evner i at lære af os andre, og tage dem medens de er små vildskud, så vil det sende en meddelelse ud som vl gøre det så uendeligt meget lettere at leve sammen i et samfund hvor der vil være stadig flere forskellige religiøse traditioner og kulturer der skal omgås hunande.

Derfor Kongstad!

ellen nielsen, randi christiansen, Carsten Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Men ellers tror jeg det er umuligt på strenge som disse at får alle til at respektere en enkel opsumering - der vil atid være en Feder i krogen et sted :-)

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Tak til Øzcen - i tyrkiet har men denne type problemer lidt tættere på livet end man har det i Danmark

randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Robert O Jensen:
For god ordens skyld skal jeg lige sige, at jeg er dansk statsborger, men med tyrkiske rødder - jeg læser på KU.
Selvfølgelig har jeg tyrkiske venner og familie i Tyrkiet - og de har problemerne med Erdogan tæt ind på livet.

Anders Feder:
Når du skriver, at andre vesterlændinge ser sådan på danskere - har du så nogen sinde tænkt på, at muslimer samt folk af anden etnisk baggrund OGSÅ er danskere? Ja, jeg har brun hud og tyrkisk baggrund - men jeg føler mig som dansker og jeg har dansk statsborgerskab. Jeg læser her i landet og jeg betaler skat af mit studiejob. Jeg taler, læser og skriver dansk. Så jeg er dansker (synes jeg selv). Er jeg så et "ildelugtende væsen med griseansigt"?
Nu er jeg selv ateist - men min lillesøster er muslim og jeg respekterer hendes valg af religion. Hun har dansk statsborgerskab som mig og alle de øvrige ting i det ovenstående, bortset fra at hun læser på en anden uddannelse. Hvordan tror du, at hun har det med få beskrivelsen "ildelugtende væsen med griseansigt" stukket i hovedet?
Nu kender jeg dig ikke personligt, men hvis en ven - udlænding eller dansker - beskrev mig sådan, så ville jeg føle mig såret.
Min personlige holdning er, at det hjælper ingen debat at generalisere - uanset om det går i retning af, at "muslimerne er sådan..." eller "danskerne er sådan..."
Hvor skal de danskere så gå hen, som er muslimer og som bekender sig til demokratiet og demokratiets spilleregler?

Flemming Scheel Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Can Øzcen:

"Hun har dansk statsborgerskab som mig og alle de øvrige ting i det ovenstående, bortset fra at hun læser på en anden uddannelse. Hvordan tror du, at hun har det med få beskrivelsen "ildelugtende væsen med griseansigt" stukket i hovedet?"

Hvor skulle jeg vide det fra? Fordi udlændinge har fordomme om danskere er det da ikke ensbetydende med at jeg deler dem. I hvert fald ikke over en kam. Det er bare ofte det som eksempelvis udenlandske medier hæfter sig ved. Hvis du lavede en videnskabelig undersøgelse af udenlandske studerende ville du da helt sikkert også kunne finde mange der ikke finder sig velkomne.

Peter Jensen

"Hvor skal de danskere så gå hen, som er muslimer og som bekender sig til demokratiet og demokratiets spilleregler?"

De bør ihvertfald kraftigt overveje om de skal forblive boende i EU - eller om de ikke snart skal få et par næstekærlige fingre ud af rumpetten og begynde at arbejde for demokratisering af dette yndige land. For danskerne bekender sig jo kun på et symbolsk plan til demokratiet; i praksis er vi villige til at lægge os på maven for plutokratiske forhold og demokratur.

Hér har vi et aktuelt eksempel:
http://arbejderen.dk/indland/retsstat-med-f%C3%A6ngslede-journalister

Og hér er næste skud på stammen; en transatlantisk union, som vil skubbe staterne ud at svømme i det store marked - og demokratiske initiativer/rettigheder ind i Kafka'ske katakomber.
http://arbejderen.dk/udland/monopolerne-f%C3%A5r-magten-med-en-frihandel...

Anders Feder skriver: (08. juli, 2013 - 19:10)
Jan Weis: Ja, jeres fløj er dybt til grin. Når andre vesterlændinge hører ordet "Danmark" tænker de på små, ildelugtende væsener med griseansigter, der løber rundt og stiller grænsebomme op.

Anders - tak for svar vedr. hvilke andre vesterlændinge, som du tænker på - men hvor er din dokumentation for den påstand?
Og nej, jeg skal ikke lave en videnskabelig undersøgelse for den påstand, som du fremsætter:
- Du fremsætter påstanden
- Ergo fører du beviset.

Jeg benægter ikke, at folk har fordomme omkring hinanden - om de så er udlændinge eller danskere. Jeg synes bare, at det er utroligt, at du ikke selv kan se, at din fremførte påstand kan være stødende ved at være generaliserende.

Flemming Scheel Andersen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Can Øzcen: Jeg kan ikke bruge dine venners beretninger til noget. Hvis du har en videnskabelig undersøgelse der viser at min påstand er forkert, så fremlæg den da endelig. Ellers er jeg fuldstændig uinteresseret.

Anders Feder

09. juli, 2013 - 15:39 #

" Hvis du har en videnskabelig undersøgelse der viser at min påstand er forkert, så fremlæg den da endelig. Ellers er jeg fuldstændig uinteresseret."

Hvad er det for en form for logik? Hvis jeg ikke kan modbevise din påstand - som DU ikke fremlægger bevis for - så har du ret?
Du må da lægge beviser frem for DIN påstand - og så må jeg så imødegå dem på bedste vis.
Hvilken arbejdsplads eller uddannelsessted praktiserer din logik? Må jeg spørge, hvad din baggrund er?

Ellers må jeg spørge Informations øvrige læsere og skribenter om argumentationen herinde ikke skal følge princippet: påstand - bevis - sætning/konklusion?

Alternativt kan jeg påstå hvad som helst - og jeg behøver ikke at føre bevis for det, alle andre skal kunne modbevise, hvad jeg siger ellers har jeg ret....sort for mig og jeg er endda kun "brun"...

Jan Weis, Mihail Larsen, Robert Ørsted-Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Aniss

Michael Kongstad Nielsen skriver:

Mere utroligt er det, at denne debat, der har kørt intenst hver dag i mere end tre uger, ikke skønnes uddebatteret

Det er vist kendetegnende for debatter hvor folk er for fanatiske, og/eller hvor folk ikke lytter til modparten, men istedet blot rabler den samme smoerre af om og om igen.

Tag f.eks. Robert's laengere indlaeg (09. juli, 2013 - 01:08). Det er muligvis et udemaerket indlaeg, eller rettere det ville det have vaeret hvis der altsaa eksisterede en modpart som havde argumenteret ud fra synspunktet: at det er OK at diskriminere (lidt) hvis blot man kan begrunde det religioest.

Ganske vist har de debatoerer som har taget censor i forsvar haft mange forskellige begrundelser herfor (og jeg skal gerne indroemme at jeg ikke kan forholde mig til mange af dem), men lige netop DENNE vinkling er der vist ingen der har anvendt (maaske fordi der ikke er nogen der mener dette). Derfor er indlaegget rettet mod en fiktiv modpart, og hele praemissen for indlaegget falder pladask til jorden.

Dette er ikke blot kendetegnende for det naevnte indlaeg men for langt stoerstedelen af indlaeggene i hele denne "debat".

Ikke fordi altså, at pinen skal trækkes mere ud, men -

”We hold these thruths tobe self-evident, that all men are created equal …”

Denne – åbenbart for mange – tankeløse omgang selvindlysende vrøvl bør danskerne derfor nok snart forkaste for at opnå husfred og en latent fordragelighed – ser man på ”stemmefordelingen” i disse aktuelle såkaldte ”debatfora” – verdens dummeste overtro - og ikke retsstatens lovgivning - skal i stedet fremover sætte dagsordenen – tankevækkende – mens vi spændt venter på næste stunt … :-)

Peter Jensen

Dette hér ligner en triviel blanding af mobning, forurettelse og forfængelighed - hvilket giver fingerpeg om at nogle af fødekæderne til denne begyndende karikatur af en debat kan findes i fejlslagne samspilsdynamikker og eksistentiel ambivalens - lidt på samme måde som en række af vore 'indvandrerproblemer' udgår fra sligt. SUT'en giver i en smågammel samling ved navn 'Nye digte' på få linjer et udmærket, refleksivt udsagn herom:

Vi er så meget
vi ved så lidt
ét blik er nok
så ved vi dét.

Moh Abu Khassin , Carsten Munk og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Fra samme samling et ægteskabsdigt:

I den største tavshed
gløder en ny grammatik -
dagen og natten
siler gennem hinandens gitre,
mellem subjekt og objekt
vajer et rum så stort som verden:
I tvelys rejser vi sjælens telt.

randi christiansen

Suk, han skriver så englene synger

Espen Fyhrie

Debattørerne bede afstå fra personlige skænderier, og begrænse kommentarerne til at omhandle artiklens emne.

Debatvært
Espen Fyhrie

ellen nielsen, Jan Weis, Robert Ørsted-Jensen, Fraus Dolus, Anders Feder, ulrik mortensen, Carsten Hansen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Slutspil - i denne omgang?

Jeg har undervejs i denne streng forsøgt at fastholde artiklens emne og formulere en mulig enighed. Her er de i så henseende vigtigste bidrag:

-------

19. juni, 2013 - 05:03 #
Af princip

Jeg prøver igen, men det bliver nok mit sidste bidrag til diskussionen, der jo tydeligvis har udviklet sig til en skyttegravskrig mellem ganske få debattører.
Jeg er nok som folk er flest. Nogle personer har jeg spontant lyst til kramme, andre møder jeg med et høfligt håndtryk, og nogle enkelte føler jeg et ubehag ved at give hånd til (jfr. mit tidligere indlæg om mødet med Helge Sander).
Det er der slet intet unaturligt eller kritisabelt ved, efter min mening. Og kunne vi slutte diskussionen her, så værs'go.
Men det, der har antændt denne diskussion, er jo, at en censor har krævet, at hans private præferencer skulle gøres gældende som princip i en offentlig funktion. Det er her, den normale tolerance over for individuelle og personlige præferencer bliver gjort til en principsag – og dermed løftet ind i det offentlige rum.
Jeg giver hånd til nogle, krammer andre, kysser endog atter andre i en ganske personlig orden; det gør verdens ledende politikere i øvrigt også. Fint nok.
Jeg gør, naturligvis, også forskel på private og personlige venner og veninder i mine kropslige udtryk. Nogle krammer jeg eftertrykkeligt; andre hilser jeg ved en løftet hånd.
Jeg gør det faktisk også en gang i mellem på mit arbejde, som jo ellers er i det offentlige rum, hvis jeg jeg i forvejen har et godt, personligt forhold til vedkommende. Og da jeg ikke er kønsløs, sker dette indlysende nok forskelligt alt efter, om det er en kvinde eller en mand. Var jeg bøsse, ville det samme kunne ske på anden måde. Men under alle omstændigheder er der her tale om en åben dagsorden. Nogle kan man personligt lide, andre ikke. Det er der ikke noget galt i, for ingen kan jo gøre krav på eller forvente andres sympati, kærlighed eller venskab. Det er et privat og personligt anliggende.
Det, der er ærgerligt i denne sag, er, at den pågældende censor – formentlig i bedste mening (ved at offentliggøre dem forlods) – har villet påtvinge andre en accept af hans særlige, religiøst begrundede normer. Herved påtvinger han det offentlige en respekt for hans særlige, private og personlige værdier.
I min dagligdag, hvor jeg omgås muslimer, er det ikke noget problem - hverken på min arbejdsplads (universitetet) eller i dagligdagen. Vi tager bestik af hindenandens normer. Men der er en grænse, og den går lige præcis omkring islams vanskeligheder ved at acceptere FNs menneskerettigheder, der gør alle mennesker lige i værdighed.
De islamiske lander forsøger igen og igen – og nogle af deres danske sympatisører – at omskrive disse menneskerettigheder, så de accepterer Koranens helt fundamentale kønspolitiske (og håbløst antikvirerede forestillinger). Ved at gøre Koranen til norm, ikke kun som religiøs reflekssiomsrum, men også som norm for moderne muslimers adfærd ned til mindste detalje, repræsenterer den form for islam et dødbringende medicin i forhold til vores egen, gennem mange år tilkæmpede modernitet.
Diskussionen stopper vist desværre ikke her.

24. juni, 2013 - 04:59 #
Følelser og 'følelser' – Anerkendelse og 'respekt'

Det siger sig selv, at man skal tage hensyn til andres følelser. Også religiøse følelser. Men religiøse følelser har ikke en fredhellig status til forskel fra alle mulige andre følelser og må derfor regne med den samme skepsis og kritik, som følelser i almindelighed bliver mødt med, når de vil gøre sig selv til norm. Hvis følelserne vil ikke blot 'anerkendes', men også 'respekteres', må de underkaste sig offentlig kritik. Det gælder i særdeleshed 'private' følelser (der slet ikke burde optræde i det offentlige rum), men også 'personlige' (som vi finder dem i kultur og politik).
Det siger derfor også sig selv, at når man fungerer som forvaltnings- eller domsmyndighed på fællesskabets vegne, må man parkere sine private og personlige følelser på et sidespor. Følelserne har man formentlig stadigvæk, men de må fortrænges fra den offentlige funktion.
Muligvis er man racist, religiøs fundamentalist, pædofil, kvindehader, sadist eller masochist. Muligvis lægger man særlig mærke til det ene køns attributter end det andet køns, med positive eller negative reaktioner til følge. Muligvis er man bare træt og stresset eller sur på sin ægtefælle.
Det kommer bare ikke sagen ved, når man indtræder i rollen som censor.
Hér må vi kunne forvente, at den pågældende person kan se væk fra sine private og personlige forhold. At være censor griber dybt ind i andre menneskers liv, og når man er det på fællesskabets eller offentlighedens vegne, må man være moden nok til som et voksent menneske at sætte parentes om sit eget, krøllede følelsesliv. Det er faktisk en normal del af en god opdragelse.
Vis hensyn - ja. Men ikke uden et kritisk blik på, hvad det er, der skal tages hensyn til. Jeg kan komme i tanke om massevis af følelser og adfærd, som jeg absolut ikke vil 'vise hensyn', endsige 'respektere'. Jeg anerkender folks ret til at tro, tænke, mene og praktisere, hvad de vil. Men hvis der i dette ligger, at jeg også skal respektere det, står jeg af. Ja, jeg anerkender andre folks følelser, selv de mest bizarre og irrationelle, men jeg respekterer dem ikke nødvendigvis. Og slet ikke, hvis de vil gøre deres egne, private normer til noget, vi andre skal 'respektere'.
I sagen om den stakkels, velmenende censor er vi selv skyld i problemerne, fordi vi ikke klart har kridtet banen op mellem privat, personligt og alment. (Det har nemt forvirret en person, der har sin selvforståelse funderet i en religiøs kultur, hvor der netop ikke foretages sådan en skelnen.)
Det har jeg skrevet mange blogindlæg og kronikker om. Men også samlet i min sidste publikation "De fire dimensioner" (2012), der - vil jeg straks sige - handler om meget andet.

25. juni, 2013 - 17:32 #
Religion i det offentlige rum

Religion hører naturligvis til i det offentlige rum – lige som politiske bevægelser, kunst og litteratur. Det ligger i ytringsfrihedens dna, at enhver har ret til at ytre sin uforgribelige mening og personlige smag.
Men religion har ikke – og bør naturligvis heller ikke – have en privilegeret status, som gør den immun over for eller beskyttet mod den offentlige debat. Her må den dele skæbne med f.eks. politikere, kunstnere og litterater, der også må finde sig i hån, spot og latterliggørelse.

27. juni, 2013 - 00:28 #
Ergo

Det har været en lang diskussion, men synes nu at være gået i stå. Jeg kan ikke konkludere på alles vegne. Men det er næppe forkert at uddrage:
1) at censor naturligvis har ret til at have sine religiøse overbevisninger

2) at han også har ret til at ytre dem i det offentlige rum, men

3) at han ikke må blande dem ind i sin varetagelse af et offentligt embede i en sekulær stat.

08. juli, 2013 - 17:44 #
Kan vi finde hinanden?

Megen af denne diskussion er gået med, om man skal anlægge nogle principper – og måske endda regler – for den måde, man hilser på.
I dagligdagen skænker jeg det ikke en tanke, heller ikke ved eksamensbordet, hvad enten jeg er eksaminator eller censor. Det giver som regel sig selv. Nogle studerende rækker hånden frem, andre gør det ikke. Sommetider rækker jeg hånden frem, når det synes passende - f.eks. hvis en studerende virker usikker eller forlegen.
Når jeg går i banken, giver jeg ikke hånd til personen, der sidder ved kassen; men hvis jeg skal forhandle et lån eller en kassekredit, giver jeg hånden. Hvis jeg er på besøg i en virksomhed eller på et hotel, giver jeg normalt heller ikke hånd til personalet i receptionen, men gerne til andre, som jeg skal føre en samtale med.
 Jeg er altså hverken princip- eller regelrytter. Det tror jeg faktisk heller ikke de fleste er. Den megen tale om, at alle skal behandles ens eller lige går lidt skæv, hvis man dermed mener, at det skal foregå på præcis samme måde i alle situationer.
 Det forbaskede ved debatten om den arme censor er, at det – på den ene eller den anden måde – blev fremstillet, netop som om det var et princip ikke at give hånden til et bestemt køn. Så ringer alarmklokkerne! Hvis man af princip behandler f.eks. mennesker af forskelligt køn, forskellig race eller forskellig etnicitet forskelligt, så har man selv bedt om – en principdiskussion. Og det er, hvad man har fået.

-------

Desværre har diskussionen også nogle gange – og især på det sidste – udartet til spilfægteri. Der <> kan <> måske komme nye, relevante vinkler på diskussionen, men det tror jeg ikke. Derfor siger jeg tak for denne gang. Vi mødes nok – om ikke i en anden verden, så – på en anden streng.

Jes Kiil, Jan Weis, ellen nielsen, Flemming Scheel Andersen, Robert Ørsted-Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Tak for indsatsen, Mihail - hvad med at kaste dit skarpe blik på tråden om fru Støjbergs seneste udfald?

ellen nielsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Jeg vil anbefale at man lytter til den laotisk-fransk-australske politiske filosof professor Tim Soutphommasane - han udgav bogen 'Don't go back to where you came from: Why Multiculturalism Works'

Han er værd at høre på og han giver lidt mere prespektiv på hvorfor multikulturalisme fungere og hvorfor det ikke fungerer i Tyskland, England Frankrig - hvor det fungere i bl.a. Australien - og vigtigere - hvorfor præsist det er det fungere. lyt selv

http://www.abc.net.au/radionational/programs/saturdayextra/multicultural...

Robert Ørsted-Jensen

her er hans bog hvor han går mere i detaljer med at forklare at det er nationalisme og etnocentisme der bevirker at tingende ikke fungere i Europa

http://www.amazon.com/Dont-back-where-came-ebook/dp/B009HJBXJ2/ref=sr_1_...

Robert Ørsted-Jensen

dette interview here går måske nok lidt mere i dybden
http://www.abc.net.au/local/stories/2013/01/17/3671443.htm

Carsten Munk

3 uger har denne debat kørt for fulde hammer, det er da lige godt fantastisk, p.g.a. to
hænder.

Robert Ørsted-Jensen

Kristen Munk

- er du bekendt med et emne deer er vigtigere for danmark i disse år end - multikultur og hvad der menes med den og yhvordan den kan opnås?

Hvis ikke - så burde du ikke undre dig

Anders Feder

153.500 arbejdsløse, nytteslaveri, reduktioner i selskabsskatten, og nedskæringer i SU og kontanthjælp. Alt dette blegner naturligvis i vigtighed overfor en enkeltstående lærers utilsigtet utilgivelige håndtryksgivning, Kristen. Det kan du vel sige dig selv.

Flemming Scheel Andersen

Derfor er man nødt til , vedblivende, at bruge tid på at benægte fakta, frem for positivt at medvirke til at løse problemer.

Kikkerten for det blinde øje

Thomas Krogh, Robert Ørsted-Jensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Feder

Så længe du selv kan se at det er fakta du benægter kan alt håb da ikke ude for dig.

Anders Feder:
Espen Fyhrie 10. juli, 2013 - 15:12 #

Debattørerne bede afstå fra personlige skænderier, og begrænse kommentarerne til at omhandle artiklens emne.

Debatvært
Espen Fyhrie

:)

Anders Feder

Can Øzcen: Ditto :)

Anders Feder: jeg prøver - men jeg er kun menneske, haha ;)

Sider