Nyhed
Læsetid: 2 min.

Connie Hedegaard: Nu må borgerne presse politikerne

Politikerne svigter den grønne omstilling. Nu må borgerne på banen som drivkraft for den grønne omstilling, lyder opfordringen fra EU’s klimakommissær Connie Hedegaard
Indland
15. juni 2013

Det politiske system tænker kortsigtet og lytter alt for meget til den tunge industrilobby. Derfor må borgerne nu presse politikerne for at få sat tempo på den grønne omstilling. Sådan lyder opfordringen nu fra EU’s klimakommissær Connie Hedegaard.

»Vi har brug for nogle politikere, der også tænker ud over næste kvartal, næste bundlinjetal og næste finanslov. Og så er der altså brug for, at nogle borgere siger højt og klart og tydeligt, at det forventer man af sine politikere. Vi har ikke tid til at vente,« siger Connie Hedegaard, der derfor mener, at borgerne skal meget mere på banen og presse deres politikere til at tage de rigtige beslutninger.

»Lobbyisternes opgave er, at forsvare deres interesser og tjene penge her og nu. Det er det, de bliver betalt for. Politikerne skal derimod bevare overblikket og tænke langt ud over deres egen tid og frem mod de kommende generationer. Og så skal de turde sætte mål – vi har set, at det er det eneste, der virker.«

Seniorrådgiver hos Det Økologiske Råd Søren Dyck-Madsen er enig i, at der lyttes for meget til den traditionelle industri. Men han peger samtidig på, at politikerne svigter ved kun at fokusere på mål uden at sikre, at rammebetingelserne er i orden.

»Politikerne har sat mål, men man kan ikke bare sætte mål uden at ændre rammebetingelserne, så de passer til målene,« siger Søren Dyck-Madsen.Et eksempel er det kulsejlede CO2-kvotesystem, der skulle tilskynde industrien til at udlede mindre CO2 og derved fremme vedvarende energi fremfor energi produceret af fossile brændsler.»Kvotesystemet skulle sørge for at indrette vores system efter de politiske mål, men politikerne glemte at bygge et styringsinstrument ind. Der er ingen håndtag at dreje på,« siger Søren Dyck-Madsen.Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank Concito, mener, at »dele af det politiske system har spillet fallit i forhold til den grønne omstilling«.

»De tror, at de gør industrien en tjeneste ved at sælge ud af det grønne. Men de gør dem i virkeligheden en bjørnetjeneste. Det er den grønne omstilling og de teknologier, der skal sikre omstillingen, som vi skal leve af i fremtiden,«siger Thomas Færgeman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sjovt at høre en dansk toppolitiker forklare, at andre danske toppolitikere er i lommen på industrilobbyen...og at nu må folket virkelig tage affære. Hvordan Connie? Hvem skal vi vælge til at varetage de grønne vælgeres interesser frem for industriens, for det er jo nu engang på Christiansborg og i Bruxelles, at selve lovgivningen foregår. Ikke ude i befolkningerne....og ærligt talt...hvornår har Borgen og Bruxelles sidst bekymret sig om befolkningernes holdninger??

Søren Roepstorff, Peter Jensen, Jacob Jensen, Jens Lerdorf, Grethe Preisler, Torben K L Jensen, Niels-Holger Nielsen, Mette Hansen, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen, Bill Atkins og Andreas Trägårdh anbefalede denne kommentar
Tedros Istifanos

Og det kommer fra politiker som er medlem af de konservative.

Mette Hansen

Lidt frækt at bede folket om at presse på for en grøn omstilling, når nu Connie H udmærket ved, at samtlige politikere på borgen, som har indflydelse, er i lommen på dem, der bremser udviklingen!!! Det er ligesom når fødevarevirksomhedernes mantra fylder alle medier: "Det er forbrugeren, der bestemmer, hvad vi producerer..." !! Vel er det da ej!!

Søren Roepstorff, Martin Hansen , Tue Romanow, Lise Lotte Rahbek og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg har før påstået, at folket gennem demokratierne i den vestlige verden ikke er i stand til at agere nødvendigt i klimaspørgsmålet.

Et folk, der ikke er solidariske nok til at dele arbejdet med alle, der ønsker et arbejde - et folk, der ikke køber tilstrækkeligt ind af økologiske varer, som er dyrere - af egoistiske og økonomiske årsager - hvordan skulle det være istand til at forholde sig til verden.

Hvordan skabe en oppinion, stærk nok til at sætte retfærdigheden og sundheden i verden på den politiske dagsordens punkt èt, når vi ikke engang kan i vores eget land.
Her er en succes med solceller en skandale af budgetmæssige årsager !!

Jeg troede Connie Hedegaard var mere realistisk.
Vend tilbage til dansk politik, Connie, og mærk den snævertsynede verden.

Søren Roepstorff, Tue Romanow, John Fredsted, alexander andersen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Det bliver en hård kamp.
Der er enorme økonomiske interesser i spil – statslige såvel som private.
British Petroleum, Shell, Putin, Saud-familien, Halliburton, Cheney og alle de andre forbrydere vil bruge deres magt og rigdomme, og gøre hvad de finder fornødent for at bevare deres enorme indtægter – herunder forsøge at bremse den grønne omstilling.
Som bekendt de har før vist sig ikke at vige tilbage for noget som helst, hvor nogen går dem og deres interesser for nær.
Hvis anlæggene til den grønne energiforsyning først var på plads, ville der jo kun være forholdsvist små penge at tjene i energisektoren – nemlig dem, der kunne tjenes på vedligeholdelse og lidt udbygning. Det kan de store spillere på banen jo slet, slet ikke lade sig nøje med.
Og tænk også på de astronomisk store værdier, de ville gå glip af, hvis de blev tvungne til at lade de fossile ressourcer ligge, de så heldigt har kunnet gafle til sig.
Selv de ellers så givtige krigsindustrier og ’homeland security businesses’ kunne gå hen og visne, hvis det ikke længere var nødvendigt kæmpe så mange krige mod alle de fremmede folk, som er så frække at bo lige netop dér, hvor deres olie- og gasfelter ligger.

Martin Hansen , Peter Jensen, Jacob Jensen, Jens Lerdorf, Niels-Holger Nielsen og Mette Hansen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

En ny variant af "det er de andres skyld", nu bare fre en der har ladet sig vælge til en urimelig god løn og til at repræsentere andre. Sølle

Georg Christensen

Helt enig "Connie", vi borgerne bør tage lidt mere hensyn til os selv og vores efterkommere, og ikke bare lade os styre af : (håbet om?) i (kappitalismens) værdiløse paradis fornemmelser.

Meld dig ind under "Enhedslistens" faner, ikke for at blive vinderen, men kun for at være med i "kampen" om "LIVET`s" eksistens berettigelse..

NB: For det lille Danmark, findes det nye "fællesskab" i "EUROPA". Forståelsen med højtråbende politiske/religøse, "sharmaner" og alvidenhedens prædikanter,er ikke længere brugbare, i nutidens verden, hvor FREMTIDEN skabes.

Et Europa i forvirring og forandring, hvor "kulturer", sammensmæltes, og i nogenlunde enighed fortsætter "hånd i hånd", for i "fællesskab" at nå "målet": Grændsen til "værdien", eller "intetheden".skabes og forvaltes af "naturen", her er der ikke plads til guder og djævle efter enkelt individers "for godt befindende". her bør "pladsen", for ALLE, være "ÅBEN",

Til alle religøse "tosserier", er mit budskab: Lad "livet" få muligheden for at leve LIVET uden religøse / politiske "TOSSERIER".

Kristian Rikard

Personligt har jeg stor respekt for Connie Hedegaard, og jeg undrer mig ikke så lidt over bemærkningerne ovenfor.

Børge Rahbech Jensen og alexander andersen anbefalede denne kommentar
alexander andersen

Forestil jer Georg's kommentar råbt af tøjflodhesten dolf.

Jeg har svært ved at se "konkurrencedygtighed" og grøn omstilling hænge sammen.

Det føles som om kapitalismen ligesom ikke kan føre os længere.

steen ingvard nielsen

Citat: "Thomas Færgeman, direktør i den grønne tænketank Concito, mener, at »dele af det politiske system har spillet fallit i forhold til den grønne omstilling".

Rettelse: Hele det politiske system har spillet fallit i forhold til den grønne omstilling.

Jacob Jensen, Flemming Scheel Andersen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
John Fredsted

Det kan hun da godt opgive, for de fleste vælgere er da reelt fløjtende ligeglade, vil jeg mene.

Eller måske rettere: Mange vælgere finder måske klimatruslen bekymrende, ganske som de fællesmenneskeligt finder enhver trussel bekymrende, men de løber tilsyneladende an på, at nogen (politikere, for eksempel) eller noget (teknologien) skal løse problemerne for dem, så de velvilligt kan fortsætte med at agere små nyttige tandhjul i forbrugsmaskinen - for frivilligt gå glip af nogle oplevelser i en større sags tjeneste, det ønsker de ikke.

Først når antallet og frekvensen af naturkatastrofer som for eksempel den, der stadig udfolder sig i Tyskland i skrivende stund, bliver meget større, vil vælgerne erklære sig reelt villige. Skæbnens ironi er dog, at på det tidspunkt vil det ganske sikkert være for sent: på det tidspunkt vil vi ganske sikkert have passeret diverse irreversible klimatiske tipping points, og rorpinden vil være taget ud af vore hænder.

Børge Rahbech Jensen

Danske politikere lytter ikke så meget til en industrilobby som til økonomer og journalister, som hele tiden fokuserer på økonomiske vurderinger. De gælder også befolkningen, som nu er mest bange for tab af penge og arbejdspladser.

Sjovt ønsker de fleste, der udtaler sig imod forbrug, næppe selv at give afkald på forbrug, med mindre et stort flertal følger trop, så de, der opfordrede til det, kan føle sig overlegne.

Hvor vil I lægge jeres lod : Hos Gud eller en grøn diktator.
Eller prøve, optimistisk og energisk i hver jeres politiske forum, at få skabhalsene til at enes.

Jens Lerdorf

CO2 og EMF smog kontrasten

For Connie handler det om en global miljø afgift og energi overvågning,
for os om retten til en sund livsstil og et privatliv uden at blive 'strålet' væk.

Den ene hånd kræver miljø betaling imens den anden hånd har 3000 fordoblet
høj og lav frekvens radio mikro bølgerne i vores samfund, på ja bare 10 år.

Tetra standarderne for elektrisk smog er endnu ikke lovpligtigt, så det er
fuldt lovligt at sælge og opsætte sundheds farlige trådløse produkter.

Så da ærlig talt noget af en kontrast at tale om at vi skal passe på miljøet,
alt imens de er godt i gang med at 'stråle' 80% af klodens befolkning væk.

Poul Erik Riis

Jeg synes, Connie Hedegaards bemærkninger er meget fornuftige.

Men hvem har en interesse i at forhindre store investeringer i miljøvenlig energi? For mig at se er det olieindustrien, atomkraftindustrien og finanskapitalen. Olie- og atomkraftindustrien giver sig selv. De har primitive og letforståelige grunde til at udnytte deres privilegier så langt som muligt.

Det store dyr i den åbenbarede virkelighed er finanskapitalen. Hensynet til finanskapitalen (inklusive pensionskapitalen) sætter hele økonomien i stå for at beskytte formuerne. Det viser kapitalens logik, når den er værst. Globalt er der masser af resurser til rådighed i form af ledig arbejdskraft. Den arbejdskraft giver plads til enorme investeringer i miljøvenlig energi.

Men det er statsmagterne, der skal foretage de investeringer, for finanskapitalen er meget nøjeregnende med, hvor stort et pengeafkast den selv får. At det globale samfund som helhed får fordele, er den ufølsom over for.

Statsmagterne kan sagtens foretage investeringerne. Centralbankerne kan udstede penge til investeringerne og forære pengene til statsmagterne under den forudsætning, at de skal bruges til køb af arbejdskraft til udvikling af miljøvenlig energi. Der er global lavinflation og vi kan efter min mening godt tillade, at inflationen løber op i 5-10 procent. Så der er masser af spillerum.

Men den tankegang kan finanskapitalen ikke købe. 5-10 % inflation vil undergrave de opblæste formuer. Og store statslige investeringer vil undergrave forsøget på at kvæle staten, så finanskapitalen kan overtage alle statens funktioner: sygeforsikring, pension til folket, arbejdsløshedsforsikring, uddannelser, investeringer i infrastruktur osv. Der ligger hunden begravet. Finanskapitalen vil fortrænge staten, og vi har set år for år siden 1970erne, at den er ude af stand til at hæve sig over sin primitive, asociale logik.

Kernen i Thatchers politik var, at samfundet skal styres som en bank - ikke som hendes fars købmandsbutik. Resultatet er katastrofalt.

Vi borgere burde derfor sætte en stopper for det store nyliberale finanskapitalistiske eskperiment, der har stået på siden Reagan og Thatcher.

Lige hørt Hedegaard i radioen. Hun kom fra K - Hvor ville den kloge kone lægge sit lod ved en tilbagevenden.
Jeg kan anbefale et ubesmidtet parti, der i sin grundtanke har hele denne problematik. Mere end faderen til partidannelsen for 100 år siden havde forestillet sig i sin vildeste fantasi. Respekten for naturen og for alle menneskers ret til eksistensen var filosofien i starten.
Dette har i lyset af rovdriften på naturen og uligheden blandt mennesker fået en ekstra dimension. Danmarks eneste rigtige miljøparti :

Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti.
Også på Bornholm - Snart i folketinget, hvis folket vil følge Hedegaards opfordring.

Børge Rahbech Jensen

"Men hvem har en interesse i at forhindre store investeringer i miljøvenlig energi? "

Den danske befolkning og dansk erhvervsliv, som er panisk angste for tab af penge. Økonomer fordi investeringer i vedvarende energi ikke er rationelle i henhold til deres økonomiske modeller og teorier.

Leo Nygaard,
"Hvor ville den kloge kone lægge sit lod ved en tilbagevenden. "

Formentlig det parti, hun var medlem af, før hun blev Europa-kommissær.
Personligt mener jeg ikke, Retsforbundet er mere ubesmittet end andre partier. Jeg mangler et EU-venligt parti, som ikke er imod det danske velfærdssamfund, og ser nu Retsforbundet som et forældet parti, som ikke anerkender resultater af danske folkeafstemninger.

Rahbech - Det jeg kalder ubesmittet (af nuværende blå/rød politisk fnidder), kalder du forældet.
Min pointe overser du fuldstændig. Der er vist noget du bør sætte dig ind i.
Er K særlig grøn ?Så skjuler de det godt. Og Hedegaards grønne profil er vel ikke bare embedsmandens, men dybfølt.
Retsforbundet anerkender demokratiske afstemninger, naturligvis, og har endda en mærkesag, der går på forbedring af folkestyret.

Kristian Rikard

Henry George er om muligt endnu ældre og outdated end Marx.

Børge Rahbech Jensen

Leo Nygaard,
Retsforbundet antydede for nylig, at det ikke anerkendte Danmarks indmeldelse i det daværende EF, som nu hedder EU. Den indmeldelse blev vedtaget ved en folkeafstemning d. 2. oktober 1972. Partiet har ikke været repræsenteret i Folketinget siden 1981, så vidt jeg kan læse på Wikipedia.

Har Connie Hedegaard antydet, at hun vil melde sig ind i et andet parti?

Rahbech - Dejligt, at du interessere dig for partiet.
"...ikke anerkendte Danmarks indmeldelse...." hvor har du det fra ????
Wikipedia har en ganske sober beskrivelse af ideen og partiet.
" Har Connie Hedegaard antydet...." . Bare min spekulation :-)

Og Rikard - Hvis I ikke kan se overenstemmelsen mellem Retsstatsidèen og emnet her, må I grave lidt dybere. At være dømt ude længe forhindrer ikke en renæsance senere, når betingelserne her i verden ændrer sig.

Befolkningsvæksten, griskheden, forureningen, materialismen, finansuroen og
bureaukratiets tyranni over for befolkningen - kræver en nytænkning, som samlet set ikke er på dagsordenen i Danmark, EU og - USA.
Henry George gik på prærien og udtænkte sin filosofi, sjovt nok.

»Vi har brug for nogle politikere, der også tænker ud over næste kvartal, næste bundlinjetal og næste finanslov. Og så er der altså brug for, at nogle borgere siger højt og klart og tydeligt, at det forventer man af sine politikere.<< - siger Connie Hedegaard.

Niels-Holger Nielsen

'Democracy and sustainability

We can’t plan out beforehand all aspects of how a sustainable society would function, as it would have to be discussed and decided democratically; but in those aspects which we can envision, it becomes clear that the vision of an ecologically sound society coincides with a working-class revolutionary vision.

In an ecologically sustainable society, the economy would be democratically controlled and organized to provide the greatest possible public benefit, which would naturally entail ecological sustainability. Because the economy would be structured to further the development of human potential, technological advances in production would be used to shorten work hours rather than to produce more, leading to more free time to do truly fulfilling activities and allow us greater variety in how we spend our lives.

A sustainable and just society would also eliminate the distinction between productive and reproductive labor by socializing domestic labor (such as childcare, cooking and laundry) through organizing cooperatives. This would be a more efficient way to fulfill people’s needs and would further women’s liberation, combating the gendered division of labor in society.

In a democratically planned and ecologically rational society, many of the lifestyle changes that individualist environmentalism points to as necessary would occur, but as part of a social process of liberation, not as a forced sacrifice or moralistic principle.

There would be more parks and social gathering spaces that facilitate forms of interaction. Work would be structured in ways that allow people to feel a closer connection with the production of food and resources.

Overall, a socialist society would give us the freedom to live fulfilling lives less centered around consumption, in which we may choose to include some forms of hard work (like vegetable gardening, which is much less labor-efficient than farming but which many people find fulfilling). In these circumstances, the level of individual consumption will naturally decrease, without anyone forcing workers to lower their standard of living.

Certainly there would be changes in what people consume in a sustainable society — an ecologically sound agricultural system would probably supply less meat and less out-of-season produce — but this would occur because of a change in production in context of revolutionary liberation leading to a better life (overall, such an agricultural system would supply healthier, cheaper and better-tasting food), so it would not be experienced as a sacrifice.

All this being said, radicals must face the reality that much of the world does need higher levels of consumption — more stuff. Billions of people in the world need, in order to live fulfilling lives, secure food and water, better transportation and communications infrastructure, and medical services.

Under a democratic, planned program of development, these resources could be produced in different, more efficient and ecologically sound ways, paid for by reparations from imperialist capital for its centuries of exploitation, and in concert with reducing the ecological footprint of the developed countries.

Development of the global South countries is not simply a matter of political principle — it is also an ecological imperative. If people have no secure means of subsistence to live, they will survive as best they can using what means are available to them, which tend to be highly ecologically destructive. For example,

“Hundreds of millions of people still use wood and animal dung for heating, cooking and, lighting. India alone has four hundred million people who live without access to electricity. Poverty is a major part of the reason there is so much deforestation in India, Africa, and parts of Asia. … Renewable electricity provision for the entire planet — and the eradication of poverty — would have to be part of any move to living sustainably with the earth.”[2]

In order to solve the global ecological crisis, we must undertake an enormous transfer of wealth from capital to the formerly colonized countries, funding development that offers a secure life to the billions of people from whom capitalism has torn the means of subsistence.'

'Beginning the struggle'
.........................................
'Ecology need not be treated as a separate concern that must be brought into other movements. Because all aspects of society are involved in the relation to nature, all struggles have an ecological dimension; and because a sustainable society and a socialist society are inseparable as the aspiration, conscious or otherwise, of the working class, ecological demands belong in all struggles.'

A MARXIST ECOLOGICAL VISION