I en kendelse den 27. juni frifandt Højesteret Forsvarsministeriet for ansvar i forbindelse med danske jægersoldaters overdragelse af 31 afghanske personer til de amerikanske styrker i Afghanistan i marts 2002. Tarin var en af de fanger, der blev overdraget til amerikanerne, og han har hævdet, at han blev udsat for overgreb i amerikansk varetægt. Forløbet omkring overdragelsen af fangerne var omdrejningspunktet i Christoffer Guldbrandsens meget omtalte dokumentarfilm Den Hemmelige Krig, der blev offentliggjort i december 2006.
Tarin ville have rettens ord for, at Forsvarsministeriet vidste, eller i det mindste burde have vidst, at der forelå en risiko for mishandling hos amerikanerne på tidspunktet for overdragelsen.
Højesteret var imidlertid uenig og mente ikke, at forsvaret på daværende tidspunkt var i »ond tro«. Det er meget muligt, at det er reelt nok, at Forsvarsministeriet renses for mistanken om, at det burde have vidst, at Tarin ville blive slået og sparket af amerikanerne. Men afgørelsen er ikke desto mindre alligevel en smule uheldig, fordi den får det til at fremstå som om, at der så slet ikke kan sættes en retslig finger på overdragelsen af Tarin. Og det kan der.
Da Tarin kom i de danske styrkers varetægt, havde han nemlig krav på beskyttelse som enten (potentiel) ’krigsfange’ efter den tredje Geneve-konvention eller som ’civil’ efter den fjerde Geneve-konvention. Om det var det ene eller andet, er ikke så vigtigt for hans sag, da Danmark under alle omstændigheder kun måtte overdrage ham til en anden stat, hvis vi havde forvisset os om, at denne stat ville give ham den samme beskyttelse. De danske styrker måtte med andre ord kun overdrage Tarin til amerikanerne, hvis de følte sig overbeviste om, at amerikanerne ville give ham beskyttelse efter enten Tredje eller Fjerde Geneve-konvention.
Problemet for forsvaret er, at den danske regering på tidspunktet for overdragelsen af Tarin i marts 2002 var bekendt med, at præsident Bush en måned forinden havde besluttet, at han kun ville give personer som Tarin beskyttelse efter Geneve-konventionerne, hvis det var »foreneligt med militær nødvendighed«.
Umulig dansk garanti udstedt
Bush gav ganske vist udtryk for, at alle fanger skulle behandles humant, men beskyttelse efter Geneve-konventionerne kunne han ikke garantere.
I lyset af den udmelding er det ganske enkelt umuligt for den danske regering at påstå, at vi fra dansk side følte os overbeviste om, at USA ville give Tarin beskyttelse efter Geneve-konventionerne. For det ville jo ikke være tilfældet, hvis amerikanerne ikke mente, at det ville være foreneligt med militær nødvendighed.
Når Højesteret ikke desto mindre alligevel frikender Forsvarsministeriet i Tarins sag, så hænger det altså sammen med, at den alene tager stilling til, om vi fra dansk side burde have vidst, at der var en risiko for mishandling i amerikansk varetægt.
Og det mente dommerne altså ikke, at vi burde. Men Højesteret vurderer slet ikke, om overdragelsen af Tarin herudover var forenelig med Geneve-konventionerne og de garantier mod overdragelse, som tilbageholdte personer her nyder. Helt renset for mistanke om urent trav er Forsvarsministeriet derfor ikke.
Anders Henriksen er lektor på Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og Leder af Centre for International Law and Justice
Den holder ikke! Bush har ikke sagt, at USA ikke ville overholde genevekonventionerne, hvori krigere som Tarin ikke gives krigsfangestatus, da han ikke opfylder GK betingelser herfor og ikke gives status som civil, da Tarin ikke opfylder GK betingelser herfor, Bush har sagt, at man desuagtet at disse krigere ikke lever op til betingelserne for krigsfangestatus ville man fra amerikansk side alligevel behandle dem jf. principperne i GK - selvfølgelig underlagt militær nødvendighed - som godt og vel alt er i genevekonventionerne.