Læsetid: 9 min.

Disney genindførte, hvad 68’erne frigjorde sig fra

Efter generation ’68 kom bornertheden. Disney overtog, hvad rødstrømperne smed væk. Bollerum og frisind blev dømt ude og ind kom kærlighedsutopien og prædikede monogami og den eneste ene. Men det monogame forhold som ideal er en myte, og samlivsrevolutionen er på vej …
Pouline Middleton søgte på et tidspunkt efter tre mænd – én til sex, én til intellektuel snak og én til praktiske gøremål.
17. juni 2013

På et tidspunkt havde Pouline Middleton tre mænd. Én til sex, én til intellektuel snak og én til praktiske gøremål. En række fallerede forhold havde fået hende til at gentænke sin kærlighedskonstellation. Måske var monogami og tosomhed slet ikke noget for hende? Hun oprettede en profil på et datingsite, hvor hun efterlyste tre mænd, der skulle opfylde hver sin funktion i hendes liv.

Mænd henvendte sig og skrev »hvor er du heldig, for jeg er tre-i-én«, hvortil Pouline Middleton svarede: »Det er meget muligt, men du skal vælge, om du er mest til snak, sex eller praktik.«

Nu havde hun kontrollen. Det var hende, der sad med dirigentstokken og dissekerede sit eget kærlighedsliv for at finde ud af, hvorfor hendes forhold altid gik i stykker. For selv om Pouline Middleton lever i åbne forhold, søger hun »en dybere relation«. Det er det udtryk, hun bruger, for udtryk som soulmate, ’bedre halvdel’ og ’eneste ene’ tror hun ikke på. De stammer fra en kærlighedsutopi.

»Kulturen reproducerer et snævert kærlighedsideal, hvor der tales nedsættende om dem, der ikke opfylder det. Singlelivet ses som et mellemstadium til tosomhed. Og man er først rigtig lykkelig, når man har en fast partner, en soulmate«, siger Pouline Middleton, forfatter til den næsten selvbiografiske roman En kvinde tre mænd.

»Måden, vi tænker og taler om kærlighed på, er grundlagt på det heteroseksuelle, monogame forhold. Men sådan ser virkeligheden jo ikke ud!« siger hun.

»Mere end hver tredje har været sin partner utro, og 43 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Ingen andre modeller i samfundet fungerer så dårligt. Så var de blevet skiftet ud.«

Pouline Middleton er ikke ude på at omstyrte ægteskabet, men der er brug for en kærlighedsrevolution, og revolutionen er i gang.

»Kærlighedsutopien er som Berlinmuren. Massiv, indtil den en dag pludselig styrter sammen«.

Den sidste bastion

Monogami fungerer for nogle, men det er ikke ideelt, at kulturen prædiker, at alle skal tilstræbe tosomhed, mener sexolog Sara Skaarup.

»Den perfekte tosomhed er noget, de fleste tror, de bør længes efter, men som de færreste finder. Rigtigt mange mennesker løber panden mod muren, når deres lyst ikke harmonerer med forestillingen om kærlighed,« siger Sara Skaarup, forfatter til bogen Kærlighedskontrakten, som gennem fem par giver en indføring i, hvad det vil sige at leve i et åbent – eller som hun kalder det – et dynamisk forhold, der kan være åbent og lukket på skift. Bogen handler både om at give afkald på hinandens seksuelle monopol og muligheden for at indgå i andre kærlighedsforhold.

»Vi tænker ofte vores hjertes kapacitet som en fast størrelse. At der er en vis mængde kærlighed at fordele. Men nogle mennesker lever med den overbevisning, at der ikke går kærlighed fra den ene, blot fordi man giver mere kærlighed til en anden,« siger Sara Skaarup, som gengiver et billede, der ofte bruges i polyamourøse kredse, der handler om at få barn nummer to:

»Man tror ikke, at man vil kunne elske et andet barn ligeså højt som det første, men det kan man. Der opstår blot en ny kærlighedskonto, og på den måde går der ikke noget fra det første barn.«

Sara Skaarup og hendes mand hører til dem, der har ophævet det seksuelle monopol. En samtale ved sofabordet for otte år siden udviklede sig og viste, at de begge var nysgerrige på at være sammen med andre mennesker og fandt en kærlighedsmodel, der passede til dem.

»’Var det sidste udvej’? spørger folk tit, og nej, det var det ikke. Vi var ikke ved at gå fra hinanden, og at åbne vores forhold var ikke det næstbedste. Det var – for os og på det tidspunkt – det bedste,« fortæller hun.

Alle har ret til selv at definere, hvad kærlighed er for dem. Det lyder elementært, men er det ikke, mener Sara Skaarup. For som oftest adopterer vi det kærlighedsliv, vi kender fra kulturen med alle dets pejlemærker og udviklingstrin, der indikerer, at forholdet er i bevægelse.

»Kærligheden er den sidste bastion, der mangler at undergå den udvikling, vi har set på alle menneskets øvrige bastioner. Vi er yderst selektive, når det kommer til valg af uddannelse, livsstil og børne-opdragelse. Intet er overladt til tilfældighederne, alligevel er det kontroversielt at vælge ligeså personligt omkring sit kærlighedsliv,« siger Sara Skaarup.

Ha’ en affære!

På et individuelt plan ruller samlivsrevolutionen allerede, mener Pouline Middleton og Sara Skaarup. Hver tredje dansker har på et tidspunkt været sin partner utro, kernefamilien er under pres, og nye samlivsformer opstår f.eks. familiekonstruktionen living apart together, hvor mor og far elsker hinanden, men bor hver for sig. Kulturen har derimod endnu ikke rykket sig langt, mener de. Her reproduceres idealet om det monogame par, og selv om utroskab er udbredt, mener 64 procent af danskerne, at utroskab ’slet ikke’ er acceptabelt.

Det internationale datingsite Viktoria Milan har kærlighedskulturen mod sig. Med sloganet »gør livet levende – ha’ en affære« har Viktoria Milan lavet en forretning ud af utroskab. Datingsitet findes i knap 20 lande, og alene i Danmark vurderes det, at sitet har 200.000 medlemmer, selv om tallet er svært at efterprøve.

»Vores filosofi er simpel,« siger Dominika Peczynski, informationschef for Viktoria Milans nordiske afdeling.

»Utroskab har altid fundet sted og vil altid gøre det. Vi er ikke et altruistisk projekt, der skal redde mennesket fra utroskab.«

»Grundlæggende ønsker Viktoria Milans medlemmer at være monogame. Der mangler noget i forholdet. Noget, de oplevede i starten,« siger Dominika Peczynski, som mener, at det illustrerer paradokset: At vi gerne vil være monogame, men at vi ikke kan. Og, at vi derfor lever med hykleriet og idealet om det monogame:

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor utroskab partout skal være utilgiveligt, hvis bare man er diskret og stadig holder af sin partner,« siger hun og fortsætter:

»Livet er blevet så kedeligt, fordi vi kun går op i at have det trygt og godt. I virkeligheden er mennesket designet til at tage chancer – også når det kommer til sexlivet.«

På jagt efter gode gener

Én, der ved, hvad mennesket er designet til, er den amerikanske adfærdsforsker David Barash, som sammen med sin kone, psykiater Eve Lipton, har skrevet bogen Monogamiets myter. Hans pointe er, at det er en myte, at der findes én soulmate til alle, og at ens personlige og romantiske liv går op i en højere enhed, når sjælemagen er fundet. For mennesket er altid på jagt efter gode gener, og monogami strider derfor mod menneskets naturlige instinkter.

»Min forskning er ikke et fripas til utroskab, men en forklaring på, hvorfor mennesket ofte er utro,« siger David Barash, som selv lever monogamt med sin kone. Et valg, som kræver hårdt arbejde, da de »kæmper mod biologien«, som David Barash udtrykker det.

For mænd handler utroskab dybest set om at sprede sin sæd, fordi reproduktion er mandens succeskriterium. Det er det, manden definerer og måler sig selv ud fra. For kvinder handler utroskab derimod om jagten på gode gener, der kan optimere afkommets hjerne og fysik, fortæller han. Men er mennesket så simpelt indrettet, at vi kan sammenligne vores seksuelle adfærd med dyr? Både og, mener David Barash.

»Vi er så komplekse, at vi er nødt til at vinde al den indsigt i os selv, vi kan. Og der er ingen tvivl om – uanset, hvad vi ellers er – at vi også er dyr. Det mest veludviklede, tilpassede og kompliceret pattedyr i verden faktisk.«

For selv om der findes arter, der lever både socialt og seksuelt monogamt, er det nærmere undtagelsen end reglen, at to dyr bliver sammen. Men lig mennesker prøver nogle dyr bevidst at skjule deres sidespring, f.eks. bavianer. Gelada-bavianer lever i små flokke med én dominerende han, der har ret til at parre sig med hunnerne. Når bavianerne parrer sig, råber de højt, og det skulle derfor være muligt for alfahannen at høre, hvis nogle af de underdanige hanner i flokken parrer sig med hans hunner. Men forskningen viser, at de underdanige hanner holder mund, mens de parrer, fordi de ved, at de gør noget forkert.

Selv om dyr og mennesker har mange primitive instinkter til fælles, har mennesket altid forsøgt at hæve sig over dyrene ved at tilstræbe rationelle valg frem for instinktive impulser. Og derfor prøver det moderne menneske at undertrykke, at vi fra naturens hånd ikke er designet til at have seksuelt monopol på hinanden, forklarer David Barash.

Disney forurener os

Pouline Middleton ser ikke længere tre mænd på en gang. Hendes kærlighedsliv er dynamisk, og hvilke kærlighedskonstellationer, hun indgår i, varierer. Forelskelse har hun fundet mange gange, men det er ikke det samme som kærlighed, hvilket er en udbredt misforståelse, mener hun.

»Vi forveksler hele tiden forelskelse og kærlighed, og det er helt sikkert én af grundene til, at vi er hinanden utro. Forelskelse sætter fysiske tegn på kroppen, som aftager efter kort tid. Når forelskelsen aftager, tænker nogen, at gnisten er død, og så opsøger de gnisten i en affære,« siger hun.

Jens Hougaard er ekspert i kærlighedens kulturhistorie og har tidligere i denne avis beskrevet forskellen på kærlighed og forelskelse således:

»Forelskelsen kommer fra naturen i modsætning til kærligheden, der er en social drift, som har meget lidt med sex at gøre. Kønsdriften er der, og den er kun interesseret i, at bestemte slægter lever videre. Når først parringen har fundet sted, er den ligeglad, og forelskelsen holder op efter et halvt til et helt år.«

Jens Hougaard mener, at moderne mennesker underkender kærligheden og tillægger forelskelsen alt for stor betydning. Det synspunkt er Pouline Middleton helt enig i. Forskellen på kærlighed og forelskelse er blevet mudret.

»Af kulturimperialismen. Af Disney.«

For det kan godt være, at den unge generation er de første, der er vokset op uden ’skam og skyld’-kulturens løftede pegefingre over sig. Men til gengæld er de vokset op med Disney, som har tvunget frisindet tilbage og bornertheden frem, mener Pouline Middleton. For Disney fokuserer på forelskelsen mellem den stereotype maskuline og feminine person eller dyr, hvor manden skal bevise sit værd over for kvinden, og hvor hun sætter grænsen for hans vildskab.

»Disney erotiserer tavsheden. Jo mindre man taler om det, man har sammen, desto større er beviset på kærlighed. Det ideal gør det sværere for mennesker at tage skridtet fra forelskelse til dyb kærlighed,« siger Pouline Middleton og griner: »Så det er Disney, der presser folk til at være utro igen og igen for at få forelskelsesfixet.«

Hun mener, at Disney har spillet en væsentlig rolle i forhold til at tilbagetvinge det seksuelle frisind, der opstod i 60’erne og 70’erne:

»68’erne vakte frisindet, havde bollerum og skød alle de etablerede, konservative normer ned. Men 68’erne svigtede ved, at de ikke satte noget i stedet for alt det, de smed bort,« siger hun og fortsætter:

»Kærligheden og seksualiteten var i normløs tilstand, da Disney kom til Europa og manifesterede et nyt kærlighedsideal i noget, der før var et tomrum.«

Allerede dengang talte man om kulturimperialismen, og om hvordan den forurenede folks hoveder, »men vi sagde ’åh, hold dog kæft, der er ikke nogen, der forurener mig’, men effekten, den kan man faktisk se blandt de unge i dag,« siger Pouline Middleton om kulturens glorificering af det monogame forhold.

»Disney var med til at opbygge kærlighedsutopien – eller Berlinmuren som jeg kalder den. Men det kan ikke ændre på, at det kun de færreste mennesker, som af natur er monogame. Flere og flere gør i disse år deres egne erfaringer, møder ligesindede, fordi de ikke vil affinde sig med et kedeligt sexliv eller et sexliv med løgne. Det betyder, at der hele tiden skubbes til muren. En dag falder den, og det bliver med et brag.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Trille Hassager
Per Jongberg og Trille Hassager anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mads Kjærgård

"Det betyder, at der hele tiden skubbes til muren. En dag falder den, og det bliver med et brag"

Hmm ja! Og en ny mur opstår! Ingen kan vel forestille sig, at det vil være problemfrit at leve med 3 forskellige partnere, som hver især måske også har 3.

Kristian Rikard

Jeg ved ikke om det er sygt, men det er umanerligt dumt skrevet. Eksempel af Middleton: »Mere end hver tredje har været sin partner utro, og 43 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse"! Ja og hovedparten af de 43% har sikkert været lykkelige i hovedparten af de 3, 7, 21 eller 38 år ægteskabet varede!!!!! Og iøvrigt gifter mange sig igen.
Så hvis man vil argumentere for sin syge moster, så skal man lade være med at bruge tal, hvis man ikke kan den lille tabel.

Anne Rasmussen, Morten Pedersen og Christian Harder anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Principielt ville jeg godt kunne lide Middletons opgør med monogamien, men det er svært. "Og du kan så få lov til at være den, der reparerer min vandhane" er EDDERbankemig en iskold brug-og-smid-væk tilgang til mennesker. Og Viktoria Milan er organiseret tillidsbrud ...ick! Jeg er fuld af sympati for polyamori, men ud fra hvad jeg kender af praktikere, så kræver succesfuld polyamori MERE tillid og kommunikation end old school monogami, ikke mindre.

Dana Hansen, Samira Masoudi, Anne Rasmussen, Morten Pedersen, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Josephine Lehaff og Esben Lykke anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

DISNEY definerer et ideal for kærlighedslivet?

årh lad dog være at agere så dum.
Hvis mennesker kun forholdt sig til Disney og ikke læste, mødte, så, præsenteredes for eller fik fortalt om andre måder at leve på, end det der foregår i Disney tegnefilm, så kunne der være noget om det.
Men folk læser bøger, ser film, dokumentarer, taler med mennesker og kan tilmelde sig datingsites for 'frigjorte' (forstået på den måde, at mennesker som er monogame er ufrie og bornerte)
og kan selv indrette sig på en måde, så de føler sig bedst tilpas.

Jeg kan ikke fordrage de 'frisindene', som insisterer på at fordømme andre menneskers livsstil. De er ikke en skid frisindede, men netop overbevist om deres egen livsstil(e)s superiositet og deres ret til at missionere.

Vor frue bevars!

Dana Hansen, Tue Fredholm, Anne Rasmussen, Jack Jönsson, Dennis Laursen, Jacob Jensen, Christian Pedersen, Morten Jespersen, Kristian Rikard, Karsten Aaen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Lise
Du er velkommen til at indtage en affærdigende position, men det er med væsentlig risiko for at fremstå ureflekteret.

For det første. Hvor mange børn(i disneyalderen) tror du reelt besidder et differentieringsgrundlag der kan skærme mod denne slags kultivering?

For det andet. Dette emne er en fortsættelse af en anden meget relevant(ikke udelukkende disneyorienteret) debat om udenlandske firmaer der pådutter nye(og egne) markeder bestemte etiske eller moralske regler, kønsnormer, sociale normer osv. - Uden demokratisk debat eller mulighed for at påvirke.

Filo Butcher, Jakob Silberbrandt, Simon Olmo Larsen og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det skal hun da have lov til. Jeg har bare svært ved at se man bygger et tæt bånd med nogen overhovedet, hvis man er så splittet. Måske er problemet snarere at hun har svært ved at gå på kompromis og lade sit liv åbne op for en anden og stole på det. Det andet kan da også fungere men så hedder det:

Sex: Bolleven
Snak: God ven
Praktiske gøremål: Praktisk ven? Vi har vel alle droppet et venskab, fordi personen bare så os som en praktisk ven.

Nææ.. med den model der, får hun enten ingen der rigtig savner hende for alvor eller 2-3 der pleaser hende, og det er i min optik oftest på grund af lavt selvværd.

Curt Sørensen

Så trængt forbrugerismen og markedstænkningen ind på atter et område.

Peter Plesner, Anne Rasmussen, Roald Andersen, Jens Thorning, Anders Olsen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Toke Andersen

Fair nok. Jeg kan godt bære at fremstå ureflekteret.
Hvis forældre har et problem med Disney, så kan de vel lade være at lade deres børn svælge i sukkerstadset, og supplere med de grummeste af Grimss og HC Andersens eventyr i original disneyfri udgave, så ungerne får lidt modvægt.

Med hensyn til om voksne mennesker skal påduttes en frigjorthed eller det modsatte, fordi de lever deres køns- og partnerliv forskelligt, det kan dårligt blive andet end en smags-sag.
Jeg kan huske noget af det samme fra 70-80'erne, hvor kvind i nogen kredse blev dømt 'snerpet' eller ikke-frigjort, hvis hun ikke ville deltage i flerkoneri, vise sin nøgne krop frem eller udføre kønsakter i offentlighed.

Dana Hansen, Anne Rasmussen, Christian Pedersen, Toke Andersen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis nu jeg var en underdanig han-bavian ville jeg også holde min mund, hvis jeg parrede mig med alfahannens hunner. Ellers ville jeg jo nok dø eller få tæsk. Bryder mig ikke om det her med, at tillægge mennesker (eller dyr) motiver/normer/værdier.... Man kan observere, hvad de gør. Hvorfor de gør det kan de måske selv svare på. Det er også muligt at vedkommende ikke ved hvorfor, så må forskeren jo acceptere det.

Hvis nu jeg var en underdanig han-bavian ville jeg også holde min mund, hvis jeg parrede mig med alfahannens hunner. Ellers ville jeg jo nok dø eller få tæsk. Bryder mig ikke om det her med, at tillægge mennesker (eller dyr) motiver/normer/værdier.... Man kan observere, hvad de gør. Hvorfor de gør det kan de måske selv svare på. Det er også muligt at vedkommende ikke ved hvorfor, så må forskeren jo acceptere det.

Kristian Rikard

Iøvrigt er jeg ret vild med, at den amerikanske adfærdsforsker David Barash fremstår som rendyrket darwinist, når man skærer alt flommen fra.

Kim Houmøller

Hun er vel bare en af de utallige frustrerede kvinder som verden er fuld af. Fiasko er et hårdt ord, men sandt.

Heine Groberg

At give den store kunstner Walt Disney og hans livsværk skylden for denne kvindes problemer og mulige forvrængede verdensbillede, er dybt forargeligt. Det er altså ikke Disneys skyld at kvindens verden ikke hænger sammen. At give Disney skylden for verdens gang fremstår bizart og som en meget dum analyse.
I øvrigt har Disney flere kvindelige helte end noget andet filmstudie.
Læs herunder:

Alice (Alice in Wonderland)
Alice is portrayed as being very curious. She's often seen daydreaming and gives herself advice instead of listening to the advice of others. The closest thing Alice has as a friend is Dinah, her cat, and not even she understands Alice's dreams of finding "a world of her own". Alice is well mannered, polite, courteous, mature and has an elegance and gentleness of a young woman, although once she falls into Wonderland she finds it harder and harder to maintain her composure. She is shown to be determined, but her determination is often overpowered by her temper, seeing as she doesn't give up on finding the White Rabbit until she gets frustrated, and is easily put off by rudeness.
Words to describe Alice: imaginative, dreamer, curious, polite, adventurous, bored, feisty, determined.

Amelia (Treasure Planet)
The feline first lady of the RLS Legacy is one of the strongest heroines ever seen on the silver screen. She's tough, no-nonsense, and has a vocabulary that dazzles the imagination. Her design is sleek and precise, and her British tones bequeath her character with a sterling presentation.
Words to describe Amelia: exemplary, tough, no-nonsense, witty, intelligent, precise, maternal, complex.

Ariel (The Little Mermaid)
The tawny-haired mermaid is a girl in the process of becoming an attractive woman. One of her attractive qualities is that she is very definite about what she is doing and very confident about her own ability to succeed. Of course, a good deal of that confidence is ill-placed, as she is just a teenager. Although she is warned by her father, King Triton, that humans are dangerous, Ariel stubbornly believes otherwise and has an insatiable curiosity about them. She explores human artifacts (sunken ships, etc.) and is constantly going into forbidden territory: the surface. This, of course, leads her to love ... and trouble.
Words to describe Ariel: mischievous, curious, child-like, independent, confident, exploratory, imaginative, adventurous, defiant.

Audrey (Atlantis: The Lost Empire)
Audrey is a teenage female Puerto Rican mechanic, and the youngest member of the expedition. She is a bit of a tomboy, but her tough attitude hides a caring, sweet personality.
Words to describe Audrey: tough, adventurous, tomboy, mechanical, kind, funny, sarcastic.

Aurora (Sleeping Beauty)
Betrothed at birth to Prince Phillip, the infant Aurora is blessed with the gifts of beauty and song by the good fairies of the kingdom. However, fate's icy hand brings an uninvited guest to the christening and the evil fairy Maleficent curses the child to die by the prick of a spinning wheel's spindle before her 16th birthday. Struggling to prevent this catastrophe, the good fairies hide the princess in a secluded cottage in the glen. The years pass and Aurora blossoms into a lovely but lonely young woman unaware of her real name and birth right.
Words to describe Aurora: innocent, lonely, charming, sweet, romantic, shy, musical, imaginative.

Belle (Beauty and the Beast)
Belle is a young woman living in the French countryside with her father, an inventor. She's a lovely free-thinker who likes to read and go on adventures within her own imagination. She is not shy about and is not afraid to speak her mind, especially in tight situations. She is very compassionate and takes care of those in need. Belle can also be stubborn, but she tries to protect people she truly loves and is very patient towards others. Belle is a shrewd nonconformist for her time in many ways. The most pronounced is her love of books, adventure and knowledge, which the townspeople find odd for a woman. Gaston says to her at one point, "It's not right for a woman to read. Soon she starts getting ideas and...thinking...". Belle also does not care about appearances, whether they pertain to herself or anyone else. This is highly ironic, considering she is seen as the most beautiful woman in her village.
Words to describe Belle: imaginative, creative, kind, giving, stubborn, adventurous, intelligent, quirky, different, curious.

Charlotte (The Princess and the Frog)
Ever since early childhood, Charlotte has gotten everything she wanted, and gained a very spoiled personality from it, but though she is self-centered, the lovely debutant is be no means selfish. She has always dreamed of marrying a prince and living a storybook life; because of this Charlotte would dress in princess clothing, made for her by Eudora, the finest seamstress in New Orleans, who also happens to be the mother of her childhood friend, Tiana. She's a slightly ditzy, implusive diva filled with spunk and flare. She shows no ill will to Tiana even though Prince Naveen wanted to wed Tiana rather than her, and kisses a frog for her even though she won't get to marry Naveen, thinking she is the princess who must kiss the frog to break the spell. It doesn't work anyway, but they didn't know that at the time.
Words to describe Charlotte: kind, spoiled, spunky, feminine, dreamer, diva, impulsive, romantic, bubbly, self-centered yet unselfish.

Cinderella (Cinderella)
Cinderella is initially made a servant in her home and is constantly derided by her evil stepmother Lady Tremaine and two stepsisters. Although she is abused and humiliated, she maintains hope through her dreams. She is faithful to the idea that someday her wishes of happiness will come true. When her evil stepsisters and stepmother prevent her from going to the ball, she is heartbroken and alone. However, her fairy godmother appears and restores hope. Cinderella is strong-willed and determined; when the invitation to the royal ball arrives, she does everything she can to persuade her stepmother that she has every right to attend. She is presented in the film as a sympathetic heroine; well-meaning, hard-working, and positive. In Cinderella III: A Twist in Time, her determination is put to the test as she goes through all odds to prove to her Prince that she's his true love. In this film she's seen in a very powering role and finally learns that if you want a dream to come true, you have to help make it come true.
Words to describe Cinderella: hard-working, well-meaning, fun-loving, humble, kind, friendly, positive, sweet, feminine, imaginative, dreamer.

Eilowny (The Black Cauldron)
Like the women in her family, she is a formidable enchantress. She has inherited this characteristic, most readily visible in her manipulation of a magical item she calls her bauble, a small golden sphere that can glow with magical light when activated by her willpower. As a member of the Royal House of Llyr, Eilonwy wears a pendant depicting a silver crescent moon, the family emblem. Far from being just another stereotypical damsel-in-distress princess, who needs the hero to save her, she is hot-tempered, stubborn and resolute. Although having been trained as a sorceress and not a warrior, she is quite capable of using various weapons, particularly the sword, bow and spear. Even when unarmed, she will fight like a wildcat (i.e. scratching, biting, and kicking) until incapacitated. She is also sharp, snippy, strong-willed, and sarcastic. She often gets angry with Taran, usually for reasons he does not understand, though in secret she does care for him. However, while she is more sure about her growing feelings towards him than he is about his for her, she is content to wait until he confesses to her, which he does in the end.
Words to describe Eilonwy: sarcastic, snippy, secure, adventurous, friendly, strong, resolute, tough, magical, sensitive.

Esmeralda (The Hunchback of Notre Dame)
Esmeralda lives the life of a Gypsy. When she dances, the coins of many admirers fall at her feet and the hearts of men are filled with desire. Then one day she dances into danger, and only the walls of Notre Dame can save her from certain death. Esmeralda is a bit different from the past heroines. She's a little bit physically stronger and tougher. And yet, because she herself is an outcast and has been discriminated against, she has the capacity to sympathize and relate to Quasimodo as no one ever has before. Esmeralda and her pet goat, Djali, live by their wits on the streets of Paris.
Words to describe Esmeralda: mysterious, independent, free, fearless, sympathetic, sensual, outcast, different.

Giselle (Enchanted)
When the film begins, Princess Giselle is an innocent, romantic young woman, living in the land of the Kingdom, Andalasia. She converses with animals regularly who also assist her in making dresses from "unusual" materials. Later, when she crosses over into New York, she is shown to be quite naive. She matures over the course of the film and develops more of an understanding of the concept of love. Despite her naive qualities, Giselle is extremely brave and resourceful as shown by her narrowly escaping a troll at the start of the film and standing up to the evil queen Narissa at the film's climax.
Words to describe Giselle: naive, feminine, resourceful, giddy, flighty, romantic, innocent, brave, silly.

Jane Porter (Tarzan)
The artistic, if slightly naive heroine of Tarzan may look like the typical Disney girl, but her personality is all her own. She's not as strong or street-smart, and needs looking after, but she proves she can handle the expedition in the jungle. Like Belle, she is an adventurous and intelligent brunette with a close relationship to her father, but how they differ is clear. Jane is a more introverted, shy, and demure girl who sometimes makes judgements on appearances. This all fades throughout the film, but Jane has a quirky personality all her own.
Words to describe Jane: complex, quick, intelligent, geeky, adventurous, witty, simple, amused, scientific, artistic, precise.

Jasmine (Aladdin)
Jasmine, daughter of the Sultan, is only a few days short of her 16th birthday; the day on which, by law, she must choose a husband. However, she wants to marry for love, so -- to her father's great dismay -- she keeps turning away her high-born suitors. She is not a prize to be won, that is for sure. She then decides to flee the luxuries of the palace for the wild adventure of the marketplace ... where she happens to fall into the company of a young street thief, Aladdin. Headstrong and impetuous, she makes a perfect match for Aladdin, although a street thief is hardly prince material.
Words to describe Jasmine: headstrong, fiery, impetuous, passionate, curious, independent, romantic, trapped, outspoken.

Jessica Rabbit (Who Framed Roger Rabbit?)
Jessica Rabbit is Roger's wife. She is re-imagined in the film as a sultry, but moral, cartoon singer at a Los Angeles supper club called The Ink and Paint Club. She is one of several suspects in the framing of her husband, who is a famous cartoon star, but she loves him with all of her heart.
Words to describe Jessica: sultry, sexy, sensual, feminine, kind, famous, musical.

Kidagakash (Atlantis: The Lost Empire)
Princess Kidagakash is the sole heir to the Atlantean throne. Her father is King Kashekim Nedakh. Kidagakash was still alive when Atlantis sank, as Milo points out this would make her over 8,000 years old. Kida was only a child when Atlantis sank, and all she remembers from it was a bright light and it calling her mother away. Kida never saw her mother after that. Kida is a fierce, friendly, and curious young woman who helps Milo when he arrives.
Words to describe Kida: cultured, intelligent, feisty, tough, fierce, nostalgic, spiritual, dutiful, caring.

Lilo Pelekai (Lilo and Stitch)
Lilo has a spirited and highly eccentric personality, especially in light of her parents' death. She has alienated herself from her fellow children, yet Lilo makes the perfect best friend for Stitch, an alien experiment whom she adopts as her dog. Lilo attends Hula school and her hobbies include the photography of obese people, talking about creatures from horror/sci-fi movies, and capturing and rehabilitating Jumba's evil genetic experiments, and she idolizes Elvis Presley.
Words to describe Lilo: eccentric, feisty, child-like, caring, trouble-making, emotional, creative.

Megara (Hercules)
A heroine with an attitude, Megara is always quick with a wisecrack. Although she begins her career as an assistant to Hades, she quickly falls for the hunky Hercules and refuses to sell him out to her evil boss. To save her new love, Megara must undo the deception she started, and gives her life to help Hercules.
Words to describe Megara: resourceful, tough, witty, sarcastic, funny, secretly romantic, internally wounded.

Mulan (Mulan)
Mulan doesn't seem to fit in in her world. Everything a proper young Chinese girl is supposed to be -- graceful, demure, quiet -- she is not. But when her homeland and family are threatened by an invasion of bloodthirsty Huns, Mulan runs away to join the army in her father's place. There she learns that her courage, intelligence, and determination offer her a way to bring honor to her family and herself.
Words to describe Mulan: heroic, loyal, brave, independent, outcast, clumsy, caring, strong.

Nani Pelekai (Lilo and Stitch)
Nani is Lilo Pelekai's older sister and legal guardian. She carries the burden of supporting herself and her younger sister both financially and parentally. Naturally, she is usually very busy and under a great deal of stress. She loves Lilo devotedly, but doesn't always understand her. Nani often serves as a gentle voice of reason and advice in the films, and occasionally, not so gentle. It was Nani, in the original film, who allowed Lilo to adopt Stitch from the pound, where he had been mistaken for a dog. As a result of her stress, Nani is easily aggravated by Lilo and Stitch's antics, which often unfortunately interfere with her ability to find and hold a stable job. Her busy life sometimes makes it difficult for her to maintain a normal relationship with David Kawena, a local surfer, who is Nani's friend in the original film and later love interest. She is renowned among her household for her bad cooking. Her worst fear is noted to be losing Lilo to social workers like Cobra Bubbles, whom she at first disliked but, after the events of the first film, comes to trust and respect.
Words to describe Nani: responsible, stressed, dutiful, caring, irritable, giving, hard-working.

Penny (The Rescuers)
Penny is a lonely orphan girl, residing at Morningside Orphanage in New York City. She is kidnapped by Medusa in an attempt to retrieve the world's largest diamond, the Devil's Eye. She is one of the main protagonists in the film and serves as the representation that anyone's dreams can come true if one has enough faith. She is regarded as one of Disney's bravest characters.
Words to describe Penny: sweet, adorable, brave, lonely, orphaned, insecure, imaginative, hopeful.

Pocahontas (Pocahontas)
Pocahontas' name itself means "Little Mischief." She is based on the real historical figure, and was born into a highly sophisticated Native American culture that had some knowledge of Europeans. Pocahontas is displayed as a noble, free-spirited and highly spiritual young woman. She expresses wisdom beyond her years and offers kindness and guidance to those around her. She loves adventure and nature. In the film, she appears to have shamanic powers since she was able to commune with nature, talk to spirits, empathize with animals, and understand unknown languages. In the sequel, Pocahontas seems to have grown after thinking that John Smith had died. She keeps her independent spirit and playfulness, but is much more mature and self assured than she was in the first film. During her stay in England, she nearly loses herself in the hustle and bustle of this new world and is turned into someone she's not. But in the end she bravely intends to sacrifice herself for her people's safety and returns to her homeland, finding herself, and love, once again.
Words to describe Pocahontas: free, spiritual, extroverted, a "show-off", naturalist, caring, independent.

Rapunzel (Tangled)
Rapunzel is not a typical noble Disney Princess. Having been locked away in a tower her entire life, with her hairdo of over 70 feet in length, which has magical healing powers and and is used as a weapon, she still loves her overprotective mother who has devoted herself to her. Rapunzel enjoys life in the tower, spending large portions of her days expressing herself creatively by painting the walls which line the tower. Because of this creativity and curiosity, she is beginning to question what else is out there, and has a hunch that there is something more inside of her.
Words to describe Rapunzel: curious, artistic, beautiful, feisty, sarcastic, sheltered, creative, sweet, dreamer, hopeful.

Sally (The Nightmare Before Christmas)
Sally is one of Dr. Finkelstein's creations. She's pretty unstable when it comes to physical movement, but she is very kind person, and compassionate. She cares a lot for Jack and always tries to correct his mistakes, hiding her true feelings about him. Though her Master keeps her something like a prisoner, she always finds a way out of his lab, usually by "poisoning" his soup, using Deadly Nightshade. When Halloween on Christmas turns black, Sally's there to stop Jack from doing something that might hurt him.
Words to describe Sally: compassionate, giving, creative, adventurous, curious, sweet, emotional, intelligent, wise.

Snow White (Snow White and the Seven Dwarves)
A princess of noble birth, Snow White is forced into rags as a scullery maid by her jealous stepmother, the Queen. Blessed with an innocent's indomitable spirit, the fair maiden never loses faith that one day the wishing well will grant her wish for a true love to come and take her away. Though sometimes portrayed as a "perfect" and "vanilla" character, Snow White actually shows throughout the film attitude and humor when making the dwarves wash up.
Words to describe Snow White: naive, innocent, dreamer, sweet, romantic, ethereal, graceful, tidy, proper, friendly.

Tiana (The Princess and the Frog)
Tiana is a 19-year old waitress and talented chef who dreams of owning her own restaurant like her father dreamed of doing. She is the Princess of Determination. She is a "diamond in the rough" who will have to learn some lessons before she reaches true princess status. Director John Musker stated that Tiana will be one of the "strongest" Disney heroines yet. She is a motivated, determined, and independent young woman. She wants to do things her way, without help from anyone. Anika Noni Rose, the voice of Tiana says: "She’s a strong woman who doesn’t need anyone to do things for her...She wants to do things for herself." She must learn that balance is important in life; to be happy, she needs both love and a career.
Words to describe Tiana: determined, hard-working, creative, independent, strong, self-sufficient, kind, uncoordinated, motivated, beautiful, intelligent.

Tiger Lily (Peter Pan)
In the movie, Tiger Lily is the daughter of the Indian Chief and a loyal friend of Peter Pan. Her friendship with Peter Pan leads Captain Hook believe that Tiger Lily knows where Peter Pan's hideout. With the assistance of Mr. Smee, Captain Hook captures Tiger Lily and takes her to Skull Rock. The Indians believe that she was captured by the Lost Boys, and so do not come for her. Captain Hook places the bound Tiger Lily on a rock sticking out of the sea. He offers to set her free if she reveals the home of Peter Pan. He points out the rising tide, noting that Indian belief says that an Indian who dies by drowning cannot make it to the Happy Hunting Grounds. However, Tiger Lily refuses to talk.
Words to describe Tiger Lily: feisty, strong, quiet, flirtatious, mysterious.

Tinker Bell (Peter Pan)
Tinker Bell is the jealous pixie who glows brightest for Peter Pan. Her voice sings like a tinkling bell and a sprinkle of her pixie dust can make you fly. But this sprite can turn spiteful if she suspects that Peter's attentions are diverted to anyone but herself.
Words to describe Tinker Bell: pouty, jealous, loyal, good-hearted, devious, insecure, bitchy, rebellious.

Wendy (Peter Pan)
The eldest child of the Darling family, who is sweet and polite usually, but she can show strength and steel when threatened. She will fight for her dreams and fight against growing up. She is a fantastic storyteller, telling her brothers of exciting Peter Pan tales. When Peter arrives she is flirtatious and longs to go to Neverland with him.
Words to describe Wendy: imaginative, dreamer, polite, sweet, adventurous, mature, motherly, feisty.

Pouline har valgt at bruge Disney som sin lille rationalisering for hendes egoisme. Kunne hun da ikke bare i stedet have skudt skylden på patriarkatets undertrykkende sexual moral, så havde hun nok fået mere opbakning ;-)

Toke Andersen

Der er altid rige muligheder for ansvarlige, resurserige forældre.
Men et kort blik på statistikkerne vil hurtigt vise at en stor del kulturtilbud til børn er enten amerikanskproducerede eller tilpasset moralstrukturen på det amerikanske marked, som Disney enten ejer eller spiller en central rolle i udformningen af.

Nye samværsformer er spændende. Som med, næsten, alt andet, bør udgangspunktet være total frihed, forudsat frivillighed og enkelte andre hensyn.
Jeg har altid ment at vores regler mod flerkoneri, i bedste fald, var pinlige. Forudsat, naturligvis, at flermanderi ligeledes var tilladt.

Jakob Silberbrandt, Mette Olesen, Rasmus Kongshøj og Majbritt Nielsen anbefalede denne kommentar
Nille Torsen

Var det Disney eller var det bare virkeligheden der meldte sig på banen?

Mht. monogamiets afskaffelse er der et lille problem der ofte overses, nemlig at der ofte kommer små søde børn ud af kønnenes møde. Selvom børnene er små er følgerne af deres opdukken ikke små. Uden en vis tilsætning af monogami er der et problem med ansvarsfordelingen og dermed også for den så eftertragtede ligestilling mellem kønnene. Hvis kønnene ikke er nogenlunde ligestillede i forhold til børnene, så er ligestilling ikke blot umulig, den er irrelevant (ja,ja- jeg ved det godt: vi behøver ikke alle disse børn, vi har jo vores gode pension)

Det var sjovt med festrusen i 68, især for de der deltog, men på et tidspunkt bliver det mandag igen, med eller uden Disney.

Toke Andersen

Nu er der jo ingen der siger at man skal have børn.
Men ja, har man først taget skridtet er man underlagt et væsentligt ansvar der griber ind i samtlige facetter af ens liv.
Men børn er nu ikke de glasdukker mange voksne tror. De kan trives i vidt forskellige miljøer, forudsat kærlighed, omsorg og vejledning.

Kristian Rikard

Jeg må nok krybe til korset, og indrømme at jeg beflitter mig med teoretisk demograf - altså professionelt.
Og fra den position tænker man altid i slægternes videreførelse :-)

Lasse Schwanenflügel

Vi er alle dikteret af industriens kulturimperialisme. Den akkulturation fascismen ikke evnede at gennemføre, har konsumerismen fuldendt, uden vi har bemærket det.

Samira Masoudi, Filo Butcher, Lars Peter Simonsen, Jakob Silberbrandt, Mona Jensen, Mette Olesen, Thomas Borghus og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Mikkel Nielsen

Ja det giver super meget mening at give Disney skylden for vores måde at leve på. !!

Prøv nu lige at læse lidt op på historien, så kunne det være du fik bare en lille smule flere nuancer i dit syn på parforhold. For det er altså temmelig bizart at give Disneys lyserøde og naive fortællinger hovedansvaret for vores moderne forestillinger om parforholdet. Vores parforholds idealer går altså temmeligt lang tilbage og Disney har altså ikke opfundet noget som helst der ikke allerede eksisterede i forvejen.

Måske bør disse ih så kloge hoveder, også lige indse at de fleste af den såkaldte 68 generation ikke på noget tidspunkt levede med bollerum og ander eksperimentiel former for social samvær. Nej derimod gjorde de fleste Faktisk ikke oprør, der var tale om en minoritet, jo jo af en hvis str. Men immervæk stadig en minoritet som bare vare ekselent i at promovere og gøre opmærksom på sig selv. Glem nu ikke det og de fik da også deres indflydelse men flertal fornægter sig aldrig, så derfor blev det aldrig rigtigt til nogen revolution i parforhold.

Men af de tal kan man jo også udlede at 66% ikke er utro og at 57% lever fint i et monogamt forhold. Et tal der vel og mærket ikke har forandret sig synderligt i nogle årtier på trods af diverse profetier fra de såkaldt frisindet.

Men lev i bare videre i jeres minoritets illussion, det skal i da have lov til, ligesom i da skal have lov til 2-3-5-8 kærester, bare jeg slipper.

Mikkel Nielsen

Toke

Så kirken spiller slet ingen rolle i det i dag !

Det er simpelthen unuanceret og små dumt at give Disney nogen som helst ære for folks ideer om det monogame parforhold.

Peter Olesen

Hæmningsløsheden gør endnu en gang krumsping for at relancere og iscenesætte sig selv som bl.a "nye samlivsformer", "opgør med snævre kærlighedsidealer" og andet BS fra det pseudo-terapeutiske og kulturmarxistiske overdrev.

Men når festen i swingerklubben er slut, er den jo ikke andet end en barberet, ynkelig lille frysende puddel uden hjem, kompas eller anker.

Toke Andersen

Den Kristne kirke spiller en væsentlig mindre rolle i dag, heldigvis!
Omend hverken Disney, Apple, Facebook eller et forkvaklet amerikansk moralkompleks virker som særligt egnede alternativer.

Dette er en rimelig og relevant debat, men det er nok taktisk uklogt at lancere den med polyamourøsi som underliggende årsag;)

Peter Andersen

At forbinde Disney med sex er godt nok mærkeligt.

På den anden side, hvor filan kommer alle de familiemedlemmer fra.
Og hvem er gift med hvem?

Thomas Borghus

Disney er et af seks firmaer som praktisk talt ejer underholdningsbranchen. Så nej, de skal ikke have æren alene, men de fortjener bestemt anderkendelse for deres kulturelle bidrag.. Jeg nyder iøvrigt mange af deres produktioner, men er også frastødt af den sukkerklisteramerikanskdobbelmoral de eksilerer i, ved lejlighed. Jeg synes det er naivt at underkende den effekt deres moralprojicering har haft. Den drøm de sælger gør mere skade end gavn.

Samira Masoudi, Majbritt Nielsen, Mette Olesen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Olesen

I følge SFI, er kernefamiliens dyder endnu ikke helt udrangeret:

“Det er en meget central pointe i undersøgelsen, at kernefamilien ser ud til at beskytte de unge mod de adfærds- og livstilsmønstre, som medvirker til en risikobetonet adfærd.

Under velfærdsdomænet om adfærd og livsstil ser vi på sundhedsadfærd, på risikobetonet adfærd (rusmidler og sex), på børn og unge som ofre for overgreb og på kriminel adfærd.

Her finder vi gennemgående og systematiske forskelle mellem unge i kernefamilier og unge, der lever i andre familietyper.

Vi finder endvidere, at en opvækst i en kernefamilie hyppigere bidrager positivt til, at børn deltager i fritidslivet.”

http://www.sfi.dk/resum%C3%A9_b%C3%B8rn_og_unge_i_danmark-7605.aspx

Mette Olesen

Hvis vi bare kunne nå så langt at vi gør hvad der føles rigtigt for os selv, med respekt for diverse partnere, så ville meget være nået. Så trist at det altid skal være enten eller. Alle typer af forhold mellem voksne mennesker er vel rigtige. Fint hvis vi kan undlade at pådutte andre vores egne præferencer. Mennesker er forskellige og det er da smukt, hvis vi alle kan få lov at være her.

Hvor er det dog trættende at høre på darwinistiske argumenter for hvordan vi bør opføre os seksuelt. Hvis man er et menneske, som ikke har den store trang til afkom, hvad er man så? Ikke rigtig eller hvad? Naturfreak? Ikke alt handler om at gafle de bedste gener til næste generation.

Christian Pedersen, Jakob Silberbrandt, Mikkel Nielsen, Anders Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Henrik Brøndum og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Mette Olesen

@Kristian Rikard

Du har vist ikke set disney channel for nyligt...Der er noget til alle aldre. Umulige skønheds idealer for tweens pakket ind i "vi skal allesammen være her og nu synger vi en sang om at man ikke skal mobbe hinanden" mens vi hopper rundt og skaber os og ligner topstylede fotomodeller. Godt man ikke er barn idag...

Dana Hansen, Lars Peter Simonsen, Majbritt Nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Nej vi har vist slet ikke sådan nogle kanaler på vores fjernsyn. Men det er da fint, at nogle har glæde af det for en stund. Det tragiske opstår først, når Frederik Fetterlein og andre ikke forstår at alting har sin tid.

Niels Frandsen

Det bliver vel ikke mere ynkeligt og idiotisk, når man smører ansvaret af på Disney - du milde noget crap !

Henrik Brøndum

@Kristian Rikard

Lærke Cramon er noget undskyldt paa to maader: Hun skal jo medvirke til at fylde spalterne hver dag her om sommeren og hun er ganske ung. Ungdommen skal (og goer det forhaabentligt frivilligt) provokere og stille spoergsmaal ved det etablerede - men det bliver som antydet slemt naar modne kvinder og maend udtaler og opfoerer sig som vaarharer.

Lad os se lidt udvikling tak - lidt flere der ligesom Bjoern Noergaard starter med at slaa heste ihjel og ender med at dekorere de kongelige gemakker.

Mikkel Nielsen

Toke Andersen

Ja i den vestlige verden, men i Syd og mellemamerika samt Afrika spiller kirken altså stadig en meget stor rolle, hvilket i isærdeleshed gælder i Afrika hvor man slår homoseksuelle i hjem i kristendommens navn.

Derudover har den katolske kirke stadig massiv indflydelse og magt i syd, ligesom den ortodokse har det i øst. At vi i Danmark ser kirken som en forlystelses park aka Tivoli betyder altså ikke at det forholder sig sådan alle steder. F.eks. Er man stadig i Midtvesten ekstrem troende nærmest ude i det bizarre, så at sige kristendommen er ved at udspille sin rolle eller kun har en lille indflydelse, er simpelthen ikke korrekt.

Endvidere har Disney nærmest ikke præsteret andet end en glorificering af den kristne tro, kirke og det kristne parforhold.

Filo Butcher

Temmelig meget enig i så vidt amerikansk kulturimperialisme gør livet surt for alle der ønsker noget andet end de idealer som Disney spreder ud i verden. Og nej, selvfølgeligt er det ikke gode gamle Walt's skyld, men der kan vel ikke være megen tvivl om at Disney Corporation i dag er en af spydspidserne for det man med god ret kan kalde "amerikansk kulturimperialisme" og som er meget misfarvet af den religiøse fundamentalisme der er en af de helt store kræfter i USA og ikke mindst i Hollywood og emnet er da meget oplagt til diskussion.
Disney er således også kun et synonym for de kræfter som står bag disse kulturelle korsfarere der forsøger at sprede overtroen på den gode amerikansk-kristne kernefamilie hvor lillemor hver morgen bager boller og pakker madpakker til lillefar som tager sin Buick på tur til et ikke nærmere definerede middelklassejob som for det flestes tilfælde for længst er bortrationaliseret eller outsourcet, en 50'er idyll med køleskab og vaskemaskine som husalterer. De to til 4 unger går naturligvis allesammen i highschool, lillefar knokler sig stille og roligt til et hjertetilfælde og mor sælger på metodistkirkens bazaar i weekenderne. Små lovbrud er tolereret så længe de tjener et godt formål som at spare op til podernes uddannelse eller bedstemors dyre lægebehandlinger men der bliver aldrig reflekteret over om gratis uddannelse og lægebehandling måske ville være en god ide og sex eksisterer kun som vage hentydninger som noget gode, gifte voksne som er mindst 25 nogle gange åbenbart kan finde på at dyrke bag lukkede døre.

Men henvisningen til Berlinmuren? Godt nok er denne mur faldet, men siden hen er der bygget langt flere mure og i flere lande end der har været i jerntæppets tiderne og jeg får også nervøse trækninger når vi som art bliver sammenlignet med bavianer etc. Enten er vi tænkende væsner som har hævet sig over dyrerigets instinkter ellers er vi ikke det. Vi kan da ikke blive ved med at bruge ældegamle dyriske instinkter som muligvis gemmer sig et eller andet sted i kromosomerne eller ej, som undskyldning for at vi indimellem giver efter for dyriske lyster.

Kan ikke lade være med at nære mistanken om at denne fokus på kernefamilien, individualisme og monogamiske forhold som det eneste rigtige har noget med "del og hersk" at gøre.

Overklassen og de store magtfulde klaner som styrer erhvervsliv og politik opererer jo aldrig som kernefamilier, mens det for middelklassen og plebejerne bliver proklameret som den eneste acceptable levevis.

steen nielsen

Disneyland After Dark!
"Vi beklager os meget" som der engang var en italiener der skrev på et lille skilt, da hans butik var under ombygning.
Der er mange interessante aspekter i denne diskussion, mange kommer mere i kontrol ved at leve i det moderne digitale dating univers, tit får vi stadig ikke sat så meget i stedet for det folk havde i den gamle kernefamilie.
Desværre ender mange ofte med at være lige uforløste nu bare med mere frihed. At der skelnes skarpt mellem enten eller og både og filosofien, er et andet interessant tema, for er det altid et enten eller altid et både og er der intet ind imellem?
Det er jo ikke rigtigt at de monogame er en utopi i et moderne samfund, men man skal vælge det, det kan ikke trækkes ned over hovedet på nogen, såvel som det modsatte sikkert heller ikke kan trækkes ned over hovedet på nogen, så har man lyst til at eksperimentere, så må man endeligt ikke holde sig tilbage, så går man i stykker, det modsatte er absolut også tilfældet, er man ikke et sted hvor man er klar til at eksperimenter og gør det alligevel, kan man gå i stykker af det.
Der er ikke nogle nemme løsninger.
At finde en soul mate er ikke en umulighed det er heller ikke umuligt at vinde i lotto, men det skal vel ikke afholde os fra at prøve.
Vi beklager os meget og vi generaliserer meget i øjeblikket, fordi vi er usikre på ting vi ikke kan sætte i system og sætte i vores små bogreoler, så vi ved hvor vi har dem, også bøgerne om alt det der får os ud på tynd is.
Dog er der et emne der også kunne være interessant at bringe på banen, er vi modige nok til ikke kun at realisere os selv, men også være ærlige omkring det, så vi ikke siger et og gør noget andet.

Toke Andersen

@Mikkel

Jeg mindes ikke at have påstået noget lignende. Hverken at - "kristendommen er ved at udspille sin rolle eller kun har en lille indflydelse"

Det er min personlige holdning at kristendommen og andre lignende forsøg på institutionaliseret overtro, udøver en enddog meget stor, og nærmest udelukkende negativ indflydelse på de menneskelige samfund som de har smittet med deres galskab.

Grethe Preisler

Skal lige love for, at agurketiden er over os arme informationslæsere. En - på det ledsagende foto - ikke videre attraktivt udseende midaldrende mediekendis af hunkøn citeres for at have annonceret på en datingsite efter tre stk. hankøn: En til det grove, en til det sjove og en til at føre dybsindige samtaler og pille navle i selskab med.

Forestiller mig reaktionerne fra de kvindelige læsere, hvis artiklen havde handlet om, at en mandlig mediekendis (f.eks. Blachmann) havde indrykket en annonce med efterlysning af tre stik. hunkøn: En til at lave hans mad, vaske hans sokker og rydde op i hans rod, en til at bolle med, når dét var belejligt for ham, og en til at lytte opmærksomt og forstående til hans hjertegribende ævl om kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed.

Tsk, tsk, tsk - som de siger i taleboblerne i Andeby.

Jack Jönsson, Jakob Silberbrandt, Lise Lotte Rahbek, Kristian Rikard, ulrik mortensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Toke Andersen

Kristendommens betydning for en befolknings sammenhængskraft skal man bestemt ikke underkende - Grækenland er jo ortodokst kristent - og det er vel indlysende at ser man på skilsmisseprocenter i forhold til påståede sekulære lande som Danmark, kommer grækerne fint ud af det - med en skilsmisserate på 3%.
Umiddelbart vil jeg mene, at det har betydning - ikke mindst for de børn, der altså slipper for at være skilsmissebørn.

Dennis Laursen

Frisindethed, polygami? Er det ikke bare fordi, at man sidder fast i puberteten, og gerne vil, ja, bolle til højre og venstre?
"Mennesket er biologisk bestemt til at..." Ja, men er mennesket ikke også biologisk bestemt til at udvikle sig, teknologisk, socialt og kulturelt? Eller er mennesket biologisk bestemt til at stagnere på abestadiet? Hvad pokker er det for et bekvemmelighedsargument; "naturlighedes-argumentet" skjult i en anden indpakning.

Toke Andersen

@Niels M
Jeg tror du udleder mere end hvad statistikkerne kan holde til.

Faktum er nok nærmere at rigtigt mange grækere og græske børn lever unødigt ulykkelige tilværelser fordi deres forældre er bundet på hænder og fødder af en firkantet religiøst motiveret familietradition det har enorme sociale konsekvenser at trodse.

Men jo jo, når vi først har accepteret den absurde opdeling i nationalstater, hvor befolkninger forventes at have mere sympati for hinanden end med andre mennesker af kød og blod i nabolandet. Så kan det være nyttigt med en, til lejligheden opfundet, fantasi til udvikling af sammenhængskræft.

Mange mennesker påstår at Danmark er et kristent land og at kristendommen har spillet en central og positiv rolle i udviklingen af vores samfund og vores relativt høje civilisationsniveau.
Virkeligheden er dog nærmest modsat.
Danmark i IKKE et kristent land.
Danmark er beboet af mennesker med mange forskellige opsattelser, heriblandt en skræmmende stor mængde kristne.
Danmark er et land hvis udvikling igennem mange hundrede år har været kapret, hæmmet eller direkte undergravet af den kristne kirke.
Og ja den Kristne kirke sætter desværre stadigt sine klamme aftryk på rigtigt mange ting.
Men det er mest et spørgsmål tid.
Det er nemlig et velbeskrevet faktum, uanset hvilket land eller kultur vi beskæftige os med - at jo højere oplysningsniveau, jo lavere tilslutning til dvs religiøse organisationer og forklaringsmodeller.

Bjarke Hansen

Så vi går ligefrem og mangler popkulturelle hyldester til promiskuitet og evigt teenageliv? Disney har regeret totalt i årtier?

Det var ellers ikke min umiddelbare opfattelse.

Disse progressive normfjender får mig altid til at tænke på et tekststykke fra Michel Houellebecqs 'Elementarpartikler':

“It is interesting to note that the "sexual revolution" was sometimes portrayed as a communal utopia, whereas in fact it was simply another stage in the historical rise of individualism. As the lovely word "household" suggests, the couple and the family would be the last bastion of primitive communism in liberal society. The sexual revolution was to destroy these intermediary communities, the last to separate the individual from the market. The destruction continues to this day.”

Kristian Rikard

Henrik Brøndum 08:24,
Jeg tænkte faktisk det samme. Jeg kan lige forestille mig alle de midaldrende mandlige medarbejdere/journalister sidde og grine i skægget fordi den små Lærke får alle møgopgaverne, især hvis det har noget med kvinder at gøre. Surt show!

odd bjertnes

Det er en ganske interessant artikel. Men det har nu intet med 'kristendom' eller lign. pro/con at gøre.
Der var langt op i 1900-tallet en 'stamme' eller folk, geografisk marginalt placeret i Vestafrika et sted, hvor mændenes eneste funktion i samfundet var forplantning og underholdning. De foretog sig aldrig en disse, og ejede intet - var selv til dels 'ejet' af kvinder - detaljerne kender jeg mindre til, men fænomenet var 'på skærmen' i rødstrømpernes guldalder.
Lad nu være, at denne stamme var udtryk for ikke så meget en konstrueret matriakalitet som det nok var en post-patriakalitet, hvor mændene havde pjækket så meget fra 'arbejdet' og 'ansvaret', at de simpelthen over tid havde mistet begge dele.

Situationen er en ganske anden, når hunkønnet bringer sig i kontrol med forplantningsteknikker, hvor hankønnet kan reduceres til en petriskål i et køleskab.
Den eneste grund til at man i insektverdenens civilisationer opretholder et 'drone-hold' er at man ikke har opfundet køleskabet. Iøvrigt er slutresultatet der også at kun alfahunnen overhovedet parrer sig med dem, Alle andre 'hunner' er for længst frigidiserede.

Men der er ingen myredronninger, de holder droner med henblik på intellektuelt selskab, og reparere vandhaner kan hunner lige så godt som hanner. Det er interessant - meget ! - at 'intellektuel inspiration' indgår i menneskehunnens behov for mænd .... Man kan ikke direkte tale dette forhold omvendt : da må man nok hellere tale om 'aktiverende og belønnende energier'.

Nu begynder logikken bag at 'kvinder er undertrykte' eller hvad man nu kalder det så generelt og globalt i menneskelige ivilisationer at tegne sig. KOnsekvensen af insekthjernehunnen i det postmoderne kemilaboratorium er ...

... myrekrybende ?

Sider