Læsetid: 9 min.

Disney genindførte, hvad 68’erne frigjorde sig fra

Efter generation ’68 kom bornertheden. Disney overtog, hvad rødstrømperne smed væk. Bollerum og frisind blev dømt ude og ind kom kærlighedsutopien og prædikede monogami og den eneste ene. Men det monogame forhold som ideal er en myte, og samlivsrevolutionen er på vej …
Pouline Middleton søgte på et tidspunkt efter tre mænd – én til sex, én til intellektuel snak og én til praktiske gøremål.
17. juni 2013

På et tidspunkt havde Pouline Middleton tre mænd. Én til sex, én til intellektuel snak og én til praktiske gøremål. En række fallerede forhold havde fået hende til at gentænke sin kærlighedskonstellation. Måske var monogami og tosomhed slet ikke noget for hende? Hun oprettede en profil på et datingsite, hvor hun efterlyste tre mænd, der skulle opfylde hver sin funktion i hendes liv.

Mænd henvendte sig og skrev »hvor er du heldig, for jeg er tre-i-én«, hvortil Pouline Middleton svarede: »Det er meget muligt, men du skal vælge, om du er mest til snak, sex eller praktik.«

Nu havde hun kontrollen. Det var hende, der sad med dirigentstokken og dissekerede sit eget kærlighedsliv for at finde ud af, hvorfor hendes forhold altid gik i stykker. For selv om Pouline Middleton lever i åbne forhold, søger hun »en dybere relation«. Det er det udtryk, hun bruger, for udtryk som soulmate, ’bedre halvdel’ og ’eneste ene’ tror hun ikke på. De stammer fra en kærlighedsutopi.

»Kulturen reproducerer et snævert kærlighedsideal, hvor der tales nedsættende om dem, der ikke opfylder det. Singlelivet ses som et mellemstadium til tosomhed. Og man er først rigtig lykkelig, når man har en fast partner, en soulmate«, siger Pouline Middleton, forfatter til den næsten selvbiografiske roman En kvinde tre mænd.

»Måden, vi tænker og taler om kærlighed på, er grundlagt på det heteroseksuelle, monogame forhold. Men sådan ser virkeligheden jo ikke ud!« siger hun.

»Mere end hver tredje har været sin partner utro, og 43 procent af alle ægteskaber ender i skilsmisse. Ingen andre modeller i samfundet fungerer så dårligt. Så var de blevet skiftet ud.«

Pouline Middleton er ikke ude på at omstyrte ægteskabet, men der er brug for en kærlighedsrevolution, og revolutionen er i gang.

»Kærlighedsutopien er som Berlinmuren. Massiv, indtil den en dag pludselig styrter sammen«.

Den sidste bastion

Monogami fungerer for nogle, men det er ikke ideelt, at kulturen prædiker, at alle skal tilstræbe tosomhed, mener sexolog Sara Skaarup.

»Den perfekte tosomhed er noget, de fleste tror, de bør længes efter, men som de færreste finder. Rigtigt mange mennesker løber panden mod muren, når deres lyst ikke harmonerer med forestillingen om kærlighed,« siger Sara Skaarup, forfatter til bogen Kærlighedskontrakten, som gennem fem par giver en indføring i, hvad det vil sige at leve i et åbent – eller som hun kalder det – et dynamisk forhold, der kan være åbent og lukket på skift. Bogen handler både om at give afkald på hinandens seksuelle monopol og muligheden for at indgå i andre kærlighedsforhold.

»Vi tænker ofte vores hjertes kapacitet som en fast størrelse. At der er en vis mængde kærlighed at fordele. Men nogle mennesker lever med den overbevisning, at der ikke går kærlighed fra den ene, blot fordi man giver mere kærlighed til en anden,« siger Sara Skaarup, som gengiver et billede, der ofte bruges i polyamourøse kredse, der handler om at få barn nummer to:

»Man tror ikke, at man vil kunne elske et andet barn ligeså højt som det første, men det kan man. Der opstår blot en ny kærlighedskonto, og på den måde går der ikke noget fra det første barn.«

Sara Skaarup og hendes mand hører til dem, der har ophævet det seksuelle monopol. En samtale ved sofabordet for otte år siden udviklede sig og viste, at de begge var nysgerrige på at være sammen med andre mennesker og fandt en kærlighedsmodel, der passede til dem.

»’Var det sidste udvej’? spørger folk tit, og nej, det var det ikke. Vi var ikke ved at gå fra hinanden, og at åbne vores forhold var ikke det næstbedste. Det var – for os og på det tidspunkt – det bedste,« fortæller hun.

Alle har ret til selv at definere, hvad kærlighed er for dem. Det lyder elementært, men er det ikke, mener Sara Skaarup. For som oftest adopterer vi det kærlighedsliv, vi kender fra kulturen med alle dets pejlemærker og udviklingstrin, der indikerer, at forholdet er i bevægelse.

»Kærligheden er den sidste bastion, der mangler at undergå den udvikling, vi har set på alle menneskets øvrige bastioner. Vi er yderst selektive, når det kommer til valg af uddannelse, livsstil og børne-opdragelse. Intet er overladt til tilfældighederne, alligevel er det kontroversielt at vælge ligeså personligt omkring sit kærlighedsliv,« siger Sara Skaarup.

Ha’ en affære!

På et individuelt plan ruller samlivsrevolutionen allerede, mener Pouline Middleton og Sara Skaarup. Hver tredje dansker har på et tidspunkt været sin partner utro, kernefamilien er under pres, og nye samlivsformer opstår f.eks. familiekonstruktionen living apart together, hvor mor og far elsker hinanden, men bor hver for sig. Kulturen har derimod endnu ikke rykket sig langt, mener de. Her reproduceres idealet om det monogame par, og selv om utroskab er udbredt, mener 64 procent af danskerne, at utroskab ’slet ikke’ er acceptabelt.

Det internationale datingsite Viktoria Milan har kærlighedskulturen mod sig. Med sloganet »gør livet levende – ha’ en affære« har Viktoria Milan lavet en forretning ud af utroskab. Datingsitet findes i knap 20 lande, og alene i Danmark vurderes det, at sitet har 200.000 medlemmer, selv om tallet er svært at efterprøve.

»Vores filosofi er simpel,« siger Dominika Peczynski, informationschef for Viktoria Milans nordiske afdeling.

»Utroskab har altid fundet sted og vil altid gøre det. Vi er ikke et altruistisk projekt, der skal redde mennesket fra utroskab.«

»Grundlæggende ønsker Viktoria Milans medlemmer at være monogame. Der mangler noget i forholdet. Noget, de oplevede i starten,« siger Dominika Peczynski, som mener, at det illustrerer paradokset: At vi gerne vil være monogame, men at vi ikke kan. Og, at vi derfor lever med hykleriet og idealet om det monogame:

»Jeg kan ikke forstå, hvorfor utroskab partout skal være utilgiveligt, hvis bare man er diskret og stadig holder af sin partner,« siger hun og fortsætter:

»Livet er blevet så kedeligt, fordi vi kun går op i at have det trygt og godt. I virkeligheden er mennesket designet til at tage chancer – også når det kommer til sexlivet.«

På jagt efter gode gener

Én, der ved, hvad mennesket er designet til, er den amerikanske adfærdsforsker David Barash, som sammen med sin kone, psykiater Eve Lipton, har skrevet bogen Monogamiets myter. Hans pointe er, at det er en myte, at der findes én soulmate til alle, og at ens personlige og romantiske liv går op i en højere enhed, når sjælemagen er fundet. For mennesket er altid på jagt efter gode gener, og monogami strider derfor mod menneskets naturlige instinkter.

»Min forskning er ikke et fripas til utroskab, men en forklaring på, hvorfor mennesket ofte er utro,« siger David Barash, som selv lever monogamt med sin kone. Et valg, som kræver hårdt arbejde, da de »kæmper mod biologien«, som David Barash udtrykker det.

For mænd handler utroskab dybest set om at sprede sin sæd, fordi reproduktion er mandens succeskriterium. Det er det, manden definerer og måler sig selv ud fra. For kvinder handler utroskab derimod om jagten på gode gener, der kan optimere afkommets hjerne og fysik, fortæller han. Men er mennesket så simpelt indrettet, at vi kan sammenligne vores seksuelle adfærd med dyr? Både og, mener David Barash.

»Vi er så komplekse, at vi er nødt til at vinde al den indsigt i os selv, vi kan. Og der er ingen tvivl om – uanset, hvad vi ellers er – at vi også er dyr. Det mest veludviklede, tilpassede og kompliceret pattedyr i verden faktisk.«

For selv om der findes arter, der lever både socialt og seksuelt monogamt, er det nærmere undtagelsen end reglen, at to dyr bliver sammen. Men lig mennesker prøver nogle dyr bevidst at skjule deres sidespring, f.eks. bavianer. Gelada-bavianer lever i små flokke med én dominerende han, der har ret til at parre sig med hunnerne. Når bavianerne parrer sig, råber de højt, og det skulle derfor være muligt for alfahannen at høre, hvis nogle af de underdanige hanner i flokken parrer sig med hans hunner. Men forskningen viser, at de underdanige hanner holder mund, mens de parrer, fordi de ved, at de gør noget forkert.

Selv om dyr og mennesker har mange primitive instinkter til fælles, har mennesket altid forsøgt at hæve sig over dyrene ved at tilstræbe rationelle valg frem for instinktive impulser. Og derfor prøver det moderne menneske at undertrykke, at vi fra naturens hånd ikke er designet til at have seksuelt monopol på hinanden, forklarer David Barash.

Disney forurener os

Pouline Middleton ser ikke længere tre mænd på en gang. Hendes kærlighedsliv er dynamisk, og hvilke kærlighedskonstellationer, hun indgår i, varierer. Forelskelse har hun fundet mange gange, men det er ikke det samme som kærlighed, hvilket er en udbredt misforståelse, mener hun.

»Vi forveksler hele tiden forelskelse og kærlighed, og det er helt sikkert én af grundene til, at vi er hinanden utro. Forelskelse sætter fysiske tegn på kroppen, som aftager efter kort tid. Når forelskelsen aftager, tænker nogen, at gnisten er død, og så opsøger de gnisten i en affære,« siger hun.

Jens Hougaard er ekspert i kærlighedens kulturhistorie og har tidligere i denne avis beskrevet forskellen på kærlighed og forelskelse således:

»Forelskelsen kommer fra naturen i modsætning til kærligheden, der er en social drift, som har meget lidt med sex at gøre. Kønsdriften er der, og den er kun interesseret i, at bestemte slægter lever videre. Når først parringen har fundet sted, er den ligeglad, og forelskelsen holder op efter et halvt til et helt år.«

Jens Hougaard mener, at moderne mennesker underkender kærligheden og tillægger forelskelsen alt for stor betydning. Det synspunkt er Pouline Middleton helt enig i. Forskellen på kærlighed og forelskelse er blevet mudret.

»Af kulturimperialismen. Af Disney.«

For det kan godt være, at den unge generation er de første, der er vokset op uden ’skam og skyld’-kulturens løftede pegefingre over sig. Men til gengæld er de vokset op med Disney, som har tvunget frisindet tilbage og bornertheden frem, mener Pouline Middleton. For Disney fokuserer på forelskelsen mellem den stereotype maskuline og feminine person eller dyr, hvor manden skal bevise sit værd over for kvinden, og hvor hun sætter grænsen for hans vildskab.

»Disney erotiserer tavsheden. Jo mindre man taler om det, man har sammen, desto større er beviset på kærlighed. Det ideal gør det sværere for mennesker at tage skridtet fra forelskelse til dyb kærlighed,« siger Pouline Middleton og griner: »Så det er Disney, der presser folk til at være utro igen og igen for at få forelskelsesfixet.«

Hun mener, at Disney har spillet en væsentlig rolle i forhold til at tilbagetvinge det seksuelle frisind, der opstod i 60’erne og 70’erne:

»68’erne vakte frisindet, havde bollerum og skød alle de etablerede, konservative normer ned. Men 68’erne svigtede ved, at de ikke satte noget i stedet for alt det, de smed bort,« siger hun og fortsætter:

»Kærligheden og seksualiteten var i normløs tilstand, da Disney kom til Europa og manifesterede et nyt kærlighedsideal i noget, der før var et tomrum.«

Allerede dengang talte man om kulturimperialismen, og om hvordan den forurenede folks hoveder, »men vi sagde ’åh, hold dog kæft, der er ikke nogen, der forurener mig’, men effekten, den kan man faktisk se blandt de unge i dag,« siger Pouline Middleton om kulturens glorificering af det monogame forhold.

»Disney var med til at opbygge kærlighedsutopien – eller Berlinmuren som jeg kalder den. Men det kan ikke ændre på, at det kun de færreste mennesker, som af natur er monogame. Flere og flere gør i disse år deres egne erfaringer, møder ligesindede, fordi de ikke vil affinde sig med et kedeligt sexliv eller et sexliv med løgne. Det betyder, at der hele tiden skubbes til muren. En dag falder den, og det bliver med et brag.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Trille Hassager
Per Jongberg og Trille Hassager anbefalede denne artikel

Kommentarer

Majbritt Nielsen

Kim Houmøller
17. juni, 2013 - 21:29 #
Gad vide hvad du havde skrevet, hvis det var en mand der havde præsteret det samme? Bare med 3 kvinder. ;)

Mette Olesen.
Jeg er også ret lettet over jeg ikke vokser op i dag. Min venindes datter på 11 er gu hjælpe mig på slankekur. Jeg anede ikke hvad slankekur var før jeg var 16 år eller sådan noget. Så jeg takker for min mor og far ikke var generte.

odd bjertnes
18. juni, 2013 - 20:13 #
Bare rolig kære ven. Der er stadig brug for mænner. De der store behåret edderkopper, basker altså ikke sig selv oven i hoved med Eurowoman. Det siger jeg bare. ;)

Mikkel Nielsen

Toke Andersen

Virker lidt til at dine fordomme overfor alt religiøst, forblænder dig!

Man kan ikke bare fjerne kirkens enorme betydning, og også på nogle områder yderst positive betydning med en sådan omgang udokumenteret omgang vås.

At give kirken skylden for alt dårligt i denne verden er simpelthen for sølle og for endiminsielt, at jeg snart ikke ved hvor jeg skal starte.

Skal jeg så også nævne alle de dårligsomme som er sket i"videnskaben" og de forskellige videnskabsteoriers navn..

Så troen på at verden ville have været et bedre mere empatisk sted uden religioner er så bundnaiv at jeg er helt målløs.

odd bjertnes, Bjarke Hansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Jens Thorning

Efter 68 kom Disney? Det er rigt, at Disney-kanalerne, hvori det formelig vrimler med personer af anden etnisk herkomst i høje eller sympatiske positioner, men det kristne har jeg svært ved at få øje på, definerer de 8-13 åriges verdensbillede nu, men der har da været allehånde andre bestræbelser for at forhindre 68-kulturen, først og fremmest tilbage til 1950'erne med Fonzie og gutterne fra Happy Days fulgt af disco-musikken og den tilhørende forherligelse af "nine to five"-verdenen - allerede nu kan jeg fornemme, at tråden brister og anelsen præsenterer sig: Selve det at beskæftige sig med vrøvlet, fremmer dets indflydelse. Nu er ovenstående næsten uforståelige snakke-artikel den mest læste på Information og afløser muslimsk censor på Top 20.

odd bjertnes

Maibritt - kort. Bare rolig også så hah .. Det antydede jeg vist også - der er mere avancerede behov på spil end bare en at bolle med imens man leger med sin petriskål - som han så ikke skal blande sig i .. :D

Dan Johannesson

"Det mest veludviklede, tilpassede og kompliceret pattedyr i verden faktisk."

Sandheden er at det VED vi i virkeligheden meget lidt om. Eksempelvis gennemskuer en søløve simple fodder quizzer 20 gange hurtigere end mennesker, og odderen noget lignende. (DR kørte en super serie om intelligens, i dyreriget, hvor mennesket igen og igen scorede mange gange lavere, end en lang række andre pattedyr.)

Og er en art der insisterer på at dræbe hinanden, og fuldt bevidst smadrer alle livsbetingelser "veludviklet, tilpasset eller kompliceret"? Jeg mener det tværtimod virker underudviklet, utilpasset og ensidigt.

Ved godt min kommentar ikke handler om at knalde, men er uuendelig træt af al den ureflekterede diskurs og auto-debat, hvor kulturelle og normative fællesantagelser igen og igen postuleres som selvfølgeligheder, uden hold i de faktiske omstændigheder. Som Nyrup sagde: Kan vi ikke bare gøre det LIDT bedre?

Samira Masoudi

Mit navn er Samira Masoudi, jeg er kandidatstuderende i medievidenskab, og er i gang med at foretage en netnografisk undersøgelse af Information.dk i forbindelse med en eksamensopgave – og har fået godkendelse af debatvært hos Information til at lave dette opslag!

Jeg vil finde ud af, om der findes et online community på Information.dk - og i så fald der gør, hvad definerer så dette community?

Jeg vil derfor gøre Jer opmærksom på, at jeg I den kommende tid, vil observere kommentarer på Information.dk og kommenterer selv lidt på enkelte indlæg da det er en del af den etnografiske og netnografiske praksis.
Jeg kunne også godt tænke mig at interviewe nogle stykker via en e-mail korrespondance? Hvis nogle af Jer har tid og lyst, så send gerne en mail til mig på denne e-mail konto: sami@itu.dk
Alt vil desuden foregå anonymt, med mindre man tilkendegiver andet!

Samira Masoudi

Det er interessant, at denne artikel tiltrækker så mange mandlige kommentarer, men det er måske helt normalt i dette debatforum?:-)

Hvordan mon artiklen ville være blevet modtaget af læsere, hvis den blev indrykket på en knap så intellektuel avis?

Selvom artiklen er ret sort /hvid og konkluderende, så har den da ret i én ting, og det er påpegelsen af, at der bestemt er en social monogami diskurs, som det måske er på tide at vi netop diskuterer højt og ærligt om, uden at være flove over det.

Maj-Britt Kent Hansen

Samira - der er generelt flere mænd, der kommenterer/debatterer. Det gælder ikke bare Information.

Og mht. Informations artikler om kvinder og køn kan man være stensikker på, at det overvejende er mænd, der meddeler sig.

Jeg undrer mig hver gang over, i hvor høj grad det emne giver skrivekløe hos mændene.

Majbritt Nielsen, Samira Masoudi, Hanne Ribens, Lars Peter Simonsen og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

@Dan
Kun du leve med umoden og selv-overvurderende? ;)

@Mikkel
Jeg mener ikke at have nævneværdige fordomme overfor religion, eller at være forblændet heraf. Hvis du vil videre af den tråd, må du nok alligevel finde et sted at starte.
Hvad med: Religion er godt fordi,,,,?

Min position har i øvrigt altid været at religion har enorm indflydelse, alt for stor faktisk.
Jeg har aldrig hævdet at kirken var skyld i alt dårligt i verden. Men jeg har ofte joket lidt med at religion er roden til alt ondt. Men det er et retorisk greb, da onskab/godhed jo er religiøse begreber.

Jeg ville bestemt være interesseret i at se din liste med dårligdomme sket i videnskaben eller dens teorier navn. Omend jeg ikke helt kan se relevansen.

Om verden bliver et bedre, mere empatisk sted uden religion. Kan vi jo kun gætte om. Jeg kan dog ikke se nogle overbevisende argumenter for det modsatte.

Toke Andersen

Community indikerer et mere struktureret fællesskab end noget man finder herinde, tror jeg.
Men debatten foregår i væsentlig grad mellem 50/100 "usual suspects"(måske lavt sat) der præger debatten. Forholdet mellem m/k er nok ca 8/2 i denne gruppe.

Det er klart at der dannes sympatier eller omvendt i denne process, og man ser ofte de samme personer anbefale bestemte indlæg eller udtale sig i de samme sager.
Men deltagelse er jo drevet af interesse, og det virker, faktisk ofte befriende, fordomsfrit. Altså primært emne og holdningsorienteret uden nævneværdig klikedannelse e.lign.
Held og lykke

Kristian Rikard

Hej Samira,
Jeg synes, at det er ret fint at du gør opmærksom på analysen, og at du har talt med Esben Fryhrie om det.
Specielt fordi jeg egentligt ikke tror, der er ret mange der er klare over at det bliver gjort af mange løbende. Og at det ikke kræver nogen form for tilladelse. Du er velkommen til at bruge mig som interviewoffer forudsat I overholder de almindelige ESOMAR-regler for markedsanalyse.

mvh

Disney forekommer ligegyldig i denne sammenhæng.
Men ellers ret spændende og bredspektret input, hvis man fx søger og udforsker det unævnte - at være "forelsket i selve forelskelsen" !

... hvis en mand havde gjort det samme på et datingsite, var han så ikke blevet kimet ned for at være en mandschauvinist?

Marie Jensen

Folk må grundlæggende gøre som de vil, synes jeg.
Jeg kan dog ikke holde op med at undre mig over hvordan Pauline Middelton fik en mand til at være "den praktiske". Min erfaring siger mig at man skal betale i kroner og ører for praktisk arbejde, hvis det ikke udføres af en man gider snakke med (en ven) eller har sex med (en kæreste/ægtefælle).
Jeg tror ikke at grunden til at hendes idé om at splitte kærlighedsforholdet op på funktioner på den måde ikke er mere udbredt er Disneys kulturimperialisme, men at de færreste mennesker er så kyniske i deres forhold til andre mennesker. Jeg mener, at kærlighedsforhold bør bygge på en anerkendelse af hele det menneske, man involverer sig med. Om man så dyrker monogami eller polygami/polyandri er måske underordnet.
Personligt fortrækker jeg det monogame forhold, både fordi jeg simpelthen bliver forelsket i en mand af gangen og fordi det andet simpelthen er for kompliceret rent følelsesmæssigt og praktisk.

Mikkel Nielsen

Toke Andersen

Der klare du ellers meget godt med din forgående kommentar, der kom din noget unuanceret holdninger til religion ganske udemærket til udtryk.

Nej jeg gider ikke skrive hvad godt kirken har gjort, det burde være almen viden. Men at banke det ind i knolden på visse grupper af Atheister er simpelthen spild af tid, da de pure nægter at tro på at kirken rent faktisk har haft en langt mere nuanceret indflydelse end de er villig til at acceptere.

Det er også ofte de samme individer som bilder sig selv ind at videnskaben har rene hænder, på trods af at dette ikke helt er tilfældet, der er mange der har måtte lade livet også gerne på den mest brutal vis i videnskabens navn, fordi visse individer havde en lettere mental brist.

Glem nu ikke at det altid er dem der udføre handlingen man hovedsageligt bør bebrejde samt evt. Dem der i sin tid skabte et værk der kunne inspirere folk til dårlige handlinger. Det er så at sige ikke værket man skal se sig sur på, men derimod mennesket handlinger og dets elendige undskyldninger for at gøre andre fortræd og tilrage sig besiddelser og magt på andres bekostninger.

Så derfor er det også temmeligt naivt at tro på at noget skulle blive bedre blot ved at folk holdt op med at følge en tro eller teor. For så længe vi mennesker er som vi er, vil vi altid kunne finde en undskyldning til at opføre os som komplet psykopater.

Mikkel Nielsen

Marie

Nej mennesker bør ikke have lov til at gøre hvad de vil. For en sådan tilstand vil kun gøre ondt værre. Derfor er det ligesom også nødvendigt at der er nogle fælles regler, som vi bør følge. det betyder også at man som f.eks. Som mand ikke kan gifte sig med en mindreårig, eller have mere end en kone af gangen. Tiltag der er lavet for at beskytte kvinder og børn, og i det hele taget må ses som yderst fornuftige tiltag.

Jeg ser absolut ingen god grund til at give folk lov til alt i denne henseende, og jeg bryder mig egentligt heller ikke om at nogle kan godtgøre for sig selv at behandle sine medmennesker som en slags dødt kød og hvor det hele kun skal gå en vej og så er det sådan set ligegyldig for mig om vi taler om en mand eller kvinde.

Men har begge i et forhold ret til at have flere kærester, så ser jeg ingen problemer med det, det må folk selv ligge og rode med. Men ender det med at det kun er den ene part der har lysten og retten, ja så er vi da tilbage til en mentalitet som vi forlængst burde være kommet over, noget som overhovedet ikke kan forsvares og så er det lige meget om det så er kvinden eller manden der har magten.

Marie Jensen

Helt enig i de undtagelser, du nævner, Mikkel . Dog ser jeg ikke noget moralsk problem i at have flere koner eller mænd, hvis alle parter ønsker det. Men jeg medgiver gerne at det i praksis ville være meget svært at lave en lovgivning, der forhindrede at der var nogen, der blev udnyttet eller presset til at acceptere denne form for ægteskab.
Jeg burde have skrevet: " Efter min mening må folk gøre som de vil, så længe det foregår imellem samtykkende ligeværdige voksne ".

Marie Jensen

I øvrigt vil jeg opfordre dig til at læse min første kommentar til ende. Du tager mig vist til indtægt for synspunkter, jeg ikke har.

Toke Andersen

@Mikkel
"For så længe vi mennesker er som vi er, vil vi altid kunne finde en undskyldning til at opføre os som komplet psykopater."

Det har du ganske ret i, og derfor vil fraværet af religion ikke være et nævneværdigt tab. Det vil være som at smide en møllesten man har slæbt rundt hele sit liv.

Almen viden, hmm,,,, mener du ikke klubmedlemmers egen mening og historieskrivning om klubben og dens (påståede)benevolens ?
Det ser i hvert fald sådan ud herfra, og det er svært at opfatte som gyldigt eksempel.
HA'erne synes også verden ville være et forfærdeligt sted uden HA.
Personligt mener jeg de burde have et nakkeskud eller en permanent spændetrøje med tilhørende lyserødt strutskørt, hver og en.

Kristne er ligeså offre for en nærmest uhæmment overvurdering af egen historie og gode egenskaber.
Disse vrangforestillinger og den udbredte selvforherligende historieskrivning har ekstremt gode vækstbetingelser i religiøse cirkler, hvor begreber som videnskabelig validitet og reproducerbarhed må vige til fordel for "den gode hensigt" og "respekt for religiøse følelser"
Den almene viden om religion beskriver, nærmest uden undtagelse, et system af organiseret overtro der i flere tusind år, med varierende metodik, har underkastet menneskelige samfund sine absurde forestillinger og menneskesyn, med ufatteligt meget lidelse og ødelagte skæbner som konsekvens.

Jeg vil ikke benægte at kirken på enkelte områder har udført gode handlinger. Drevet skoler, hospitaler, fattigdomshjælp osv.
Men det er vigtigt at huske at motivationen for denne indsats, ALTID, har været et styrket rekruteringsgrundlag eller muligheden for indoktrinering.
Dette kan bekræftes i hver eneste religionsvidenskabelige lærebog eller opslagsværk, nogensinde skrevet.

Alt dette kan man da godt beskrive som en positiv historie, specielt hvis man ikke bekymrer sig alt for meget med besværlige begreber som fakta og kildekritik.
Men det er måske lige arrogant nok at forvente at vi alle deler denne fremstilling.

Majbritt Nielsen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Sandheden om Pouline Middleton er at hun er i sine impulsers vold - selvkontrollen og seksualmoralen er væk. Hun knepper til højre og venstre, tager folk og smider dem væk som det passer hende. De fleste "forhold" hun er/har været i er underlagt hendes biologiske impulser, og jeg kan derfor ikke forestille mig at hun har specielt mange meningsfulde relationer.

For at gøre det endnu mere latterligt forsvarer hun sin ligegyldige livsstil ved at referere til Disney's kulturimperialisme. Det kneb ville måske virke hvis ikke det var fordi hun selv repræsenterer det menneskesyn som spredes under pornoindustriens og MTV's kulturimperialisme.

Vi kæmper ikke så meget mod vores biologi som vi kæmper med vores manglende evne til selv-kontrol.

Samira Masoudi

@Toke
Tak for rigtige gode kommentarer.

@ Karsten
Det lyder godt at du vil være interviewoffer:), - jeg vil naturligvis overholde ESOMAR-reglerne for markedsanalyse.
Du må meget gerne sende din mail info til sami@itu.dk så sender jeg dig lidt info og nogle spørgsmål.

Majbritt Nielsen

Mathias Bak
19. juni, 2013 - 17:37 #
Der er masser af mennesker der er i impulsernes vold. og så længe de ikke tvinger/skader andre og der er enighed om det.
Men sjovt nok så er det netop det som en del mænd har så travlt med at det er deres ret til at gøre. At de har ret til sex, ikke gider bindes af famillie eller børn og noget der ligner.
Det er sjældent et problem og manden beskyldes ikke for at være i sine impulsers vold.
Og jeg tror såmænd en dag kan det være hun finder en anden måde at leve på. Så har hun den livserfaring med sig.
Det er ikke alle der falder til patten uden kny. lol

Karsten Aaen

@ Samira - mener du ikke Kristian? som Kristian Rikard...?

---

Og så til kommentareren til denne artikel:

Jeg ved ikke hvorfor vi skal igennem denne her debat hver sommer? hos Information.

Nå, men har vi ikke som samfund prøvet alt det her som Pauline Middleton står for og handler efter? Var det ikke det vi prøvede i 1960erne, i 1970erne og til dels i 1980erne.
Alternative måder at bo på, være sammen på, også seksuelt. Og hvor var det lige denne frihed førte os hen..... ud i ufriheden, hvor mennesker som ikke ville være med til fællesbolning (ja, undskyld udtrykket, men emnet lægger op til et sådant sprog) blev anset for at være snerpede...

Hvorfor Pauline Middleton mener, at hun har brug for at leve på den måde som hun gør ved jeg ikke - men hun mener jo at hun godt kan adskille hendes tre behov fra hinanden. (for mig at se er det en måde at sikre sig på - en måde som gør at hun ikke bliver sårbar....)

odd bjertnes

Tak for anbefalingen Maibritt.
med den tillid kan jeg vel så godt fremture med den 'intellektuelle inspiration' jeg udelod af ren pænhed : - spindlere er ikke socialt civilisatoriske, men anarkiske - slet ikke relevante her - og din sammenligning af kvinder med 'store behårede etc...' chokerede mig faktisk lidt.

Flemming Schandorff

En festlig og fornøjelig fremstilling af dyrearten mennesket.
Hvis det er et spørgsmål om reproduktion, så bør der være en mand og måske 100 kvinder, da kvinderne jo er ca. 9 måneder om at nedkomme.
Hvis det er et spørgsmål om sex uden børn, så bør der nok etableres menneskefarme med flere tusinde af hvert køn, der så kan hore i flæng.
Hvis det er et spørgsmål om snak, så bør ovennævnte farme kun bestå af kvinder.
Hvis det er et spørgsmål om husholdning, så bør der anskaffes et tilstrækkeligt antal af den Nordøstsjællandske mennesketype dagligt benævnt filipinske aupair's
Hvis man derimod som mand eller kvinde ønsker at leve et godt liv, så bør man være single og klare sine tilbøjeligheder i dølgsmål.

Samira Masoudi

Blot til orientering, så er min netnografiske undersøgelse ved at være afsluttet - og jeg har afgrænset den til kun at omfatte kommentarerne herinde. Hvis jeg derfor kommenterer el. anbefaler artikler fremover, så er det ikke længere i forbindelse med min undersøgelse.

Sider