»Færdes I sammen i bybilledet? Kan jeg møde jer sammen nede i Centret? Inviteres I ud til venner og familie som par?«
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som kontrolgruppen i Slagelse Kommune i maj skriftligt har sendt til en borger. Borgeren er enlig mor og modtager sociale ydelser, men nu ønsker kommunen at undersøge, om kvinden overhovedet er berettiget til ydelserne, eller om hun reelt lever i et såkaldt ægteskabslignende forhold med sin kæreste. Det sker efter en anonym anmeldelse mod kvinden for socialbedrageri.
Holbæk Kommune har ligeledes i maj sendt en række skriftlige spørgsmål til en kvinde i en tilsvarende situation, og det er f.eks. spørgsmål som: »Hvis udefrakommende personer så dig og NN sammen, hvordan tror du, at I ville blive opfattet? Beskriv dine relationer til NN’s børn?«
Modtagere af sociale ydelser har pligt til at give alle relevante oplysninger til kommunen, der er relevante, men ifølge lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone drejer det sig først og fremmest om det økonomiske samkvem:»Det, som kommunerne skal undersøge, er, om enlige i virkeligheden er reelt enlige, eller om de lever med så mange fordele ved en fælles husførelse, at de i virkeligheden indgår i et ægteskabslignende forhold,« forklarer hun.
Relevant: Hvem betaler?
»Ifølge Ankestyrelsen er det derfor relevant at se på, hvem der betaler for det daglige forbrug, om man har fælles konto eller overfører penge til hinanden, ligesom det er relevant at se på omfanget af gensidig praktisk hjælp i hverdagen, som kærester yder hinanden,« forklarer Nina Von Hielmcrone.
Relevant er det derfor, hvor ofte man spiser sammen, hvor længe man har været kærester, om man har nøgle til hinandens lejligheder, og om kæresten har sin egen selvstændige bolig.
Derimod er det ikke relevant, hvordan andre –det være sig naboerne eller »udefrakommende personer« – måtte vurdere, hvordan forholdet mellem en kvinde og hendes kæresteer, og det er slet ikke relevant for kommunen, om en enlig mor færdes sammen med sin kæreste i bybilledet.
»Spørgsmål af den karakter er krænkende og grænseoverskridende,«mener Nina Von Hielmcrone.
Effekten af at stille den slags spørgsmål er nemlig, at borgerne efterlades med det indtryk, at det må man ikke. Men det er helt forkert:
»Det er jo ikke forbudt for enlige mødre at have en kæreste, så efter min vurdering er den slags spørgsmål intimiderende,« siger Nina Von Hielmcrone, der har haft lejlighed til at se de i alt 46 spørgsmål, som de to kommuner har stillet.
»Det er lidt skræmmende, hvis man som enlig ikke kan gå gennem byen med sin kæreste i hånden. Det sætter helt urimelige begrænsninger for borgernes almindelige liv,« mener hun.
Ingen klare retningslinjer
Information har talt med de to enlige kvinder, der begge ønsker at være anonyme. Kvinden fra Slagelse er 33 år og mor til to mindre børn. Hun føler sig sikker på, at den anonyme anmeldelse til kommunen kommer fra hendes eks-mand.
»I den anonyme anmeldelse er der en masse oplysninger om, hvor tit jeg har sovet sammen med min kæreste, og at jeg har brugt hans bil, og at vi har været på en ferie sammen.«
– Er det forkerte oplysninger?
»Det er rigtigt, at jeg har kendt en mand, der bor i København, men han var selv skilt og havde delebørn, mens jeg jo bor i Slagelse og også har delebørn. Så det har været ret begrænset, hvor tit vi kunne være sammen,« forklarer hun.
Kvinden fra Holbæk er 35 år og mor til to mindreårige børn. Hun føler sig især stødt over at skulle forklare, hvordan hendes relationer er til hendes kærestes børn.
»Jeg lægger da ikke skjul på, at han er min kæreste, men jeg er kun ’børnefri’ hver anden weekend, og man vil jo gerne lige se, om et forhold kan bære, før man involverer børnene særlig meget i det,« som hun siger.
Som Information tidligere har beskrevet i en række artikler, har mange kommuner etableret såkaldte kontrolgrupper, der ifølge reglerne kun skal sandsynliggøre, at en enlig ikke er reelt enlig, før ydelserne kan indstilles. Derefter er det op til den enlige at bevise, at vedkommende er enlig og derfor har ret til f.eks. hel eller delvis friplads i børneinstitutioner, forhøjet børnebidrag eller boligydelse.
Det har været kritiseret, at det ikke er muligt for borgere, der modtager ydelser som enlige, at få et klart og entydigt svar på, hvor meget eller hvor lidt samvær de må have med en kæreste, før det får konsekvenser for ydelserne og dermed for deres økonomi. Og som tv-serien på DR1 i vinter med titlen Aktion socialt bedrageri viste, så åbner denne usikkerhed mulighed for, at kontrolgrupperne kommer meget vidt omkring med deres spørgsmål, når de først har modtaget en anonym anmeldelse og har indkaldt en borger til en opklarende samtale.
Ekspert: Få spørgsmål skriftligt
Ofte vil en enlig borger være helt uforberedt på at skulle svare på alle de spørgsmål.
»Når borgere skal svare uden tid til at overveje, hvad de egentlig skal svare, har de ofte ikke en kinamands chance for at gennemskue, hvad der er relevant, og hvad der ikke er det. Men det, der er relevant, det er alene oplysninger, der kan belyse, i hvor høj grad man har fælles husførelse,« siger Nina Von Hielmcrone.
Derfor er det ifølge hende en god idé, hvis enlige beder om at få spørgsmålene tilsendt på forhånd, således som de to kvinder i Slagelse og Holbæk har gjort.
– Skal de to kvinder så svare på alle de skriftlige spørgsmål?
»Da det som sagt for den enkelte enlige kan være svært at gennemskue, hvilke oplysninger der er relevante for kommunen at få, kan man selvfølgelig vælge at svare på alle, selv om nogle af dem er irrelevante, mens andre er grænseoverskridende og intimiderende. Men hvis en enlig nøjes med at svare på de spørgsmål, der er relevante, så vil kommunen afgøre sagen på det foreliggende grundlag, som det hedder. Det behøver ikke at betyde, at ydelserne indstilles, men ofte kan det føre til en langvarig sag, hvor man skal klage,« siger Nina VonHielmcrone, der fortsætter:
»Mit råd til enlige kvinder i den situation skal derfor være ikke at svare på alle de spørgsmål, men i stedet sende et brev til kommunen, hvor de selv oplyser om de basale ting som omfanget af et økonomisk fællesskab, har man f.eks. en fælles konto, låner man hinandens bil, hvor ofte er man sammen, henter og bringer man hinandens børn, gør man rent for hinanden, har man hver sin bolig, man betaler for. Den slags oplysninger har man pligt til at komme med.«
Slagelse: For borgerens skyld
Chef for Borgerservice i Slagelse Kommune Kim Rasmussen er ikke enig i Nina Von Hielmcrones kritik af spørgsmålene. Heller ikke kritikken af dem om, hvorvidt de færdes sammen i bybilledet, eller hvorvidt man kan møde dem sammen i centret.
»Det er jo spørgsmål, som vi typisk stiller for at afdække i hvilket omfang, folk er reelt enlige,« forklarer Kim Rasmussen.
To gange har kommunen ifølge Kim Rasmussen indkaldt kvinden til en opklarende samtale, men da hun har nægtet at møde op, har man til sidst tilsendt hende spørgsmålene skriftligt. Kvinden fra Slagelse bestrider, at hun er udeblevet fra samtaler. Hun vil gerne samarbejde, men det er rigtigt, at hun har bedt om at se spørgsmålene, før hun kommer til et møde.
Kim Rasmussen understreger, at spørgsmålene ikke er usædvanlige: »Man må aldrig betragte spørgsmålene som enkeltstående. De er brikker i et kompliceret puslespil, hvor man forsøger at afdække sagen fra forskellige vinkler,« siger han.
»Hvis man har en mundtlig samtale, så kan intervieweren jo også vurdere kropssprog og mimik, når der svares, og ud fra det beslutte enten at gå dybene ned eller droppe nogle af spørgsmålene. Det er der ikke mulighed for, når vi har stillet dem skriftligt,« siger han og tilføjer:
»Spørgsmålene skal ses som en hjælp til borgeren til at påvirke udfaldet af sagen på en måde, der kan komme borgeren til gode.«
Heller ikke chefkonsulent Charlotte Munksgaard fra KL studser over spørgsmålene.
»Det er sådan noget, man spørger om. Det er det felt, man bevæger sig indenfor, men det vil jo ikke være det eneste, man spørger om,« siger hun og tilføjer, at KL ikke har udarbejdet en liste med forslag til spørgsmål, kontrolgrupperne kan bruge.
»Det afhænger af den konkrete sag, hvad man skal spørge om.«
Kontrolgruppernes spørgsmål skal også ses i en sammenhæng og ikke enkeltvis, og så afhænger meget også af tonen, de fremsættes i, mener hun.
»Det samme spørgsmål kan jo stilles enten som et led i en samtale eller som en anklage,« som Charlotte Munksgaard siger.
Nina Von Hielmcrone vurderer ikke, at de to kommuner er ene om at gå over stregen, når de udspørger enlige borgere, der modtager sociale ydelser.
»I flere kommuner er kontrolgrupperne gået over til skemaer med faste spørgsmål. Og her har jeg flere gange set en formulering, som der er grund til at være meget kritisk over for. Kontrolgruppen skriver i skemaet, at den er opmærksom på, at den ikke har lov til at komme på uanmeldt besøg hos den enlige, men så spørger den, om vedkommende alligevel vil give dem en tilladelse til at komme på uanmeldt besøg.«
Det sætter ifølge Nina Von Hielmcrone den enlige i en svær situation.
»Hvis man svarer nej til, at de må komme på uanmeldt besøg, virker man let mistænkelig, og som om man har noget at skjule,« som hun siger.
Kontrolgruppen i Holbæk Kommune ønsker ikke at kommentere spørgsmålene, da de indgår i en konkret sag.
Man er nødt til at indrette et system, hvor denne slags spørgsmål ikke skal stilles. Det offentliges hjælp til private mennesker bør være af en karakter, hvor incitamentet til at snyde ikke er til stede.
Ingen bør have incitament til at skjule et forhold for at sikre sig en bedre økonomisk ramme, det bør være en menneskeret i åbenhed at kunne stå ved sine glædelige relationer. Desværre går det jo i modsat retning - men måske burde man f.eks. gå over til at belønne bestemte aktiviteter, så at en arbejdsløs/syg mor eller far honoreres for i stedet at passe egne børn. Det kunne passende være en omlægning, der revolutionerede skattefradrag, så folk i mange andre situationer ikke kommer i klemme i forhold til deres eventuelle ægteskabelige status.
Rigtig sjovt bliver det jo, når man så f.eks gerne må modtage hjælp fra f.eks. mor, far eller bror.....blot må der ikke kunne opstå det man forstår ved et parforhold.
Således er det jo slet ikke det økonomiske det handler om.
At være reelt enlig, hvad er kommunens præcise beskrivelse af det? Uden den har borgeren ingen som helst chance for at vide om borgeren begår social bedrageri eller ej. Troede i øvrigt kun man kan dømmes af en domstol i dette land.
Der tegner sig et billede inden i mit hoved, at en borgers retssikkerhed tilsidesættes groft, da borgeren dømmes ud fra en vurdering tilfældige uskrevne regler, som er forskellig fra sag til sag og fra kommune til kommune.
Man for det indtryk, at kommuners sagsbehandlere konstant prøver på at finde nye metoder til at udtrickse borgerne på i deres iver efter at bevise deres værd og eksistensberettigelse.
Som borger er det reelt umuligt at overholde de gældende regler og bestemmelser fordi der er ikke nogen... Der er kun den kommunale sagsbehandlers vurdering og det først, når det er for sent.
Det er simpelthen gået alt alt for vidt det her.
Borgerne har krav på !!!
et så konkret regelsæt,
at de selv kan vide,
om de bryder loven eller ej.
Det kan og skal ikke være op til kommunen at afgøre, om de kan spare penge på den enkelte borger og i hvor stort et omfang, hvis de tolker loven mere eller mindre restriktivt.
Klare, utvetydige regler.
Så er den potte ude.
Ingen skal finde sig i skrankepavernes overgreb. Har man sin egen bolig, kan der slet ikke være tale om, at man er i ægteskabslignende forhold. Hvor længe skal man have kendt sin kæreste, så man ikke er i søgelyset? Må man ikke tage på ferie sammen? Må man ikke sove sammen? Vi lever i et "galehus" hvor enhver kan blive udsat for overgreb fra myndighedernes side!
Klammen omkring 'grænseoverskridende' i overskriften - hvordan skal læseren fortolke den?
Stasimentalitet
At de kommunale kontrolgrupper og sagsbehandlere går over stregen er ikke det mest bekymrende i denne historie - for så kan man jo blot præcisere hvor stregen går.
Det bekymrende er, at de citerede kommunale medarbejdere tilsyneladende slet ikke føler, at man har gjort noget som helst galt - det tyder på en katastrofal mangel på retsbevidsthed , etik og moral.
( Det er som om de af avisen BT beskrevne "unoder" i Skat også er udbredte til den kommunale sektor.?)
VO's drømme samfund - er du potential socialbedrager, skal du bare hældes ud af landet eller fratages dit forsørgelsesgrundlag - så du kan lære at blive en mønsterborger.
- Det her lugter af at nogle KL'er har været på stasi-kursus.
Hvorfor ikke udvide søgefeltet til at omfatte; Sortarbejde og skattesnyd til alle borgere.
- Det er jo diskriminerende at udelukke alle os andre for at blive bedømt som mønsterborger og få en mærkat, med ordene;
-"Statsgodkendt borger - fri for snyd og bedrag"-
Så kan vi få en "Borger smilly" som vi kan sy på tøjet så alle kan se hvem der er mønster borger og hvem der ikke er
Hvis ikke sagsbehandlerne får knaldet et antal kontanthjælpsmodtagere om året vil de blive fyret. Kommunerne har kun oprettet stikkervirksomheden med det formål at der skal tjenes penge. Hvis ikke rakkerknægtene kan tjene deres egen løn og lidt til kommunekassen vil afdelingen blive nedlagt.
Dette betyder naturligvis at de blive ekstra nedkære, lige som private p-vagter.
Sidst men ikke mindst så har de let spil. Vi er en nation af anonyme stikkere, der gerne angviver hvem som helst.
Hele problematikken omkring kontrollen med borgernes gøren og laden, bunder ud i fejlfortolkninger af det offentliges opgave. I dette tilfælde:
1. I manglende respekt for individet, begår det offentlige den fejlfortolkning, at fordelen ved at to eller flere personer, bor, lever, eller foretager sig handlinger sammen skal tilfalde staten.
2. I manglende respekt for lovene og lovenes ånd at forsøge at omgå disse ved, til eks. med overdreven nidkærhed sørge for kontrol af borgernes færden, så besparelser på love blive formålet, i stedet for den tildeling der oprindelig var hensigten.
Dermed kommer man i helt uhørt grad til at overtræde individets friheds og borgerrettigheder og støde borgerne ud af fællesskabet i strid med fællesskabets interesse.
Der er masser af eks. på hvorledes at denne sygelige trang til kontrol over borgernes livsførelse ødelægger grundstene i fællesskabet, og at den gode Orwell manglede fantasi til at advare kraftigt nok.
synes, anmeldelsen, der refereres til, også i sig selv er skræmmende. Sådanne anmeldelser antyder ikke bare kommunal overvågning men også almindelige menneskers overvågning af hinanden, som også forekom i bl.a. fortidens DDR.
Bedre er det ikke, at også nyhedsmedier er gået ind i kampen mod socialt bedrageri og snyd med offentlig støtte, hvorved nyhedsmedier i realiteten udfører kontrol på vegne af staten.
Selv er jeg jo enlig førtidspensionist, men har heldigvis ingen venner endsige kæreste, så en evt. overvågning vil med stor sandsynlighed ikke skabe tvivl, om jeg er enlig. På den anden side kan jeg ikke bevise, jeg er enlig.
Omvendt bevisbyrde:
Bevis at du lever alene og i overensstemmelse med nogle regler, vi ikke hverken kan eller vil definere præcist.
DET er sygt.
pluralisme.
Har en enlig mor en, to eller fem mænd, som hun modtager eller udveksler ydelser med, så kan kommunen ikke, selv om de besidder den viden bruge den til noget, fordi den er fremskaffet på ulovlig vis.
Skal en kommune kunne dokumentere mistanke om misbrug af udbetalinger, må den skulle føre bevis. Og, skal vi leve i civiliserede samfund, må det være uden overvågning og mistænkeliggørelse af almindelige mennesker, som aldrig har begået noget kriminelt.
"Bevis at du lever alene og i overensstemmelse med nogle regler, vi ikke hverken kan eller vil definere præcist.
DET er sygt."
Ihvertfald bliver mange syge af at være udsat for sådanne doublebinds - og under alle omstændigheder så beskadiges relationen mellem borger og stat, mellem individ og fællesskab.
I det hele taget er denne på adskillige måder for det danske samfund ufordelagtige og uetiske disciplinering og kontrol af udsatte borgere eroderende for den mellemfolkelige tillid og den enkeltes autonomi. Vi forværrer altså en i forvejen kritisk situation.
Helt enig med Kroll.
Man ser det ligeledes tydeligt på hos de åbenlyst fascistoide folk fra SKAT eller Fødevarestyrelsen, som TV2 løber bagefter med et kamera, når de forsøger at forfølge folk.
Problemet skyldes bla. kommunernes enorme vokseværk i 1970'erne kun var muligt at tiltrække folk, med yderst begrænset skolegang, og oftest med et enormt mindreværdskompleks, som pludselig blev tildelt en enorm magt - og direkte ansættelsesmæssigt incitament - til at se enhver borger som en potentiel svindler, løgnhals, socialbedrager og skatteunddrager.
Samtidigt var regelapparatet, som de kommunalansatte HK'ere havde at rette sig efter yderst begrænset.
Fx trådte Forvaltningsloven (og offentlighedsloven) først i kraft under Schlüter-regeringen i 1987 - og rent faktisk på ordre fra EU - (reelt dengang en EF) i en resolution fra 1977 om krav at give borgerne nogle grundlæggende rettigheder overfor forvaltningerne.
For kommunerne trådte reglerne om partshøring og kravet om begrundelse for afgørelserne først i kraft hele 2 år senere - dvs. først i 1989 (!!).
Desuden var det først i 1996, at Folketingets Ombudsmand fik lovhjemmel til at kontrollere kommunernes sagsbehandling (!!!)
Ganske vist forelå der på de enkelte områder en række cirkulærer og vejledninger, men disse havde borgerne jo ikke normalt adgang til, da internettet kun var for de få, og retsinformation blev først oprettet nogle år senere. Men ingen tvivl om, at den ånd der er udviklet sig blandt HK'erne i kommunerne bestemt ikke har nogen som helst fokus borgernes retssikkerhed, med mindre det følger udtrykkeligt af en lov.
Loven "om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter "kaldes sjovt nok "retssikkerhedsloven" blandt offentligt ansatte, men blandt jurister "Tvangsindgrebsloven",
var et oprindeligt initiativ - hvis jeg ikke husker helt galt - atf Birte Rønn Hornbæk
- for at forbedre borgernes retsstilling. Rent faktisk endte det med at blive en mere generel bemyndigelse for myndighedernes ret til at foretage tvangsindgreb overfor borgerne blev FORØGET til at foretage :
"1) husundersøgelse eller
2) undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer.
Stk. 2. Lovens kapitel 3 finder også anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i
1) undersøgelse af andre lokaliteter,
2) undersøgelse eller beslaglæggelse af andre genstande,
3) brud på meddelelseshemmeligheden eller
4) eftersyn eller anden undersøgelse af personer. "
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=1834
Se fx denne udmærkede artikel fra Advokat firmaet Kromann Reumert om Skats magt til at kræve data-lov UDEN retskendelse :
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=7&ved=0CFYQF...
Stasi-ficeringen af myndighederne er en klar tendens, der er indledt af socialdemokraternes fladpandede systemtankegang, derefter bakket op af de straf-fokuserede borgerlige partier,
der sammen på samlebånd har fabrikeret uhyggelige mængder af regler, der giver mere og mere magt til myndighederne til at overvåge enhver bevægelse, som vi borgere foretager fra vugge til grav incfl. enhver krone vi bruger,
og det allerede meget længe inden nogen havde tænkt på pop-ordet "terror-bekæmpelse".
Lovfabrikanterne på Christiansborg er hamrende ligeglade med borgernes retssikkerhed, men det eneste det gælder om for dem, er at vise "handlekraft",
så de kan blive genvalgt.
Præcist det samme gælder de latterlige budgetfikserede bogholdertyper, der foregiver at være vores valgte repræsentanter i diverse byråd, landet over.
Reglerne skal holdes ! Folk snyder ! Kontrol er nødvendig !
Men når metoderne fra statsmagtens side bliver utålelige, som det tydeligt fremgår, er det reglerne der skal laves om og ikke borgerne.
Her det enlighedsbegrebet der er problemet.
Så fjern det ! Det kan ske ved indførelse af Basisindkomst, som er en betingelsesløs ret og er individuel, også for børn.
Sidegevinsten er, at dette inspirerer til samvær, i stedet for som nu, til ensomhed.
Problemet bliver ikke løst før alle opfattes som selvstændige personer. Det kommer muligvis til at koste nogle noget, men før alle voksne opfattes som selvstændige mennesker og ikke som samlevere, ægtefæller, kærester eller andet så vil problemerne blive ved med at opstå. Når så mange indgår ægteskab falder det jo sammen med at så er reglerne relativt lette at finde ud af, mens der i papirløse forhold er så meget bøvl. Gør alle mennesker frie og ophæv alle særregler.
Der er to sætninger man skal hæfte sig ved, og som er indarbejdet i forvaltningspraksis:
1. Efter konkret vurdering-
Hvilket betyder at kommunen har lov til at foretage en vurdering af sagen og træffe afgørelse i henhold til denne vurdering. Kommune må ikke lave en fast tolkning/regel, men gør det alligevel. I sådanne tilfælde sætter kommunen "skøn under regel", hvilket er ulovligt. Før i tiden hed det skuffecirkulære.
2. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed-
Hvilket betyder at der nu kun er domstolene tilbage. Denne mulighed ligger fjernt for de fleste, og de færreste advokater tager sociale sager.
I virkeligheden var det bedre om den "anklagede" gik planken ud og blev anklaget efter strfl. 289b, idet der så var en chance for at få en forsvarer på.
Retssikkerheden er ikke eksisterende.
Det kunne være interessant at se et estimat af hvor mange penge der menes at blive snydt for, når det kommer til enlige forsørgere på sociale ydelser. Dette tal skulle så holdes op mod hvor mange penge kommunerne bruger på at bekæmpe problemet. Et eller andet siger mig forholdet sikkert vil være helt ude af proportioner.
Også: hvor mange "fanger" de i at snyde (pr år), og hvor mange af disse tilfælde kunne tænkes at være vurderet anderledes i en anden kommune? Eller sagt på en anden måde: ville sagerne holde vand ved en domstol?
@ Erik Lang
Præcist.
Rent faktisk indeholder en sådan afhøring, som den ganske almindelige sagsbehandler foretager jo konsekvenser, der er lige så indgribende - eller måske endog mere indgribende - end egentlige strafferetlige konsekvenser. Dertil kommer jo, at afhøringen kunne få strafferetlige konsekvenser.
Derfor burde borgeren rent faktisk i et retssamfund ubetinget tildeles samme rettigheder som en person, der er sigtet i en straffesag - allerede ud fra den første sætning.
En politi-ansat, der afhører en person, har jo en grundig uddannelse i præcist hvordan han/hun må optræde og desuden klare regler, der regulerer hans / hendes adfærd, men for den kommunale HK'er gælder der ikke andre grænser end det forvaltningsretlige "frie skøn", og de ret luftige uskrevne regler om kun at inddrage "saglige kriterier".
Kommunale "kontrol-afdelinger" er jo oprettet nærmest på provisionsbasis - eller ihvertfald med et ubetinget krav om at vise kommunalpolitikerne en berettigelse for deres lønkroner. Det gør man naturligvis bedst ved at komme efter de svageste og mest udsatte borgere
Når vi lever i et så sygt samfund, hvor det tillægges stor vægt, så snart tidligere ægtefæller, ex-kærester, fjendtlige naboer, mv. mv. anmelder hinanden for social-bedrageri, moms-unddragelse, oma. ville begrebet "retssikkerhed" indebære, at der allerede fra starten af en sådan sag beskikkes en advokat for den "anmeldte". Ligeledes burde der straks beskikkes en advokat i samtlige sager, hvor en kommunal "kontrolmyndighed" indleder en sag mod en borger.
Anders Iversen, der er ikke kun tale om, hvor mange penge kommunerne kan spare ved at fange bedragere. Der er også rigtig mange penge at spare på at mistænkeliggøre uskyldige borgere og lukke for ydelserne på grundlag af denne mistanke.
Jeg er selv blevet trukket for tre måneders kontanthjælp på grundlag af en mistanke om, at jeg havde biindtægter, og det tog mig over ni måneder, før jeg med en advokats bistand fik omstødt afgørelsen. Jeg var flere gange undervejs ved at give op, og havde jeg været mindre stædig, ville kommunen have sparet tre måneders kontanthjælp.
Så opskriften er: Mistænkeliggør de svageste borgere, og håb på, at de ikke klager. Skulle borgerne få medhold i deres klage, er intet tabt, de får blot det, de ellers skulle have haft, ingen erstatning, ikke engang en undskyldning.
Går den, så går den.
http://modkraft.dk/blogindl%C3%A6g/tolv-gode-regler-n%C3%A5r-man-vil-beg...
Ifølge ledende eksperter i socialret er det i strid med regler - hvis kommuner undlader at indberette sager om formodet socialt bedrageri til politiet - med henblik på at anlægge evt. straffesag mod borgere med utvetydige politimæssigt reglementeret efterforskede beviser - og med advokatbistand til borgere i evt. opfølgende sag i ret - jf. almindelig lovkrævet retsbeskyttelse af borgere:
»I de fleste tilfælde har kommunerne slet ikke beviser nok til en straffesag. Derfor nøjes man i stedet med at føre tilbagebetalingssager, hvor den mistænkte borger skal betale sociale ydelser tilbage, hvis bare kommunen kan sandsynliggøre snydet. Der hersker en slags 'wild west'-mentalitet, hvor man ordner sagerne selv«, sagde professor i socialret på Københavns Universitet Kirsten Ketscher (i interview i 2010 red.).
http://politiken.dk/indland/ECE1093101/faerre-doemmes-i-retten-for-socia...
Simon Thorbek, lektor i socialret på Professionshøjskolen Metropol, sagde videre i 2010:
»Hvis kommunen mener, at der er tale om forsætligt socialt bedrageri, har den pligt til at indberette det til politiet. Derfor siger det sig selv, at det er betænkeligt, hvis kommunerne omgår reglerne og selv efterforsker sagen i stedet for at overlade det til politiet«.
Ifølge Simon Thorbek er fremgangsmåde, som beskrevet i ovenstående artikel ikke lovmedholdelig - her er ikke sikret retssikkerhed. som gælder alle borgere.
http://m.business.dk/?article=9211180-Socialt-bedrageri-meldes-ikke-til-...
På Christiansborg var Mette F. i 2010 bekymret over sociale sager uden politimæssig efterforskning med opfølgende afgørelse ved domstole:
»Hvis der fra kommunernes side bevidst spekuleres i at undgå retssystemet, er det meget uheldigt." sagde Mette F. i 2010.
http://politiken.dk/indland/ECE1093101/faerre-doemmes-i-retten-for-socia...
»Hvis man har en mundtlig samtale, så kan intervieweren jo også vurdere kropssprog og mimik, når der svares, og ud fra det beslutte enten at gå dybere ned eller droppe nogle af spørgsmålene. Det er der ikke mulighed for, når vi har stillet dem skriftligt,« siger [Kim Rasmussen] og tilføjer: »Spørgsmålene skal ses som en hjælp til borgeren til at påvirke udfaldet af sagen på en måde, der kan komme borgeren til gode.«
For mig lyder det mere som en bedømmelse, foretaget af en forudindtaget og på forhånd mistroisk person, der næppe har det nødvendige faglige grundlag for at kunne afkode mimik og kropssprog, og jeg tvivler stærkt på, at en 'borger', der bliver sat i den beskrevne situation, vil opfatte det som en "hjælp" eller et "gode".
Begrebet 'uskyldig indtil det modsatte er bevist', gælder åbenlyst ikke her.
Ét af de mange grænseoverskridende spørgsmål lyder:
"Hvis du mener, at være bekendt med, hvem der er fremkommet med anmeldelsen og hvad baggrunden for anmeldelsen er, har kommunen muligheden for at undersøge det nærmere ved henvendelse til den af dig formodet anmelder. Såfremt du ønsker dette, skal kontrolgruppen have samtykke af dig."
Det – bortset fra at være dårligt formuleret – lægger jo op til skruen uden ende, hvad angår anmelderi og hævnakter. Skræmmende.
Og så hedder det i øvrigt "Hvorlænge har du og NN kendt hinanden?" og ikke "dig og NN".
Der er brug for tre ting, for at forbedre borgernes forhold til myndighederne.
1. En regelforenkling, så man undgår tvetydige gummi-begreber, som for eksempel "enlig". Giv alle den samme ydelse - når lønninger ikke bliver sat ned fordi man får en kæreste, hvorfor skal sociale ydelser så?
2. Mere straf, mere kontrol og hårdere konsekvenser. I dag er det en fuldstændigt gratis omgang for myndighederne at nægte folk ydelser eller service, de ellers havde ret til. Derfor bør der indføres kontrolgrupper, der retter det kritiske blik mod myndighederne selv, og undersøger om man på uretmæssigt grundlag har nægtet borgeren en ydelse, eller undladt at informere denne om sine rettigheder.
Samtidig bør vi have en egentlig forvaltningsstraffelov, der pålægger myndighederne et føleligt strafansvar for de tilfælde, hvor man bevidst eller groft uagtsomt snyder borgerne for ydelser, de har ret til. I grovere tilfælde skal også enkeltpersoner - for eksempel politikere eller ledere - kunne idømmes bøde eller fængsel.
Derudover bør myndighederne som en selvfølge yde erstatning til borgerne, hvis det viser sig at de uretmæssigt har tilbageholdt ydelser eller service. Forvaltningen skal både dække den økonomiske skade ved den ulovlige afgørelse, som for eksempel rykkergebyrer når en borger ikke kan betale sine regninger, men også yde en tortgodtgørelse for den situation, de har anbragt borgeren i, de usande beskyldninger de har fremsat osv.
3. En kulturrevolution indenfor den offentlige forvaltning. Vi skal have gjort op med "går den, så går den"-kulturen og den nedladende holdning til borgerne. De offentligt ansatte skal vide at de er der for borgernes skyld - ikke omvendt, og fokus skal rettes mod at yde hver enkelt borger den bedst mulige service og rådgivning. Samtidig skal man have et langt større fokus på faglighed i sagsbehandlingen, så det for eksempel ikke er halvstuderede HK'ere, der afgør komplicerede sager, men derimod rigtige fagfolk med viden på området.
At vende den offentlige virksomhedskultur 180 grader er en stor opgave, og den vil nok næppe kunne lade sig gøre, uden man luger kraftigt ud i de mest inkompetente og borgerfjendske ansatte, og får nye, kvalificerede folk ind i stedet.
Man kan afvikle velfærdssamfundet på mange måder.
- Det her er en af dem.
I øvrigt en tanke jeg har fået angående kommunernes letsindige behandling af sager om socialt bedrageri: Hvad ville der ske, hvis en mistænkt borger gik op på politistationen, og meldte sig selv for socialt bedrageri? Hvis borgeren på denne måde kunne fremprovokere en rigtig retssag, i modsætning til en kommunal standret, ville man jo få en endelig dom, der frifandt én for anklagerne, hvilket kommunen vil have meget svært ved at sidde overhørig.
Adolf Hitler var også meget populær.
- I begyndelsen...
Interessant tanke Rasmus Kongshøj.
Undersøgelser af bedrageri sager høre i det hele taget hjemme hos politiet og ikke hos kommunale sagsbehandlere.
Det er alligevel sjovt, at tingene har været på denne måde i en hel del år, men at kritikken nu vælder frem.
På samme måde med den højst angribelige praksis med lægekonsulenter, som man længe ikke har hørt om - er den standset?
Fra Niels Nielsen link:
Tolv gode regler når man vil begå socialbedrageri
1: Gør det vanskeligt at komme i kontakt med kommunen.
2: Undgå så vidt muligt at borgeren overhovedet ansøger.
3: Glem eller gem tidsfrister for sagsbehandlingen.
4: Ansæt for få sagsbehandlere.
5: Find en forkert paragraf og giv afslag.
6: Gentag den samme fejl.
7: Afprøv lovgivningens grænser.
8: Skriv altid, at der er sket en individuel vurdering.
9: Hvad der er sparet under en ankesag er tjent.
10: Sørg for, at ankemyndigheden ikke bare kan ændre afgørelsen.
11: Undlad at følge ankemyndighedens afgørelse fuldt ud.
12: Husk, at ankesystemet er for de stærke.
Fik jeg nævnt, at reglerne er til for kommunerne? ;-)
Vibeke Rasmussen:
Spørgsmålet, du citerede kl. 14:35, var også en konsekvens af, at de kommunale sagsbehandlere - modsat politiet - har tavshedspligt i forhold til anmeldelser. Så vidt jeg ved, har borgere, der anmeldes til andre offentlige forvaltninger end politiet, ikke ret til at få oplysninger om anmeldelsen.
Og naturligvis skal der slås ned – og for min skyld gerne hårdt – på socialt bedrageri, men der må være andre måder at afsløre den på. Hvis disse metoder, mistænkeliggørelse, ydmygelse og stikkeri, er det eneste alternativ, foretrækker jeg at leve med, at nogen slipper afsted med at 'socialbedrage'.
Problemet er jo helt bestemt også, der implicit i spørgsmålene lades som om, noget er ulovligt, som ikke er ulovligt. Enlige må altså gerne have en kæreste, og have helt almindelig kærestesamvær med disse. Man jan jo næsten med den afhøringsmetode få dem til at indrømme mordet på Kennedy.
Så istedet for et værdigt system, både for de enlige mødre (og snart også kontanthjælpsmodtagere), så vælger man istedet at hælde penge i et system med fascistisk tilsnit, som umyndiggør, mistænkeliggør og ydmyger borgeren.
Og nedgør de folk som sættes til at udføre kontrollen (selvom de nok ikke selv opfatter det sådan)..
16-17 milliarder spildes på et ligeledes umyndiggørende, mistænkeliggørende og ydmygende system. Hvor meget spildes der så på dette?
Vi kunne være så ufatteligt rige, hvis ikke svinehunden levede så godt i vores folkesjæl.
Hvorfor laver man ikke bare et meget simplere regelsæt?
Lad pengene følge børnene, baseret på begge forsørgeres bidrag (altså også farens, hvis han betaler børnepenge).
Lad anden socialhjælp følge det simple princip, at hvis moren betaler sin egen husleje, så bor hun alene. Hvad hun foretager sig, hvor hun overnatter osv. er underordnet. Det er et økonomisk spørgsmål, og kan det fastslås at hun betaler sin egen husleje, må hun anses for ikke at være samboende.
Eller endnu bedre:
Indfør borgerløn og slip for hele administrationsapparatet for socialhjælp, kontanthjælp, dagpenge og sikkert andre jeg ikke kender.
Da kontanthjælp alene koster 16-17 milliarder, så vil man kunne spare et svimlende beløb.
Så kunne man også give alle kommunens kratluskere et anstændigt liv.
Dennis Berg
Politikerne laver ikke et konkret regelsæt, selv om det er forholdsvist simpelt at gøre det.
...
Jeg har mine teorier om HVORFOR de ikke gør det. Det handler ikke ret meget om økonomi eller retssikkerhed. Det handler om at skræmme. Indgive frygt. Udråbe bestemte borgergrupper til at være mistænkelige syndebukke og lade resten af befolkningen diskutere, om disse mennesker nu ikke bare klynker og skulle tage sig sammen til at blive klippet, holde op med at ryge og få sig et arbejde. Og lade være at have kærlighed i deres liv når nu pæne hårdtarbejdende mennesker ikke kan forvente det samme.
Det handler om at hænge mindre, uorganiserede befolkningsgrupper ud som specielt mistænkelige og bruge masser af krudt på at beholde dem i den kasse, så vi ved, hvem vi skal hade.
Hvad er din relation til Peter:
Han er en god ven og veninde. Han har fået en kønsskifteoperation. Så det er lidt kompliceret.
Hvor ofte kommer Peter hos dig:
Lige groft nok at spørge til mit seksualliv på den måde. Han kommer HVER gang.
Hvordan foregår fælles indkøb:
Vi tager gerne cyklen.
Hvis udefrakommende personer så dig og Peter sammen, hvordan tror du at I ville blive opfattet:
Der er stor aldersforskel mellem os. Så der er mange der kigger og synes jeg nok kun er til meget unge mænd. Men det er et gæt. Fang en udefrakommende person og spørg.
Hvordan foregik jeres ferie til Tyrkiet ? Herunder bedes du redegøre for, hvem der har betalt ferien og hvordan I har fordelt udgifterne til mad, udflugter mv ?:
1: Vores ferie foregik rigtigt godt. Glad for at du spurgte. Tak for det.
2: Min moster betalte ferien.
3: Vi fordelte udgifter på den måde at jeg betalte for sprutten og Peter betalte for luderne.
Hvor/ og hvor ofte foregår det, at Peter passer dine børn?
Han passer børnene på Gedser. Det er jeg træt af. Der er langt fra kbh. Han passer dem om onsdagen mellem kl. 0805-0830.
Hvor længe har dig og Peter kendt hinanden?
Vi mødtes i en brandert. Så jeg er ikke sikker på datoen. Spørg tjeneren på Den Gyldne Knytnæve.
Ifølge anmeldelsen er der sket løbende renovering af dit hus, hvordan er det foregået?
Først byggede vi hundehuset og derefter garagen. Eller var det omvendt ?
Hvor ofte har Peter samvær med sine børn på din adresse?
Ikke særligt tit for de pisser i akavariet.
Hvordan og hvor ofte henter Peter dine børn i institution?
Gerne på cykel. Men han kommer tit efter lukketid, så det er ingen succes.
Beskriv dine relationer til Peters børn?
Det kan siges kort. Jeg hader dem som pesten.
Hvor ofte er du og dine børn hos Peter på hjemadressen?
Sjældent! Vi farer altid vild.
Hvis du mener, at være bekendt med , hvem der er fremkommet med anmeldelsen og hvad baggrunden for anmeldelsen er, har kommunen muligheden for at undersøge det nærmere ved henvendelse til den af dig formodet anmelder. Såfremt du ønsker dette ska lkontrolgruppen have samtykke af dig.
Hedder det ikke formodede ? Og ikke formodet ?
Økonomiske relationer, hvilke udgifter hjælper Peter med at betale.
Peter betaler for egne børns skader når det kaster op på tæpperne.
Hvordan deler I udgifterne til din bil, og i hvilket omfang benytter Peter sig af din bil?
1: Peter betaler for dækkene. 2. Peter bruger kun bilen når han er fuld.
Hvilke personlige ejendele har Peter hos dig? Og hvilke ejendele har du hos Peter?
1: Anders And Blade og tandstikkere. 2: Jeg har tandbørste og stemmegaffel liggende hos Peter.
Har Peter en nøgle til din bolig? Har du nøgle til Peters bolig?
Vi går altid ad bagdøren og bruger ikke nøgle.
Hjælper Peter med praktiske ting i dit hjem(støvsugning, madlavning, tøjvask)?
Aldrig! Ring venligst til ham og giv ham en skideballe.
Hvor ofte spiser I sammen?
10 gange om dagen. Vi er ved at blive overvægtige af det.
Og Lise Lotte Rahbek, skamme. Skræmme og skamme.
Øv... her skriver man en lang kommentar, og så får man hele tiden fejlmelding om siden ikke er tilgængelig.. føler mig lige nu lidt censureret.. især når jeg kan se andre uden problemer kan kommentere....
Det er desværre nødvendigt at sociale ydelser tildeles efter et skøn. Det ville være umådeligt omkostningskrævende, hvis sociale ydelser kun blev tildelt efter objektive kriterier, og det kunne medføre stor vilkårlighed i forhold til det reelle behov. Problemet accentueres af det selv i blot europæisk sammenhæng høje niveau for offentlige ydelser, som ofte ligger over hvad personer uden uddannelse selv kan tjene. Hvis ydelser tildeles efter skøn kan de naturligvis også fratages efter skøn. Der kræves ingen egentlig bevisførelse hverken ved tildeling eller ved fratagelse af sociale ydelser.
Et så delikat system fordrer at administrationen er veluddannet og ansvarsbevidst og bliver stramt styret af det politiske system, der som bekendt står til ansvar overfor befolkningen ved valgene. Endvidere bør der være så meget åbenhed i sagsbehandlingen som muligt. Det er hverken værdigt eller befordrende for tilliden mellem borger og myndigheder, at der indgår anonyme anmeldelser i sagsbehandlingen. Det gælder både for det sociale område og indenfor skatteligningen. Det er naturligvis helt uacceptabelt, hvis det offentlige ligefrem køber oplysninger fra meddelere.
Hvordan i alverden kan det være lovligt at kommunalt ansatte i den grad snager i andre folks liv og ikke respekterer det der hedder privatlivets grænser? Hvordan kan de være lovligt at mistænke noget kriminelt uden politiet er ind over? For sociale bedrageri er vel lige så kriminelt som andet bedrageri?
Som enlig førtidspensionist bliver man jo nærmest paranoid af at læse om kommunernes fremgangsmåde, for det er jo ikke kun de enlige mødre de er efter, men også folkepensionister og andet godtfolk på kommunale almisser.
Og når de stakkels folk spørger om hvad de skal gøre og hvad reglerne er, så er der ingen der kan fortælle dem det, for det findes ikke nogen specifikke retningslinjer på området... og derfor kan kommunernes direkte chikane af enlige mødre, enlige folkepensionister, enlige førtidspensionister og nu snart enlige kontanthjælpsmodtagere foregå i fuld offentlighed.
Hvorfor vil politikerne ikke gøre noget ved det her? Det har jo været oppe og vende hos dem flere gange den forløbne tid? De vil gerne hjælpe folk der er i klemme hos det slemme slemme skattevæsen, men kommunerne der bruger næsten de samme magtmidler vil de ikke gøre noget ved.... kunne det mon tænkes at politikerne har blåstemplet alle på bunden som potentielle sociale bedragere?!
Jeg er virkelig harm over at læse de spørgsmål. Hvad bliver det næste? Folks seksualitet? For der er vel ikke forskel på om det er en kvindelig kæreste eller mandlig kæreste de mistænker en for at bo sammen med?
@peter hansen, vedr lægekonsulenter og deres fremtidig rolle.
LF 53 2012/2013 Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliteringsteams, fleksløntilskud m.v.)
Punkt 1.2.13 Sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion i sager om ressourceforløb, fleksjob Pkt. og førtidspension
Det foreslås, at kommunerne fremover skal rekvirere den nødvendige sundhedsfaglige rådgivning i sager om ressourceforløb, tilkendelse af fleksjob og førtidspension via sundhedskoordinatoren i regionens kliniske funktion i forbindelse med sagsbehandlingen. Herved skabes en klar og entydig indgang til sundhedsvæsenet, da kommunerne herefter ikke kan rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter uden for klinisk funktion ved sagsbehandlingen på disse områder.
Svaret er simpelt, Heidi. Det kan være lovligt, så længe vore politikere over en bred kam synes, at kommunerne gør det rigtige. Hvis der var politisk vilje til at stoppe det, så ville det blive stoppet med det samme.
Man kunne sagtens forestille sig to bøsser der ikke turde gå med hinanden i hånden offentligt - fordi den ene af dem er arbejdsløs.
"Og som tv-serien på DR1 i vinter med titlen Aktion socialt bedrageri viste, så åbner denne usikkerhed mulighed for, at kontrolgrupperne kommer meget vidt omkring med deres spørgsmål, når de først har modtaget en anonym anmeldelse og har indkaldt en borger til en opklarende samtale."
Læs vores klage til DR på dette link, hvor du også kan give din kommentar.
http://foedekaede.dk/?p=30
I øvrigt mener jeg at borgeren her bør tage på kvindekrisecenter, da hun er i risiko for at blive tvunget i tvangsægteskab af kommunen
Sådan helt enfoldigt synes jeg også, det er grænseoverskridende, at mange helt bevidst fifler med reglerne.
Kommunal sagsbehandling - uden almindelig retssikkerhed for borgere - med lemfældig omgang med borgeres retssikkerhed, for at spare - går den så går den - det er ikke lovligt:
Det viser denne artikelserie om emne i Information:
http://www.information.dk/dynel%C3%B8fteri#321263
Men det ser ud til at kræve overmåde stor personlig styrke og et godt bagland - via retssager og anker - med helt urimelige krav om omvendt bevisbyrde - at modbevise falske sociale anklager:
Da Monica ringede til politiet og kom i tv:
http://www.information.dk/458015
Efter 6 måneder: 33 årig får kontanthjælp igen:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/01/06/143451.htm
leif emerek
" at mange helt bevidst fifler med reglerne."
Du mener formodentlig at sagsbehandlere fifler?
Sider