Læsetid: 7 min.

Ekspert: Kommuner stiller ’grænseoverskridende’ spørgsmål til enlige mødre

Kommuner går over stregen i jagten på mulige socialbedragere, når de til enlige mødre sender spørgsmål, der ifølge lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone enten er irrelevante, grænseoverskridende eller direkte intimiderende. KL mener ikke, spørgsmålene er usædvanlige
Brev fra Holbæk kommune til enlig forsørger.

Brev fra Holbæk kommune til enlig forsørger.

26. juni 2013

»Færdes I sammen i bybilledet? Kan jeg møde jer sammen nede i Centret? Inviteres I ud til venner og familie som par?«

Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som kontrolgruppen i Slagelse Kommune i maj skriftligt har sendt til en borger. Borgeren er enlig mor og modtager sociale ydelser, men nu ønsker kommunen at undersøge, om kvinden overhovedet er berettiget til ydelserne, eller om hun reelt lever i et såkaldt ægteskabslignende forhold med sin kæreste. Det sker efter en anonym anmeldelse mod kvinden for socialbedrageri.

Holbæk Kommune har ligeledes i maj sendt en række skriftlige spørgsmål til en kvinde i en tilsvarende situation, og det er f.eks. spørgsmål som: »Hvis udefrakommende personer så dig og NN sammen, hvordan tror du, at I ville blive opfattet? Beskriv dine relationer til NN’s børn?«

Modtagere af sociale ydelser har pligt til at give alle relevante oplysninger til kommunen, der er relevante, men ifølge lektor i socialret ved Aalborg Universitet Nina Von Hielmcrone drejer det sig først og fremmest om det økonomiske samkvem:»Det, som kommunerne skal undersøge, er, om enlige i virkeligheden er reelt enlige, eller om de lever med så mange fordele ved en fælles husførelse, at de i virkeligheden indgår i et ægteskabslignende forhold,« forklarer hun.

Relevant: Hvem betaler?

»Ifølge Ankestyrelsen er det derfor relevant at se på, hvem der betaler for det daglige forbrug, om man har fælles konto eller overfører penge til hinanden, ligesom det er relevant at se på omfanget af gensidig praktisk hjælp i hverdagen, som kærester yder hinanden,« forklarer Nina Von Hielmcrone.

Relevant er det derfor, hvor ofte man spiser sammen, hvor længe man har været kærester, om man har nøgle til hinandens lejligheder, og om kæresten har sin egen selvstændige bolig.

Derimod er det ikke relevant, hvordan andre –det være sig naboerne eller »udefrakommende personer« – måtte vurdere, hvordan forholdet mellem en kvinde og hendes kæresteer, og det er slet ikke relevant for kommunen, om en enlig mor færdes sammen med sin kæreste i bybilledet.

»Spørgsmål af den karakter er krænkende og grænseoverskridende,«mener Nina Von Hielmcrone.

Effekten af at stille den slags spørgsmål er nemlig, at borgerne efterlades med det indtryk, at det må man ikke. Men det er helt forkert:

»Det er jo ikke forbudt for enlige mødre at have en kæreste, så efter min vurdering er den slags spørgsmål intimiderende,« siger Nina Von Hielmcrone, der har haft lejlighed til at se de i alt 46 spørgsmål, som de to kommuner har stillet.

»Det er lidt skræmmende, hvis man som enlig ikke kan gå gennem byen med sin kæreste i hånden. Det sætter helt urimelige begrænsninger for borgernes almindelige liv,« mener hun.

Ingen klare retningslinjer

Information har talt med de to enlige kvinder, der begge ønsker at være anonyme. Kvinden fra Slagelse er 33 år og mor til to mindre børn. Hun føler sig sikker på, at den anonyme anmeldelse til kommunen kommer fra hendes eks-mand.

»I den anonyme anmeldelse er der en masse oplysninger om, hvor tit jeg har sovet sammen med min kæreste, og at jeg har brugt hans bil, og at vi har været på en ferie sammen.«

– Er det forkerte oplysninger?

»Det er rigtigt, at jeg har kendt en mand, der bor i København, men han var selv skilt og havde delebørn, mens jeg jo bor i Slagelse og også har delebørn. Så det har været ret begrænset, hvor tit vi kunne være sammen,« forklarer hun.

Kvinden fra Holbæk er 35 år og mor til to mindreårige børn. Hun føler sig især stødt over at skulle forklare, hvordan hendes relationer er til hendes kærestes børn.

»Jeg lægger da ikke skjul på, at han er min kæreste, men jeg er kun ’børnefri’ hver anden weekend, og man vil jo gerne lige se, om et forhold kan bære, før man involverer børnene særlig meget i det,« som hun siger.

Som Information tidligere har beskrevet i en række artikler, har mange kommuner etableret såkaldte kontrolgrupper, der ifølge reglerne kun skal sandsynliggøre, at en enlig ikke er reelt enlig, før ydelserne kan indstilles. Derefter er det op til den enlige at bevise, at vedkommende er enlig og derfor har ret til f.eks. hel eller delvis friplads i børneinstitutioner, forhøjet børnebidrag eller boligydelse.

Det har været kritiseret, at det ikke er muligt for borgere, der modtager ydelser som enlige, at få et klart og entydigt svar på, hvor meget eller hvor lidt samvær de må have med en kæreste, før det får konsekvenser for ydelserne og dermed for deres økonomi. Og som tv-serien på DR1 i vinter med titlen Aktion socialt bedrageri viste, så åbner denne usikkerhed mulighed for, at kontrolgrupperne kommer meget vidt omkring med deres spørgsmål, når de først har modtaget en anonym anmeldelse og har indkaldt en borger til en opklarende samtale.

Ekspert: Få spørgsmål skriftligt

Ofte vil en enlig borger være helt uforberedt på at skulle svare på alle de spørgsmål.

»Når borgere skal svare uden tid til at overveje, hvad de egentlig skal svare, har de ofte ikke en kinamands chance for at gennemskue, hvad der er relevant, og hvad der ikke er det. Men det, der er relevant, det er alene oplysninger, der kan belyse, i hvor høj grad man har fælles husførelse,« siger Nina Von Hielmcrone.

Derfor er det ifølge hende en god idé, hvis enlige beder om at få spørgsmålene tilsendt på forhånd, således som de to kvinder i Slagelse og Holbæk har gjort.

– Skal de to kvinder så svare på alle de skriftlige spørgsmål?

»Da det som sagt for den enkelte enlige kan være svært at gennemskue, hvilke oplysninger der er relevante for kommunen at få, kan man selvfølgelig vælge at svare på alle, selv om nogle af dem er irrelevante, mens andre er grænseoverskridende og intimiderende. Men hvis en enlig nøjes med at svare på de spørgsmål, der er relevante, så vil kommunen afgøre sagen på det foreliggende grundlag, som det hedder. Det behøver ikke at betyde, at ydelserne indstilles, men ofte kan det føre til en langvarig sag, hvor man skal klage,« siger Nina VonHielmcrone, der fortsætter:

»Mit råd til enlige kvinder i den situation skal derfor være ikke at svare på alle de spørgsmål, men i stedet sende et brev til kommunen, hvor de selv oplyser om de basale ting som omfanget af et økonomisk fællesskab, har man f.eks. en fælles konto, låner man hinandens bil, hvor ofte er man sammen, henter og bringer man hinandens børn, gør man rent for hinanden, har man hver sin bolig, man betaler for. Den slags oplysninger har man pligt til at komme med.«

Slagelse: For borgerens skyld

Chef for Borgerservice i Slagelse Kommune Kim Rasmussen er ikke enig i Nina Von Hielmcrones kritik af spørgsmålene. Heller ikke kritikken af dem om, hvorvidt de færdes sammen i bybilledet, eller hvorvidt man kan møde dem sammen i centret.

»Det er jo spørgsmål, som vi typisk stiller for at afdække i hvilket omfang, folk er reelt enlige,« forklarer Kim Rasmussen.

To gange har kommunen ifølge Kim Rasmussen indkaldt kvinden til en opklarende samtale, men da hun har nægtet at møde op, har man til sidst tilsendt hende spørgsmålene skriftligt. Kvinden fra Slagelse bestrider, at hun er udeblevet fra samtaler. Hun vil gerne samarbejde, men det er rigtigt, at hun har bedt om at se spørgsmålene, før hun kommer til et møde.

Kim Rasmussen understreger, at spørgsmålene ikke er usædvanlige: »Man må aldrig betragte spørgsmålene som enkeltstående. De er brikker i et kompliceret puslespil, hvor man forsøger at afdække sagen fra forskellige vinkler,« siger han.

»Hvis man har en mundtlig samtale, så kan intervieweren jo også vurdere kropssprog og mimik, når der svares, og ud fra det beslutte enten at gå dybene ned eller droppe nogle af spørgsmålene. Det er der ikke mulighed for, når vi har stillet dem skriftligt,« siger han og tilføjer:

»Spørgsmålene skal ses som en hjælp til borgeren til at påvirke udfaldet af sagen på en måde, der kan komme borgeren til gode.«

Heller ikke chefkonsulent Charlotte Munksgaard fra KL studser over spørgsmålene.

»Det er sådan noget, man spørger om. Det er det felt, man bevæger sig indenfor, men det vil jo ikke være det eneste, man spørger om,« siger hun og tilføjer, at KL ikke har udarbejdet en liste med forslag til spørgsmål, kontrolgrupperne kan bruge.

»Det afhænger af den konkrete sag, hvad man skal spørge om.«

Kontrolgruppernes spørgsmål skal også ses i en sammenhæng og ikke enkeltvis, og så afhænger meget også af tonen, de fremsættes i, mener hun.

»Det samme spørgsmål kan jo stilles enten som et led i en samtale eller som en anklage,« som Charlotte Munksgaard siger.

Nina Von Hielmcrone vurderer ikke, at de to kommuner er ene om at gå over stregen, når de udspørger enlige borgere, der modtager sociale ydelser.

»I flere kommuner er kontrolgrupperne gået over til skemaer med faste spørgsmål. Og her har jeg flere gange set en formulering, som der er grund til at være meget kritisk over for. Kontrolgruppen skriver i skemaet, at den er opmærksom på, at den ikke har lov til at komme på uanmeldt besøg hos den enlige, men så spørger den, om vedkommende alligevel vil give dem en tilladelse til at komme på uanmeldt besøg.«

Det sætter ifølge Nina Von Hielmcrone den enlige i en svær situation.

»Hvis man svarer nej til, at de må komme på uanmeldt besøg, virker man let mistænkelig, og som om man har noget at skjule,« som hun siger.

Kontrolgruppen i Holbæk Kommune ønsker ikke at kommentere spørgsmålene, da de indgår i en konkret sag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette Abildgaard
  • Niels Mosbak
  • Lone Christensen
  • salah aldin
  • peter fonnesbech
  • n n
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Dorte Sørensen
  • Lars Jorgensen
  • Vibeke Rasmussen
  • lars abildgaard
  • Rasmus Kongshøj
  • Nina Nielsen
  • Inger Sundsvald
  • Peter Wulff
  • Tue Romanow
  • Michael Sørensen
  • Christian Pedersen
Jette Abildgaard, Niels Mosbak, Lone Christensen, salah aldin, peter fonnesbech, n n, Søren Peter Langkjær Bojsen, Dorte Sørensen, Lars Jorgensen, Vibeke Rasmussen, lars abildgaard, Rasmus Kongshøj, Nina Nielsen, Inger Sundsvald, Peter Wulff, Tue Romanow, Michael Sørensen og Christian Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

@)Paul D. Jensen: "der er eddermaneme forskel på at 'fuske' så man har råd til en pakke smør om søndagen og så de riges fusk for at få råd til flere guldure, luxus-biler og lejligheder ..."

Snyd, fusk og fifleri er vel i princippet snyd, fusk og fifleri, hvad enten det drejer sig om forsøg på skatteunddragelse eller forsøg på uberettiget tilegnelse af offentligt finansierede tilskud til forøgelse af privatforbruget?

Nu hvor skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har sat en stopper for en gruppe af sine embedsmænds 'stasi-metoder' over for borgere, som de med større eller mindre ret mistænker for skattefifleri, kunne det være ganske forfriskende, om økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (RV) også ville tage skridt til luge ud i de metoder, som de kommunale dyneløftere anvender over for borgere, de med større eller mindre ret mistænker for at fifle med reglerne for modtagelse af forhøjet og ekstra børnetilskud m.v. Der er nok at tage fat på for en reformivrig samlingsregering efter de ti år med VKO.

Men lur mig, om ikke det det ender, som det endte med 'retsopgøret' efter 'de fem forbandede år': De små tyve hængte man, de store lod man gå.

Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Heidi Larsen, n n, Kurt Jørgensen, randi christiansen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Forvaltningen skulle skamme sig ekstremt meget over at være så smålige - men det er måske nødvendigt, hvis der skal være råd til at underholde de rige aktører, banker, erhvervsvirksomheder m.m.?

Peter Pedersen

Randi C.

Naaaahrrr! Der er her INGEN penge at hente hverken for banker og erhvervsdrivende.

Sætter man en kommunal kontrolmedarbejders løn op overfor de småpenge, som den enkelte borger har nogen reel mulighed for at snyde for
(dvs. her forskellen mellem de ydelser som en enlig og en samlevende barneforælder kan modtage),
skal hver kontrolmedarbejder jo årlig "fange" hundredvis af påståede "snydere", før der ikke direkte er tale om en faktisk fordyrelse på kommunens regnskab.
Det sker næppe i en eneste kommune.

Man skal snarere finde grunden i, at der tit er tale ret lavt uddannede personer med et stort behov for at demonstrere overfor omverdenen, at hun/han gøre sin egen indsats uundværlig, og bedst muligt ud fra de forudsætninger, den enkelte har.

Der foreligger ingen klare regler, der regulerer kommunernes adfærd i dette tilfælde - og i øvrigt er der aldrig straffet en eneste offentligt ansat, (bortset fra politifolk) der bevist har krænket borgernes rettigheder.

Dermed kommer de kommunale medarbejdere meget let kommer til at se enhver "på den anden side af skranken", som fremmede personer, der nærmest bruger løs kommunal-medarbejderens "egne penge", og som kun har eneste trang i livet : at snyde og bedrage.

Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj og randi christiansen anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Peter P - spydigheder gør sig ikke altid så godt på skrift med begrænsede muligheder for tekstredigering

randi christiansen

Peter P - spydigheder gør sig ikke altid så godt på skrift med begrænsede muligheder for tekstredigering

Grethe Preisler

Peter Petersen,

Uden at træde nogen for nær må tør man nok formode, at den medarbejder fra Holbæk Kommunes Kontrolgruppe, som har forfattet det aftrykte brev til 'enlig forsørger xx' i Svinninge, ikke er blandt de bedst kvalificerede og højst gagerede ansatte på kommunens lønningsliste.

Det kan derfor ikke udelukkes, at den pågældende medarbejder er sin vægt værd i guld for kommunen, så længe ingen anfægter de metoder, han eller hun (med kommunalbestyrelsen og sine foresattes stiltiende accept) bringer i anvendelse for at spare kommunekassen for udgifter til hjælp til forsørgelse af enlige mødres børn.

Kan man skræmme enlige forsørgere til at afstå fra deres sociale rettigheder ved at forlange skriftligt svar på intimiderende spørgsmål fra kommunens kontrolgruppe uden samtidig at oplyse dem om deres borgerlige rettigheder - herunder retten til at medbringe en mere lovkyndig bisidder hvis de så alligevel foretrækker at møde personligt - er meget vundet.

Morale: Går den, så går den, og hvad der er sparet er fortjent.

Nina Nielsen, Rasmus Kongshøj, Niels Mosbak, n n, Lise Lotte Rahbek, randi christiansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Peter Pedersen

Preisler

Ja, og det er lige præcist de forhold i kommunerne, som er dybt forkastelige,
og absolut noget der SKAL foretages lovindgreb imod.
Ser man i brevet øverst, har Holbæk kommune fx heller ikke overholdt Tvangsindgrebsloven :

"§ 1 Stk. 3. Lovens kapitel 4 finder anvendelse i tilfælde, hvor der i lovgivningen m.v. er fastsat pligt til at meddele oplysninger til den offentlige forvaltning.

(...)

" Kapitel 4
Retten til ikke at inkriminere sig selv m.v.

§ 10. Hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Stk. 2. I forhold til andre end den mistænkte gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger, i det omfang oplysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf.

Stk. 3. En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Hvis den mistænkte meddeler samtykke til at afgive oplysninger, finder reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Den mistænkte kan meddele samtykke til anvendelse af en oplysningspligt over for andre med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for en straffesag mod den mistænkte. Reglerne i § 9, stk. 4, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse."

Det eneste, der kan sikre reelle borgerrettigheder her i landet, er klare SANKTIONER mod den pågældende kommune eller forvaltning - og / eller helst - den enkelte medarbejder, hver gang myndighederne træder på borgernes rettigheder.

Desværre er der ingen tegn på, at et eneste medlem af hverken regering eller opposition har hverken mod eller evner til at foreslå klare, skærpede og væsentligt klarere retssikkerhedsregler for borgerne mod Enevældens fortsatte virke i forvaltningerne.

Lise Lotte Rahbek, Nina Nielsen, n n, Rasmus Kongshøj og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Niels Mosbak

Et af kommunernes helt store problemer er, at de tillader anonyme anmeldelser og sidestiller disse med anmeldelser foretaget af en voksen, navngiven anmelder.
Disse anonyme anmeldelser kan ikke selvstændigt danne basis for noget som helst i forhold til en efterforskning og at foretage afhøringer på baggrund af en sådan, set i relation til en sag om muligt bedrageri, er som det fremgår af skrivelsen på billedet i bedste fald pinligt.
Sådanne enkeltstående anonyme anmeldelser ville i politiets regi, aldrig medføre at man rettede henvendelse til en mistænkt, men ville kunne indgå som baggrund i en eventuel senere efterforskning - men kan altså ikke stå alene.

Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek, Nina Nielsen, n n og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Niels Mosbak

Det er fuldstændig rigtigt. Og havde sagen været optaget hos politiet, kunne man have fået "Forsvarerakterne" gennem sin sagfører.

Det skal lige erindres at aktindsigt i straffesager ikke gives efter FVL § 9, men efter Retsplejelovens § 41. Den er god at kende.

Jeg gengiver derfor punkterne i § 41 nedenfor:

Kapitel 3 a

Aktindsigt

§ 41. Enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser m.v. efter reglerne i §§ 41 a-41 c og 41 e.

Stk. 2. Den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 41 d og 41 e.

Stk. 3. Massemedier omfattet af medieansvarsloven har endvidere ret til aktindsigt efter reglen i § 41 f.

Stk. 4. § 255 a indeholder regler om parters aktindsigt i borgerlige sager.

Stk. 5. §§ 729 a-729 c indeholder regler om sigtedes aktindsigt i verserende straffesager. § 729 d indeholder regler om sigtedes aktindsigt i afsluttede straffesager.

§ 41 a. Enhver kan forlange at få adgang til at gennemse en doms konklusion, når anmodning herom fremsættes inden 1 uge efter dommens afsigelse.

§ 41 b. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme og kendelser samt af beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke

1) de i kapitel 42, 42 a, 43, 43 a og 43 b samt § 536 omhandlede sager,

2) straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, medmindre aktindsigt søges til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde,

3) kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde,

4) forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet, eller

5) forklaringer, der er omfattet af et referatforbud.

Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang

1) det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

2) det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller

3) dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder og offentlighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 41 e, stk. 4.

§ 41 c. Er der i en sag anvendt skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 366, 387, 850 og 878, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf, når der er afsagt dom i sagen, medmindre dokumenterne er omfattet af et forbud mod offentlig gengivelse, jf. § 31 b.

Stk. 2. Undlades oplæsning af dokumenter, der indgår i hovedforhandlingen, jf. § 871, stk. 6, kan disse gennemses i retten den pågældende dag og en uge frem.

Stk. 3. Er der i en sag anvendt endelige påstandsdokumenter eller sammenfattende processkrifter, jf. § 357, stk. 1 og 2, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf fra 2 arbejdsdage før hovedforhandlingens begyndelse.

Stk. 4. § 41 b, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 41 d. Den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. I straffesager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er endeligt afsluttet.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige dokumenter, der alene er indgået i en retsmægling, jf. § 277, stk. 1.

Stk. 3. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne arbejdsdokumenter. Som interne arbejdsdokumenter anses

1) dokumenter, der udarbejdes af retten, politiet eller anklagemyndigheden til eget brug ved behandlingen af en sag,

2) voteringsprotokoller og andre referater af rettens rådslagninger og afstemninger og

3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet og anklagemyndigheden.

Stk. 4. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang

1) en part efter reglerne i denne lovs anden, tredje og fjerde bog har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen,

2) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner,

3) dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder og ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 41 e, stk. 4, eller

4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre.

Stk. 5. Den myndighed, der behandler en anmodning om aktindsigt, afgør, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyn eller udlevering af kopi, jf. dog 2. pkt. Efter anmodning udleveres der kopi af skriftlige dokumenter i borgerlige sager, medmindre hensyn som nævnt i stk. 4, nr. 2 eller 3, taler herimod.

§ 41 e. Anmodning om aktindsigt efter §§ 41 a-41 d skal angive det dokument eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Anmodninger om aktindsigt i et større antal sager kan afslås, medmindre anmodningen er rimeligt begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører og redaktionelle medarbejdere ved et massemedium til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde.

Stk. 2. Anmodning om aktindsigt efter §§ 41 a-41 c og anmodning om aktindsigt i borgerlige sager efter § 41 d indgives til retten. Rettens afgørelse, der efter anmodning træffes ved kendelse, kan påkæres efter reglerne i kapitel 37. Anmodning om aktindsigt i straffesager efter § 41 d indgives til politidirektøren. Politidirektørens afgørelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel 10.

Stk. 3. Retten eller politidirektøren afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. Er anmodningen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at anmodningen er modtaget af retten eller politidirektøren, skal ansøgeren underrettes om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

Stk. 4. Hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår. I straffesager skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at medvirkende lægdommeres identitet ikke fremgår. I sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om forbrydelser mod kønssædeligheden skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at forurettedes identitet ikke fremgår.

Stk. 5. Personnummer er ikke omfattet af retten til aktindsigt.

§ 41 f. Efter anmodning giver retten personer, der er omfattet af § 172, stk. 1, 2 eller 4, adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger. § 41 b, stk. 2, nr. 1 og 4, og stk. 3, samt § 41 e, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1 nævnte personer. § 41 b, stk. 3, nr. 1, og § 41 e, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Dokumentet skal inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilken periode retten til aktindsigt gælder.

Stk. 3. Efter anmodning udlåner retten under hovedforhandlingen eller et retsmøde efter § 831 hjælpebilag og rids over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndigheden og forsvaret, til de i stk. 1 nævnte personer, medmindre dokumentets karakter eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre taler herimod. § 41 b, stk. 3, nr. 1, og § 41 e, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. I borgerlige sager kan et eller flere af sagens dokumenter med parternes samtykke udlånes til de i stk. 1 nævnte personer under et retsmøde.

Stk. 5. Efter anmodning udleverer retten kopi af andre indførsler i retsbøgerne end domme og kendelser samt afskrifter som nævnt i § 713, stk. 3, til de i stk. 1 nævnte personer. Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til ro og orden i retslokalet. § 41 b, stk. 2, nr. 1 og 5, og stk. 3, samt § 41 e, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Dokumenter og kopier, der gives adgang til i medfør af stk. 1-5, må ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde. Kopier af kendelser i straffesager, der udleveres til de i stk. 1 nævnte personer i medfør af § 41 b, må, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister og redaktionsmedarbejdere og må kun bruges til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde. Justitsministeren fastsætter regler om massemediers opbevaring af kopier. De i stk. 3 og 4 nævnte dokumenter skal tilbageleveres senest ved retsmødets afslutning.

Stk. 7. Overtrædelse af stk. 6, 1., 2. og 4. pkt., straffes med bøde. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 6, 3. pkt., kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

§ 41 g. Der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 41 a-41 f, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v.

Stk. 2. Retten kan bestemme, at en person uden for domstolene og den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Straffelovens §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt.

Flemming Scheel Andersen, Niels Mosbak og Nina Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Næst efter jernbanedriften, kønsdriften og ligningsloven er bestemmelserne i lov om social bistand det mest besværlige område for såvel menige borgere som myndighedspersoner og lovgivere at beskæftige sig med uden at falde af i svinget og gå fra snøvsen.

Eksempel:

Havde modtageren af brevet fra 'Kontrolgruppen i Holbæk' boet dør om dør i et tofamilieshus med sin velhavende enlige søster, bror, mor eller far, og havde denne påtaget sig hver dag at køre hendes børn til og fra institution, besørge hendes indkøb på hjemvejen, gøre rent hos hende, lave mad til og spise sammen hende og ungerne i den ene af de to boliger og tage på charterferie med dem til Tyrkiet hvert evige sommer - så ville poståbneren i Kontrolgruppen i Holbæk have arkiveret den anonyme anmelders henvendelse lodret.

Af den simple årsag, at det (endnu) ikke er muligt at dømme folk arbitrært for at 'leve i ægteskabslignende forhold' med deres søskende eller forældre. Her er loven klar og utvetydig. Vil man genere naboen ved at anmelde ham for incest, er der ingen vej uden om at gå den tunge gang til politiet med sin mistanke om, at det finder sted.

Niels Mosbak har som sædvanligt ret: "Et af kommunernes helt store problemer er, at de tillader anonyme anmeldelser og sidestiller disse med anmeldelser foretaget af en voksen, navngiven anmelder".

Det burde lovgiverne måske have tænkt på, før de ændrede reglerne for modtagelse af ydelser til enlige forsørgere i h.t. Lov om social bistand.

n n, Steffen Gliese, Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Preisler et al

"Niels Mosbak har som sædvanligt ret: "Et af kommunernes helt store problemer er, at de tillader anonyme anmeldelser og sidestiller disse med anmeldelser foretaget af en voksen, navngiven anmelder"."

Spørgsmålet er om det i det hele taget er lovligt.

Det var nok en messe værd at få undersøgt.

Grethe Preisler

@)Erik Lang: "Spørgsmålet er, om det i det hele taget er lovligt."

Hvis du dermed mener, om det er lovligt for de kommunale kontrollører (også kaldet dyneløftere) at stille mærkelige spørgsmål til en ansøger om forhøjet og ekstra børnetilskud m.v. for at fastslå, om hun opfylder betingelserne for at modtage sådanne ydelser, er svaret kort og godt: JA!

De har ikke lovhjemmel til at trænge ind i ansøgerens bolig og foretage en husundersøgelse m. henblik på at tælle, hvor mange tandbørster der står i hendes badeværelset etc, aflytte hendes telefon eller læse hendes private breve og e-mails mv. uden dommerkendelse.

Men der er ingen bestemmelser i retsplejeloven eller grundloven, der definerer, hvad der er relevant at spørge hende om for at kunne foretage en skønsmæssig individuel kommunal bedømmelse af, om hun er enlig forsørger eller lever i 'et ægteskabslignende forhold' med sin kæreste og dermed er afskåret fra at modtage ovennævnte ydelser.

Hun kan så vælge at undlade at svare på spørgsmål. hun finder intimiderende eller irrelevante for kommunens afgørelse af, om hun er enlig forsørger eller lever i et 'ægteskabslignende forhold'. Og anke et evt. afslag, hvis kommunens afgørelse går hende imod.

Får hun ikke medhold hos ankeinstansen, kan hun evt. alliere sig med en advokat med speciale i familieret og håbe, at det ikke i sidste ende bliver en dyrere affære end at tage afslaget til efterretning eller slå op med kæresten.

Det er de muligheder hun har, så længe der ikke er foreligger præcedens for, hvad der i retlig forstand må betragtes som 'et ægteskabslignende forhold'.

Grethe Preisler

Det var nu begrebet "Anonyme anmeldelser" som burde undersøges.

Den korte udgave er fra Datatilsynets brochure. Så vidt jeg har undersøgt, er alle der registrerer noget om andre personer pligtige til:

1. At indhente godkendelse fra Datatilsynet til registreringsproceduren.
2. At meddele den registrerede om forholdet.

Lov om behandling af personoplysninger

På hvilke områder gælder loven?

Loven gælder for behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og af private virksomheder, foreninger og lignende.

Begrebet behandling omfatter enhver form for måde at håndtere oplysninger om personer på. Som de vigtigste former for behandling kan nævnes: Indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, brug, videregivelse, samkøring og sletning. I modsætning til de tidligere registerlove er den nye lov altså ikke begrænset til kun at gælde for registre.

Grethe Preisler

Erik Lang,

Da Datatilsynet ikke har fundet anledning til at gribe ind over for kommunalforvaltningernes opfordring til borgerne om anonyme anmeldelser af mistanke om andres mulige forsøg på at skaffe sig uberettiget adgang til sociale ydelser, går jeg - indtil andet er bevist - ud fra, at KL på forhånd har indhentet den fornødne godkendelse til at gøre det i det omfang og på den måde, det praktiseres af de ansatte i de kommunale kontrolgrupper.

M.a.o. går jeg ud fra, at der ikke tale om, at Holbæk og Slagelse kommuner har overtrådt bestemmelserne i 'Lov om behandling af personoplysninger'.

Om kommunernes håndtering af de to sager, som er nævnt i ovenstående artikel, er sket i overensstemmelse med principperne for 'god forvaltningsskik', vil det i givet fald være op til Ombudsmanden at afgøre efter en konkret vurdering af sagsbehandlingen i hvert enkelt tilfælde.

Grethe Preisler

Erik Lang,

Det link, du henviser til, refererer til en klage fra tre licensbetalere til DR's bestyrelse over en udsendelsesrække om socialt bedrageri. DR's besvarelse af klagen fremgår ikke af linket.

Der henvises i klagen til DR's bestyrelse til Ombudsmandens udtalelse i forb. med en kommunes behandling af en konkret sag, hvor kommunen i forb. med anmodning om supplerende oplysninger fra en ansøger har undladt at underrette ansøgeren om, at hun ikke har pligt til at fremkomme med oplysninger over for kommunen, som kan stille hende dårligere i forbindelse med en evt. senere sigtelse for et strafferetligt forhold.

Har du evt. et link til en henstilling fra Ombudsmanden til KL om ændring af kommunernes generelle praksis vedr. modtagelse og behandling af 'anonyme anmeldelser' til kommunen af enlige forsørgere, som ansøger om eller har modtaget forhøjet og ekstra børnetilskud mv. i h.t. Lov om social bistand?

M.v.h.

Peter Pedersen

FO (Folketingets Ombudsmand)har bla. i to nyere sager fra hhv. 2012 og 2013 udtalt kritik i sagsbehandlingen i sager om påstået social bedrageri.

http://www.ombudsmanden.dk/find/?mode=search&global=&freetext=social+bed...

Og vedr. anonyme anmeldelser har FO i sagen fra APR i år udtalt følgende :

"Om myndighedernes muligheder for at benytte sig af anonyme anmeldelser er
det i ombudsmandens praksis antaget, at en myndighed, som påtænker at
træffe en indgribende afgørelse, må sikre sig, at det fornødne grundlag for
den påtænkte afgørelse er tilvejebragt. Heri ligger ikke alene, at alle relevante
forhold i sagen er belyst ved det foreliggende materiale, men også, at oplysningerne
er pålidelige.

Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til en fyldestgørende sagsoplysning at søge denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevismæssig vurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen, jf. Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (2002), s. 449 f. Heraf følger, at oplysninger, der alene fremtræder som anonyme, eller oplysninger, der af anden grund ikke kan kontrolleres af myndigheden, ikke i sig selv kan indgå i grundlaget for en indgribende afgørelse over for en borger. Det samme gælder for vurderinger, hvis faktuelle grundlag ikke lader sig kontrollere.

Når en myndighed er afskåret fra at kontrollere holdbarheden af en oplysning, vil borgeren selvsagt normalt også være afskåret fra at udtale sig herom i forbindelse med partsaktindsigt og partshøring. Dette understreger vigtigheden af, at anonymt baserede oplysninger og vurderinger ikke indgår som led i den bevismæssige vurdering af, om der er grundlag for indgribende reaktioner.

Også det forhold, at en anonym anmelders troværdighed typisk ikke umiddelbart
kan bedømmes, og at anmeldelsen kan være motiveret af andet end et ønske om, at gældende regler bliver overholdt, taler med vægt imod, at anonyme
oplysninger uden videre tillægges bevismæssig betydning.
Anonyme anmeldelser vil derimod kunne benyttes som anledning til overvejelser
om, hvorvidt der i det hele taget bør indledes en sag.

Se nærmere ombudsmandens sager gengivet i Folketingets Ombudsmands
beretning for 1996, s. 105 ff.*, for 1999, s. 472 ff.* og s. 226*, samt for 2003,
s. 552 ff.*.

Se også Ankestyrelsens principafgørelse 9-13, hvor Ankestyrelsen anfører, at
en anonym anmeldelse typisk alene vil kunne give anledning til at undersøge
en sag nærmere. "

http://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/ny_kritik_i_sag_om_socialbe...

Peter Pedersen

En yderligere retssikkerhedsmæssig utroligt grim STINKER her i landet er i øvrigt klageinstansen, kaldet Ankestyrelsen :

Fra AST hjemmeside :
"Ankestyrelsens væsentligste funktion er at garantere retssikkerheden og sikre ensartet behandling af borgerne på social- og beskæftigelsområdet

Ankestyrelsens opgaver og lovgrundlag :

Ankestyrelsen blev oprettet i 1973, og er en styrelse under Social- og Integrationsministeriet. Vi har desuden en del opgaver for Beskæftigelsesministeriet samt mindre opgaver for en række andre ministerier.

Ankestyrelsen er uafhængig
Ankestyrelsen er en uafhængig myndighed, og er ikke bundet af instruktioner fra social- og integrationsministeren ved afgørelsen af de enkelte sager, jf. § 68 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Social- og Integrationsministeriet har alene mulighed for at føre tilsyn med den generelle sagsbehandling i Ankestyrelsen inden for lovgivningen på ministeriets område.

Ankestyrelsen har de senere år fået tilført flere opgaver inden for nye lovområder, herunder bl.a. familieretten, Klagenævnet for Specialundervisning og Ligebehandlingsnævnet. "

Citat slut : http://www.ast.dk/artikler/default.asp?page=544

Fint nok,- Problemet er bare, at modsat alle andre klagenævn - som fx. Forbrugerklagenævnet, Forsikringsankenævnet mv. mv. hvor det er et KRAV, at mindst at formanden skal være dommer, -
er det for deltagere i afgørelserne ved Ankestyrelsen ikke engang et krav at man har gennemgået så meget som en Jur. Bachelor uddannelse:

Det fremgår således af "Retssikkerhedsloven på det sociale område - LBK nr 930 af 17/09/2012 :

" Kapitel 9
Ankestyrelsen

§ 50. Ankestyrelsen er klageinstans for administrative afgørelser, i det omfang det fastsættes ved lov.
Stk. 2. Ankestyrelsen træffer afgørelser og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørelser efter § 65 i lov om social service.

Stk. 3. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Arbejdsmiljøklagenævnet og Ligebehandlingsnævnet.

Stk. 4. Ankestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Sammensætning
§ 51. Ankestyrelsens afgørelser træffes af

1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen og et antal ankechefer og
2) medlemmer, der udpeges efter § 52.

Stk. 2. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.

§ 52. Social- og integrationsministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af social- og integrationsministeren efter indstilling fra
1) Dansk Arbejdsgiverforening,
2) Landsorganisationen i Danmark,
3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
4) KL (Kommunernes Landsforening) og
5) Danske Handicaporganisationer.

Stk. 2. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Udpegning sker med virkning fra den 1. juni i året efter det kommunale valgår. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 3. Som medlemmer kan ikke udpeges personer,
1) der er medlem af et socialt nævn, eller
2) der tidligere i to fulde perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. "

Undskyld mig - og med al respekt : Hvad f... aner DA og LO overhovedet om retssikkerhed for borgere, og hvorfor skal Kommunernes Landsforening overhovedet have sæde i et sådant ankenævn.???!

Igen :
Var der tale om reel retssikkerhed på det sociale- og skattemæssige område her i landet, ville ankenævn af en så vigtig art ikke være så lemfældigt sammensat.
FO har flere gange udtalt kritik af Ankestyrelsen, for hverken at have at inddraget relevante regler eller almindelige retsgrundsætninger i flere afgørelser.

Formanden for en social Ankestyrelse burde da ubetinget være en dommer i Højesteret - eller ihvertfald bestå af af et flertal af jurister med tilsvarende kvalifikationer.

Lise Lotte Rahbek, Grethe Preisler og n n anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Vedr. definitionen af, hvad udtrykket 'ægteskabslignende forhold' dækker over.

Se også artikel i Information af 9. april 2011: "Kommuner straffer fraskilte forældre for at hjælpe hinanden". Den er god at få forstand af!

Selv garvede jurister og specialister i forvaltningsret er ude af stand til at levere en klar og dækkende definition af, hvad der med lidt ond vilje fra en socialforvaltnings side kan hævdes at have betydning for kommunens (arbitrære) afgørelser af, om ens forhold til en kæreste er så 'ægteskabslignende', at man fortaber retten til at modtage ydelser i h.t. Lov om social bistand.

Ole Phaff Ussing

Jeg er fuldkommen enig i, at en del at kontrolgruppernes strategi er at intimidere den anmeldte. Jeg har valide andenhåndsbeskrivelser af dette. F.eks. ved at være pågående og invaderende ved kontrolbesøg i hjemmet og samtidig opfordre anmeldte til at opgive sin enlige status her og nu: "skriv nu under her, så slipper du for os". Ligesom: vi stopper torturen, hvis du indrømmer.

Bente Petersen

Masske det skulle goeres mere oekonomisk attraavaerdigt at vaere gift paa papiret... det bliver jo straffet ioejeblikket.

Sider