Læsetid: 3 min.

Eksperter efterlyser evalueringer af reformer

Der er brug for en bedre evalueringskultur af de politiske reformer i Danmark, mener to eksperter. Øget og hurtigere brug af reformer vil kunne højne produktiviteten, vurderer de
Hvis man som den nuværende regering gerne og ofte griber til reformer, bør man i højere grad end nu prioritere at evaluere disse, mener professor. 

Hvis man som den nuværende regering gerne og ofte griber til reformer, bør man i højere grad end nu prioritere at evaluere disse, mener professor. 

Claus Bech

25. juni 2013

Det er ikke reformer af det danske samfund, det har skortet på de seneste ti år, men politikerne har i deres reformiver glemt at måle, hvorvidt ændringerne giver de ønskede resultater. Det mener Carsten Greve, professor i offentlig forvaltning ved Copenhagen Business School, og Niels Ejersbo, lektor ved Syddansk Universitet.

I forbindelse med Produktivitetskommissionens seneste rapport om den offentlige sektor peger de to eksperter på, at politikerne forsømmer at følge systematisk op på de resultater, reformerne medfører.

»Der mangler en tættere kobling mellem, hvornår man gennemfører noget nyt, og hvornår man evaluerer det. Det bør gøres langt mere målrettet og systematisk. Det bør helt klart bygges ind i reformerne fra begyndelsen, fordi man så kan få en faglig dialog undervejs i forandringsprocesserne og forbedre elementer undervejs til gavn for produktiviteten,« siger Carsten Greve.

Eksempelvis nævner de to eksperter strukturreformen, hvor amter blev til regioner, og mere end 200 kommuner blev til 98. Evalueringen af strukturreformen blev først besluttet af den nuværende SRSF-regering, men det var i VK-regeringens tid, at reformen blev gennemført.

»Hvis man var mere opmærksom på, at man sikrer en resultatopfølgning, så kunne man måske også få en bedre og mere systematisk viden om, hvad man får ud af de tiltag, reformerne sætter i værk, og dermed kan man også få opbygget mere sikker viden om, hvad det er for nogle typer af reformer og moderniseringstiltag, der virker, og hvad der virker knap så godt. Ved at gøre det på forhånd undgår man, at der går politik i det,« siger Niels Ejersbo.

Tidligere på måneden annoncerede økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) sammen med Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen, at regeringen vil have Rigsrevisionen til løbende at vurdere, om regeringens reformer har den ønskede effekt og giver det forudsatte provenu til statskassen. Men Rigsrevisionen er ifølge Carsten Greve ikke den bedste institution til at foretage evalueringer af reformer, der eksempelvis også omfatter kommunerne.

»I dag virker det meget tilfældigt, hvornår der bliver fulgt op. I dag kan politikere tage enkelte områder ud, som har deres politiske bevågenhed, og det gør det hele meget tilfældigt. Rigsrevisionen tager sig naturligvis af en del ting, men den tager sig jo ikke af det hele, og eksempelvis arbejder den ikke med kommunerne, og det er jo i kommunerne, der sker mange forandringer i disse år. Rigsrevisionens rækkevidde er begrænset,« siger Carsten Greve, mens Niels Ejersbo supplerer: »Hvis en reform ikke har haft de effekter, som var tiltænkt, så kan det måske være, at der er en interesse i at nedtone en systematisk opfølgning på det. Hvis man på forhånd beslutter sig for, at man vil foretage en systematisk opfølgning, så er man ude over det problem, at folk kan have nogle særlige interesser i enten at fremhæve eller nedtone forskellige dele af reformen.«

Nej til målehelvede

Ifølge Carsten Greve er digitalisering af den offentlige sektor også så langt fremme, at store mængder af data hurtigt vil kunne behandles og indgå i evalueringer.

»Det muliggør, at man har mulighed for at følge langt hurtigere op end tidligere, og det undrer mig, at man ikke i langt højere grad gør brug af det. Nu er det først lang tid efter, man finder ud af, at man gerne vil have en evaluering, og så skal man nogle gange først til at skabe data, der til den tid måske allerede kan være forældet,« siger han.

På Christiansborg er Enhedslistens Per Clausen enig med de to reformeksperter i, at evalueringer af reformer bør opprioriteres.

»Ofte gennemfører man meget omfattende reformer, som kan have alvorlige konsekvenser for mennesker, som får deres livsvilkår forandret dramatisk, og hvis man så ikke engang gør sig den ulejlighed at følge op på, om det har den positive effekt, man mente, den ville have, så er det selvfølgelig helt urimeligt,« siger han. Gruppeformand for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, peger på, at der skal være et klart formål med en evaluering.

»Hvis man gennemfører noget, så skal man også vide, hvordan det virker, og det må være i enhver interesse, uanset om det er informationer, der kommer belejligt eller ej. Man skal være opmærksom på, at det ikke bliver et målehelvede. Det er noget af det, vi prøver at komme væk fra i beskæftigelsessystemet. Man skal ikke bare måle alle mulige ting bare for at gøre det,« siger Sofie Carsten Nielsen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bo Bergstrøm
  • anne-marie monrath
Bo Bergstrøm og anne-marie monrath anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Politiske reformer har 2 formål

a) At vise den til enhver tid siddende regerings (og dens medlemmers) handlekraft og -vilje. Man kender fænomenet fra mellemledere i virksomheder, som bliver ansat, sætter en sand tsunami af halvt gennemtænkte Lean-processer igang, og når processerne skal endelig implementeres, så er mellemlederen flyttet til en anden og mere lukrativ stilling hos en anden virksomhed til en højere løn.

b) At omrokere nogle ressourcer mellem forskellige samfundsklasser, så regeringen kan få ros i EU og vise at de gør noget for konkurrenceevnen overfor lande, som de sammenligner sig med.

At måle effekterne af reformerne vil ofte skulle foregå under en anden regering, og de er alligevel af princip kritiske overfor de reformer, som den tidligere regering satte igang og har deres egne projekter i støbeskeen. Se punkt a)
I øvrigt har politikere ikke - eller burde ikke have - samme politiske mål med deres reformer. Men den forskel er vist ophævet nu.

Carsten Konow, Nina Nielsen, Else Damsgaard, Bo Bergstrøm, Dan Johannesson, Janus Agerbo, Peter Ravn Mikkelsen, Mette Olesen, Marie Jensen, Jacob Jensen, Niels Mosbak, Tue Romanow, Niels Duus Nielsen, Henrik Jensen, Peter Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

"»Ofte gennemfører man meget omfattende reformer, som kan have alvorlige konsekvenser for mennesker, som får deres livsvilkår forandret dramatisk, og hvis man så ikke engang gør sig den ulejlighed at følge op på, om det har den positive effekt, man mente, den ville have, så er det selvfølgelig helt urimeligt,« siger han. Gruppeformand for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, peger på, at der skal være et klart formål med en evaluering.

»Hvis man gennemfører noget, så skal man også vide, hvordan det virker, og det må være i enhver interesse, uanset om det er informationer, der kommer belejligt eller ej. Man skal være opmærksom på, at det ikke bliver et målehelvede. Det er noget af det, vi prøver at komme væk fra i beskæftigelsessystemet. Man skal ikke bare måle alle mulige ting bare for at gøre det,« siger Sofie Carsten Nielsen."

Naturligvis skal man være varsom med anvendelsen af evalueringer, specielt hvis man forestiller sig at evalueringer blot er uskyldige målinger som i værste fald kan være spild af tid. Evalueringer er også styringsinstrumenter, fordi dén der spørger retter vore kritiske blikke bestemte steder hen - og opnår dermed magt til (mere eller mindre skjult) at kunne dirigere bestemte politiske udviklinger, eller installere bestemte metodikker (et eksempel hér kunne være den udbredte kvantificering af målinger i det offentliges indsatser, indsatser som ofte behøver kvalitative undersøgelser før det giver mening af udtale sig blot en smule om deres kvalitet, produktivitet, effektivitet etc.). Hvis man af samfundsmæssige årsager - efter nøje vurdering - behøver evaluering af noget bestemt, kan det (som udgangspunkt) derfor være en god idé at foretage flere evalueringer fra forskelligt hold, dels for at øge mangfoldigheden af informationer og dels for at sikre mest mulig habilitet i tilvejebringelsen af disse.

Det turde være oplagt at Danmark har brug for grundige undersøgelser af hvilke konsekvenser f.eks. førtidspensions- og kontanthjælpreformerne vil få ... og dét ikke i form af blot numeriske opgørelser over bevægelserne mellem forskellige offentlige ydelser og arbejdsmarked m.m. - men kvalitative studier af hvordan konsekvenserne har været for reale mennesker i reale livsverdener. Sofie Carsten Nielsen bør i dén sammenhæng orienteres om at formålet bl.a. vil være at overvåge fattigdomsudviklingsrisici i det danske samfund, at bidrage til beskrivelsen af levevilkårsudviklingen blandt udsatte/marginaliserede befolkningsgrupper samt (u)ligheden i det danske samfund. Nødvendige information for en stat, der ønsker god social sammenhængskraft og demokratiske tilstande.

Nina Nielsen, lars abildgaard, Per Klüver, Rasmus Kongshøj, Marie Jensen, Niels Mosbak og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Reformer kan være gode, men de skal gå i den stik modsatte retning af det, der forsøges - mod et bedre, mere inkluderende, mere tænksomt, mindre forbrugerende og mere frihedsskabende samfund.

Nina Nielsen, lars abildgaard, Mette Olesen, Rasmus Kongshøj og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det skal vel iøvrigt gå den modsatte vej: at man først konsekvensberegner de vilkår, man udsætter borgerne for, før man vedtager dem.

Nina Nielsen, Janus Agerbo, lars abildgaard, Mette Olesen, Rasmus Kongshøj og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Peter Hansen:
Du har en afgørende pointe i at udviklingen, hovedsageligt under indtryk af NPM-paradigmets fremmarch, har afstedkommet en forlæns ideologisk styring, som har stillet grundige og alsidige konsekvensberegninger forud for lovvedtagelser ringe - hvilket har 'nødvendiggjort' udviklingen af en evalueringskultur, som på sin side også har fået karakter af (samme ideologiske) styring. Én af evalueringens forudsætninger jo at den først og fremmest forholder sig til om de intenderede målsætninger er nået - og sjældent supplerer sig med andre undersøgelsesområder end om målsætningerne kunne være nået på andre måder eller om man (med sådanne) kunne været nået endnu længere i målsætningens udstukne retning. På denne måde bliver evalueringer ofte præstationsmålinger og dermed cementeringer af givne, opstillede måls 'nødvendighed' eller relevans - mere end de giver grundlag for refleksion og kritisk efterprøvelse af indsatsens relevans og konsekvenser.

Jeg tror at en supplerende forklaring på tingenes tilstand skal hentes i eleveringen af den danske stats lovgivningskompetence og suverænitet til overstatslige organer og myndigheder, hvilket på visse områder jo er helt nødvendigt og fornuftigt - men på den anden side også komplicerer vilkårene for udvikling af grundig og fremsynet lovgivning iht. de brede samfundsinteresser væsentligt - skulle indflydelsesrige, danske politikere hænde at få sådanne ganske arbitrære ønsker. På denne side ser vi imidlertid at selv nedsatte kommissioner, som skal forestille at gå til bunds i vitale emner og udrede muligheds- og konsekvenskataloger til brug for bl.a. lovudvikling, får serveret kommissorier, der på forhånd indrammer arbejdet på ideologisk og interessestyret vis ... hvilket vel i nogen grad viser tilbage til motiverne bag etableringen af NPM-paradigmet og den neoliberale skole.

Nina Nielsen, Mette Olesen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Det er min erfaring, at ingen diskuterer politik uden selv at have et politisk standpunkt. Heller ikke embedsmænd. Og det samme gælder evalueringer. Som kontanthjælpsmodtager vil jeg nok vurdere konsekvenserne af et lovindgreb anderledes end en jurist i DA eller DI. Og inden vi får set os om, går der så politik i evalueringerne.

Det handler som altid om at finde en balance. Peter Hansen, jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at politikerne laver konsekvensberegninger, desværre bruger de dem som erstatninger for at tænke selv. Når den pt. førende model fx viser, at folk må gå fra hus og hjem som følge af lovgivningen, er svaret som bekendt "Sådan er det jo".

Nina Nielsen, Peter Ravn Mikkelsen, Mette Olesen, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Torben Nielsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Peter Jensen, jeg kan ikke være mere enig, nøgleordene i dit indlæg 12:45 er "grundige og alsidige evalueringer.

Dan Johannesson

"Vil kunne højne produktiviteten"... er vi et LAND, eller degraderet til en simpel PRODUKTIONSANSTALT? Which one is it?

Steen Erik Blumensaat

Reformerte reformatorer reformere reformerne, engle, præstedøtre, 500års reformation reformeres igen og igen imod den almindelige overbevisning(katolsk).
Regeringen regeres af regenterne Hy´stera og Panic, problemet er livmoderlidelse.
Matriar`katet forsøg på at få matrix (støbeformen) til at passe til skoen, klip en tå, hug en hæl.

Steen Erik Blumensaat

Blandt dem huserede Striden og Larmen, og Dødens Gudinde(Ker)..og hendes kappe var rød af de døende krigers vunder.

Medea får hans døtre til at partere Ham (patriarken)i småstykker og koger Ham.
Gryde med trylleurter.

Steen Erik Blumensaat

Ate: Gr: personifikation af forblindelse/ datter af Zeus.
Dæmon: forvirrende og ødelæggende, får mennesket til at begå onde handlinger, og styrter det i ulykke.

Steen Erik Blumensaat

August Bebel, Wilhelm Liebknecht, Karl Marx, Carl Wilhem Tølcke, Ferdinand Lasalle, farvel, godnat, mørke fik jer.

Steffen Gliese

Hvordan få vi igen valgt nogle politikere, der er tilfredse med, at tingene glider af sig selv og blot lovgiver om det, der er behov for?

jens sørensen

I den aktuelle situation kunne det være relevant at tage den såkaldte reform af efterløn og dagpenge.
Umiddelbart ser det jo ud til, ungdomsledigheden sætter nye rekorder, - ville dette have været anderledes, hvis man havde ventet med denne 'reform' indtil en opkunjunktur havde indfundet sig?
Ligeledes er mange især ældre ledige ramt af den forkortede dagpengeperiode. Burde man ikke osse her have ventet til bedre tider?

Carsten Konow

Efterhånden er der en analogi mellem måden man producerer nye love og måden man producerer slagtekyllinger. I begge forhold er der en overhængende risiko for at benene ikke kan bære.