Læsetid: 4 min.

Eksperter: Helhedsindsats skal bryde negativ social arv

Nye tal viser, at kun lidt over halvdelen af unge med lavtuddannede forældre gennemfører en ungdomsuddannelse. Tallet har været faldende siden 2004. Der skal også fokuseres på andre områder end selve uddannelsespolitikken, vurderer eksperter, mens Undervisnings-ministeriet fastholder fokus på folkeskolen
Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er det kun 52 procent af de 25-årige, som har forældre med en lav uddannelse, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Udviklingen går i en negativ retning og udviser et fald på syv procentpoint siden 2004.

Morten Stricker

3. juni 2013

Der skal fokuseres på helhedsorientede løsninger for at bekæmpe den negative sociale arv. Det siger flere eksperter, efter at nye tal fra Danmarks Statistik har vist, at stadig færre børn af lavt uddannede forældre får en uddannelse.

Ifølge tallene er det kun 52 procent af de 25-årige, som har forældre med en lav uddannelse, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Udviklingen går i negativ retning og er faldet med syv procentpoint siden 2004.

»Tallene viser først og fremmest, at mange unge med lavt uddannede forældre stadig har vanske-ligt ved at bryde den sociale arv, og den manglende uddannelse stiller dem dårligt på arbejdsmarkedet, hvor der er mindre og mindre brug for ufaglært arbejdskraft,« siger Lars Benjaminsen, der forsker i socialpolitik og velfærdsydelser hos Det Nationale Center for Velfærdsforskning.

For otte år siden, hvor de ældste tal i undersøgelsen stammer fra, var 17 procent af danske forældre lavtuddannede. I 2012 var gruppen mindsket med fire procentpoint og udgjorde 13 procent af forældregruppen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Kan disse tal ikke bruges til at vise , at Danmark er kommet langt. Tænk at kun omkring af 15 af alle forældre kun har grundskolen. Det er da en udvikling fra fx. 1960 érne der vil noget.

Tallene kan også bruges til at vise at nedskæringerne i kontanthjælpen til unge nu under 30 år og især børnefamilier kan få denne positive udvikling til helt at stoppe og gå den anden vej, når de skal ned på SU niveu og uden retten til at kunne tjene en smule uden det skal modregnes i kontanthjælpen - i mine øjne vil det mere skabe en fattigdoms gruppe med børn der bliver stillet endnu dårligere.

Tallene kan også bruges til at vise at den nye Helhedsskole med indbygget lektiehjælp til alle vil være en rigtig god udvikling så ingen tabes på gulvet pga. at forældrene ikke kan hjælpe med lektiehjælp.

Lykke Johansen, Peter Günther, Brian Pietersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

minus det der med heldagsskole...... men vi skal vænnes til at knokle livet væk fra barndommen... godt man ingen børn har..gg

Lykke Johansen, lars abildgaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

sikke noget vrøvl jeg skrev...der stod Helhedsskole...

**Dette er et forsøg på at skabe en skole, der er en helhed i forhold til børns dannelse i hverdagen. Det er ønsket om at skabe en ny form for undervisning, hvor målet er at udvikle elevernes faglige, kulturelle, sociale og kulturelle kompetencer.**

fra siden : http://www.skole-foraeldre.dk/Skolebestyrelse/SkolebestyrelsensOpslagsbo...

jeg ved ikke om det er en god ide, jeg synes jo egentligt at man burde have råd til at gøre den slags som forældre...... det er igen en kikset mainstream pølsefabrik der optimeres istedet for vi alle havde bedre tid... men vi er jo for grådige.

Lise Lotte Rahbek

Social- og bolig-politik...
Føres den slags her i landet længere?

Det synes, at alt politik er underlagt arbejdsministeren, uddannelsesministeren og økonomiministeren i en alliance, hvor det handler om at trykke den laveste befolkningsgruppe økonomisk, så der er råd til mere uddannelse på kortere tid, så der kan tjenes penge ind i landet af de veluddannede og for at det kan fungere, skal danskerne være konkurrencedygtige og derfor skal lønnen trykkes i de lavere lag og understøttelse skal helt i bund, så der bliver råd til mere uddannelse på endnu kortere tid og med endnu færre udgifter, og for at få råd til det, skal landet være konkurrencedygtig overfor udlandet på lønninger i de laveste lag, og det hele går i ring.

Så vidt jeg kan læse, er der ingen der har spurgt de unge af ufaglærte forældre, om de har lyst til at tage en uddannelse og hvad der skal til, for at de skulle ville det.

Vivi Rindom, lars abildgaard, Heidi Larsen, Anne Eriksen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Samfundets opbakning til en stadigt mere sofistikeret befolkning igennem uddannelse og tilbud gennem medier har det ikke godt.
DR er desværre blevet en journalistisk arbejdsplads fremfor en kulturel ditto - alle de vidende og formidlende folk er væk, og i stedet for det mest virkningsfulde billede af alt til formidling: det menneskelige ansigt, spises vi af med pseudo-formidling i form af iscenesatte optrin og dramatiserende indtaling på DR K.
Hvor er transmissionerne fra Det Kgl. Teater, som gav min generation en indføring i kunstarten, hvor er tv-teatret, der lærte folk at iagttage det kunstige rum fremfor det, der postulerer at være virkelighed? Vi bliver åndeligt fattige på den måde, vi bliver fremmedgjorte for det, der styrker vores omtanke og kritiske sans, vi bliver rent ud sagt dumme.

Brian Pietersen

jeg kan da glæde alle dem der vil have folk skal tage en lang hård uddannelse på uniu... at lønningerne rasler ned...så....... det skal man måske ha i mente..gg

Steffen Gliese

Brian, nu har det jo aldrig været meningen med en universitetsuddannelse, at man skulle tjene mange penge. :-)

Mads Kjærgård

Hvad er det for en helhedsindsats? Nedsætte SU'en, så man især rammer unge fra dårligt stillede hjem? Fjerne indsatsen overfor børn med specielle behov og i stedet kalde det inklusion? Ramme dårligt stillede familier på pengepungen, således at børnene bliver ekskluderet fra det sociale liv i skolen? For mig at se, så gør man alt hvad man kan for at det ikke skal lykkedes for nogle mennesker!

"En længere og mere varieret skoledag med tid til lektiehjælp vil styrke børn af kortuddannede, der ikke kan få den samme hjælp i hjemmet."

Ja helt sikkert, hvis du ikke er motivet til skolearbejde, så vil en længere skoledag helt sikkert gøre udslaget og selvfølgelig helst på en kæmpeskole, med 28 børn eller flere i klassen! Så bliver de 10-15 minutter du kan få ekstra i hjælp fra læreren da helt sikkert udslagsgivende.

Vivi Rindom, lars abildgaard, Brian Pietersen, Heidi Larsen, Jesper Wendt og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Så er "den sociale arv" der igen - godt støvet af. Hvem siger, at folk uden uddannelse eller kortuddannede er dummere?? Er det ikke snarere dårlig økonomi og forventninger, der mange gange er en hurdle?
Hvor mange arbejdsløse akademikere - eller skal de ansættes i staten? - skal der være.
Der er en utrolig nedladenhed i alle de foranstaltninger, som gøres for at "højne kulturen" (læs kulturpengene) til det jævne folk (de stakler). Medierne producerer "let forståelige" udsendelser - så ALLE kan forstå det - og få kvalme? Det kongelige teater skal gøres mere publikumsvenligt? - Det ville være bedre at acceptere og hjælpe folk, FØR de blev hjemløse. At samfundet måske ikke puttede folk i båse...

Vivi Rindom, lars abildgaard, Brian Pietersen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek og Mads Kjærgård anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Er vores samfund overhoved på den rigtig kurs?
Og er vi overhoved klar over hvor vores samfund er på vej hen?

Jeg kan være meget i tvivl og mener derfor, at det vil være umuligt at lave en Helhedsindsats. Og endeligt; jeg har en rigtig god ven, som fandt langt mere værdi i at være mor for sine to piger end at deltage i arbejdsmarked, og det vil nok i mange stadestikke indgå som en social arv som bør ændres, men er det nu også den rigtige vej?

Selv tror jeg på trivsel før økonomi og uddannelse

Simon Olmo Larsen, Brian Pietersen, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Anne Eriksen

Ja. Det er også bemærkelsesværdigt, at den negative sociale arv altid omtales for lavindkomstgrupperne. Hvad med den sociale arv for højindkomstgrupperne - findes den kun i positiv udgave, synes man.

Hvad nu hvis et menneskeliv i meget ringe grad handler om at slave i hamsterhjulet og stille omverdenens og magthavernes forventninger?
Vi kan jo lissom ikke tage profitten fra et virksomt arbejdsliv med os ind i den næste verden alligevel.
Og hvad nu hvis vi så ikke lever så længe som statistikkerne gerne skulle vise? Hvad nu hvis nogen gerne vil leve blandt mennesker, de holder af, fremfor at uddanne sig klasse-løse og uden tilhørsforhold?

Hvad nu hvis uddannelses-muligheder for alle
bare er en køn ballon.

Steffen Gliese

Det er fint at passe egne børn - og i virkeligheden ville det jo være lettere end nogensinde at få gang i karrieren hjemme fra computeren samtidig, hvis det er det, man tørster efter.
Mht. den danske nysgerrighedsresistens gør den mig altså træt. Hvad forhindrer mine kursister, der sidder med facebook slået op, at finde svar på det i en tekst, de ikke forstår? De har værktøjet ved hånden, det tager mindre end et halvt minut at få svar.
På samme måde med kulturen iøvrigt - det er altså det, samfundet hviler på, og den største kilde til undertrykkelse er, igen, at holde folk ude af disse goder i menneskelivet. Det står i modsætning til alle andre epoker, hvor kampen for adgang til disse herligheder blev forstået i al deres betydning. Det nytter bare ikke at tro, at man gør nogen en tjeneste ved at lette på kravene fremfor at hjælpe folk til at annamme det, der gør klog og fri.

Anne Eriksen

Lise Lotte Rahbek, ja det er en køn ballon eller en fuldstændig ligegyldig øvelse, idet der bagved kun er økonomi og beskæftigelse - plus en god portion nedladenhed i forhold til bestemte grupper i samfundet, der skal højnes, men i virkeligheden bliver de "tabere". Forøvrigt har man også slået på livslængden i samme boldgade - de lavttudd. lever ikke så længe - måske skulle statistikker nedlægges? :-)
Det der gør klog og fri - er selvværd og tro på sig selv, samtidig med et ordentligt forhold til andre. Prøv at få det til at passe ind i bestræbelserne - det gør det ikke. Det må vist være en "ommer"!

Ole Sandberg

'Social arv' betyder at forældrenes sociale baggrund er en positiv - dvs forstærkende - faktor for børnenes kommende sociale forhold. Dvs at børn af fattige forældre typisk selv bliver fattige.

'Negativ social arv' må betyde at forældrenes sociale baggrund er en negativ - dvs modsatrettet - faktor for børnenes kommende sociale forhold. Dvs at jo rigere forældrene er desto fattigere vil deres børn blive.

Det første er rigeligt dokumenteret, mens jeg aldrig har hørt noget der skulle antyde at der var et "negativt" forhold mellem børns og forældres sociale forhold. Forhåbenligt er der ingen "eksperter" der bruger det uvidenskabelige og forvrøvlede begreb?

'Vi' presser vore unge til at tage en uddannelse, og helst hurtigt. Presset spiller ind hele vejen gennem opdragelsen og folkeskolen. Det udmunder i at en hel del unge påbegynder en uddannelse, som de mere eller mindre tilfældigt kommer i gang med.
Senere i uddannelsesforløbet kommer så bagslaget.... 'Det er ikke mig' - 'jeg er ikke lige så god som de andre' - 'jeg ville hellere' osv.. Usikkerhed som kan blive fatal.
Hvorfor kan vi ikke tage det hele lidt mere afslappet. Hvem siger at man som helt ung skal kunne bestemme sig for hvad man vil lave resten af sit liv?
Jeg synes der ligger nogle værdier i at søge viden om sig selv, også i de unge år. Forskellen på et 'fjumreår' og et 'dannelsesår' er vel ikke andet end holdningen til det ?

Peter Günther

Hvor er det lige problemet ligger? Har det ikke altid været personlig motivation og evne, som skaber grundlaget til at bryde "den sociale arv". Og hvorfor er det lige, at man ikke længere må være stolt over at kunne udføre et stykke godt, ikke-akademisk arbejde.

Jeg ved det strider mod lighedstanken, men vil vi ikke hellere have glade med-mennesker end højtuddannede arrogante med-mennesker?

Lise Lotte Rahbek, lars abildgaard, Brian Pietersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

"Højtuddannede" er en del af udgrænsningen - men sandheden er jo den, at kendskab giver venskab. Nogle af de forsigtigste, ydmyge mennesker, man kan være sammen med, er dem, der i kraft af deres enorme viden ved, at der er så uendeligt meget, de ikke aner en pind om.
Personligt finder jeg den ignorante modstand overfor bestandig at søge viden og blive klogere langt mere arrogant.

Anne Eriksen

Tror det er en filosofisk klassiker, at man bliver gammel og klog og så finder ud af, at man ikke ved...Da mennesker udvikler sig hele livet, kan selve klogskaben være særdeles varieret. Det er ikke nok med en titel og en færdig uddannelse, hvis man mener, at nu er det ypperste nået - endsige bruger det som at hovere over mindre heldige. Som måske er et større menneske qua de mange erfaringer, vedkommende har været i kontakt med?
Et ægte forbillede er et ydmygt menneske, som klogt undlader at dømme andre...

Ib Christensen

Er grådighed, kynisme, egoisme, arrogance en positiv arv?

Er det virkelig så negativ en ting at kunne/ville nøjes med lidt mindre løn, ansvar og overarbejde.

bare en tanke

John Vedsegaard

I princippet er jeg enig at en helhedsløsning kan være en god ide, spørgsmålet er bare hvordan det skal strikkes sammen og hvad man egentlig lægger i ordet.

Først og fremmest tror jeg man skal se på hvordan vi får jobs til dem med ingen eller en lav uddannelse, vel at mærke uden den gruppe skal føle sig som slaver, idioter eller det der er værre.

Det er jo nok sådan at problemets rod, i den sidste ende ligger hos forældrene, der heller ikke fik en uddannelse, uanset hvorfor.

I "gamle dage" kunne man få job i sværindustrien, senere i den noget lettere industri, men nu er det ved at være slut med den del også, hvilket vil sige store dele af befolkningen aldrig vil få et arbejde.

Der skal altså massiv nytænkning til, som jeg hele tiden har sagt, arbejdstiden skal ned ved lov. Vi kan stadig have det, for industrien, så værdifulde fleksible arbejdsmarked - inden for rimelighedens grænser.
Den med arbejdstiden, vi kan nok forvente problemet bliver større i fremtiden, da der stadig opfindes nye maskiner som gør manuelt arbejde overflødigt.

Spørgsmålet er nok mere hvordan vi får alle generationer med, der skulle jo nødig tabes nogen på gulvet, det har vi set alt for tit.

Torben Ernst

Viden Uddannelse, for at brude den Sociale arv !
Meget godt !
Men er det bestående Samfund selv sociale i deres politik?
Det der fylder mest i de seneste årtier, er udvanding, besparelse på besparelse, af læring, og de øvrige samfundsorimisser !
Moske de helt har glemt, at der forskel på mennesker, og at det ikke længere, er de nødvendige omstændigheder til stæde, lovgivningsmæsige, burde Politikerene vurdere deres egen evne til, at forholde sig til det at give det vidre, som de selv overtog, da de blev valgt?
Om en høj uddannelse i sig selv er noget, hvis der ingen arbejdte er?
Viden er godt, men set i lyset af de fatale besparelser der er , vidner om inkompetent, uvidenhed politisk, da det ikke tager fornøden udgangspunkt i det pulserende samfunds behov!

Torben Ernst

Om et lille land som Danmark overhovedet, har råd til, at forringe grundviden i et globaliseret samfund, burde være indlysende, da de er fremtiden ?
Giver vi ikke det ypperste, for at de kan begå sig, puha så er det spørgsmålet, om vi om føje år overhovedet, har nogen Samfund, velfærd !
Da vi er et fnug på verdenskortet, skal vi gi en bred grundlæring, ellers har vi tapt på forhond!
Samtidig bliver de nyere genarationer, dem der skal forsørge den voksende ældre befolkning !
Vi har ingen valg ! Sats på det bredestes !
Alt andet ville være samligneligt med Russisk roulette, og det har vi ikke hverken etisk moralsk, eller socialt ret til .

Anne Eriksen

PH: Når jeg skriver "dømmer nogen" drejer det sig ikke om denne blog. Jeg har haft et forbillede i Ronald D. Laing f.eks., som var i Ålborg først i 80èrne.

Majbrit Joensen

Negativ social arv i forhold til ikke at få brugt sine eventuelle uddannelsesmæssige potentialer, er en kompleks ting. Fokus er på de som forventes at bryde ud af den negative sociale arv. Fokus bør også være på indstillingen hos de som har en positiv social arv samt på underviserne.
Min egen oplevelse fra folkeskolen er, at undevisere og ressourcestærke elever er med til at fastholde de med den negative sociale arv, i den rollefordeling som er.
Hvem er det som har brug for at ryste posen og se muligheder ?
Jeg tror, og har selvoplevet, at den største barriere, for at lade de ressourcesvage i skolen komme til ved uddannelsesfestbordet er, at der gives plads.
Skolen som institution er traditionelt opbygget til at filtere de svage fra, det er en indgroet del af kulturen og arbejdsgangen.
Det kunne være spændende at vide, hvad de med den negative sociale arv har at fortælle om deres møde med folkeskolen og hvorfor de ikke lykkedes i uddannelsessystemet.
Venlig Hilsen Majbrit