Læsetid: 4 min.

Det endegyldige bevis mangler fortsat i Green Desert-sagen

Den kontroversielle video og de seneste afsløringer i Operation Green Desert-sagen indikerer, at Forsvaret har begået en lang række fejltagelser. Men den rygende pistol mangler fortsat
Selv om der endnu ikke er fældende beviser for, at de danske soldater pådrog sig medansvar for mishandling af irakiske fanger under Operation Green Desert i Irak i 2004, er der ingen tvivl om, at bl.a. daværende forsvarsminister Søren Gade (V) var klar over, at der fandt fangemishandling sted hos de irakiske myndigheder. Her besøger Søren Gade de danske soldater i Irak.

Selv om der endnu ikke er fældende beviser for, at de danske soldater pådrog sig medansvar for mishandling af irakiske fanger under Operation Green Desert i Irak i 2004, er der ingen tvivl om, at bl.a. daværende forsvarsminister Søren Gade (V) var klar over, at der fandt fangemishandling sted hos de irakiske myndigheder. Her besøger Søren Gade de danske soldater i Irak.

Scanpix

19. juni 2013

Hvem vidste hvad hvornår? Det er kernespørgsmålet i den dag om fangemishandling, som advokat Christian Harlang med assistance fra medierne forsøger at rejse på vegne af foreløbig 23 irakere, som i det tidlige morgengry den 25. november 2004 blev taget til fange under den meget omtalte Operation Green Desert i Irak.

Omkring 1.000 britiske, danske og irakiske militær- og politifolk deltog i den store operation, der førte til tilfangetagelsen af i alt 37 personer samt beslaglæggelse af 15 håndvåben, to kikkertsigter og 350 kilo hash. Fangerne blev transporteret tilbage til Shaiba Log Base og derefter udleveret til det irakiske specialpoliti, TSU. Her blev de angiveligt udsat for tortur, tæsk og nedværdigende behandling.

Det grundlæggende spørgsmål om, hvad der egentlig foregik den morgen for ni år siden nord for Basra – og hvad de danske myndigheder vidste om det irakiske politisk fangebehandling – kommer kun langsomt for en dag.

Viden om mishandling

I dag ved vi blandt andet, at de danske soldater overværede tilbageholdelserne af de irakiske fanger. Vi ved også fra to af de danske deltagere i Operation Green Desert, at flere danske militærpolitifolk gik forrest ind i husene og medvirkede til selve arrestationerne, hvilket kan få betydning for, hvem der vurderes at have det konventionsretlige ansvar for fangernes videre skæbne.

Derudover har den danske soldat Majid Vehedi fortalt, at han så en irakisk politimand nikke en af fangerne en skalle, så der blev »rødt i sækken på hans hoved«.

Men det vigtigste er, at vi med sikkerhed ved, at de danske myndigheder var klar over, at irakisk politi anvendte tortur. Som Information har dokumenteret, klagede otte ud af 15 fanger under et tilsyn i al Makil-fængslet i Basra i sommeren 2004 over mishandling. Flere kunne fremvise brændemærker og beskadigede legemsdele, og meldingen herom blev sendt hele vejen op gennem systemet til en »drøftelse« med daværende forsvarsminister Søren Gade (V) – uden at det tilsyneladende fik nogen konsekvenser for den fortsatte udlevering af fanger.

Video med indicier

Da den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard sidste efterår afslørede et ukendt videobånd fra Operation Green Desert, vakte det stor opsigt. Men spørgsmålet er, hvor meget lys videoen kaster over de afgørende spørgsmål.

Videoen er optaget før solopgang og er meget utydelig, og det er derfor uklart, hvad der egentlig foregår. På lang afstand ser man fire-fem fanger sidde på en række, mens der i forgrunden optræder flere danske soldater. Man ser også, at der bliver filmet med et andet kamera.

På et tidspunkt ses en irakisk politimand gå hen til fangerne og muligvis enten skubbe eller sparke til en af dem med sin fod. Decideret mishandling eller tæsk, som flere medier har hævdet, er der imidlertid ikke tale om.

Lidt senere på optagelsen høres to danske soldater tale sammen om en eller flere fanger, der »får hug« i forbindelse med, at de bliver gennet op i en ventede pickup for at blive kørt til den dansk-britiske militærbase.

Men om »hug« dækker over tæsk eller hårdhændet behandling, er uklart, eftersom soldaterne henviser til noget, der foregår uden for billedet. Der er altså i høj grad tale om indicier på, at det irakiske politi opførte sig kritisabelt, men næppe beviser.

Løse efterretninger

I sidste uge kunne Dagbladet Arbejderen så med Anders Kærgaard og advokat Christian Harlang som kilder fremlægge en række militære dokumenter, som sætter et stort spørgsmålstegn ved, hvorfor operationen overhovedet blev gennemført.

Af den såkaldte Target Folder, der beskriver operationens formål, fremgår det, at Operation Green Desert byggede på efterretninger fra en enkelt irakisk kilde, som Anders Kærgaard og hans kolleger i efterretningssektionen havde vurderet til at have meget lav troværdighed (F6).

Alligevel blev operationen gennemført.

Ifølge Dagbladet Arbejderen vidste forsvaret på forhånd, at der »kun« befandt sig civile på fire mål, men det er faktisk ikke det, Target Folderen viser. Både de dele af dokumentet, som Arbejderen har offentliggjort, og den samlede version, som Forsvaret efterfølgende har publiceret på sin hjemmeside, viser, at de danske styrker regnede med at kunne anholde en række mistænkte oprørere, heriblandt medlemmer af irakisk al-Qaeda. Det fremgår også, at danskerne skal være forberedt på, at de formodede oprørere vil forsøge at flygte eller åbne ild mod overmagten.

Derudover får soldaterne besked på, at der også kan være civile kvinder og børn ved målene, der omfatter flere boliger.

Selv om grundlaget for Operations Green Desert således forekommer særdeles usikkert, er der indtil videre ikke meget, der tyder på, at Forsvaret på forhånd vidste, at den storstilede operation ville ende med tilbageholdelsen af 37 uskyldige irakere.

De seneste oplysninger i sagen om Danmarks mulige medansvar for fangemishandlingen i kølvandet på Operation Green Desert kan næppe betegnes som beviser. I hvert fald ikke beviser, som krævet i en retssag.

Der er snarere tale om en række indicier, der bestyrker indtrykket af, at danskerne blev udnyttet af de shia-dominerede politistyrker til at genere sunni-mindretallet i Basra. Og at de burde have vidst bedre.

Vendte det blinde øje til

Til gengæld er der næppe tvivl om, at de danske myndigheder, fra yngstemand på operationen over styrkechef John Dalby, HOK, FKO og helt op til den ansvarlige forsvarsminister Søren Gade valgte at vende det blinde øje til en lang række rygter, beskyldninger, indikationer og beviser på systematisk fangemishandling på de irakiske politistationer og i fængsler. Præcis som det skete i forbindelse med Jægerkorpsets kontroversielle tilfangetagelser af den allierede kommandant Ghosoullah Tarin og hans 30 svende i Afghanistan i 2002.

Til forskel fra Afghanistan-sagen, der afgøres af Højesteret i næste uge, kan de danske myndigheder næppe påstå, at de ikke kendte – eller i det mindste burde have kendt – til risikoen for tortur på de irakiske politistationer.

Men den rygende pistol, der endegyldigt beviser, at de 23 fanger, som nu forsøger at rejse sag mod Danmark, blev mishandlet – både under og efter Operation Green Desert, mangler fortsat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu