Læsetid: 6 min.

’Vi får kritik af Hans, hvis vi gør det her’

Af frygt for kritik fra Ombudsmanden for langsommelig sagsbehandling valgte Birthe Rønn Hornbech ifølge departementschef Claes Nilas at give instruks om at se bort fra FN-konvention. Det forklarede topembedsmanden under mandagens kommissionsafhøring, hvor han lagde yderligere pres på ministeren, men også selv kom under pres
Claes Nilas, forhenværende departementschef i Integrationsministeriet, ankommer til mandagens afhøring i Statsløsekommissionen. Tirsdag er det Birthe Rønn Hornbechs tur. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Claes Nilas, forhenværende departementschef i Integrationsministeriet, ankommer til mandagens afhøring i Statsløsekommissionen. Tirsdag er det Birthe Rønn Hornbechs tur. Foto: Jens Nørgaard Larsen

4. juni 2013

Forhenværende departementschef i Integrationsministeriet Claes Nilas var ude i en svær balancegang, da han mandag blev afhørt i Statsløsekommissionen, efter at han for en lille måned siden første gang gav sin forklaring til kommissionen. På den ene side var det afgørende for topembedsmanden at understrege, at daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech traf de afgørende beslutninger i sagen, og at han selv var uenig i hendes vurderinger. Og på den anden side slog han gang på gang fast, at han fandt hendes argumenter »saglige«, om end han ikke var enig med hende. Han mente således ikke, at instrukserne fra ministeren førte til »klare ulovligheder«, og det var årsagen til, at han ikke forsøgte at bremse hende.

Under afhøringen, der fortsatte til ud på aftenen, fokuserede kommissionen særligt på perioden omkring begyndelsen af 2009. På det tidspunkt havde embedsmændene i Integrationsministeriet i omkring et år været klar over, at ministeriets praksis med at give afslag på statsborgerskab til statsløse unge var i lodret strid med en FN-konvention, som indfødsretsloven forpligter ministeriet til at følge. Og Birthe Rønn Hornbech havde været orienteret om problemet siden august 2008.

Frem til begyndelsen af august 2008 havde embedsmændene brugt tiden til at undersøge de øvrige nordiske landes praksis på området i stedet for at lovliggøre den danske praksis. I en periode havde Integrationsministeriet sat behandlingen af sager om statsløse i bero. I februar 2009 valgte ministeriet imidlertid at genoptage sagsbehandlingen, men uden at tage hensyn til FN-konventionen, og det følgende år fik den ulovlige sagsbehandling lov at fortsætte.

Under kommissionens første afhøring af Claes Nilas forklarede departementschefen, at det var Birthe Rønn Hornbech, som traf denne kontroversielle beslutning. Det har den forhenværende minister siden benægtet, men Claes Nilas fastholdt under gårsdagens afhøring sin version af sagen og belagde den med yderligere detaljer.

Skjult for Ombudsmanden

I begyndelsen af 2009 konkluderede embedsmændene, at den nordiske undersøgelse ikke havde kastet oplysninger af sig, der var relevante for den danske praksis. Men ifølge

Claes Nilas besluttede Birthe Rønn Hornbech, at hun nu selv ville undersøge nabolandenes fortolkning af FN-konventionen, før hun ville gå med til at rette ind efter konventionen. For tænk nu, hvis et af landene stillede nogle skrappere betingelser over for statsløse ansøgere om statsborgerskab, end Integrationsministeriet vurderede, at konventionen umiddelbart lagde op til. Ministeren afgjorde derfor, at hun ville tage sagen op på et fællesnordisk ministermøde den kommende sommer.

Ministerens beslutning betød, at der nu ville gå yderligere et år, inden sagsbehandlingen blev lovliggjort. Claes Nilas så nu to muligheder for sig. Den første var at fortsætte med at holde sagerne i bero. Det var den mulighed, han selv var »mest stemt for«. Og den anden var at genoptage sagsbehandlingen »efter de almindelige retningsliner«, det vil sige uden hensyn til FN-konventionen.

Selv om departementschefen rådede ministeren til den første mulighed, valgte hun ifølge hans forklaring den anden. Og det skyldtes frygt for at blive kritiseret af daværende ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen. Ombudsmanden var nemlig optaget af problemerne omkring langsommelig sagsbehandlingstid hos myndighederne, og hvis de statsløses sager fortsat blev holdt i bero, ville de efterhånden have ligget i flere år uden at blive behandlet.

»Vi får kritik af Hans, hvis vi gør det her,« sagde ministeren ifølge Claes Nilas. Og det var altså forklaringen på, at ministeren angiveligt valgte en løsning, som Ombudsmanden utvivlsomt ville have været endnu mere kritisk over for, hvis han havde fået kendskab til den – men som det måske ikke var så sandsynligt, at han ville opdage, kunne man tilføje, eftersom problemet ikke ville fremgå direkte af tallene på området.

Stjerneklart for ministeren

Claes Nilas slog fast, at det ved møder med Birthe Rønn Hornbech blev gjort »stjerneklart« for ministeren, at hendes beslutning kunne føre til konventionsbrud.

»Det var jo en beslutning, som vi var uenige i,« sagde han. Men på den anden side understregede han, at hun efter hans bedste overbevisning reelt mente, der var en retsusikkerhed, som hun ville opklare ved endnu en gang at undersøge de nordiske landes praksis.

»Bedømte du det som så alvorligt, at du overvejede at tage yderligere skridt?« ville kommissionens udspørger, advokat Poul Heidmann, vide. »F.eks. orientere Statsministeriets departementschef om situationen?«

»Sagen var stadig verserende, og ministeren havde besluttet nogle sagsskridt, som set fra vores side ikke var usaglige,« lød Claes Nilas forklaring på, at han ikke gik til Statsministeriet. Ikke før senere i forløbet i hvert fald.

Departementschefen tillagde altså Birthe Rønn Hornbech ansvaret for den måske mest problematiske beslutning i hele sagen. Men selv kom han også under pres fra kommissionen på grund af sin rolle i forbindelse med netop beslutningen fra februar 2009 om at genoptage ulovlighederne over for de statsløse.

Som tidligere afdækket af kommissionen sørgede han for, at en række advarsler om konventionsbrud blev fjernet fra et såkaldt mavebælte til ministeren, det vil sige en skriftlig redegørelse samt en indstilling. Mavebæltet blev sendt til ministeren, efter at hun ifølge Claes Nilas’ forklaring havde truffet beslutning om at se bort fra FN-konventionen. Indfødsretskontoret havde blandt andet skrevet, at ministerens beslutning kunne føre til »et juridisk problem«, men denne advarsel kom ikke med i det endelige mavebælte.

Departementschefens ageren er af mange, blandt andre Birthe Rønn Hornbech, blevet udlagt som et forsøg på at skjule for ministeren, at hun reelt traf beslutning om at tilsidesætte konventionen. Men som udspørger Poul Heidmann mere end antydede, kan forløbet også udlægges som udtryk for, at Claes Nilas ikke ønskede dokumenteret sort på hvidt, at ministeren, med departementschefens vidende, på trods af klare advarsler fra det ansvarlige fagkontor valgte en praksis, der uvægerligt ville føre til konventionsbrud.

»Kan det være et hensyn, at du ville beskytte den beslutning, ministeren havde truffet?« spurgte Poul Heidmann. Hertil kunne Claes Nilas blot svare, at han alene ønskede at præcisere mavebæltet og gøre det så kort og klart som muligt. En forklaring, der unægteligt kom til at fremstå temmelig tvivlsom, efterhånden som Poul Heidmann kunne vise, hvordan Claes Nilas målrettet havde fjernet alle oplysninger om sagens alvor fra mavebæltet og ladet mere betydningsløse passager stå.

Gik til Statsministeriet

Selv om Birthe Rønn Hornbechs beslutning om at genoptage sagsbehandlingen uden hensyn til FN-konventionen ikke fik Claes Nilas til at gå til Statsministeriet med sagen, henvendte han sig senere i forløbet, i november 2009, til sin kollega i Sankt Jørgens Gård, departementschef Karsten Dybvad.

Det forklarede Karsten Dybvad for nylig i kommissionen, og den forklaring bekræftede Claes Nilas. Han forklarede, at Birthe Rønn Hornbech på det tidspunkt endelig havde besluttet at rette ind efter FN-konventionen. Departementschefen sagde i den forbindelse til hende, at Folketinget skulle orienteres om sagen. Men det var ministeren ifølge hans forklaring ikke indstillet på. Hun mente angiveligt, det var godt nok, at Folketingets Indfødsretsudvalg automatisk ville få besked, når statsløse fremover blev sat på de halvårlige lovforslag om statsborgerskab. Hvilket vel at mærke ikke ville føre til, at Folketinget fik at vide, at der havde været administreret ulovligt.

»Det er jeg bekymret over,« sagde Claes Nilas i scenisk nutid og forklarede, at han tog »kontakt til Statsministeriet, fordi jeg gerne vil have en snak med Karsten Dybvad«. Han forklarede, at han efterspurgte »moralsk opbakning« hos sin kollega i Statsministeriet. Efter at have fået en kortfattet forklaring om sagen erklærede Karsten Dybvad sig enig i, at Folketinget skulle orienteres, og det fik Claes Nilas til at fastholde sin kurs over for ministeren. Hun bøjede sig, og i januar 2010, to år efter at fejlen blev opdaget, lovliggjorde Integrationsministeriet sin sagsbehandling, og Folketinget blev orienteret.

Tirsdag afhøres Birthe Rønn Hornbech i Statsløsekommissionen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heinrich R. Jørgensen
  • Dorte Sørensen
  • Grethe Preisler
  • Per Jongberg
Heinrich R. Jørgensen, Dorte Sørensen, Grethe Preisler og Per Jongberg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Ministre forgår - topembedsmænd består ;-)

Hvis det ikke var så trist for de statsløse ofre for denne pæredanske remake af den go'e britiske sitcom 'Yes, Minister' ville det være til at grine sin bag i laser over, hvad de dog siger om hinanden til udspørgerne i Statsløsekommissionen.

Heinrich R. Jørgensen og John Houbo Pedersen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Hvad skal der til, før en ledende embedsmand bliver smidt på porten, uden og pension?

John Houbo Pedersen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Peter Øgaard

Erik Mørk Thomsen

Du mener så at det er embedsmanden der skal fyres?

Du har altså ikke noget tilovers for at Danmark forbliver en retsstat?

Måske er det fordi du er DFer?