Læsetid: 4 min.

Flere unge fra udsatte boligområder gennemfører en ungdomsuddannelse

En stadig større del af de 15-25-årige i landets udsatte boligområder gennemfører en ungdomsuddannelse. Det har tilsyneladende givet pote at ansætte ’relationsmedarbejdere’, der også laver useriøse ting med de unge
Unge præges langtfra kun af hjemmets sociale arv, men i høj grad også af det nabolag, hvor de har trådt deres barnesko. Det mener forskeren David Gravesen, der selv er vokset op både i en villa i Risskov og i alment boligbyggeri i en udsat del af Aarhus.

Rune Johansen

10. juni 2013

Mens de seneste år har vist et lille fald i andelen af landets unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er der positive nyheder fra de udsatte boligområder.

Ifølge nye tal er procentdelen af de udsatte områders 15-25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, steget fra 17 til 20,6 procent. Det viser en ny rapport fra Center for Boligsocial Udvikling.

»Vi kan se, at det går den rigtige vej med de unges uddannelsesniveau,« siger konsulent Nana Øland Frederiksen, der er medforfatter til rapporten.

Konkret har man set på de nyeste tilgængelige tal for udviklingen i landets 160 mest udsatte boligområder, der alle siden 2006 har modtaget støtte til en boligsocial helhedsplan med en række sociale indsatser over for unge. Og netop helhedsplanerne har en stor del af æren for fremskridtene, vurderer Nana Øland Frederiksen:

»Der er selvfølgelig også en række andre indsatser, men helhedsplanerne har et stort fokus på børn og unge i de udsatte områder. Særligt ordningen med relationsmedarbejdere i de enkelte boligområder ser ud til at have en positiv virkning,« siger hun.

En relationsmedarbejder fungerer som en slags gadeplansmedarbejder i de udsatte boligområder. Modsat en række andre sociale myndigheder er hans rolle at opbygge venskabelige og uformelle relationer til udsatte unge.

»Vores statistik viser, at mange af de unge har tunge sociale problemer. Det handler ikke bare om, at de ikke ved, hvad de gerne vil være. Og derfor er der brug for medarbejdere, der ser hele den unge, og som den unge vil lukke ind,« siger Nana Øland Frederiksen.

Hun pointerer, at det jo ellers ikke skorter på aktører, der har med unge at gøre:

»Men mange af dem møder kun de unge, når der er problemer. Enten når de ikke er i skole, eller når de ikke i job, eller når de har stjålet i Netto. I stedet laver relationsmedarbejderen mere ’useriøse’ ting med de unge. For eksempel at snakke eller spille computer med dem. Når han så har opbygget et godt forhold til den unge, kan han hjælpe ham videre til vejledning omkring uddannelse osv.« siger Nana Øland Frederiksen.

Forsat lang vej

Information kunne i mandags fortælle, hvordan stadig færre unge fra ufaglærte hjem har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige. Men tallene går altså den rigtige vej for de unge, der vokser op i udsatte boligområder. Alligevel er der lang vej igen for de udsatte boligområder. For mens andelen af de unge 15-25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse i 2011 som nævnt var 20,6 procent, er det tilsvarende tal for samme gruppe på landsplan 32 procent.

Og hele 30 procent af de 20-årige i de udsatte boligområder har hverken gennemført eller er i gang med en uddannelse. Denne gruppe har dobbelt så mange sigtelser for kriminalitet og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende, som er i uddannelse. Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) mener da også, at man fremover står over for en stor udfordring med at tage hånd om unge fra udsatte boligområder.

»Det er jo glædeligt, at vi kan se den signifikante stigning, og det skyldes blandt andet, at kommunerne har haft stort fokus på området de seneste år. Men vi skal stadig arbejde benhårdt for at få restgruppen ind i uddannelse og job, så vi forhindrer, at de ender i en tilværelse med sort arbejde og kriminalitet,« siger Carsten Hansen.

Hvordan vil du fremover arbejde for, at vi fremover får mere blandede boligområder, så man ikke presser de mest ressourcesvage borgere sammen i få udsatte boligområder?

»En stor del af dagens problemer med udsatte boligområder skyldes fortidens synder. I dag er man meget bedre til at bygge varieret, så man blander ejer- andels- og alment byggeri, og ikke får de her store områder med udelukkende socialt boligbyggeri. Men der findes ikke noget columbusæg, det er et langt sejt træk at vende udviklingen.«

Skønt rapporten ikke statistisk kan påvise en sammenhæng mellem det stigende antal unge i uddannelse og relationsmedarbejdernes indsats, er man alligevel så overbevist om deres gavnlige effekt, at man anbefaler flere relationsmedarbejdere i de udsatte boligområder.

Hvorvidt den positive udvikling kan forsætte, således at unge fra de udsatte områder bliver lige så godt uddannede, som gennemsnittet, er Nana Øland Frederiksen dog ikke så sikker på:

»Laver man en statistisk fremskrivning af de seneste års udvikling, vil der ikke gå længe, før unge i udsatte områder er på niveau med gennemsnittet. Men i og med at en stor del af de unge har forældre med ringe uddannelse, så er det op ad bakke. Det vil nok også kræve mere end bare flere relationsmedarbejdere,« siger Nana Øland Frederiksen. I stedet påpeger hun behovet for en mere praktisk orienteret uddannelse til de bogligt svage unge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Selvfølgelig hjælper positiv voksenkontakt - i øvrigt useriøst at kalde det for 'useriøse aktiviteter'

Karsten Aaen og christel gruner-olesen anbefalede denne kommentar
peter hansen

"Skønt rapporten ikke statistisk kan påvise en sammenhæng mellem det stigende antal unge i uddannelse og relationsmedarbejdernes indsats, er man alligevel så overbevist om deres gavnlige effekt"

Karsten Aaen

Er det ikke sådan at morfar-ordningen på teknisk skole eller handelsskole også virker? Her får de unge koblet en ældre herre på sig, som regel en efterlønner eller en håndværker som er gået på pension. Og som kan holde eleverne i ørerne og fortælle dem om hvad der kræves når man går på en uddannelse for at blive f.eks. smed, automekaniker eller frisør mv.

Og for mig er der intet nyt i at de her unge reagerer godt på ældre mennesker som opbygger en personlig relation til dem; de unge får tillid til de her ældre mennesker. Og derved bliver de parate til at høre hvad de fortæller dem, bl.a. om uddannelse mv.