Læsetid: 4 min.

Foldschack: Lad os få en havets ombudsmand

Advokat Knud Foldschack har tidligere ført erstatningssag for kaprede søfolk og anerkender, at forhandlinger med pirater må være fortrolige. Men senest viser kapringen af skibet Leopard ifølge advokaten behovet for en ’havets ombudsmand’, der som uvildig instans kan varetage gidslernes interesser
Pirater ved Somalias kyst. Danske sømænd skal have en ombudsmand til at holde øje med forløbet omkring deres forhandlinger, hvios det står til advokat Knud Foldschack. Foto: Scanpix

Pirater ved Somalias kyst. Danske sømænd skal have en ombudsmand til at holde øje med forløbet omkring deres forhandlinger, hvios det står til advokat Knud Foldschack. Foto: Scanpix

18. juni 2013

I slutningen af maj vedtog Folketinget enstemmigt en ændring af søloven. Det er sket i al ubemærkethed i ly af opmærksomheden om frigivelsen af de kaprede søfolk Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, der sammen med fire filippinske søfolk fra skibet M/V Leopard havde været gidsler hos somaliske pirater i 838 dage.

Ifølge lovbemærkningerne medfører den nye sølov en forpligtelse for rederne »til at medvirke til, at søfarende, der er taget som gidsler i forbindelse med sørøveri, løslades hurtigst muligt.«

Ændringen af søloven rokker dog ikke ved den danske »tradition« for, at det »fortsat (er) rederiet, der leder forhandlingerne« med piraterne om en løsesum, fastslår lovforslaget.

Men ifølge advokat Knud Foldschack mangler den ny sølov et væsentligt element: Nemlig en statslig uvildig instans, der kan varetage gidslernes interesser og dermed også de pårørendes interesser.

»En uvildig havets ombudsmand ville være betryggende for de søfarende. De ville vide, at der trods alt i den kaotiske situation, som en skibskapring hurtigt udvikler sig til, var nogen, der tænkte på dem og varetog deres interesser,« siger Knud Foldschack.

Sikre dokumentation

Knud Foldschack peger på den aktuelle debat om, hvor vidt pressen har forkortet eller forlænget Eddy Lopez’ og Søren Lyngbjørns fangenskab hos piraterne, og om bl.a. Ekstra Bladets artikler kan have medvirket til at forhøje løsesummen, således som bl.a. udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har advaret mod. Eller om Ekstra Bladets indsats tværtimod har medvirket til en hurtigere løsladelse, sådan som avisen selv anfører.

»Jeg tror, det kan blive meget svært at finde de sande svar, for vi sidder i bevis-tvivl i forhold til såvel medierne som til det afgørende spørgsmål, om rederiet har gjort det godt nok, så det bliver svært for udenforstående at danne sig et sandt billede af, hvad der er foregået. Og det hænger sammen med, at det i dansk tradition er rederiet assisteret af dets forsikringsselskab, der fører forhandlingerne med piraterne, selv om både Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste er involveret i et eller andet omfang. Og forhandlingerne sker selvfølgelig i fortrolige rum, hvor alt er stemplet hemmeligt.«

Knud Foldschack anerkender fuldt ud, at forhandlinger med pirater om løsesum og frigivelse nødvendigvis må foregå, uden at offentligheden inddrages. Men netop derfor er der behov for etableringen af en havets ombudsmand, ikke mindst fordi de fortrolige og tillukkede forhandlinger giver den bedste grobund for rygter, som kan få piraterne til at tro, at der er mange flere penge at vinde.

»En uvildig instans som havets ombudsmand ville opfylde tre centrale krav. For det første ville det skabe ro og tryghed omkring forhandlingerne, ikke mindst for de pårørende. For det andet ville en bevismæssig dokumentation af forløbet, kort sagt om der hele tiden gøres det optimale, blive sikret af en uafhængig instans. Og for det tredje ville en sådan dokumentation kunne bruges, når gidslerne er kommet fri, og retssystemet skal afgøre, om de skal tildeles erstatning for tort som et led i deres fysiske og psykiske genoprejsning.«

Ifølge Knud Foldschack ville en havets ombudsmand især kunne betrygge gidslernes pårørende – kærester, børn, mødre, søskende – som i dag ikke får indsigt i, hvad der foregår. Samtidig ville ombudsmanden kunne være mediernes garant for, at en ny gidselsag forsøges løst så hurtigt som overhovedet muligt.

En sådan ombudsmand skulle selvfølgelig under fortrolighed have adgang til alle oplysninger i en gidselsag, men ikke selv på nogen måde spille en aktiv rolle i forhold til forhandlinger, fremskaffelse af løsesum osv., forestiller Knud Foldschack sig.

Tabte erstatningssag

Knud Foldschack har tidligere ført erstatningssag for sømændene ombord på Danica White, der var gidsler hos somaliske pirater i 83 døgn tilbage i 2007. Erstatningssagen blev tabt, selv om byretten medgav, at Danica Whites kaptajn havde handlet uagtsomt og bl.a. ikke instrueret besætningen om brugen af en særlig overfaldsalarm. Af samme grund gik der ifølge Knud Foldschack 27 timer, inden Søværnets Operative Kommando blev klar over kapringen af det danske skib ud for Somalia.

Trods forsømmelserne mente byretten ikke, at søfolkene havde løftet bevisbyrden for, at »kaptajnens uagtsomme forhold har været årsag til sagsøgernes tab i forbindelse med kapringen af Danica White«, som det hed i domsudskriftet.

»Det var efter den sag, at jeg fik ideen om en havets ombudsmand,« fortæller Knud Foldschack. Men også efterfølgende gidselsager og senest kapringen af Leopard med kaptajn Eddy Lopez og fem besætningsmedlemmer har ifølge Knud Foldschack vist, at det hurtigt fyger med rygter, påstande og gensidig mistro, hvor rederiet ikke vil sige noget, og hvor pressen kan føle sig i sin gode ret til at blande sig og selv gå ind og forsøge at formidle kontakt til piraterne. Og ingen ved, om denne forvirring dybest set bare fordyrer frigivelsen af gidslerne.

»Så det ville tjene Danmark som søfartsnation til ære, hvis man med en ombudsmand oprustede beredskabet omkring forholdene for de søfarende, der risikerer at blive gidsler. Hvis man i stedet for et kapret skib forestillede sig, at en bus fyldt med 24 danske skolebørn blev kapret og holdt som gidsler, ville de 24 forældrepar så bare stiltiende finde sig i, at chaufføren og busselskabet var de eneste, der skulle have et ord at sige i forhandlingerne om en løsladelse,« som Knud Foldschack spørger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Vistnok et dårligt forslag ?

Hvorfor skal det kun være en ombudsmand for pirat-gidsler ?

Danskere , der tages som gidsler "på land" under f eks en ferierejse kan med rimelighed kræve "ligestilling" med søfolkene, hvis disse får en særlig havets ombudsmand ?

Og så er den danske stat "smurt ind" i alle gidselsituationer, og gidseltagerne vil vide, at der er en retlig instans ( en ombudsmand) i Danmark, der arbejder for en hurtig løsning / betaling i gidselsituationer.

Og så bliver danskere et eftertragtet mål for gidseltagere.