Læsetid: 3 min.

Folkemødets første dag i aftalernes tegn

Enighed om både fremtidens folkeskole og kommunernes økonomi prægede Folkemødets første dag.’Virksomhederne gør, hvad de kan for at skabe vækst,’ forsikrede DI-direktør Karsten Dybvad samtidig
Bjarne Corydon og Margrethe Vestager (i baggrunden) præsenterede i går på Folkemødet en ny økonomiaftale med kommunerne. Foto: Scanpix

Bjarne Corydon og Margrethe Vestager (i baggrunden) præsenterede i går på Folkemødet en ny økonomiaftale med kommunerne. Foto: Scanpix

14. juni 2013

Hun stod helt ude til venstre og lyttede og lyttede. I røde sneakers solidt placeret i gruset i Gæstgiverens gård, forsøgte hun at komme til orde, men det var svært, når de andre andre var landets – ifølge den nyeste magtanalyse – to mest magtfulde personer, finansminister Bjarne Corydon (S) og økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) samt formanden for Kommunernes Landsforening, Erik Nielsen (S), borgmester i Rødovre.

Men til allersidst lykkedes det alligevel SF’s formand, erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen, at fremhæve en enkelt ting i regeringens nye aftale med kommunerne om næste års kommunaløkonomi: Der kommer flere praktikpladser, pointerede Vilhelmsen.

Regeringstoppen brugte Folkemødet i Allinge på Bornholm til at lukke flere ugers forhandlingerne med KL om kommunernes økonomi. Mens organisationer og virksomheder i telte langs havnen præsenterede sig selv og deres synspunkter, forhandlede politikerne de sidste detaljer på plads.

Det betyder blandt andet, at kommunerne til næste år kan bygge for 18,1 mia. kr. Det er to milliarder kroner mere end i år.

Samtidig slipper kommunerne ifølge Erik Nielsen for sanktioner, hvis de ikke holder budgetterne. Et stort ønske fra KL, da det ifølge interesseorganisationen betyder, at kommunerne holder igen med at bruge pengene.

»Og det sker ikke hver dag, at I slipper for sanktioner,« spøgte finansminister Bjarne Corydon over for sin partifælle.

Tidligere på dagen var det lykkedes regeringen at overbevise Konservative om, at de skulle deltage i det forlig om fremtidens folkeskole, som regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti blev enige om for en uge siden. I løbet af den uge har forligspartierne skruet lidt ned for de ugentlige timetal indtil næste valg – og det accepterede Konservative, og reformen kan nu træde i kraft fra skoleåret 2014/2015.

I aftalen om kommunernes økonomi fylder folkeskolen en del. Især har der været stor usikkerhed omkring finansieringen af den nye reform. Her har kommunerne forhandlet sig frem til, at kommuner med særlige økonomiske udfordring – f.eks. et lavt antal timer – i en overgangsperiode på fire år får adgang til 1,8 mia. kr.

Derudover bliver de samlede kommunale budgetter løftet med 200 mio. kr. i 2014 og 400 mio. kr. i 2015 og i årene fremover som konsekvens af reformen. Derudover forventer regeringen og KL, at kommunerne udnytter de nye muligheder, regeringsindgrebet i lærernes arbejdstidsaftale giver for at tilrettelægge undervisningen anderledes end i dag.

Lette lidt på bremsen

Mens Konservative blev lukket ind i folkeskoleforligskredsen, havde LO inviteret til debat om jobskabelse og vækst i Folkets Hus. Her havde LO-formand Harald Børsting, formand for Danske Regioner, Bent Hansen, og Dansk Industris administrerende direktør smidt slipsene.

»Jeg siger: Gør en god konkurrenceevne bedre,« lød det fra Harald Børsting med tydelig henvisning til regeringens folkeskoleudspil, der hed ’Gør en god folkeskole bedre’.

»Vi kan lette lidt på den stramme finanspolitik og bruge nogle ekstra milliarder. Der er ikke en bunke milliarder at bruge, men man kan godt lette lidt på bremsen,« mente Børsting, inden han pegede på, at erhvervsuddannelserne også bør forbedres.

»Erhvervsuddannelserne kan simpelthen ikke nok,« lød dommen.

DI-direktør Karsten Dybvad var enig med Børsting i, at jobskabelse og konkurrenceevne hænger tæt sammen, men han understregede, at »virksomhederne allerede gør, hvad de kan for at skabe vækst.«

»Vi kæmper hver eneste dag. Vi er stadig ikke tilbage på vores velstandsniveau fra før krisen, men der er sat ind på en lang række områder med blandt andet vækstplanen. Og det er godt,« sagde Karsten Dybvad.

Regionsformand Bent Hansen havde en direkte opfordring til virksomhederne med til Bornholm.

»De små og mellemstore virksomheder skal erkende, at deres hjemmemarked ikke bare er Jylland og Danmark. Det er hele EU. Det vil kunne give en stor vækst, hvis mindre danske virksomheder rent faktisk tør bevæge sig ud på det europæiske marked,« sagde Bent Hansen.

Serie

Seneste artikler

  • Stærke borgmestre svækker demokratisk samliv

    15. juni 2013
    Stemmeprocenten er faldet ved de seneste kommunalvalg. Hvorfor er der færre som stemmer, og hvordan vender man den negative udvikling? På Folkemødets anden dag blev nærdemokratiet taget op til debat
  • Folkemøde for alle pengene

    13. juni 2013
    Lobbyister har finpudset argumenter og er klar til debat. Når Folkemødet på Bornholm begynder i dag, er det med dobbelt så mange arrangementer og debatter sammenlignet med sidste år. For det er vigtigt at markere sig på Folkemødet, mener to af Danmarks største interesseorganisationer
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Virksomhederne behøver ikke gøre sig så store anstrengelser - der er jo tydeligvis ingen, der mangler noget, bortset fra arbejde; men det klarer vi ved en mere solidarisk delting af virksomhedernes overskud.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

"Vi er stadig ikke tilbage på vores velstandsniveau fra før krisen, ......."

......næe, men der er plukket pænt hos diverse grupper, og vejen er banet for yderligere flytninger af kapital til de som har.
....Så hvem gider høre mere om velfærd......der er jo nogen som har reddet deres.

Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Bornholm er en hyggelig ø, helt klart.
Men at ligge "folke"mødet på det mindst tilgængelige stykke Danmark, kun overgået af Christiansø, samt at man ligger det delvis i hverdage (og ikke i ferien), gør, at der netop IKKE er særlig mange almindelige danskere, udover nogle lokale. Jeg vil meget gerne deltage i folkemødet, men det ville betyde, at jeg skulle bruge 2-3 fridage på det.

Michael Borregaard

Folkemødet er uforpligtende og et indholdstomt signal. Folkets mening hæmmes og fikseres af populismens snak om frihedsbudskabet samtidig med at der udøves statsdirigisme på bekostning af netop friheden. Folkemødet er lobbyismens fest, politikernes - herunder regeringens - mulighed for at holde taler om hin, dit og dat uden at folket har mulighed for at udstille deres utilfredshed som man oplevede det 1. maj. At kalde det for et folkemøde er helt hen i vejret, mest af alt en bekræftelse på den eksisterende politiske minimalisme. Alene titlen til denne artikel er meget rammende, for hvilke aftaler - håndtryk - er der blevet indgået mellem de folkevalgte og lobbyismens repræsentanter?

Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar