Baggrund
Læsetid: 3 min.

Forligspartier gør op med klasselæreren

I det nye folkeskoleforlig lægger regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti op til et opgør med den klassiske klasselærerfunktion. Fremover kan flere lærere og pædagoger deles om opgaven. Eksperter er bekymrede for elevernes udvikling
Fremover bliver det den enkelte skoleleder, der skal beslutte, hvor meget tid, der skal sættes af til at varetage klasselærerfunktionen.
Indland
8. juni 2013

Når regeringens reform af folkeskolen træder i kraft efter næste folketingsvalg, kan eleverne ikke alene se frem til en længere skoledag, de kan også se frem til, at deres sædvanlige klasselærer er væk. Forligspartierne bag den nye aftale om folkeskolen–regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti–lægger op til, at den klassiske klasselærerfunktion bliver afskaffet. Fremover skal det være muligt for flere lærere eller pædagoger at deles om opgaven.

I aftalen om fremtidens folkeskole skriver partierne, at skolerne »skal have frihed til at fastsætte, hvordan organisationen og ansvaret er placeret for løsningen af opgaven som klasselærer.«

Det vækker bekymring og undren hos to af landets førende folkeskoleeksperter, at politikerne bag forliget gør op med den klassiske klasselærerfunktion.

»Det er meget vigtigt, at vi har klasselærerfunktionen, hvor én lærer har ansvaret for at holde sammen på det hele og holde øje med elevernes personlige udvikling og deres relationer til hinanden. At dele det ansvar ud på flere personer er en rigtig dårlig idé,« siger Niels Egelund, professor og centerleder ved Aarhus Universitet.

Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College, følger forligspartiernes ønske om en mere fleksibel klasselærerrolle de øvrige tanker bag fremtidens folkeskole:

»Regeringen har i sit udspil et stort fokus på de opgaver, som ellers lå i klasselærerfunktionen med at skabe ro i klassen og håndtere konflikter. Det forsøger man nu at håndtere mere alment. Samtidig lægger regeringen op til større grad af fleksibilitet i skoledagen med øget brug af holddeling, og det kan være i den sammenhæng, at man vil afskaffe en klassisk klasselærerfunktion,« siger Andreas Rasch-Christensen. Han forudser, at det kan give både elever og forældre store udfordringer, hvis flere forskellige lærere og pædagoger skal varetage klasselærerrollen.

»Mange elever efterlyser, at man har faste strukturer og faste klasser, så man eksempelvis ved, hvem man skal holde fødselsdag sammen med. Samtidig har noget af det gode ved klasselærerfunktionen været, at forældrene klart og tydeligt har vidst, hvem de skulle kontakte. Det mister man muligvis nu, når flere skal deles om opgaven,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Ingen arbejdstid

Det ærgrer også Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, at forligspartierne gør klar til et opgør med den klassiske klasselærerfunktion.

»Noget af det, vi bliver rost mest for rundt om i verden, er klasselærerbegrebet. Det forsøger mange lande at efterligne. Vi ved, at en velfungerende klasse har en utrolig stor betydning for elevernes udvikling og velbefindende i skolen. Derfor irriterer det mig virkelig, at man nu igen underminere noget, der er velfungerende i den danske folkeskole,« siger Anders Bondo Christensen.

Forligspartierne er også enige om, at der fremover ikke fra centralt hold skal afsættes arbejdstid til at varetage en klasselærerfunktion. Dermed bliver det op til den enkelte skoleleder at fastsætte, hvor meget arbejdstid, der skal sættes af til at være klasselærer i fremtidens folkeskole. Det er første gang efter konflikten mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, at politikerne udpeger et arbejdsområde, de ikke længere ønsker, at lærerne skal udføre.

Professor Niels Egelund undrer sig over, at det nu skal være den enkelte skoleleder som lokalt for hver enkelt klasse skal vurdere, hvor meget klasselærerarbejdstid, der skal sættes af.

»Det kræver uden tvivl tid at være klasselærer. Den opmærksomhed, der skal være på eleverne, tager tid. Det kan selvfølgelig variere fra klasse til klasse, men det er ikke noget, man kan klare, mens man underviser en anden klasse. Det siger sig selv,« siger Niels Egelund.

Fokus på trivsel

Ifølge SF’s børne- og undervisningsordfører Pernille Vigsø Bagge ønsker forligspartierne fortsat at bevare en klasselærerrolle i folkeskolen.

»Der er blot behov for øget fleksibilitet, som vi ikke har i dag. Klasselærerfunktionen er koblet op på trivsel, fællesskab og forældresamarbejde. Det skal alle, som er i kontakt med eleverne i løbet af en skoledag, have fokus på. Trivsel bliver som noget nyt i reformen målt, og der skal ageres på det,« siger Pernille Vigsø Bagge.

Radikales børne- og undervisningsordfører Lotte Rod mener, at skolerne har brug for større frihed til at planlægge og prioritere lærerressourcerne.

»Hvis man vurderer på den enkelte skole, at der kun er en lærer, der skal være klasselærer, kan man gøre det. Men nu åbner vi for, at andre kan varetage de opgaver, og det ser jeg gode muligheder i,« siger hun.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Jammen er det ikke skolelederen som forældrene skal kontakte, nu hvor skolelederen har fået det fulde ansvar med at lede og fordele.

Claus Jørgensen

Sgu godt jeg ikke gå i skole mere, at børn næste skal se som en vare kan sgu ikke blive godt.

Hvad er det for nogle videregående uddannelse,men kan tag efter en 9 klasse. som ham Erik Hansen snak om.

Janus Agerbo, Karsten Aaen, Leif Højgaard, Steffen Gliese, Lykke Johansen og Peter Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Fint - så får skolelederne også det ansvar, som hidtil havde været klasselærernes.

Det lugter mere og mere af, at skolelederne i fremtiden bliver DJØFere ....

Peter Jensen

Som det anføres peger regeringen nu på at klasselærerfunktionen, som for mange - især mennesker som har brug for fortrolig kontakt med en gennemgående underviser i klassen, en underviser med f.eks. års kendskab til de enkelte elever - har bidraget til både forebyggelse og løsning af problemer i og omkring skolegangen, kan gøres smartere ved at indtage en mere diffus, eller spredt ansvarsplacering.

Nu begynder plukkeriet fra toppen - og det første sted, man kigger, er på en centralnerve i dannelsen af de små fællesskaber i det store, det strukturerende ansvar som danner grundlag for at især de små børn får mulighed for at knytte nære bånd i en kontinuerligt genkendelig, social omverden. Klokken er godt nok blevet mange - og de drikker vist også meget boblevand inde på burgerborgen.

Janus Agerbo, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Bemærk i øvrigt KL's Erik Nielsen, som ytrer at børnene skal kunne forlade folkeskolen og være på alle måder klar til et voksenliv i demokratiet.

Voksne børn produceret i Folkets Skole A/S.

Peter Ole Kvint

Sandsynligvis så bliver der ingen kontakt imellem elever og lærere da det tager den tid som skal bruges til administration.

Lasse Damgaard

Eksperimentet får stemplet; Fare klasse. A+

Dansk dilettanteri når det er allerbedst.

det går lige fra magthaverne over den apatiske pøbel, der bare råber lort fra sidelinjen.

Er lærerne smarte opgiver de folkeskole A/S og starter sine egne kooperative skoler for den kvalitetsbevidste forbruger - og lader A/s tage sig af skraldespanden

Janus Agerbo, Karsten Aaen, Else Damsgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Skolen har sin styrke i den ens behandling af alle og den enkeltes kommen til sig selv i reaktionen derpå.

Steffen Gliese

Meget præcist, Peter Jensen - og en afgørende del af fundamentet i opbygningen af et demokrati med selvberoende, kloge borgere, der kan tage vare på sig selv og deres samfund. Desværre har vi fået en politisk klasse, der ikke på noget sæt giver fornemmelse af, at de forstår, hvad det er for et land, der har rundet dem.

Claus Jørgensen, Janus Agerbo og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I masser af klasser er der to lærere der deler klasselærerfunktionen. Det nye er selvfølgelig at skolelederen, ofte én der fra dag ét fandt ud af at det er lettere at sidde gemt på et kontor end stå over for 25 unger i dagtimerne og deres bekymrede forældre i telefonen om aftenen, skal fordele timerne. Lad endelig lederen tage hele skraldet. Alt det der var særligt ved at være lærer, den demokratiske opbygning med lærerråd og flad struktur, den enkelte lærers direkte forhold til forældre, er nu under afvikling. Tiden råber på ledelse, ledelse og mere ledelse. Selvorganisering og tillid er væk. I Københavns Kommune var omkring 35% af alle skoleledere sygemeldte for et par år siden. Gud ved hvad der sker når de nu rigtig skal til at lede, styre og fordele ?

Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Sören Tolsgaard anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Hvorfor går de så højt op i timetal og lektiecafe ? De skulle langt hellere kigge på dette: Men det kommer til at koster penge. Så forslagene er nok stendøde på forhånd.

1. Der etableres kantinedrift på alle folkeskoler.
2. Toiletter og bad rengøres to gange om dagen.
3. Der skaffes tidssvarende stole og borde.
4. Der etableres store, lyse og luftige klasselokaler.
5. Folkeskolen renoveres, males og repareres.
6. Klassekvotient på max 20.
7. Der skaffes moderne IT på skolen.
8. Der etableres moderne lokaler til lærerne.
9. Vikartimer udfyldes med læreruddannede vikarer.
10. Der etableres undervisning i alle nuværende timer.
11. Fysisk aktivitet hver dag i moderne tidssvarende lokaler.
12. Lejrskoler hvor forældre ikke skal skyde penge ind for gennemførelse.
13. Alle lektier laves på skolen i selve undervisningen
14. Lærerne får løn også for deres forberedelsestid - Især hvis dere forventes mere end bare 'slå op på næste side' undervisning
15. Der gøres en massiv og forskningsbaseret indsats for at eliminere mobning.
16. Børn, der har dokumenteret brug for støtte, får også den støtte, og med det samme.
17. Lærere underviser kun i fag, hvori de har kompetencer. .
18. Lærere i specialklasser får et stort tillæg for deres ekstra kompetencer og store villighed til at give noget ekstra efter arbejdstids ophør, for børn og forældre.
19. Når kommuner saboterer planlagte og betalte lejrskoler skal de forpligtes til at erstatte.
20. Der skal ydes en længerevarende og massiv indsats for at skabe god social dynamik i klassen. Der skabes empati, solidaritet, glæde,selvtillid, sammenhold.

Når det er på plads uanset omkostningerne og tidsforbruget, så begynder undervisningen.

Claus Jørgensen, Karsten Aaen, Ellen Jeppesen og Henrik Jensen anbefalede denne kommentar
Alex Pedersen

Flere elever i klasserne, inklusion af elever med indlæringsvanskeligheder, opgør med klasselærerne, fokus på proces i stedet for mål, ændret ledelsesform, konstant kritik af resultater og institutionen generelt fra politisk hold...
Politikere der uddanner deres egne børn privat...
Folkeskolen er under afvikling. Det bliver som i USA, mellemklassen og overklassen uddanner deres børn privat, og de fattige og socialt svage bliver i folkeskolen. Dette er et væsentligt skridt på vejen mod et mere splittet samfund.
Det besynderlige er at det langt fra bliver billigere. Forældre er parate til at betale ekstra for privatskoler, og hvis alle disse midler blev givet til folkeskolen OG politikerne lod være med at blande sig i hvordan en skoledag skal indrettes, men i stedet udstak mål og overlod det til eksperter at udforme skolen, så ville vi få verdens bedste skole..
.. men det får vi altså ikke.
Som jeg har sagt før, så er det Agnes Jensens skyld!

Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Jensen

Alex - og de glemmer, at pædagogerne helt tydeligt skal fyres og erstattes af frivilige trænere, spejderledere - whatever, så længe det er gratis.

Vibeke Rasmussen

Helle Thorning-Schmidt (tidligere): "Det vi har skabt idag, det er en meget bedre folkeskole …"

Anders Balle: "Vi får en bedre folkeskole."

(Med flere.)

Og det véd de, fordi …?

Mads Kjærgård

Hmm man spekulerer på, hvordan det skal gå alle de børn, som skal "inkluderes", for de har mere end noget andet brug for faste strukturer! Helt banalt, hvem de skal henvende sig til, hvor de skal sidde, hvornår de har frikvarter etc. og det gælder jo for så vidt de fleste andre børn. På mig virker det som om, at politikerne er ved at reformere skolen om til en slags universitet og helt glemmer, at det er altså børn vi har med at gøre og en masse af dem vil ikke kunne navigere i det kaos, som politikerne er ved at udløse!

Afskaffelsen af klasselæreren er endnu et fleksibelt fatamorgana, der vil bidrage til at gøre flimmerskolen endnu mere flimrende til ubodelig skade for især den gruppe af elever, denne reform angiveligt skulle frelse: Dem der har svært ved at få skolelivet til at fungere.

Ideen bunder som så meget andet i denne reform i alt muligt andet end saglige overvejelser ud fra hvad vi ved, der skal til for at lave en god skole.

Penge, pjat og pop altsammen.

Torben Bruhn Andersen, Claus Jørgensen, Jens Thaarup Nyberg og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Jensen

Mads Kjærgård:
Lærerne vil heller ikke kunne navigere - og skolelederne slet ikke. Som andre i kommentarfeltet er inde på, har man i flere år haft en temmeligt høj rate af sygemeldinger blandt landets skoleledere; i 2008 afdækkede Scarling Research for Ugebrevet A4 at de københavnske skoleleder, hvor problemerne er størst, at stress og krydspres, hovedsageligt beroende på eksterne krav (dvs. krav fra politisk hold), som belaster arbejdsmiljøet og mulighederne for at løse opgaverne, ifølge skolederne selv var hovedårsagerne til ringe trivsel og det høje sygefravær.

Har man fået bugt med dén udvikling, hér hvor man står på tærsklen til at deregulere på alle leder og kanter, mens kravene til udkommet øges og de politiske herremænd hos de spændstige, lokale filialledere i koncernen Folkeskole A/S kan bestille produktion af elev(profil)er som de lyster? Og hvor er journalisterne, som konfronterer de politiske beslutningstagere med de faktiske forhold i praksisverdenen? Blowing in the wind? Det kunne unægtelig se sådan ud.

Peter Jensen

Ugebrevet A4's arbejdsmiljøundersøgelse fra 2008 hos de københavnske skoleledere:
http://www.ugebreveta4.dk/~/media/UBA4/2008_30/Rapport_om_de_koebenhavns...

Henning Steen

Ud med klasselæreren - Ind med teamlederen..
Er det ikke en logisk konsekvens af den påførte overenskomst, hvor skolelederen skal lede i den store stil uden at forholde sig til arbejdstidsregler?
For hvordan skal skoleledelse ellers kunne lade sig gøre i fremtiden uden forvoksede administrationer... man indfører i praksis et lag af mellemledere med løntilllæg, som i praksis er klassens teamleder. Altså en slags klasselærer for skoleledelsen, ikke for klassen, voila!

Claus Jørgensen, Henrik Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Lad os nu se om skolerne på trods ikke finder ud af at fungere under de præmisser som erhvervsliv og politikere gør deres bedste for at besværliggøre.
Under alle omstændigheder kan skoler kun fungere,hvis lærerstaben ,pædagoger og ledelse vil arbejde sammen for børnenes bedste og at de iøvrigt kan lide børn og kan lide deres fag.
Klasselærerfunktionen kan så også have sine bagdele for nogen,for er en elev i problemer og evt.har en dårlig kemi med sin klasselærer er det måske godt at der er flere ansigter.
Men det vigtigste lige nu er at skolen får ro nogle år,at de kan regne med økonomien og forældre tager medansvar.