Læsetid: 3 min.

Forsvarschef frygter politisering af forsvaret

Selv om Peter Bartram blev håndplukket som led i forsvarsministerens planer om at fusionere forsvarsledelsen og ministeriet, viser en aktindsigt, at den nye forsvarschef flere gange har advaret Nick Hækkerup (S) mod konsekvenserne af en fusion
Forsvarschefen, Peter Bartram (t.v.), har ifølge en aktindsigt, Information har fået, udtrykt bekymring over forsvarsminister Nick Hækkerups (t.h.) planer om at slå Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen sammen.

Forsvarschefen, Peter Bartram (t.v.), har ifølge en aktindsigt, Information har fået, udtrykt bekymring over forsvarsminister Nick Hækkerups (t.h.) planer om at slå Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen sammen.

Keld Navntoft

4. juni 2013

Forsvarschef Peter Bartram har været meget lidt begejstret for den fusion af forsvarsledelsen og Forsvarsministeriet, som i går rykkede et skridt nærmere efter vedtagelsen af en ny forslagslov.

Loven, der er gennemført sammen med Enhedslisten, giver forsvarsminister Nick Hækkerup (S) ret til fremover at organisere forsvaret, stort set som han ønsker.

Ifølge en aktindsigt, som Information har fået, er forsvarschef Peter Bartram ved flere lejligheder kommet med alvorlige indsigelser mod planerne.

Han frygter bl.a. at forsvarsledelsen vil blive endnu mere fedtet ind i politiske overvejelser, end det allerede er tilfældet i dag.

Forslaget indeholder »efter min vurdering en risiko for, at militære argumenter ’politiseres’ i en proces, der kan være vanskelig at redegøre for efterfølgende eller i forbindelse med en beslutning«, skriver Peter Bartram i en kommentar til lovforslaget den 30. august sidste år.

Udbredt politisering

Netop frygten for yderligere politisering af forsvarsledelsen efter en fusion med ministeriet, er udbredt inden for forsvaret. Og ifølge militærforsker Jeppe Plenge Trautner fra Aalborg Universitet også velbegrundet:

»Forsvarsledelsen tænker allerede i dag så politisk, at Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet af og til går i ét,« siger han.

Den aktindsigt, Information har fået, tyder på, at han har ret. I en kommentar den 8. august sidste år kommer forsvarschefens næstkommanderende, stabschef Bjørn Bisserup, i hvert fald med en række politiske råd til, hvordan Nick Hækkerup lettest får en ny forsvarslov vedtaget. Han skal bl.a. ikke gå for meget i detaljer med, hvad han vil bruge sine nye organiseringsbeføjelser til.

»Det kan medvirke til at gøre det unødigt svært for ministeren at bære forslaget igennem,« advarer Bisserup, der har en fortid som embedsmand i Forsvarsministeriet.

Den nuværende stabschef foreslår også, at Nick Hækkerup bruger udviklingen efter 11. september 2001 som begrundelse for at omorganisere forsvaret. Tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V) bekræfter, at forsvarsledelsen allerede i hendes ministertid politiserede en hel del.

»Det skete ofte, at forsvarsledelsen kom med politiske råd,« siger hun.

Sammen med sin partikollega Troels Lund Poulsen har hun kæmpet indædt mod den nye forsvarslov, der går udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og giver ministeren frie hænder til i de kommende år at omorganisere forsvaret.

»Selv om loven er vedtaget, er slaget om fusionen ikke forbi,« understreger hun.

»Forsvarsministeren har sagt, at han er parat til at forhandle om den kommende fusion, så det sidste ord er ikke sagt i den sag.«

Ifølge Gitte Lillelund Bech har forsvarsministeren ikke taget tilstrækkelig hensyn til forsvarschefens betænkeligheder.

»Det er meget uklart, hvad det er for en fusion, ministeren vil gennemføre. Vi synes i hvert fald, at det er noget miskmask, hvis planen er at gøre ministeriets departementschef til den reelle leder af forsvaret og reducere forsvarschefen til 5. afdelingschef.«

Behersket begejstring

Ud over frygten for øget politisering har forsvarschef Bartram også mange andre indvendinger mod ministerens fusionsplaner, fremgår det af Informations aktindsigt.

I en mail fra den 9. august sidste år fremgår det f.eks., at den håndplukkede forsvarschef slet ikke synes, at det er nødvendigt med en fusion.

Problemerne med manglende »koordination og kontakt« kunne i stedet løses »gennem ændrede procedurer«.

Og så sent som den 7. marts i år – blot to uger før den nye forsvarslov blev fremlagt i Folketinget – protesterer forsvarschefen igen, denne gang i mail til Forsvarsministeriets magtfulde departementschef, Lars Findsen.

Her skriver han, at det nye lovforslag gør kommandovejen »uklar«, og han protesterer imod, at ministeren tilsyneladende planlægger at reducere forsvarschefens ansvarsområde fra forsvaret som helhed til kun at omfatte de operative enheder.

Militærforsker Jeppe Plenge Trautner er ikke overrasket over, at Peter Bartram har så mange indvendinger mod en fusion, han har kendt til, siden han søgte og fik stillingen i foråret 2012.

»Forsvarschefen har selvfølgelig vidst, at fusionen var på vej, men han havde nok ikke forestillet sig, at forsvarschefposten ville blive reduceret til afdelingschef i ministeriet – og at han selv får en pæn del af halefjerene plukket af,« siger Trautner.

Og det er, ifølge militærforskeren, det, der kommer til at ske.

»Forsvarsministeren ser meget gerne, at civile chefer tager sig af forsvarets økonomi, materielindkøb og personaleafdeling, og dermed bliver forsvarschefen reelt barberet ned til at være chef for de operative kommandoer,« siger han.

Forsvarsminister Nick Hækkerup kunne i går ike give noget tidspunkt for den forventede fusion, men når den er på plads, ventes reformerne af forsvaret at fortsætte, bl.a. med en sammenlægning af Hærens, Søværnets og Flyvevåbnets operative kommandoer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu