Læsetid: 4 min.

Forsvarslov kritiseres for at svække Folketingets kontrol

Den nye forsvarslov svækker den parlamentariske kontrol med Forsvaret, og argumentationen for den holder ikke, lyder det fra flere organisationer. Også forsvarschefen stillede sig kritisk til ministeriets begrundelse for loven
Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) kan ikke se, hvorfor Folketinget skulle involveres, når det drejer sig om Forsvarets ledelsesstruktur: ’Spørgsmålet om indretningen af Forsvarets øverste ledelse er efter min mening en almindelig administrativ beslutning, som hører til den udøvende magt og dermed ligger hos den, som til enhver tid er forsvarsminister,’ siger han til Information.

Kasper Palsnov

10. juni 2013

Forsvarschef Peter Bartram og hans næstkommanderende, chef for forsvarsstaben Bjørn Bisserup, gav modsatrettede anbefalinger, da forsvarsledelsen skulle kommentere forslaget til den nye forsvarslov i august sidste år. Det viser en aktindsigt, som Information har fået i kommunikationen mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet.

Loven er en såkaldt bemyndigelseslov, der giver forsvarsministeren mulighed for at reorganisere Forsvarets ledelse på egen hånd. Som Information tidligere har fortalt, anbefalede næstkommanderende Bjørn Bisserup, at lovforslaget ikke blev for detaljeret i sin beskrivelse af, hvordan forsvarsministeren vil strukturereForsvarets øverste ledelse i fremtiden, da »det kan medvirke til at gøre det unødigt svært for ministeren at bære forslaget igennem«.

Men forsvarschef Peter Bartram var af den modsatte opfattelse. I en mail, som blev sendt til Forsvarsministeriet sammen med Bjørn Bisserups anbefalinger den 10. august 2012, erklærede forsvarschefen sig uenig i, at det skulle være nødvendigt at ændre forsvarsloven for at sikre bedre »politisk/civil/militær kontakt og koordination« i Forsvaret. Dette behov ville ifølge forsvarschefen kunne »håndteres igennem ændrede procedurer«. I stedet burde man åbent beskrive det egentlige formål med loven, der giver mulighed for at nedlægge Forsvarskommandoen og skabe en integreret politisk-militær ledelse i Forsvarsministeriet, mente Peter Bartram.

»Hvis vi ønsker en øget militær-politisk integration henholdsvis koordination, bør det skrives og forklares,« skrev han.I den endelige lov, som blev vedtaget med støtte fra Enhedslisten i sidste uge, er det dog fortsat »behovet for løbende politisk/civil/militær kontakt og koordination i den interne beslutningsproces og styring«, der er argumentet for lovændringen. Og det vækker undren hos senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Karsten Jakob Møller:

»Den gamle forsvarslov var overhovedet ikke til hinder: Den koordination, der allerede finder sted, er meget omfattende,« siger han.

Kastebold i politisk spil

Kritikken af forsvarsloven er ikke ny. En række høringsparter kritiserede allerede i februar henvisningen til, at den gamle lov være en hindring for den nødvendige koordination. Samtidig var de skeptiske over for det forhold, at forsvarsministeren med den nye lov rent administrativt kan omorganisere Forsvarets øverste ledelse på egen hånd udenom Folketinget.Blandt kritikerne var fagforeningerne for de menige soldater og officererne. Og selvom det oprindelige lovforslag har været gennem flere revisioner, havde formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Bent Fabricius, stadig hellere set, at det var Folketinget, der stod bag beslutninger om at ændre Forsvarets øverste ledelse.

»Vi synes, at der generelt skal være et bredt flertal bag de beslutninger, der træffes om Forsvaret: både i forhold til indsættelse af Forsvaret, men også i forhold til Forsvarets organisation og struktur. Så undgår vi netop at blive en kastebold i det politiske spil,« siger Bent Fabricius.

De brede beslutninger giver ifølge HOD-formanden de ansatte tryghed. Og det er vigtigt på en »særlig arbejdsplads« som Forsvaret, mener han:»Det går soldaterne på, når der er uenighed om Forsvaret. Derfor er jeg nået til den erkendelse, at vores medlemmer er bedst tjent med, at der er brede flertal bag beslutningerne.«

Bent Fabricius får opbakning af sin kollega Flemming Winther, der er formand for de menige soldater i Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF). Han så gerne, at beslutninger om organiseringen af Forsvarets ledelse blev besluttet i forbindelse med forsvarsforligene:

»Jeg mener ikke nødvendigvis, at en beslutning bliver supergenial af, at man har kunnet samle 90 mandater bag den i Folketinget. Men det er dog trods alt en trykprøve, at man skal kunne overbevise andre end sig selv,« siger Flemming Winther.

Et dansk magtministerium

Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) kan ikke se, hvorfor Folketinget skulle involveres:»Spørgsmålet om indretningen af Forsvarets øverste ledelse er efter min mening en almindelig administrativ beslutning, som hører til den udøvende magt og dermed ligger hos den, som til enhver tid er forsvarsminister,« siger han til Information.

I en kommentar til høringssvarene lægger Forsvarsministeriet også vægt på, at den nye forsvarslov fortsat tildeler forsvarschefen en række lovbestemte opgaver og ansvarsområder:»Dette fremgår af lovforslaget, som dermed sætter en række rammer og begrænsninger for organiseringen, samtidig med at det åbner for andre modeller end den nuværende model«, skriver Forsvarsministeriet.

Blandt andet står der i bemærkningerne til loven, at forsvarschefen fortsat vil have direkte adgang til ministeren. Ifølge senioranalytiker Karsten Jakob Møller fra DIIS er der dog fortsat grund til at være opmærksom på forsvarsministerens nye bemyndigelse. Forsvarschefens opgaver er efter hans opfattelse så bredt beskrevet, at der stadig er meget vide rammer for, hvordan forsvarsministeren og hans efterfølgere kan vælge at organisere forsvarsledelsen. Og samtidig har han også en mere principiel indvending:

»Hele spørgsmålet om, hvordan man organiserer Forsvarets og også politiets ledelser er et meget vigtigt spørgsmål: De er jo statens redskaber til legal magtanvendelse. Og derfor er der tale om et spørgsmål, som man bør drøfte i offentlighed. I Rusland ville man kalde Forsvarsministeriet for ’magtministeriet’, og derfor bør Folketinget generelt set have bedre kontrol og mulighed for at udøve indflydelse,« siger Karsten Jakob Møller.

Forsvarsminister Nick Hækkerup påpeger over for Information, at Forsvaret har en særlig rodfæstelse i kraft af Grundloven, hvad angår indsættelse af militær magt:»Men spørgsmålet om, hvor generalerne skal sidde, og hvem de skal sidde sammen med, det kan efter min bedste mening aldrig kvalificere til, at der skulle være noget, som skal udråbes som særligt,« siger han.

I fagforeningen for menige soldaters fagforening, HKKF, undrer formand Flemming Winther sig. Han henviser til de ofte lange politiske forhandlinger, som har vist sig at være nødvendige, når Forsvaret har ønsket at lukke kaserner af hensyn til økonomien.

»Jeg synes, at det er tankevækkende, at forsvarsministeren skal have forligsparternes accept af at lukke et tjenestested med 30 ansatte. Men hvis han vågner op en morgen og har lyst til at ændre forsvarets ledelse, så kan han gøre det.«

Peter Bartram har ikke ønsket at kommentere sagen over for Information.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Citat : ”Hele spørgsmålet om, hvordan man organiserer Forsvarets og også politiets ledelser er et meget vigtigt spørgsmål: De er jo statens redskaber til legal magtanvendelse. Og derfor er der tale om et spørgsmål, som man bør drøfte i offentlighed”.

Det kan man ikke være uenig i, timingen er ikke den bedste, det er helt sikkert, det er mig begribeligt man ikke tager opgøret med Anders Fogh Rasmussen og de løgne han og Tony Blair brugte, over for deres respektive befolkninger for, at få deltagelse i den ulovlige krig i Irak.

Åbenhed om, hvordan man organiserer Forsvarets, så vi kan stoppe noget lignende i fremtiden tak.

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2013/03/21/210512.htm

Kofi Annan siger til TV Avisen, at det er en "mærkelig" arumentation, at den danske regering hele tiden har fastholdt, at den gik i krig, fordi Saddam-regimet i Irak ikke overholdt FN's resolutioner.

Link: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2013/03/19/0319083832.htm

- Der var ikke noget lovligt, folkeretsligt grundlag for at iværksætte den aktion, siger den danske professor, der til daglig er dommer ved krigsforbrydertribunalet i Haag.

Dan Johannesson

Antager at alle snart ser mønsteret i næsten alle reformer siden 2001: Konstant øget centralisering, af mere og mere magt, på færre og færre hænder. Demokratiet er døende, og de mange kommentatorer, som fortsat taler om blå vs rød, bør se at vågne op og komme videre.

Ved at lade som om der stadig er større partipolitiske forskelle på mainstreampartierne (EL, DF og LA undtaget) - opretholder den type debatører, sandsynligvis upåagtet, en ikke virkelig projektion af et ikke eksisterende demokrati.

Dermed fastholdes mange andre læsere i et fiktivt univers, og de faktiske, meget seriøse, problemer vi står over for, ignoreres og overses. Denne praksis er direkte skadelig, og medvirker, antageligvis uden at kommentatoerne ønsker det, til at styrke de demokrati fjendtlige kræfter i vores samfund.

Vi er nødt til at ændre vores diskurs, og opdatere vores bevidsthed, til årvågent at adressere vores faktiske, omfattende, problemer omkring ødelæggelsen af demokratiet, og oprettelsen af et gennemcentraliseret, teknokratisk pre-fascistisk samfund.

Steen Erik Blumensaat

Trykhed. det er noget små babyer/børn har brug for.

Med cia Willy og top gun Nicks suværenitets og stats-undergravende virksomhed uden for vores grænse er der ikke meget forsvar.
Angrebsministeriet, A/S syndikat mord vil nok være mere betegende.

Per Jongberg

Nedlaeg "forsvaret" og i stedet for salig Mogens Glistrups automatiske telefonsvarer er en automatisk gennemstilling til Pentagon nok mere paa sin plads.

Vups, her sparede jeg omkring 20 Mia kroner og jeg skaffede omkring 50.000 flere haender til arbejdsmarkedet ... eller arbejdsloeshedskoeen.

Michael Kongstad Nielsen

Jeg tror nu det er meget godt at nedlægge Forsvarskommandoen i Vedbæk og putte den fysisk ind under Forsvarsministeriet. For hvad ligner det at have sådan en stat i staten siddende oppe i Vedbæk, frit svævende og kørende sin egen spil, med Jægerbogsoversættelser, plantede "nyheder" i udvalgte medier, og forsvarsministre uden tillid, der vælter af det til sidst. Vi kan ikke have så magtfuld en løsrevet organisation, der sidder og leger politikere.

De skal holdes i ørerne og disciplineres derved, at de skal gå på de samme gange op og ned ad forsvarsministeren og departementschefen. Det betyder ikke, at ministeren nu bliver militærfaglig chef. Rollefordelingen ændres ikke med loven, jf. uddrag fra bemærkningerne til lovforslaget:

"Lovforslaget indebærer dermed, at der – uanset organiseringen af ledelsen af forsvaret i øvrigt – til enhver tid fortsat skal være en forsvarschef, og at denne er den øverste militære embedsmand.

Lovforslagets § 11 fastholder således, at forsvarschefen som hidtil er den øverste militære rådgiver i alle militærfaglige spørgsmål, herunder i relation til operationer, og at forsvarschefen fortsat kan give sin militærfaglige rådgivning direkte til forsvarsministeren.

Forsvarschefen har endvidere uændret den operative ledelse af danske militære styrker."
http://www.ft.dk/samling/20121/lovforslag/l200/html_som_fremsat.htm

Hugo Barlach

Tjae. der er vel kun dét, at sige til alt andet end ledelsen i Forsvaret, at når man i Forsvarsministeriet har en departementschef (Lars Findsen), der tidligere har været chef for PET, ja så geråder man ud i spekulative konstruktioner, når man kontraherer med det politiske segment. Et venligt vink med en vognstang fra magtfilosofien...

Med venlig hilsen