Læsetid: 4 min.

’Ghetto-stemplet er som et klistermærke, der aldrig går væk’

I går blev to nye kriterier føjet til den liste, som afgør, om et boligområde er ’særligt udsat’. Syv af de nuværende områder vil udgå af ghettolisten. Et af dem er Blågården på Nørrebro
Blågården på Nørrebro i København vil med de nye kriterier ikke længere være at finde på listen over særligt udsatte boligområder.

Tine Sletting

11. juni 2013

En ghetto er et sted, hvor folk er anderledes. Det er lidt som en zoologisk have med udlændinge. Jeg kan slet ikke lide det ord,« siger Majid Ghanei, som bliver 15 år lige om lidt.

Han sidder på en bænk foran Blågårdsplads og sit hjem i Blågården og pjatter med sine venner efter skoletid.

I går blev der indgået en ny politisk aftale om særligt udsatte boligområder. Den føjer to nye kriterier til listen over forhold, som afgør, om et område kan defineres som særligt udsat – og blive sat på det, der i daglig tale omtales som ’ghettolisten’. Hvis aftalen allerede var gældende fra i dag, ville Blågården ikke længere være kategoriseret som et særligt udsat område, og det er Majid Ghanei glad for.

»Det er jo ikke os, som bor her, der har navngivet stedet. Det giver ingen mening at kalde det her sted for en ghetto, og så 100 meter længere væk er det rent paradis,« siger han og tilføjer: »Sådan er verden jo selvfølgelig ikke. Os der bor her er jo ikke anderledes end alle andre mennesker i byen,« siger han og peger rundt på menneskene, der sidder på bænke ved Blågårds Plads og nyder solens stråler.

De hvide ghettoer

Hidtil har der været tre kriterier for, om et boligområde var ’særligt udsat’, nemlig kriminalitet, arbejdsløshed og etnisk oprindelse. Med den aftale, som i går blev indgået mellem regeringen, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti, bliver kriterierne uddannelse og indkomst tilføjet. Hvis et boligområde med mindst 1.000 beboere opfylder tre ud af de fem krav, kommer det på listen over særligt udsatte boligområder.

Dansk Folkeparti og Venstre støtter ikke den nye aftale, da partierne finder det problematisk, at områder med stor andel af ikkeetniske danskere og med høj kriminalitet, reelt kan ryge ud af listen.

Som noget nyt vil boligområder i Vejle, Randers og Odense nu blive omfattet af ghettolisterne, da visse områder i byerne her har en stor gruppe beboere med lav indkomst og lav uddannelse. Dansk Folkeparti udtrykker bekymring over det ændrede fokus.

»De nye kriterier udvander de gamle kriterier. Et sted som Blågården ryger ud nu, så man kan risikere, at indsatsen ikke når derhen, hvor der reelt er brug for den,« siger Dansk Folkepartis ordfører for by og bolig, Karina Adsbøl, der er bange for, at man »målretter indsatsen forkert«.

By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S) mener tværtimod, at de nye kriterier er bedre til at identificere områder med sociale problemer.

»Det etniske fylder en lille smule mindre, og jeg er sikker på, at kriterierne afspejler virkeligheden bedre,« siger Carsten Hansen, som har følgende argument for, hvorfor indkomst og uddannelse er tilføjet som kriterier:

»I mange af de udsatte boligområder er næsten halvdelen uden beskæftigelse eller uddannelse, og det er de problemer, vi bliver nødt til at fokusere på. Alene fokus på integration, beskæftigelse og tryghed slår ikke til her.«

Kommer godt ud af det

Bag en bolsjestribet markise på Blågårdsgade ligger Halal Slagter. Bag disken står Omar i hvide klæder og langer lammekøller, oliven og bulgur over disken. Han har boet i området på Nørrebro i mange år og trækker blot på skulderen, da han får at vide, at det boligområde, han færdes i dagligt, ikke længere går for at være en ghetto.

»Hvem har overhovedet skabt fænomenet ghetto?« spørger han og fortsætter: »Det er de andres problem, hvad de tænker om os, som bor her. Det jeg ved, er, at vi kommer godt ud af det med hinanden.«

Abdelmoula køber ofte kød hos Halal Slagter, og han giver Omar ret i sit udsagn. Abdelmoulas begejstring over, at Blågården med de nye kriterier ikke længere vil optræde på ghettolisten, er dog ikke stor.

»At blive kaldt en ghetto er lige som et klistermærke. Man kan godt rive det væk, men man vil altid kunne se, at det har været der. Folk vil stadig pege fingre af mig, fordi jeg kommer fra det her område,« siger Abdelmoula, da han går ud af butikken.

Hos Enhedslisten nikker man genkendende til den problemstilling. Blandt andet derfor har partiet også valgt at stå uden for aftalen.

»Metoden er stigmatiserende, urimelig og forkert. Det er udtryk for en syg tankegang, hvis man er ude på at skabe integration på denne her måde,« siger Enhedslistens by og boligordfører, Lars Dohn.

By-, bolig- og landdistriktsminister Carsten Hansen anerkender problemet ved listerne, men ser ingen vej uden dem:

»Selv før listerne eksisterede, vidste man godt, hvor problemerne lå. Lige meget, om vi kalder områderne særligt udsatte eller ghettoer, så er det vigtigste, at man holder fokus på de fem kriterier, vi nu har defineret.«

 

Omar og Abdelmoula ønsker ikke at optræde med deres fulde navn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvis man vil undgå segmentering i boligområder baseret på økonomisk formåen, må man fastsætte objektive regler for prisansættelse.

jens peter hansen

To af de tre interviewede ønsker ikke at optræde under eget navn. Ingen af spørgsmålene er er farlige. Man spørger sig selv er det hele opdigtet, eller mener folk der bor i et område og synes at alle kommer fint ud af det sammen ikke at det er voveligt at fortælle hvad man hedder??? Her går det rigtig fint, men fortæl endelig ikke at det er mig der har sagt det!! Hjælp.

Lise Lotte Rahbek

Jens Peter Hansen

Ja, du har ret. Det er lidt underligt...
Måske er det bare et forsøg på ikke at havne på Dansk Folkepartis næste hadliste over mistænkelige personer med navns nævnelse?

Henrik Jensen

Jeg fatter ikke - virkelig ikke - at vi har boligområder med så enorme sociale problemer. Rent objektivt. Og at vi så bruger tiden på at diskutere, hvad vi må kalde dem?

Karsten Aaen

Hvorfor går I dog så meget op i om folk optræder under eget navn eller ej? Kig dog på hvad DF siger og mener i denne her sammenhæng; det skinner jo så tydeligt igennem at DF (og V) mener dette: folk af anden etnisk herkomst end dansk (eks. muslimer mv) er et problem. Også højtuddannede muslimer som har en god indkomst er et problem, fordi det handler jo for dem nemlig ikke om sociale problemer, men om at udstille muslimer som årsagen til alle dårligdomme/problemer i DK!

Karina Adsbølls (DF) bekymring for Blågården handler jo slet slet ikke om en bekymring for sociale problemer her, vel.....den handler jo udelukkende om dette: "I Blågården bor der mange muslimer, de er pr. definition imod det danske demokratiske system, fordi de er muslimer. Og derfor skal Blågården stadig være med på listen over udsatte sociale områder (ghettoer). Fordi så kan vi i DF få holdt øje med om muslimerne opfører sig ordentligt, altså om de går rundt og spreder had mm. til DK! For kun på den måde kan vi i DF være trygge."

Jeg synes det er fint at visse boligområder i byerne i Vejle, Randers og Odense blive omfattet af de her kriterier, for her bor de socialt udsatte danskere ---- men dem ønsker DF og V måske ikke at gøre noget for....

Stephan Paul Schneeberger

parallelsamfund ? jeg færdes ofte i området ved Blå gården og du de vil aldrig møde flere slags mennesker som man kan snakke mede uden videre problem end netop der. Du vil måde mere parallelsamfund på Østerbro hvor jeg også færdes, fordi det er svære med fremmede mennesker der og letter at blive sæt i bås der for udsende osv.

lars abildgaard

»Det er vanvittigt at tale om ghettoer i en velfærdsstat som den danske. Der findes ikke ghettoer i Danmark. Når den danske regering udarbejder lister over socialt udsatte boligområder og udgiver dem årligt, så er det ikke kun udtryk for en syg tankegang, der er også tale om en idiotisk politik, der i sidste ende skubber de socialt udsatte områder længere ned i mudderet. Det bliver i sidste ende en selvopfyldende profeti. Det er en bekymrende tendens, som vi desværre har set over det meste af Vesteuropa de seneste to årtier
Advarslen kommer fra den internationalt anerkendte franske sociolog Loïc Wacquant, der herhjemme er mest kendt som Pierre Bourdieus samtalepartner i bogen ’Refleksiv sociologi’.

Viggo Okholm, Carsten Munk, christel gruner-olesen, Karsten Aaen, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Hvad i alverden skal det gøre godt for? - I starten værgede man sig ved at kalde noget "ghetto" og hvad skal det hjælpe udover at stemple folk og få nogle til at flytte, hvis de får råd? Er der ikke nok, at man prøver at modarbejde at disse sociale boligområder eskalerer? Stempler man ikke folk nok i forvejen?
Man kan ikke integrere bestemte områder, hvis ikke hele befolkningen støtter op om ligeværdighed og loyalitet.

lars abildgaard

" Lad os derfor starte med at se på, hvad en ghetto historisk set er for en størrelse. Ghettoen i klassisk forstand var et område for segregerede jøder i renæssancen. Alle jøder var tvunget til at flytte i ghettoer i distrikter, som kun var for jøder. I disse ghettoer udviklede jøderne parallelle institutioner inden for politik, handel, tro og uddannelse. Det er ikke det, vi ser i de udsatte områder" citat franske sociolog Loïc Wacquant....

Det vanvittige er, at ordet ghetto idag giver associationer til tidligere tiders jødiske ghettoer, fremforalt dem fra nazi-tiden. Der bør derfor findes en anden alment accepteret betegnelse hurtigst muligt.

Et andet problem er, at der ikke findes en officiel undersøgelse af, hvor mange beboere i disse indvandrerområder der rent faktisk foretrækker og vælger at bo dér. Hvis en sådan undersøgelse fandtes, ville en myte kunne afskaffes, og fænomenet ville kunne drøftes på et sagligt grundlag på basis af viden i stedet for tro.

Carsten Munk, christel gruner-olesen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Hvis man er lavt uddannet og og har lav løn, så kan jeg forstå at man ikke er et rigtigt menneske. Er det korrekt opfattet ?

Det er en pervers og syg tankegang at ville stemple bestemte befolkningsgrupper og boligområder. Er det ikke en slags racisme ?

Og de øjne der dømmer, bedømmer og beslutter, er det ikke overklassen ?

Viggo Okholm, Carsten Munk, Herdis Weins og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Carsten Hansen

Jeg tror mere, det handler om hvor meget indtjening der måtte være for staten og private investorer i de enkelte mennesker.
Hvis man har en lav indkomst, er lavt uddannet og ikke umiddelbart har udsigt til at ændre den situation, så er mennesket ikke nogen rentabel forretning i økonomisk forstand.
Økonomi og konkurrence er denne tids stats-religion.

Hvis man putter penge i mennesker, skal de gerne afkaste mindst det investerede beløb + 50%, ellers er det ren tilsætning.

Anders Feder, Viggo Okholm, Carsten Munk, lars abildgaard, Mads Kjærgård og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

I stedet for at lave gabestoks-lister, kunne man jo begynde at føre en boligpolitik, en indkomstpolitik og en socialpolitik, der rent faktisk gør noget ved fattigdom og social eksklusion.

Helt konkret kunne man jo vælge at opføre billige almene boliger i rigmands-ghettoerne, så der kunne blive en mere afbalanceret beboersammensætning. Det ville selvfølgelig kræve at man kom til at træde nogen rigtige mennesker over tæerne, men det vil rent faktisk hjælpe.

Den slags løsninger bruger man dog ikke, i stedet forsøger man sig med alt muligt pjat. Jeg bor selv i en "ghetto", og er ganske glad for at bo her; huslejen er til at betale, lejlighederne er gode, og jeg har aldrig haft bedre naboer. Men vi er jo en ghetto, og det skal der gøres noget ved.

Derfor har vi fået adgang til en pose penge, så vi kan gøre området mere attraktivt. I vores forening er der stor enighed om at bruge pengene på at forbedre udendørs-faciliteterne, reparere nedslidte legepladser osv. Vi kunne altså helt konkret godt tænke os at gøre området mere fysisk attraktivt. Det må vi dog ikke bruge pengene på. I stedet har vi fået en såkaldt "boligsocial helhedsplan", hvor pengene går til ansættelse af kommunale medarbejdere, der i en begrænset årrække skal gå rundt og "sætte aktiviteter i gang" - Systemdanmark mener altså at ren og skær pædagogik er hvad der skal til.

Det er da meget fint, at vi har nogle folk til at gå rundt og lege med de problematiske unge, men vi synes stadig det er noget svineri at bruge pengene på den slags, når vi har meget mere brug for ekstraordinær vedligeholdelse af bygninger og legepladser.

Og hvor kommer pengene så fra? Jo, de kommer fra os selv. Dels gennem boligforeningen, som vi jo betaler til over huslejen, dels fra landsbyggefonden, som vi også selv har betalt til.

Så reelt set betyder den "boligsociale helhedsplan", at vi - gennem vores bidrag til landsbyggefonden - betaler en ekstraskat, der går til at føre socialpolitik for.

lars abildgaard, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Søren List og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Jeg handler ret meget ind i Tingbjerg. En bebyggelse som Steen Ejler Rasmussen tegnede for 50 siden. For 30 år siden blev bebyggelsen kaldt et socialt belastet område. Der var kurser for enlige mødre så de kunne lære at stå op om morgenen og sende deres børn i skole. De gamle der boede derude kunne ikke lide udtrykket socialt belastet. Nu forstår jeg at udsatte boligområder er mere fint. Ak ja.

Lise Lotte Rahbek

Naturligvis er det en stor hjælp for mennesker at stemple deres boligkvarter som udsat og ghetto.
Altså - hvis beboerne har råd til at flytte eller kan ændre deres adresse på anden vis.

Hvorfor skulle politikerne ellers vælge at lave sådan en ghettoliste..?

Niels Frandsen

Man kan også få en laaaang diskussion om listens uofficielle navn, ellers også kan man forholde sig til de kollosale problemer de boligområder har !
At lukke øjene for den uhyrlige kriminalitet og social degenerering i områderne i misforstået medlidenhed er vanvittigt.

Henrik Brøndum

Ghetto-listen maa vaere noget aviserne har opfundet for at have noget at skrive om. Ligesom Tour de France. Maaske man kan lave en forretning ud af nogle udflugtsbusser?

Carsten Hansen

Det er rigtig. Brugen af jødestjernen og brugen af ordet ghetto kan fint sammenlignes. Eksklusion, nedgørelse, racisme, fordomme, "dem og os", Hvad bliver det næste ? Vil der blive etableret grupper, som kører rundt i ghettoen og knuser ruder og mærker beboerne med en ghetto-stjerne. Er det urealistisk og at male fanden på væggen ?

Leif Høybye

Tja - ghettoer kan jo opfattes som mange ting. Nord for København findes der, set med mine øjne, også ghettoer. Her er alt for få mennesker, der ikke har en uddannelse, alt for få arbejdsløse eller i lavindkomstgruppen. De burde også på en eller anden måde have hjælp til at få en omgangskreds blandt os andre dødelige.

Morten Dreyer

Så var det tid til at feste.

Bispehaven i Aarhus blev for to dage siden slettet fra Regeringen Ghetto-liste.
Det skulle fejres med en fest.
Så politiet blev angrebet med stenkast og der blev påsat brande i beboelsesområdet.

Det store beboelseskvarter Bispehaven i det vestlige Aarhus var omdannet til en kampzone, hvor områdets unge beboere stod bag påsatte brande og kastede sten mod politiet.

- Det er ligeledes politiets opfattelse, at deltagerne i urolighederne er unge mænd primært fra Bispehaven. Enkelte personer i gruppen er under 18 år, men hovedparten er personer mellem 18 og 25 år.

Se det var en rigtig markering af, at regeringen netop havde erklæret, at Bispehaven ikke længere var en Ghetto.

Men er det en normal dansk bydel, som omdannes til en krigszone ? Det mener Regeringen. Men det er øjensynlig den nye normalsituation, efter at man har åbnet alle vores grænser.

Carsten Hansen

Der kom en bus fyldt med kinesere, som fotograferede ind gennem vores vinduer. Er vi i ghettoen nu kommet i en dansk turist brochure. ?

Jeg følte mig som en abe i et bur. De kastede dog ikke bananer ind til os.

Philip B. Johnsen

Venstre og Dansk Folkeparti insistere på, at der vigtigt for forståelsen af ordet ghetto, at det er områder befolket af minoritets-grupper og de har ret til den forståelse, ifølge Wikipedias ord forklaring er ghettoer et bevist ønske om stigmatisering af minoritets-grupper, hvilket af uforklarlige årsager, syntes at være, Venstre og Dansk Folkeparti ønske.

Wikipedia skriver om ordet Ghetto:

"Ghetto betegner de gader eller kvarterer, hvor minoritets-grupper som jøder blev tvunget til at bo. De var strengt afsondrede fra den øvrige by, og hver aften låstes portene."

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/Ghetto

Hvordan det kan være muligt, at have ønske om stigmatisering af minoriteter i 2013, jeg kan ikke begribe, hvorfor vi ikke kan enes om, at vi behandle ikke nogle danskere anderledes end andre danskere, alle danske statsborgere må, inden for loven i Danmark, tro være og mene som de vil, og vi skal alle give plads til det, ingen skal ghetto stemples.

Fra artiklen:

”Dansk Folkeparti og Venstre støtter ikke den nye aftale, da partierne finder det problematisk, at områder med stor andel af ikkeetniske danskere og med høj kriminalitet, reelt kan ryge ud af listen.

Som noget nyt vil boligområder i Vejle, Randers og Odense nu blive omfattet af ghettolisterne, da visse områder i byerne her har en stor gruppe beboere med lav indkomst og lav uddannelse. Dansk Folkeparti udtrykker bekymring over det ændrede fokus.”