Når danske gymnasieelever i disse uger skal høres i den viden, de gerne skulle have tillært sig, vil en stor del af dem gå til 24-timers-eksamener. Her vil eleven trække et spørgsmål og derefter have et døgns forberedelse inden eksaminationen.
I løbet af det døgn må eleven i sin forberedelse gå på biblioteket, bruge internettet og spørge venner, forældre og netværk om hjælp. Han må sågar betale en person for at hjælpe sig, inden han næste dag skal til eksamen.
Men hvad gør elever fra bogligt svage hjem, der hverken har overskud, boglig viden eller økonomi til at hjælpe sig? Det spørgsmål stillede gymnasielærer Thorkil Jacobsen sig selv for et par år siden. Som historielærer ved Midtfyns Gymnasium ville han gerne oprette et initiativ, hvor elever fra bogligt svage hjem kunne få den hjælp, som de ressourcestærke elever blev tilbudt derhjemme.
»Ideen var, at vi skulle give elever mulighed for at mødes i en slags eksamensværksted, hvor de skulle kunne få noget sparring og vejledning af gymnasielærere. Det skulle selvfølgelig ikke være lærere, der er involveret i elevernes efterfølgende eksamen,« siger Thorkil Jacobsen.
Han ville derfor aftale med et nabogymnasium, at de to uddannelsesinstitutioner kunne sende lærere til eksamenscafeer på hinandens skoler. På den måde ville alle elever kunne få lige muligheder ved eksamen, mente Thorkil Jacobsen. Derfor blev han også overrasket, da Undervisningsministeriet gav Midtfyns Gymnasium afslag på at oprette et eksamensværksted, efter at gymnasiets rektor havde spurgt ministeriet om tilladelse hertil. Begrundelsen var, at det ifølge eksamensbekendtgørelsen forudsættes, »at institutionen ikke yder vejledning, når prøven er begyndt«. Den udmelding forarger Thorkil Jacobsen:
»Ministeriets melding er, at de elever, der kan, gerne må få hjælp af netværket. De må også gerne købe sig til hjælp. Men gymnasiet må ikke gøre noget for at kompensere for denne skævhed ved at sørge for hjælp til dem, der ikke kan skaffe den selv.«
»Jeg synes, det er åbenlyst urimeligt, at det er tilladt for elever at købe hjælp i forberedelsestiden, men at det er forbudt for en skole at lave et eksamensværksted, der kan hjælpe de elever, der ikke har netværket eller økonomien i orden,« siger Thorkil Jacobsen, der siden han stillede forslaget til eksamenscafeer i 2011 har oplevet, at behovet er blevet større.
De seneste år er der kommet flere og flere opgaver, som eleverne skal løse derhjemme, og det er tydeligt, at elever fra bogligt stærke hjem får stor hjælp af deres forældre, vurderer han.
Socialt skævvridende
Da Information ringer til formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Phillip Dimsits, sidder han tilfældigvis selv og sveder over en 24-timers-eksamen i historie på Rysensteen Gymnasium.
»Der er mange gode elementer i 24-timers eksamensformen, men den er klart socialt skævvridende. Jeg forstår ikke Undervisningsministeriets afgørelse, for der er i princippet ingen forskel på, om man får hjælp af en lærer, man ikke skal til eksamen hos, eller om man får hjælp af sine forældres venner.«
- Kan I i jeres klasse mærke, at der er forskel på, hvilket netværk den enkelte elev har mulighed for at bruge i forberedelsesperioden?
»Ja, det kan man tydeligt se. Der er jo nogle af os, der kommer fra hjem, hvor forældrene er forskere, mens andre kommer fra ikke så bogligt stærke hjem,« siger Phillip Dimsits.
Han opfordrer Undervisningsministeriet til at tillade, at de enkelte gymnasier kan lave eksamenscafeer til alle, der ikke kan få hjælp derhjemme.
»Hvis man gerne vil have et uddannelsessystem, hvor alle skal have lige ret til at få en uddannelse, bliver man nødt til at have en balancegang mellem at hjælpe dem fra svage og stærke hjem,« siger Phillip Dimsits.
Det synspunkt bakkes op af formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly.
»24-timers-eksamen er jo en meget fri eksamensform, der bygger på, at alle former for hjælpemidler principielt er lovlige. Så skal man selvfølgelig også tage hånd om de elever, der ikke kan diskutere deres eksamensspørgsmål hjemme ved middagsbordet. Det er ikke bare et spørgsmål om det faglige, men også om at få rådgivning til i det hele tiden at komme i gang og til at få stivet selvtilliden af,« siger Gorm Leschly.
Han tilføjer, at der blandt hans medlemmer er blandede tilbagemeldinger omkring, hvorvidt 24-timerseksamerne er en fordel for elever fra boglige hjem eller fra ikkeboglige hjem.
En evalueringsrapport konkluderer, at der ikke er blevet større afstand mellem elever med forskellige sociale baggrunde, efter at man har indført 24-timers-eksamen. Men under alle omstændigheder bør man gøre det lovligt for gymnasier at iværksætte tiltag, der kan støtte de elever, der fra starten er bagud på point, mener Gorm Leschly.
»Fra politisk hold er man jo meget optaget at støtte elever fra ikkeboglige hjem. Så jeg forstår ikke, at man afviser at give tilladelse til det her. Der er behov for, at man forholder sig principielt til sagen,« siger han.
Afventer evaluering
Ministeren for Børn og Undervisning, Christine Antorini (S) skriver i et svar til Information, at hun er optaget af, »at der i uddannelserne er lige mulighed for alle elever, uanset baggrund«.
»Det gælder ikke mindst i forhold til de afsluttende eksamener, hvor det er vigtigt, at eleverne møder forskellige prøveformer, så deres kompetencer og faglige viden og kunnen afprøves så godt som muligt. Jeg er derfor også optaget af, hvordan 24-timers prøveformen fungerer, og jeg har allerede sat gang i en undersøgelse af denne prøveform med udgangspunkt i forårets eksamenskarakterer. Når vi kender resultaterne fra undersøgelsen, vil jeg se på, om der er behov for initiativer,« skriver hun.
Historielærer Thorkil Jacobsen ærgrer sig over, at hans gymnasium forsat ikke må arbejde på at udligne den ulige adgang til støtte, som er en konsekvens af elevernes sociale baggrund.
»Jeg arbejder jo på et gymnasium, hvor der er rigtig mange elever, der ikke har en høj social eller akademisk baggrund. Jeg synes, det er synd for dem, at de ikke har muligheder for at få den samme hjælp, som elever i eksempelvis den nordlige ende af København kan få.«
Det jo lige før der anes et mønster, i og med at Su skæres ned. Så den ikke dækker de længste uddannelser.
Så der kan elever med forældre der kan hjælpe økonomisk, være bedre stillet. Og her er det så elever med et tilsvarende stærkt netværk som kan få hjælp.
Det da lige til at blive ramt af paranoia af.
NB ironi kan forekomme
Jeg vil nu godt lige anholde præmissen: man har gået i gymnasiet i tre år, man har trænet 24-timers opgaver (går jeg ud fra) m.m. Så nytter det ikke, at man på målstregen siger "Hov, jeg fik en dårligere tid, fordi mit snørebånd gik op!"
Hvis man kommer uden de samme forudsætninger, skal man arbejde hårdere, anderledes kan det ikke være. Det bliver man også bedre og stærkere af, vi har jo faktisk ikke meget fidus til klansamfund, hvor det er hele familien, der går til eksamen, frem for den enkelte.
Når man går i gymnasiet, er der en masse andre ting, man skal begynde at gøre - og har tre år til! Man skal læse en hel del bøger af egen lyst og drift, fordi man nu har valgt at være "boglig", man skal følge en hel del med i medierne for at få et indblik i, hvad der lige rører sig i vores land politisk, kulturelt og socialt - og man skal gå til en hel del fester, hvor man udover at drikke som hul i jorden som regel også får nogle følelsesmæssige og intellektuelle oplevelser, man må tackle på egen hånd, så man kan blive et selvstændigt menneske.