Læsetid: 3 min.

Håndtrykket har altid været til debat i Danmark

Håndtrykket blev i 1200-tallets ægteskabsritual en af kvindens første rettigheder. Siden har det stærke, kulturelle ritual også været seksuelt ladet i mødet mellem kvinde og mand. I dag kan det næsten virke uhøfligt ikke at give en krammer i stedet
Emma Gad om håndtrykket i 1918

Emma Gad om håndtrykket i 1918

22. juni 2013

Den for tiden så omdiskuterede kulturelle gestus, håndtrykket, er både seksuelt ladet, høfligt og uhøfligt – afhængigt af hvem man spørger og hvornår. I 1919 skrev Emma Gad i Takt og Tone: »Det er damen, der byder til håndtryk, og ikke herren. Når alle trykker hinanden i hånden hvorsomhelst, er det jo nærmest blevet en vane og intet andet, men endnu kan dog et ømt og dvælende håndtryk sætte et ungt følsomt hjerte i salig bevægelse«.

Men håndtrykket har haft et væld af sociale betydninger, også kønsligt, siden Middelalderen, fortæller lektor og dr. phil. i historie på Aarhus Universitet Agnes Arnorsdottir, der har skrevet disputats om ægteskabskontrakter:

»I det førskriftlige samfund lavede man mundtlige aftaler. Her var håndtrykket en forsegling af kontrakten. I de skriftlige tider med skriftlige kontrakter, fra 1200-tallet til 1400-tallet i Europa, bevarede man håndtrykket som symbolsk ritual,« fortæller Arnorsdottir. Og her fik håndtrykket også stor symbolsk betydning kønnene imellem.

»Den gamle, førkristne ægteskabsindgåelse foregik som en kontrakt mellem den kommende brudgom og faderen til bruden, som gav hinanden hånden efter en mundtlig aftale. Men i 1200-tallet begyndte kvinden selv at skulle sammenstykke sit ægteskab og tage sin ægtemands hånd. Med det blev kvinden pludseligt subjekt for retten og stod der på sine egne vegne med sin egen vilje. Og det er i virkeligheden der, at kvinder begynder at få rettigheder,« siger hun.

Intime tryk

Langt senere fik håndtrykket mellem mand og kvinde den betydning, som Gad beskrev i Takt og Tone. Og denne karakteristik kunne meget vel passe på den betydning, som krammet har fået i dag, mener Inge Adriansen, kulturhistoriker og museumsinspektør på Museum Sønderjylland, som påpeger, at Gad var ganske klar over, at takt og tone ændrer sig fra generation til generation:

»Dengang, for tre-fire generationer tilbage, var det ikke almindeligt, at en ugift mand og kvinde berørte hinanden. Det kunne virke erotisk ophidsende at trykke hinanden i hånden – ligesom det dengang var erotisk for mænd at se kvinders knæhaser,« siger hun.

I dag finder hun det til gengæld forbløffende at se krammet vinde så tydeligt indpas som hilsen: »Krammet er først blev en hilseform de seneste 20-30 år, men nu har hovedparten af danskerne taget det til sig. Sidste gang jeg var i København og stod på en metrostation, så jeg en flok piger, som skulle ses igen samme aften. Alligevel blev de nødt til at tage den helt store krammetur. Det er en helt ny tid for vores kulturelle omgang med hinanden,« siger Adriansen.

Kulturen afhænger dog også af lokalitet, mener hun: »I Jylland er håndtrykket stadig den almindelige hilseform og bliver virkeligt flittigt brugt. Jeg har lige været på en tur i en bus med kommunalpolitikere i anledning af genindvielsen af den sønderjydske soldaterkirke på Vestfronten. Her er det meget vigtigt, at man trykker hånd hele vejen rundt og til alle, både når man kommer, og når man går.«

Den danske tv-vært Emil Thorup er en af dem, der krammer. Han har skrevet en scoreguide om god takt og tone anno 2013, Stil med Emil, som han kalder en opdateret Emma Gad for selvfede mænd uden selvironi. Og her har han udviklet et detaljeret overblik over, i hvilke situationer og mellem hvilke relationer man bør nikke, kramme, give kindkys eller hånd.

Kramme oftest den bedste gestus: »Jeg giver enormt mange kram, for jeg synes i virkeligheden, at det er ret uhøfligt at give hånden. Det er distancerende. Første gang, man møder hinanden, kan man godt give håndtryk, men hvis man bare perifært kender og kan lide hinanden, så giver man et kram. Hvis jeg hilser på en kvinde, får hun nærmest altid et kram,« siger Thorup.

Han mener dog også, at man kan flirte med et håndtryk – sådan som Emma Gad beskrev i 1918. Alt afhænger af kontekst og forventning:

»Man klemmer fast og i lidt for langt tid, måske holder man med to hænder, og så giver man hånden et sidste tryk, før man slipper. Det skal ikke handle om kønsroller, men lige i den situation er det okay at være en old school mand med stort M og vise interesse med håndtrykket,« mener han.

Berøringen behøver dog ikke at være seksuelt betonet, påpeger han:

»Jeg havde en oplevelse med en fransk dame for nyligt, der pludseligt lagde begge sine hænder på min ene hånd, mens vi talte. Jeg tænkte: hold da op, hvor er det voldsomt! Der var ikke flirt i mellem os, men der var noget ærlighed og ægthed. Det forstærkede vores udveksling, at vi rørte ved hinanden på den måde.«

Håndtrykket er en alvorlig sag. Det indrammer sociale situationer med dets løfter, respekt og demonstration af magt. Du kan ikke være censor i den danske gymnasieskole, hvis du ikke vil give hånd til kvinder. Men hvad er egentligt et håndtryk, og hvad skal man vide, inden man stikker hånden frem
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Feder
Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis nogen skulle komme i tvivl om, hvordan de burde opføre sig i alle mulige og umulige situationer, kan anbefales at konsultere friherre Adolph Knigge: ”Om Omgang med Mennesker”, København, 1797 – bogen kom i mange oplag, også på dansk for ikke-germanister …

Hvordan man hilste på folk før i tiden – både i form og tone - var sandelig afhængig af rang og stand – da Knigges skarpe hjerne hørte til i Oplysningstiden findes ingen lir eller seksuelle hentydninger – et håndtryk var et håndtryk uden lumre bagtanker og slet ikke til debat – det fænomen kom først senere med f.eks. Emma Gad – der må have været ramt af visse almenmenneskelige mangelsygdomme …

Bemeldte censors bizarre omgangsform med studinen oppe i det jyske kan næppe siges at være ret meget i overensstemmelse med Knigge – nærmest overhovedet ikke – Ka’ du din Knigge? – og stuntet nærmest mobiliserer lattermusklerne – selvom friherren fraråder at gøre sig lystig over religiøse mennesker …

Inger Sundsvald

Det er da den mest latterlige begrundelse for retten til at diskriminere, at henvise til en tid hvor det var indbygget i loven at diskriminere kvinder, og hvor ingen kunne drømme om at spørge om kvinders mening.

ellen nielsen, Henrik Jensen og Anne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Fru Sundsvald bedes iagttage, at indlægget aldeles ikke er et forsvar for "retten" til at diskriminere kvinder - Knigge anbefalede tværtimod en udsøgt ridderlig behandling - også af damer - og det af alle aldre ... :-)

Anne Rasmussen

Kan overhovedet ikke se, hvad alle de besynderlige bortforklaringer skal bruges til.

Vi befinder os altså i 2013 - ikke i Emma Gads eller Henrik Harpestrengs tid. Vi har en lovgivning, der siger, at man ikke må diskriminere, så enten ryster man hånd med hele flokken i en given situation (som eksamen) eller også lader man helt være.

Henrik Jensen, Kim Øllgaard, Inger Sundsvald og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Nu forstår jeg så ikke lige, hvad der i denne sammenhæng gør Emil Thorup eller hans mening så betydningsfuld, at han skal citeres, men da han/den nu er – citeret altså – vil jeg ikke undlade at udtrykke min uenighed med følgende:

"… hvis man bare perifært kender og kan lide hinanden, så giver man et kram. Hvis jeg hilser på en kvinde, får hun nærmest altid et kram …"

Knus fra mennesker, jeg ikke eller kun perifært kender, finder jeg voldsomt grænseoverskridende og i den grad en overskridelse af min private sfære. Foruden samtidig mærkeligt overfladisk. Jeg vil til hver en tid foretrække et fast håndtryk, hvorunder man også gensidigt – og i modsætning til når man giver et knus – ser hinanden i øjnene.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bo Carlsen, Karsten Aaen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
Esben Maaløe

Hvori består bortforklaringen af hvad?

Information kigger på den kulturelle betydning af håndtryk - baggrundsinfo til en igangværende debat. Jeg kan ikke se et forsvar for hverken den ene eller den anden position?

Anders Feder, Niels Duus Nielsen, Jan Weis og Simon Olmo Larsen anbefalede denne kommentar
ellen nielsen

Hvori består bortforklaringen af hvad?
------------------------------------------------------
Hvorfor lige denne artikel nu: Håndtrykket har altid været til debat i Danmark?

For at alle nu rigtig kan føle sig overbevist om, at den ovennævnte friherre Knigge levede i en kvindeundertrykkende tid – og man derfor i vores oplyste tid ikke må gøre sig lystig over tilværelsens mere bizarre tildragelser – og at manden i hvert fald må anses som aldeles diskvalificeret til at udtale sig om det smukkere køn – kan man til almindelig oplysning citere fra bogens afsnit – ”Om Omgang med Fruentimmere” – som ikke fylder så lidt …

”At et ædelt Fruentimmers Hevn er skrækkelig, grusom, vedvarende, og ikke let at forsone, det er allerede så ofte sagt, at jeg næsten ikke finder det fornødent her at iagttage det. Man skulde virkelig næppe troe, hvad Midler slige Furier vide at udfinde til at pine og forfølge en ærlig Mand, de troe sig fornærmede af; hvor uudslukkelig deres Had er, og til hvor nedrige midler de tage deres Tilflugt”. (Sic!).

Jamen, er det da ikke bare mageløst – mega morsomt – og totalt uaktuelt - for ikke at sige politisk temmelig ukorrekt – for sådan er det jo slet ikke mere her i vore lovbefalede ligebehandlingstider - for så falder der brænde ned …

Bo Carlsen, Torben Bruhn Andersen, John Vedsegaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Georg Christensen

Håndtryk, er for mig, kun et gammelt "ritual", som jeg aldrig har brudt mig om.

Et kort "nik", jeg accepterer dig, i forvæntning om, dit også korte "nik", udtrykker acceptansen af mig.
Håndtryk og kys og knus, må gerne følge, hvis "accepten", af forskellighederne er opnået, må både (kys og krammeriet) gerne udfoldes.

Et håndtryk, som "rituel" handling siger ingenting.

Jens Høybye

Artiklen er nok for avanceret til at beskrive mange feminsters p.t. krav på et håndtryk, som synligt endegyldigt symbol på kønnenes ligebrettigelse, og mændenes påståede forskelsbehandling af kvinder, hvis håndtrykket uanset begrundelse mangler.

Er efterhånden på grund af debatternes mange eksempler, blevet belært om og klar over, at de kvinder der ikke vil gengælde min fremrækte hånd til hilsen, når jeg står og laver motoren på min traktor, i virkeligheden så er et helt grundliggende og fundamentalt udtryk for, at kvinden så går ind for forskelsbehandling.

Dette må så også gælde over for de mænd, der i samme situation heller ikke giver mig hånd.

Undskyld, burde af hensyn til ligeberettigelse mellem kønnene bare have skrevet, at mennesker der ikke altid giver hånd, er at betragte som antifeminister og gående ind for forskelsbehandling mellem kønnene.

God artikkel iøvrigt.

John Vedsegaard

Historiske indlæg, som det af Jan Weis, er altid gode i en debat, så kan man nemmere se hvordan ting har udviklet sig, til det gode eller til det onde.

Karsten Lundsby, Torben Bruhn Andersen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

til eftertanke - I radioens P1's Bagklog lørdag 25/8 fra Kulturmødet på Mors, nævnte Esben Kjær at han havde bemærket at en pæn %-del (ca. 40% mener jeg det var) IKKE vaskede hænder, når de havde været på toilet. Og som han så konstaterede: når du hilser på en mand hilser du ofte på hans tissemand. Nu er det jo ikke en videnskabelig undersøgelse, men det giver da stof til eftertanke. Og så kan jeg jo tilføje at manglende håndvask, gælder det i den grad også dem, der står og tisser i hegn og buske, i byens porte o.lign aften og nat. Samtidig er der af og til et til tider heftigt hygiejnehysteri, og her er det da en god måde at få udbredt forkølelse- influenzavira mv. Der er stadig rigtig mange, der holder hånden for munden ved host og nys.
- Og så er der også lige mange af de mennesker, der er plaget af gigt mv. De bryder sig absolut ikke om et fast håndtryk eller et håndtryk i det hele taget.

Maj-Britt Kent Hansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Med en kommende lovgivning om håndtryk ved modtagelse af Dansk statsborgerskab, vil det også blive et politisk statement, at give håndtryk, og et udtryk for en holdning, som jeg ikke deler. Man vil med et håndtryk bekræfte, at man har samme holdning som DF og går ind for samme had politik.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg kan godt undvære den eksisterende kramme kultur, for jeg bryder mig ikke om når folk, bryder min intimsfære. Må jeg jeg bede om håndtrykket og alle dets uskrevne regler.

Ja vores land har mange problemer og dilemmaer og vores system forsøger krampagtigt at hænge en bestemt troskultur ud med så mange krumspring som muligt. De her muslimer skal sgu lære at være som os i alt og alle deres leveregler kan de gøre når andre ikke ser det. Vi har et parti der støber kuglerne og forventer også at kunne bestemme loven og ve dem der ikke bare siger javel Måske ville det vise mere respekt og forståelse at vore myndighedspersoner hilste på den måde som er kulturen for dem som vil være danske over tid. Hvis nu borgmesteren hilste med hånden på hjertet, så ville vores rummelighed virkelig give respekt og sikkert give muslimer lyst til at prøve os af med glæde.

Johnny Winther Ronnenberg og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar