Læsetid: 3 min.

Hjemadressen påvirker unges uddannelsesvalg

Den enkelte unges nabolag spiller en kæmpestor rolle, når han skal vælge mellem en akademisk, pædagogisk eller slet ingen uddannelse. Det viser ny ph.d.
10. juni 2013

Hvis unge gennem deres opvækst har set sociale problemer i deres kvarter, er der større sandsynlighed for, at de senere i livet vælger en uddannelse med pædagogisk sigte. Derimod vælger unge fra privilegerede områder i højere grad deres uddannelse ud fra deres interesser.

For at forstå de unges valg af uddannelse har man traditionelt set på deres sociale baggrund. Men stedet, hvor de unge er vokset op, spiller i sig selv en enorm rolle for deres uddannelsesvalg, konkluderer David Gravesen i sin ny ph.d. om emnet.

»Det har overrasket mig, hvor tydeligt det er, at den sociale arv rækker langt ud over den enkelte familie. Den handler lige så meget om erfaringerne fra kvarteret og skolen,« siger David Gravesen.

I sin nyligt færdiggjorte afhandling har han talt med 24 unge aarhusianere. De unge er vokset op og har gået i skole i det privilegerede Risskov, i et middelklassekvarter i Aarhus Nord eller i det mere udsatte Brabrand. Områderne ligger tæt på hinanden, og derfor overraskede det David Gravesen, hvor forskelligt de unge beskrev verden.

Interviewpersonerne, der alle var omkring 20 år gamle, gengav deres nabolag vidt forskelligt. Unge fra Risskov fortalte om en harmonisk opvækst tæt ved vandet, med strandbesøg og leg hjemme hos naboerne.

»De unge beskriver et trygt og roligt miljø, og social uro er ikke en del af deres fortællinger. I stedet bliver det en kuriositet, hvis de oplever noget skræmmende,« siger David Gravesen.

Eksempelvis fortæller en af de unge, at han under sin opvækst kører ærinder for sin mors lægepraksis og på et tidspunkt passerer et indkøbscenter, hvor nogle indvandrerdrenge råber ad ham.

»Den historie viser, hvor dybt han skulle grave for at finde noget utrygt.«

En helt anden kvarterbeskrivelse kom fra de unge fra Brabrand. På den ene side betonede de kvarterets sammenhold, og et fritidsliv, der mestendels foregår udenfor på de offentlige områder.

»Men dertil er der fortællingen om mistrivsel og afvigende adfærd. De unge nævner sociale problematikker såsom kriminalitet, vold og misbrug. Både derhjemme, men i høj grad også som en daglig dynamik i området,« siger David Gravesen.

Samtidig beskriver de unge et dagligliv, hvor ældre børn tager sig af yngre børn i kvarteret, fordi der er så få voksne rollemodeller.

Påvirker valg

At børn, der vokser op i fattige nabolag, oplever større social uro og mindre harmoni end børn, der vokser op i de pæne kvarterer, er måske ikke så overraskende. Det interessante for David Gravesen var, hvordan de unges uddannelsesvalg langt hen ad vejen var formet af deres nabolag.

»De unge fra privilegerede hjem vælger ud fra deres interesse. I deres område har de aldrig set skyggen af nogen, der led social nød. Så det er ikke en dimension i deres uddannelsesvalg. Når de vælger at læse psykologi, er det ikke, fordi de vil hjælpe nogen, der har brug for terapi, men fordi de interesserer sig for menneskets psykologi. De vælger kort sagt ud fra mere abstrakte, teoretiske interesser.«

De unge fra middelklasseområdet kom fra både ufaglærte og veluddannede familier, der som oftest havde stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Denne gruppe unge viste et andet rationale for at vælge uddannelse end de unge fra Risskov.

»Overordnet vil de hjælpe og assistere andre. De læser til socialrådgiver eller pædagog, og hvis de vælger universitetet, er det ofte ud fra samme rationale,« forklarer David Gravesen.

F.eks. ville en ung kvinde fra gruppen læse engelsk på universitetet, fordi hun ville undervise i sproget.

»Der indgår altså et pædagogisk element, som de privilegerede ikke har, når de vil læse design eller filosofi.«

En del af de unge fra Brabrand kommer slet ikke i gang med en uddannelse. Men når det sker, vælger de ofte en udannelse inden for socialt arbejde.

Nye statistikker viser, at unge fra udsatte områder i stigende grad gennemfører en ungdomsuddannelse. Alligevel ligger de langt under landsgennemsnittet. Vil man gøre op med uligheden i uddannelse, er der brug for at blande boligområderne langt bedre, mener David Gravesen.

»Ifølge de politiske udmeldinger vil man gerne kæmpe for sammenhængskraften. Men jeg er ikke specielt optimistisk på længere sigt. Vi lever i et mere og mere opdelt samfund, og skellene er så dybe, at det vil kræve enormt politisk mod at ændre det. I sidste ende er det jo også en magtkamp mellem de områder, der har, og de, der ikke har.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu