Nyhed
Læsetid: 4 min.

Humanister er mere værd end ingeniører

Mens erhvervslivet i årevis har krævet flere ingeniører og naturvidenskabsfolk, så viser beregninger, at humanister og DJØF’ere er en bedre forretning for private virksomheder
Indland
19. juni 2013
Ifølge den seneste ledighedsstatistik, så er dimittendledigheden for ingeniørerne faktisk en smule højere end magistrenes, som er på 24,7 procent, mens 25,2 procent af ingeniører er arbejdsløse.

Ifølge den seneste ledighedsstatistik, så er dimittendledigheden for ingeniørerne faktisk en smule højere end magistrenes, som er på 24,7 procent, mens 25,2 procent af ingeniører er arbejdsløse.

Lars Bahl

Når en privat virksomhed ansætter en humanistisk eller samfundsvidenskabeligt uddannet kandidat, så får virksomheden i snit en gevinst på henholdsvis 100.000 kr. og 640.000 kr. mere om året, end hvis de ansatte en civilingeniør. Det viser beregninger af en lang række uddannelsers værdi på det private arbejdsmarked lavet Center for Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen Business School for DJØF’s analysebrev, DeFacto. I DJØF overrasker resultatet erhvervspolitisk chef Ole Bech Lykkebo.

»Det her viser, at humanistisk og samfundsfagligt uddannede ansatte har en meget højere værdi for virksomhederne, end vi troede,« siger han og fortsætter: »Vi har længe hørt på, at vi har nogle uddannelser, som er for ringe, og nogle, som er gode for erhvervslivet, men det passer ikke. De har alle sammen værdi.«

Dansk Industri (DI) er en af de organisationer, der igen og igen har talt for, at der bliver uddannet for mange i såkaldte bløde fag og for få ingeniører. Forskningspolitisk chef i DI Charlotte Rønhof mener ikke, at beregningerne kan bruges til noget, da den øgede effekt af at ansætte humanister skyldes, at de i højere grad end ingeniører er ansat i større virksomheder.

»Det er hat og briller at bruge analysen direkte i uddannelses- og beskæftigelsespolitikken,« siger Charlotte Rønhof.

I Dansk Erhverv, der repræsenterer de mindre virksomheder i Danmark, ser man derimod med interesse på beregningerne.

»Vi kan jo se, at vores virksomheder særligt i eksporterhvervene ansætter masser af humanister, men det laver jo ikke om på, at der stadig bliver uddannet for mange, og at de ofte kræver lidt mere omskoling og håndholdning i starten,« siger Jannik Schack Linnemann, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv.

Fordomme

Men ifølge den seneste ledighedsstatistik, så er dimittendledigheden for ingeniørerne faktisk en smule højere end magistrenes, som er på 24,7 procent, mens 25,2 procent af ingeniører er arbejdsløse. Derfor undrer det også formand for Dansk Magisterforening Ingrid Stage, at erhvervslivets organisationer højlydt bliver ved med at råbe på flere ingeniører og færre humanister: »Selv om tallene viser, at humanisterne skaber masser af vækst, så hænger vi på utrolig mange fordomme om, at vi alle sammen beskæftiger os med unyttige ting og derfor render rundt og er ledige, men det skaber et falsk billede af, hvem der bidrager til væksten,« siger Ingrid Stage. Charlotte Rønhof mener ikke, at det handler om fordomme, når Dansk Industri bliver ved med at advare om, at der er for få ingeniører og for mange humanister.

»Vi er på ingen måde gammeldags indstillet, men man kan meget nemt få sådan nogle beregninger her til at svinge højt op i atmosfæren, og det ville være det rene vanvid. Vores fremskrivninger viser, at vi kommer til at mangle ingeniører, og vi kan ikke drive forretning uden ingeniører. Hvis ikke vi kan efterkomme den efterspørgsmål, så rykker virksomhederne et andet sted hen,« siger Charlotte Rønhof.

Ingrid Stage tror på, at de danske virksomheder er langt mere realistiske end deres organisationer, da virksomhederne ingen interesse har i at fastholde tingene, som de var:

»Hvis tallene havde vist noget andet, så ville Dansk Industri da gerne bruge dem. Det her er en hel relevant måde at gøre de forskellige uddannelsers værdi op på, og det kan bidrage til at vise, at alle uddannelser bidrager til vækst.«

Hos DJØF forstår man godt, at DI ikke er ovenud lykkelige for sådan nogle beregninger, men tallene er faktisk baserede på tidligere beregninger lavet for DI om, hvor meget de forskellige uddannelser bidrager i forhold til hinanden: »Det her er da lige netop noget, vi kan bruge til at nuancere debatten om vores uddannelses- og beskæftigelsespolitik. Hvis DI ikke kan lide det, er det i hvert fald ikke, fordi der er noget galt med beregningerne,« siger Ole Bech Lykkeboe.

Konservativ rekruttering

På CEBR, der står bag beregningerne, ser direktør Anders Sørensen, der også er medlem af Produktivitetskommissionen, den høje værdi af humanister som et tegn på, at de virkelig er trængt igennem på det private arbejdsmarked.

»Humanisterne er blevet en større og større gruppe på det private arbejdsmarked i løbet af de seneste 20 år, så det her viser, at de virkelig bliver brugt derude. Vores undersøgelser viser, at 20 procent af alle humanister er beskæftiget med eksport,« siger Anders Sørensen, der advarer mod at tænke i, at nogle uddannelser er mere værd end andre.

»I bred forstand har alle typer uddannelser en rolle at spille. Det er samspillet mellem dem, der er vigtigt i forhold til innovation og produktivitet,« siger Anders Sørensen.

Jannik Schack Linnemann er med på, at der er en lang række fordomme om især humanister, og hvad de kan bruges til.

»Det er klart, at man nogle steder er for konservative i sin rekruttering, og det er noget, vi forsøger at italesætte; for hvis man hylder princippet om mangfoldighed blandt de ansatte, så kan det ses på bundlinjen,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Og hvis humaniora har en så stor værdi for samfundet - og vi har mangel på dem - hvordan kan det så være, at optagelsesprocenten på historie på KU ligger på ca. 7-8 %?
http://studier.ku.dk/bachelor/historie/adgangskrav-og-optagelse/

Er det så ikke fordi, der er for mange?
Og nej, jeg opponerer bestemt ikke imod historie. Tværtimod, så har jeg selv stor interesse for faget.

PS: Jeg fatter ikke de der kvotienstal, KU opgiver; men jeg går ud fra, at det er procenttal. Eller hvad?

Georg Christensen

"humanister"? hvad er det for nogle mærkelige tingester "terroister", Nå ja når ordet terroist bruges, er det kun fordi "modsætningerne" idag kun diffineres med (diktator eller terroist), Er du "for" eller "imod". En fuldstændig ulogisk tankegang, styret af vold og magtbegrebet med "døden", som en naturlig følgesvend.

En "humanist", er i mine øjne, bare en "tingest", et "enkeltindivid", som tør mene noget andet i sin egen "vidensverden", et individ, som altid vil være tilstede så længe kampen om "ingenting" eksisterer..

Torben Nielsen

Adgangskvotien er det karaktérgennemsnit der kræves for at blive optaget i kvote 1, Dennis. Den beregnes efter antal ansøgere ift. antal ledige pladser.

Georg Strøm

@ Niels Jespersen

"Nej lønnen er nogenlunde den samme for ingeniører og HUM/SAM i den kategori der viser så store effekter af HUM/SAM"

Det virker underligt. I følge den store undersøgelse Berlingskes Nyhedsmagasin lavede for nogle år siden, er der en klar tendens til at tekniske uddannelser har højst lønninger, mens humaniora ligger lavt. Er det sådan, at dem der har lavet undersøgelsen har håndplukket i grupperne for at nå deres resultat?

@Georg: glem det, udregningerne er tydeligvis lavet af faggrupper, der ikke behøver matematik for at bestå en eksamen. Det har nok snarrere været en øvelse udi kunsten: "udvælgelsen af data til at understøtte min agurketidsartikkel".

Men såfremt udsagnet om "ligeløn" står til troende: tillykke med den fine løn til HUM/SAM'erne. Jeg kan oplyse at gennemsnitsbruttolønnen i 2012 for civilingeniører i min dimitendårgang ligger lidt over 50.000kr, og jeg var faktisk ikke klar over at de lidt "blødere" uddannelser var i stand til at oppebære samme niveau. Godt for jer, eller hvad?

Jørgen Christian Wind Nielsen

Humanister er mere værd end ingeniører. Til gengæld er samfundsvidenskabelige mere værd end humanister, skriver DJØF. Og Epinion har netop udarbejdet en prognose for Dansk Industri.Prognosen viser at der bliver uddannet for mange humanister og samfundsvidenskabelige, og for få ingeniører.

Det handler om at erobre dagsorden her.

Lad os blive enige om at arbejde skaber værdi.

Per Pendikel

@Morten Lind
Det faldt mig ind, da jeg kom forbi datalogistudiet i slutningen af halvfemserne, at der sgu manglende nogen humanister. Selvfølgelig er det fascinerende at udlede en syntax fra en simpel formel og beundre denne. Eller omvendt.
Da jeg læste dér fik jeg i anden sammenhæng en opgave: At være eksamensvagt ved en 9 klasses afgangsprøve. Her sad eleverne med en computer, som stod på et computerbord, hvor der var plads til computeren. Det var så dét. Colaflasker, bøger og madpakker kunne ikke være på bordet. Alt dét lå i skødet på eleverne eller på gulvet. Et fantastisk cirkus!
Eleverne skulle, formodentlig for første gang, skrive en opgave - og afleverer den - ved hjælp af en computer. Opgaverne blev printet ud, sidst i forløbet, for undgå larmen fra printeren som stod bagerst i lokalet.
På et tidspunkt kom en pige op til mig og sagde, at hun gerne ville have printet opgaven ud og jeg fortalte, at det kunne først lade sig gøre, når eksamen var slut.
En ganske almindelig pige så jeg, blev til en mellemting mellem sammenbrud og eksplosion (hvis der er forskel) og få øjne der, enten i arrigskab eller afmagt, begyndte at fyldes med tårer.
Om det var afmagt eller arrigskab, havde jeg slet ikke lyst til at finde ud af, så jeg spurgte om det var et problem?
Og det var et problem, at hun ikke kunne printe ud.
Hvordan kan man sætte kryds og bolle i et tekstbehandlingsprogram?
Hvordan kan man få styr på tegnsætningen rationelt i et tekstbehandlingsprogram?
Det er, hvad hun ønskede.
At lave en korrekt tegnsætning og selvom vi har haft textbehandlingsprogrammer i mere end 30 år, dækker de bl.a. ikke hendes alment anvendte metode til tegnsætning.

Selvfølgelig kan systemanalyse, Contextual Design og hvad man ellers har også anvendes af dataloger. Og bliver det og i mange situationer med godt resultat.
Men der er stadigvæk noget, som halter selvom, vistnok, RUC har fået en linje på datalogi for humanister.

Har du set Rejsekortets interface?
Skægt at man skal forstå, hvad der står på Dansk på skærmen, før kan komme ind til en menu, hvor det er muligt at vælge sprog!
Resultaterne af IT udvikling er simpelthen for primitiv og uden prægning af godt solidt håndværk.

Gad vide om det er samme firma, som har lavet Rejsekortet som også står for IC4?

Og hvornår pokker kommer et interface der giver brugeren mulighed for opsætte maskine til starte med de programmer der anvendes?
Det vil sparer en masse strøm hvis computerne alene startes op med f.eks. Facebook (i en browser). Eller Facebook og et tekstbehandlingsprogram.
Jeg ved det. Jeg er fra en tid hvor WordPerfect udgjorde de facto tekstbehandlingen. Enkelt og effektivt og et grønt tekstbehandlingsprogram.
Lavt ressourceforbrug hele vejen igennem. Hos elværket såvel som hos brugeren.

Henrik Klausen, Karsten Aaen, Dennis Jørgensen og Henrik Rude Hvid anbefalede denne kommentar

Hvis nogen skulle være blevet forskrækket over "dimitendledigheden" for ingeniører vil jeg lige lægge et link til den officielle statistik over ingeniørledigheden: http://www.statistikbanken.dk/ugdk/109898

Jeg ved ikke hvor de 25% kommer fra, men en ledighed omkring 3% er vist nogenlunde hvad der regnes for "fuld beskæftigelse", så det kan vist ikke være ret mange uger ingeniører kan få lov til at hygge sig på understøttelse efter endt uddannelse. Bemærk også at selv en finanskrise kun giver små udsving: uanset hvad er viden værdifuld, så hvordan man end værdisætter faggrupper i det private kan vi i hvert fald konstatere, at man ikke smider guldet ud når lokummet brænder.

Det er jo egentlig smigrende at vi ingeniører igen er reference for "de kreative klasser" men de samme klasser kunne måske overveje om ikke den selektive udvælgelse af data rent faktisk kunne virke vildledende hos unge menensker, som måske dybest set bare gerne vil have en virksomt og selvhjulpent liv på jord, og kunne få det indtryk af en artikkel som ovenstående at chancen for et godt og vellønnet job i det private er større som filosof end som civilingeniør?

randi christiansen, Morten Lind og Niels Jespersen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

@Lars Hovesen

Hvis man er som dum at man tror "at chancen for et godt og vellønnet job i det private er større som filosof end som civilingeniør" saa fortjener man at forblive fattig.

(Henrik Brondum, Cand. Comm. fra RUC Institut for Videnskabsteori, Kommunikation etc. - Filosofi)

Henrik Bjerre

@Per Pendikel

Rejsekortets sprogforbistring skyldes ikke det er lavet af en ingenioer - men at det er lavet af en fransk ingenioer og oversat til dansk. Franskmaend synes, at dem der ikke gider laere deres smukke sprog - har godt af at have problemer - men den slags skal man bare nyde hvis man vil have med dem at goere.

Ups! Civilingeniører er alligevel ikke mindre værd end humanister
http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ups-civilingenioerer-er-alligevel-i...

Morten Lind, ost Ostemad og Ulrich Mortensen anbefalede denne kommentar
Ulrich Mortensen

Man skal jo også passe på hvad man ligger i den minimale forskel der er på dimittendledigheden ved år 0. (24,7 vs. 25.2). Det er jo en absolut minimal forskel, men hvis man kigger på ledigheden efter 2 år er billedet noget klarere. Citat fra: http://bizzen.blogs.business.dk/2013/06/19/cbs-flere-djofer-er-lykken-fo...

Arbejdsløsheden for højtuddannede to år efter afsluttet eksamen er fordelt således: Ingeniører 2,4%, DJØF’ere 4,9% og Magistrene 6,8%.

Således er det kun ingeniør dimittender der ligger sig i nærheden af fuld beskæftigelse 2 år efter endt uddannelse.

Læs desuden: http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ups-civilingenioerer-er-alligevel-i...

Sjovt nok bygger undersøgelsen sig på en anden undersøgelse (Junge og Skaksen), som viser det stik modsatte af den her nye undersøgelse. Mærkeligt

Med andre ord er den her undersøgelse i bedste fald kun et eksempel på hvor nemt det er at drage forkerte slutninger, hvis man ikke har de korrekte kontrolgrupper.

Bo Carlsen, Morten Lind, Niels Jespersen, Henrik Klausen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Tak til Dennis for linket til ingeniørenes egen jobdatabase, så kan man vel efterhånden godt hysse sig lidt ned igen :-).

@Henrik: problemet er jo at alle unge der står overfor at skulle tage et livsvalg angående deres uddannelse jo er "dumme", i den forstand at de er i uvidende om de muligheder de har og konsekvenserne af deres valg. Derfor føles det voldsomt provokerende når man støder ind i en artikkel som denne der efterlader et indtryk, som ikke alene strider mod de ca. 20 års erhvervserfaring man selv har, men som åbenlyst er lavet med et bestemt formål, nemlig at promovere en uddannelseretning på bekostning af en anden.

En ting er at promovere en bestemt uddannelsesretning, noget helt andet er at gøre det ved bevidst misinformation. Jeg synes det er helt fair at et medie som Information kan anse sig som et organ med en vis (pladder)hummanistisk base, men grænsen burde være trukket længe før man ukritisk viderebringer denne slags fordrejninger, der vel kun er bragt fordi det er i tråd med ens egen selvopfattelse om at "humaniora er MINDST lige så godt som iskold teknik".

Men mon ikke broderskabet efterhånden har fået banket den misforståelse på plads, i hvert fald hvad angår nytteværdi i den private sektor. Uanset vores forskellige tilgange til hvad effektiv massekommunikation er og bør være skulle den ged forhåbentlig være barberet nu. ;-)

Nic Pedersen

"Lad os blive enige om at arbejde skaber værdi."

Molboarbejde gør ikke - uanset molboens uddannelse! ;-)

Kristian Rikard

Dennis Baggers Laursen 20. juni, 2013 - 11:44,
Hvis du har en definition på, hvad du kalder "reel værdi" vil jeg gerne som den første indstille dig til Nobelprisen i økonomi!

Nic Pedersen

Der ER ikke nogen Nobelpris i økonomi!

Kun en plagiatpris indstiftet af den svenske Riksbank! ;-)

Bo Carlsen, Karsten Aaen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Kristian Rikard

Det er vist rigtigt :-).

Kristian Rikard

Det markerede indledningen til Ungdomsoprøret samme år.

Nic Pedersen

Det vidste jeg så ikke, men det forklarer en del! ;-D

Kristian Rikard

Heller ikke jeg. Jeg troede faktisk at den stammede fra 1917 eller 1935 eller et eller andet.

Torben Nielsen

Unge velafrettede slaver med godt syn, hørelse og robust styrke og helbred, er også mere værd end ældre, svagelige og tandløse analfabetiske eksemplarer!

Sådan har det altid været på markedet, og sådan vil det nok altid være. Men man ønsker selvfølgeligt heller ikke slaver, der er for dygtige og tænker for selvstændigt og ud af posen. Disse bør gennemgå en afretning i hullet. Om ikke andet for at afskrække fra anden selvstændig tankegang og virke.

Sikke en tråd om at være mere værd end andre.

ulrik mortensen

Man kunne måske også se på den samlet disp. livsindkomst (18-80 år) for folk med lange videregående uddannelser. Iflg. linket nedenfor vil humanister få 15,6 mill., sociologer, psykologer (16,3 mill), civilingeniører (20,8 mill), jurister, politologer (22,4 mill), økonomer (23,3 mill) mens topscoren er lægerne med 28 mill. Så humanisterne tjener mindst - (dog tjener konservatorieuddannede (13,5 mill) og arkitekter (15,4) lidt mindre).

http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1740900/fra-11-til-28-millio...

Nic Pedersen

"Unge velafrettede slaver med godt syn, hørelse og robust styrke og helbred, er også mere værd end ældre, svagelige og tandløse analfabetiske eksemplarer!"

Nej, jeg kender flere eksempler på det modsatte. I hvert fald, hvis vi snakker lønpose, goder, kompetence m.m.. Tallene for ungdomsledige med gode uddannelser tyder heller ikke i den retning. Så der må være noget andet galt!
(jeg ved dog ikke lige med tænderne)

Kristian Rikard

ulrik mortensen,
Det ville jeg også starte med som udgangspunkt!

Henrik Bjerre

@Lars Hovesen

Jamen hvis dette skal tages alvorligt (jeg mener jo stadig der er tale om en sommerspoej) saa boer de unge helt undlade at se paa beskaeftigelsesmuligheder og indkomster naar de vaelger uddannelse. De skal alle vaelge efter interesse og blive rigtig gode til det der interesserer dem. Hvis de saa opdager - hov der ingen jobs til min specialviden om sorte huller, koensroller under Mingdynastiet, den bredsnudede klokkefroes svoemmeteknik etc. saa vil de staa langt bedre kvalificeret til den store maengde jobs der ikke kraever specialviden, men bare at man kan laese, skrive og regne - og saa sund fornuft. Disse jobs som sagsbehandlere, journalister, projektledere, marketingsfolk, personalekonsulenter, politikere paa alle niveauer er der masser af - maaske skal der i enkelte tilfaelde skydes 6 mdr. specialtraening ind.

Uddannelse er for livet og skal designes og vaelges derefter - at de saa har den bivirkning, at man bliver bedre til at tjene penge - kan man jo kun glaede sig over.

Selvfoelgelig kan der opstaa situationer hvor der mangler nogle helt konkrete kvalifikationer: hjertekirurger, oliegeologer, aktuarer etc. - men dette har minimalt omfang og boer ikke paavirke debatten om de unges liv.

Niels Jespersen

Her er en gennemgang af Informations fejllæsning af rapporten - som man kan finde i sisste udgave af Ingeniøren, ugebladet for ineniører.

http://karriere.jobfinder.dk/artikel/ups-civilingenioerer-er-alligevel-i...

Information har fejllæst rapporten viser det sig.

"Det er ikke, fordi der er regnet forkert, men derimod fordi den gruppe, som i artiklen blev kaldt civilingeniører, består af alle teknisk uddannede med en lang videregående uddannelse - f.eks. også arkitekter.

Analysen inddeler de ansatte i private virksomheder i to grupper, alt efter om de arbejder i fremstillingssektoren eller servicesektoren. Og der er stor forskel på de teknisk uddannede, der er beskæftiget i de to sektorer. Ingeniørerne arbejder typisk i fremstillingssektoren, mens man i servicesektoren f.eks. finder mange arkitekter."

Regnestykket ser nu sådan ud,:

I fremstiilingssektoren bidrager:

humanisten med 140000 kr
civilingeniøren med 500000 kr

I servicesektoren er der som nævnt mange andre faggrupper i kategorien langvarige "tekniske" uddannelser, som maskerer hvad langvarigt uddannede civilingeniører bidrager med.

I sercvicesektoren bidrager:

humanisten med 310000 kr
teknikeren med 110000 kr

Tallet for "teknikeren" i servicesektoren siger intet om hvad langvarigt uddannede civlingeniører bidrager med i denne sektor.

Rapportens konklusioner kan derfor utvetydigt formuleres sådan:

Civilingeniører er langt mere værd end humanister i fremstillingssektoren.

Det vides ikke hvad civilingeniøren er værd i servicesektoren.

Steffen Gliese

Nu må det altså stoppe! Vi har det skide private erhvervsliv for at sikre understøttelsen af samfundets blivende værdier, som er de humanistiske fag! Det kan da være meget godt, at vi bliver lidt klogere på, hvordan den mekaniske natur tér sig; men hvad vi kan udvikle og forbedre er det, der er kulturen. Jeg er så træt af at lefle for det dér erhvervsliv, der tror så meget om sig selv, men som i realiteten ikke er andet end en malkeko - lev med det!

Michael Kongstad Nielsen

Peter H - vi har vel brug for dem alle sammen. Hvad ville humaniorakandidaten være uden den polytekniske? Hvad ville Georg Brandes være uden H.C. Ørsted, hvad ville Holberg være uden Tycho Brahe?

Steffen Gliese

Ja, ja, Michael, og jeg er sådan set ikke ude efter vore kære naturvidenskabelige kandidater; men det er da utroligt, at vi netop med al den teknik, de har bragt ind i verden, stadig kæmper om at oprette jobs for at lave endnu mere godtkøbskram - frem for at arbejde med det, vi alligevel allesammen godt ved står tilbage efter os: kunsten, litteraturen, arkitekturen.

Martin B. Vestergaard

Det er rengøringsassistenten der bidrager med mest værdi i fødevare og elektronikindustrien, for hvis ikke der er pinligt rent duer produkterne ikke!

Hele diskussionen om hvilke faggrupper der bidrager mest, er lige så tåbelige som hvilke erhverv der bidrager mest til samfundet.

For leden læste jeg en artikel der hævdede at læger var den faggruppe der gennem et helt liv bidrog mest til samfundet, når man læste efter var det fordi de sammenlignet med udgiften til at uddanne dem lagde mest i skat gennem et helt liv. Det er lige så tåbeligt. Når man ser på det som et samfund har vi en masse opgaver der skal løses for at det samfund vi har udviklet skal fungere, det er læger, lærere, ingeniører, skraldemænd, rengøringsassistenter, slagteriarbejdere, politifolk, bartendere, bagere, kassedamer, osv. osv. og var der ikke nogen til at tage sig af de mange forskellige jobs så ville hele systemet bryde sammen. Derfor kan man slet ikke stille det regnestykke op og bare fordi en løn som ingeniør er højere end min som ufaglært, betyder ikke at en ingeniørs job er mere eller mindre værd for samfundet end mit.

Tror jeg vil foreslå artiklens forfatter og forfatterne af undersøgelsen at tage et kursus i samfundsmæssig arbejdsdeling, det vil hindre denne slags nonsens, eller i hvert fald reducere det.

randi christiansen, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Henrik Bjerre og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det største problem, vi står med, er, at hele begrebet om værdi forstået som nytte er blevet erstattet af et perverst handelsbegreb, hvor det er "prisen", det kommer an på; men prisen er bare noget, vi leger, en udskillelse af folks relative bidrag, der ikke tager hensyn til nytten, men graden af forekomst.
Når en meget større del af befolkningen får videregående uddannelser - og det er allerede en ret kraftigt forøget andel - bliver det specielle imidlertid alment og derfor i princippet langt mindre værd, men netop derfor vil den uddannede majoritet forhåbentlig ønske at sætte viljen igennem for at få andre principper for prisdannelse indført.

@ Per Pendikel, 21. juni, 2013 - 09:30

Ad Afgangsprøve på PC

Det ville være meget interessant at finde ud af, hvilken baggrund og hvilke betingelser den eller de personer havde, som gjorde valgene omkring stilskrivning på PC under afgangsprøven. Hvis du tror jeg mener, at det er IT-nørder der skal designe og specificere oplægget til en afgangseksamen i dansk skal være, så vil jeg gerne afvise at dette skulle være tilfældet. Hvis det er dansklærerne der designede det, og glemte at specificere nogen former for krav til hvordan det hele skulle foregå, så kan jeg nikke genkendende til situationen.

Ad Fadæser med store IT-Systemer

Det er i høj grad systemer som AMANDA, Rejsekortet, og man kan vist iøvrigt bare fortsætte rækken, jeg tænkte på da jeg skrev "En hel del fiaskoer kunne have været undgået ... ". Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke har god nok indsigt i beslutningsgangene under udviklingen af disse lossepladsmonstre. De lugter bare langt væk af at teknisk kyndige er blevet holdt ude af beslutningskæden, og først til sidst har fået stukket en stak selvmodsigende specifikationer ud, og givet alt for kort tid til implementering. Her må nogen meget gerne oplyse mig om, hvorvidt og hvordan jeg tager fejl.

Ad Snævre Platforme

Jeg kan godt købe en Raspberry Pi til dig for 200kr, få den til at boot'e op med bare en browser som har facebook som startside. Men det du efterspørger principielt er nok det, du har i din vaskemaskine. Der er der intet operativsystem, bare en applikation som kører på "råt stål" og styrer vaskemaskinen; det kan dog godt være at nyere vaskemaskiner har et OS under styringsapplikationen. En webbrowser er lidt mere kompleks, og det ville nok koste en del at udvikle en webbrowser som kører direkte på "råt stål" uden et operativsystem under. Hvis du vil betale for det, så kommer det nok. Det er dog ikke sikkert det bliver så meget grønnere end at køre de eksisternede webbrowsere på de eksisterende OS'er i mobiltelefoner, på laptops og PC'er.

At du er fra en tid hvor WordPerfect var de facto standard, og at du fremhæver WordPerfect forstår jeg ikke. WordPerfect kørte ikke uden et opertativsystem under; ikke så vidt jeg husker(?). At det skulle have været grønt, er jeg ret sikker på ikke er tilfældet. En Raspberry Pi, som du kan køre et stærkere teksbehandlingsprogram på, trækker omtrent 5W til 10W. De gamle IBM XT PC'er var da vist at sammenligne med støvsugere i forhold til; dette gælder både lyd og energiforbrug. Selv hvis du sammenligner med en almindelig PC idag, som måske kan kræve mere energi i spidsbelastning, så gør de det ikke når du bare kører noget simpel tekstbehandling; på grund af noget der hedder CPU frequency scaling. Det betyder at CPU'en kun regner, og dermed trækker energi, når der er noget at lave, mens de gamle CPU'er kørte for fuld tryk på CPU'en konstant. Her er så også en af forklaringerne, i tillæg til batteri- og display-teknologier, på at vi kan have laptops der kører i timesvis på batteri.

Georg Strøm

Der er flere indlæg som mener at IT folk og teknikere har skylden for IT som er vanskelig at anvende.

Det var ikke humanisterne som startede diskussionen om brugbarhed, brugervenlighed eller hvordan IT i det hele taget blev brugt. Det var faktisk IT folk. De kritiserede, diskuterede, og nåede resultater, før humanister overhovedet fik øje på området. Derefter var der en del humanister som kastede sig over det under dot-com boomet omkring årtusindskiftet, ofte uden at sætte sig ind i hvad andre allerede havde fundet ud af. Så er det svært at bidrage.

Endnu senere opdagede humanister også at IT havde betydning for hvordan vi kommunikerede, efter at IT folk havde både vidst og forsket i det.

Hvis vi ser på de store systemer som giver problemer - digital tinglysning, polsag og rejsekortet - så er de afgørende forkerte beslutninger politiske - taget af økonomer eller kandidater i samfundsfag. Beslutninger som mere er taget ud fra politiske hensyn end ud fra et konkret kendskab til hvordan mennesker anvender teknologi.

Det er ikke spor overraskende. Det ville være mere overraskende hvis IT folk - eller andre fagfolk indenfor et område, hvor der er en stor og åben debat, vidste mindre om deres eget område end andre.

Steffen Gliese, randi christiansen og Morten Lind anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Hø Morten Lind - lignende historie har jeg hørt fra højt uddannet teknisk medarbejder og innovatør - som blot magtesløs måtte se på at dårlig og inkompetent ledelse langsomt men sikkert undergravede arbejdspladsen og dermed hans egen stilling. Det var nu også halvoffentligt? - en stor underafdeling af SAS.

Det cirkus, som du beskriver, håber jeg da ikke i almindelighed er betegnende for danske virksomheder - men i takt med, at bl.a. uddannelsesniveauet generelt forringes pga diverse uhensigtsmæssige samfundsstrukturer, systemfejl mm - ser det faktisk sort ud. Lad os håbe at der trods alt findes tilstrækkelig tilgængelig og aktiv intelligens i DK til at lede udviklingen i den rigtige bæredygtige retning > den store grønne omstilling, som adresserer samtlige kriser - bortset fra måske lige den, som den 1% måtte ryge ud i, når deres uretmæssige privilegier forsvinder - så kan de få noget psykiatrisk bistand, det vil der være råd til.

Morten Hansen har skrevet den bedste kommentar til denne artikel. Og alle de mange "vigtige" beslutningstagere skulle nok tage hans kommentar til sig før det er for sent.

Man kan nemlig ikke leve af reporter og analyser alene.

Period!

Steffen Gliese

Det er skrækkeligt, at humanisterne skal ansættes i det private erhvervsliv. Det strider imod alle de værdier, den humanistiske tradition, vi bekender os til, står for.

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Det er jo noget ideologisk sludder. Bliver det mere humanistisk af at du er offentligt ansat, hvis det nu var hæren du arbejdede for?

Skal en tysk oversætter kun arbejde for staten? Skal en pædagog kun være offentligt ansat? Skal en læge kun kunne arbejde på en "poliklinika"?

Du lyder som en sognepræst. ( på forhånd undskyld til de sognepræster, der føler sig ramte. Brænd venligst ikke ambassader af...)

Med venlig hilsen
Lennart

Michael Kongstad Nielsen

I er vel klar over, at vi kommenterer på en tråd fra 2013 - hvorfor?

Karsten Olesen

Georg Strøm: "Hvis vi ser på de store systemer som giver problemer - digital tinglysning, polsag og rejsekortet - så er de afgørende forkerte beslutninger politiske - taget af økonomer eller kandidater i samfundsfag.."

Fejlene skyldes dels at administratorerne ikke kender IT, dels at de ikke tager hensyn til modtagersiden, og dels at de ikke overholder princippet om at "kortet er ikke lig territoriet"

http://en.wikipedia.org/wiki/Map%E2%80%93territory_relation

Netop administratorer er i en position hvor de risikerer at forveksle de to ting.

Det betyder at hvis man sætter en fejlagtig procedure i system, vil fejlen mangedobles.

Djøferne mangler i reglen også tilpasning til brugersiden.

De mangler forståelse for at et datasystem har to ender.

I internetkommunikation er de specificeret i TTP/ IP protokoller.

Disse indebærer, at kommunikationen skal opfylde et sæt betingelser i begge ender, og opfyldelsen skal være fejlfri.

Princippet om "kortet og territoriet" er formuleret i semantiken - altså en gren af sprogvidenskaben.

Det har på den måde en oprindelse i Humaniora.

Det kunne også indbygges i en slags genoptaget filosofikum - sammen med andre nødvendige dele af logiken.

Der er på denne måde huller i både Djøf-ernes og ingeniørernes viden.

Reparationsværktøjet findes således - i afsides grene af humaniora - men hvis humaniora skal bruges til at finde fejl og mangler i tekniske systemer, skal den tilpasses.

Sider